Nye dialogformer på daginstitutionsområdet



Relaterede dokumenter
Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

TILLIDSDAGSORDEN I BIF TEMADRØFTELSE I BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET DEN 28. SEPTEMBER 2015

Personalepolitisk grundlag

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Virksomhedsplan for 2014

IDRÆTSFACILITETER Grundlaget for sunde, glade og aktive borgere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Øje for nærvær i Faxe Kommune april marts RådgiverALECTIA

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Sæt strøm på dit kvarter

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Innovation og udvikling

AKKREDITERINGSSEKRETARIATET Årsrapport April

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Dialogmøde med Københavns Kommune i styringsudvalget, mandag den 9. november 2015, BORGMESTERENS AFDELING Struktur og Samarbejdskultur Aarhus Kommune

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

De pædagogiske pejlemærker

Frivilligrådets mærkesager

Udviklingsplan Dagplejen

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch

Frederikssund Kommune

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København

Mastercase Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Overordnet pædagogisk grundlag

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

B A R N E T S K U F F E R T

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

106 Nummer 13 marts Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læseplan for faget samfundsfag

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Referent af lederdialogmøder

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Uanmeldt tilsyn. Børneby Øst- Barnets hus. Frølundvej 49, Hammerum Morten Kristensen og Per Pedersen. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Stillings- og personprofil Skoleleder

Samfundsfag, niveau G

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum

Den pædagogiske læreplan

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Fokus på det gode liv

Læreplaner. Vores mål :

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Uanmeldt tilsyn. Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej 51, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Jobbeskrivelse for ledelsesfunktioner i dagtilbud

Transkript:

LABORATORIEPROJEKTET Nye dialogformer på daginstitutionsområdet Velfærdens Innovationsdag 2014

Et partnerskab ml. Ballerup BUPL - Frederikssund *Om at dele ansvar for kompleksitet, ved pille en fælles problemstilling, ud af styringskæden *Og arbejde med problemstillingen i et partnerskab nysgerrigt, undersøgende, åbent *Laboratorieformen for at understrege den eksperimenterende tilgang *Bringe den valgte problemstilling tilbage i styringskæden efter forsøg nu med forbedringer?

Partnerskabet Det ville vi: * Alternativer til kontrol og gængs dokumentation? arbejde med udvikling af nye meningsfulde, autentiske dialog og dokumentationsformer Arbejde med at styrke tillid og samarbejde mellem alle styringsniveauer Arbejde med at styrke pædagogers formidling og begrundelser for god kvalitet

Forskning Stort fælles ønske om tilknyttet forskning Muligt via bevilling fra BUPLs forskningsfond Forskningsmetoden: Laboratorier -Pernille Hviid, KU -Preben Melander, CVL/CBS -Mie Plotnikof, CVK/CBS

Mangfoldige møder i laboratorier Og så mødtes de i samtaler om hvordan man skaber godt børneliv i daginstitutioner, med høj faglig kvalitet: Børn og ledere; forvaltning der satte deres praksis til debat; pædagoger der mødtes i professionslaboratorier etc,..og i styringslaboratorier i møder mellem politikere og fagpersonale. I stedet for dokumentation via tolket skriftlighed blev samtalen om kvalitet revitaliseret.

Resultater.Vi vil ikke afmontere al dokumentation eller styring. Men deltagerne (politikere, chefer, forvaltning, ledere, pædagoger) har selv peget på det problematiske i, at de bruger oceaner af timer på dokumentation, som de ikke synes er særligt spændende at skrive, som de der skal læse, ikke synes er spændende at læse, og som de der skal styre ikke forstår. Det er ikke virksomt! ( Mie Plotnikof CBS) Hvordan blev pædagogisk arbejde så svært at forstå for politikere, at der er brug for tolke. (M. Vestager)

Resultater Pædagog til politiker i et laboratorie: det er jo jer der vil have al den skriftlige dokumentation!) Politikeren (overrasket) vil vi det!? Det har været fantastisk at lære politikere og forvaltning bedre at kende, og ved dialog opdage at vi har mange af de samme mål (pædagog) Det har været enormt spændende at komme tættere på politikere, der træffer beslutningerne. Vi har simpelthen nydt at formidle faglighed og resultater

Resultater Her er det pædagogerne ude på gulvet der skaber viden, som bliver bragt direkte til det politiske niveau (forvaltningschef).rolleskift fra at oversætte den politiske logik, til nu at facilitere dialogen mellem politikere, institutioner, forældre og børn (forvaltningschef) Dialogformen og den fortællende, mundtlige dokumentation giver politikerne i børneudvalget et langt bedre grundlag at træffe beslutninger på (borgmestre)

Trylleformular? Kan man beslutte sig til tillid? Der er konkurrerende diskurser: Partnerskabs tænkning og tillidsdagsorden lever side om side, med budgetsikkerheds og effektiviserings dagsorden Tværgående dialoger og samtaler kan ses som noget der forstyrrer effektiv drift eller som et redskab til at kvalificere styring og sikre effektiv drift! Tillid kan ikke besluttes, men opstår (i bedste fald) gennem møder og samtaler mellem folk

Tilbage i styringskæden Begge kommuner har formuleret nyt syn på styring Begge kommuner har gennemført en række konkrete ændringer af deres styringspraksis -flere direkte møder -væk med tung skriftlig dokumentation -ind med levende dokumentation -nye måder at inddrage lokalt demokrati -laboratorier som redskab til at undersøge nye muligheder og praksisser i hele kommunen