Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald



Relaterede dokumenter
Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Politisk udvalg: Socialudvalg

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

1. Projektbeskrivelse

Generelle oplysninger

Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning

Det lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Politisk udvalg: Socialudvalg

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Generelle oplysninger

Etablering af national database om børns sundhed.

Ældre- og Handicapudvalget

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Fremskudt sundhedsindsats

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

SUNDHEDSPOLITIK

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade Haderslev. Tlf Fax

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

DEMENSPOLITIK

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Praksiserfaring med faldforebyggelse i Furesø Kommune. Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker 27. Oktober 2016

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice.

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sagsnr

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Varde kommune. Demensstrategi

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

HANDLEPLAN I RELATION TIL RESULTATERNE FRA ORGANISATIONS EVALUE- RINGEN OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN I SUNDHED OG OMSORG OKTOBER NOVEMBER 2012

Udviklingen i kroniske sygdomme

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Transkript:

Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir. tlf. 74 34 28 42 cmet@haderslev.dk Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald 1. Indledning/Baggrund Faldulykker er den hyppigste ulykkesårsag blandt ældre og er stigende med alderen. Fald medfører øget sygelighed og dødelighed, men også tab af færdigheder og deraf behov for hjælp hos nogle resten af livet. Der foreligger god dokumentation for hvilke risikofaktorer, der har betydning for fald, og der er ligeledes mange enkeltstående faldforebyggelsesinitiativer, der angiver god dokumentation for effekt. Et gennemgående fællestræk for initiativerne er, at de fleste aldrig er blevet implementeret, grundet etablering af projektstruktur udenfor den etablerede drift. Faldulykker udgør et væsentligt folkesundhedsproblem både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Efter et fald er der evidens for en positiv effekt af, at der foretages en vurdering hos den enkelte borger med henblik på risikofaktorer for fald. Sund By Netværket har udarbejdet 8 anbefalinger, på baggrund af national og international evidens i samarbejde med centrale, nationale aktører og kommuner i Danmark: 2. Sund By Netværkets anbefalinger Sund By Netværkets 8 anbefalinger er, at kommunen: 1. Udarbejder en politik og en handleplan for den faldforebyggende indsats 2. Udarbejder klare procedurer for alt samarbejde om faldforebyggelse. Procedurerne skal beskrive det tværfaglige samarbejde internt på ældreområdet, som det tværsektorielle samarbejde mellem kommunale forvaltninger, praktiserende læger og regionen. 3. Opbygger faglig ekspertise om faldforebyggelse og etablerer et faldforebyggelsesteam eller udpeger en fagperson med særlig interesse for og indsigt i faldforebyggelse 4. Udarbejder procedurer for tidlig opsporing af ældre, der er i risiko for at falde. 5. Foretager systematisk faldregistrering og faldudredning samt sikrer sammenhængende forløb for en målrettet faldforebyggende indsats. 6. Systematisk medtænker, at ældre selvstændigt skal bevare muligheden for at opretholde et sundt og aktivt hverdagsliv 7. Formidler viden om ældre(gerontologi) til såvel sundhedspersonale som befolkningen 8. Fokuserer på ældres muligheder og ressourcer ved at bidrage til opbygning af sociale netværk samt muligheder for, at ældre kan dyrke interesser og forfølge personlige mål efter ønske og behov. 1/7

3. Demografi 1350 ældre i Danmark over 65 år dør som følge efter fald. I Haderslev Kommune vil det svare til ca. 14 dødsfald årligt, idet kommunens befolkningsgrundlag udgør 1% af den samlede danske befolkning. 10.000 får hoftebrud, hvoraf 95% er foranlediget af fald. I Haderslev Kommune vil det svare til 100 hoftebrud pr. år. De aktuelle tal i Haderslev Kommune er i perioden 2007 2010 i niveauet fra 90 107 hoftebrud hos mænd og kvinder over 60 år per år. 13.000 ældre over 65 indlægges efter et fald. I Haderslev Kommune svarer det til 130 ældre per år. 45.000 ældre over 65 år kommer på skadestuen på grund af fald. I Haderslev Kommune svarende til 450 skadestuebesøg på grund af fald per år 4. Rammer i lovgivningen og tidligere erfaringer Kommunalbestyrelsen har ansvar for at varetage opgaver om sunde rammer for levevis, etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, mens regionen har ansvar for den behandlende ifølge Sundhedslovens 119. Sønderborg Kommune, der i årene 2007 2010 har draget erfaringer med faldforebyggelse, vil på baggrund af en evaluering af tre modeller anbefale implementering af faldforebyggelse i en model, der indebærer faldforebyggelsen bredt implementeret med faldforebyggelse, faldudredning og faldrehabilitering implementeret tæt på borgeren og med faldrehabiliteringspakker. 5. Formål med pilotprojekt ældres sundhed /faldforebyggelse i Haderslev Kommune er : - At ældre får et sundt liv ud fra princippet hjælp til selvhjælp - At ældre, ved at fokusere på faldforebyggelse kan forbedre sundhedsadfærd og funktionsniveau og derved være i stand til at opnå de afledte positive gevinster og opretholde kontakt med sit netværk - At udvikle kompetencer hos medarbejderne indenfor ældreområdet, med metoder og modeller, med kvalitative gevinster (selvhjælpsprincippet og omsorg), som danner beslutningsgrundlag for styregruppen om en implementering i øvrige dele af serviceområdet. 6. Målet med den forebyggende indsats er: - Hindre fald blandt ældre - At antallet af fald opgøres, med henblik på reduktion og målrettet forebyggelse. - At der i hvert plejedistrikt gennemføres registrering og indrapportering af fald, med henblik på afdækning af problemstillinger. - At borgere, der er faldet første gang, får værktøjer til at være aktive omkring egen sundhed. - Reducere antallet af ældre, der oplever immobilitet, isolation eller frygt for gentagne fald. - At kvalitetssikringen i projektet forventes at medføre en reduktion af gentagne fald i løbet af projektets 2. år på 20 % i de involverede plejedistrikter. De ovenstående tiltag har til hensigt at forebygge fald og funktionsbegrænsninger, social isolation og nedsat livskvalitet som følge af faldrelaterede skader, samt sikre at et nyerhvervet funktionsniveau kan opretholdes. Endvidere skal vidensniveauet om faldforebyggelse hos 2/7

personalet og frivillige organisationer løftes, samt øge fokus på faldforebyggelse i ældre borgeres nærmiljø. 7. Målgrupper Den generelle forebyggende indsats i form af oplysning, både som pjecer, radiospots mm., vil blive udbudt til alle borgere i kommunen, som er i alderen 65+. Der er evidens for at jo tidligere indsatsen påbegyndes, jo længere tid forbliver borgerne faldfri. Den specifikke, opsøgende, analyserende og individuelle forebyggende indsats, vil blive tilbudt de borgere, som er over 80 år, som er tilhørende de tre udvalgte plejedistrikter. Målgruppen er defineret ud fra, at der i denne gruppe er størst risiko for fald, og derfor vil man også i denne aldersgruppe hurtigst kunne måle en fremgang. Endvidere vil afgrænsningen til denne gruppe gøre det muligt at vurdere, om en langsigtet strategi for faldforebyggelse vil have en effekt. Udbyttet for denne gruppe vil umiddelbart betyde et endnu større udbytte for andre grupper, forudsat at de omkringliggende faktorer er de samme. Her tænkes på at en længere periode med fysisk aktivitet og generel sund livsstil, vil have en større effekt for generelt raskere borgere, end hvis dette er begrænset til de svageste borgere i en kort projektperiode. 8. Indsatsen Forebyggelsen tager sigte på at forebygge både det første fald, gentagne fald, og forebygge efterfølgende komplikationer. Systematisk faldregistrering fokuserer på årsager til fald, og bliver både et pædagogisk redskab og et redskab til dataindsamling ved at fokusere på de ældres faldproblemer, og et grundlag for generel kommunal forebyggelse. Forebyggelsen har tre faser: 1. Den brede borgerrettede forebyggelse gennem oplysning om ældres sundhed generelt og de faktorer, der har betydning for forebyggelse af faldulykker i hjemmet. Der vil blive gennemført en arrangementsrække, af ca. 6-8 om året i projektets levetid. Disse vil blive forestået af relevant udfører fra Afdelingen for Sundhedsfremme eller ekstern konsulent. Der vil være fokus på de ting som borgeren selv har indflydelse på, samt mulighed for ved små omlægninger at ændre på eget funktionsniveau. 2. Faldregistrering af alle faldulykker i 80+ gruppen, foretages af en sundhedsfaglig medarbejder på et skema hos borgeren. Faldudredning, der er en analyse og kategorisering af faldet og foretages af faldforebyggeren. Det er muligt, at registrere faldulykker i samme system hvor der registreres utilsigtede hændelser. Dette vil tilgodese muligheden for at trække statistik på faldulykkerne, og derudfra vurdere hvilken indsats, der vil være mest hensigtsmæssig, samt dokumentere effekterne af denne. Der er i forvejen udpeget nøglepersoner til registrering af utilsigtede hændelser, og disse vil også blive ansvarlige for registrering af fald. 3. Handleplan for de borgere der er faldregistreret udarbejdes af faldforebyggeren i samarbejde med borgeren og relevante samarbejdspartnere med henblik på forebyggelse af nye fald. 3/7

9. Organisering og indhold Projektet organiseres med en styregruppe, der sammensættes som følger: - Projektlederen - Ledelse og medarbejdere i Pleje og Træning - Praksiskonsulent - Medarbejder fra Sundhed og Forebyggelse Ansvarsfordeling er således: Styregruppe - Bindeled mellem projektleder og politiske udvalg Projektleder - Leder, fordeler og organiserer arbejdet i projektgruppen inden for de aftalte rammer i projektbeskrivelsen og varetager kontakten til styregruppen, program-ledelse og projektets øvrige interessenter og modtagere - Har fokus på projektdeltagernes evne til fungere sammen i et effektivt gruppearbejde og den udvikling projektgruppen gennemgår. Agerer aktivt i forhold herti.l - Motiverer og skaber fremdrift i projektgruppen, men ikke nødvendigvis enighed, og kan træffe beslutning om projektgruppens resultater og arbejdsproces, også ved evt. uenighed i projektgruppen - Foretager løbende opfølgning på projektets mål og milepæle - Er ansvarlig for evaluering af projektforløbet og projektets resultater og for løbende rapportering af fremdriften og økonomi til styregruppen Projektgruppe - Består af projektlederen samt et antal projektdeltagere, som udpeges på baggrund af nødvendige kompetencer og ressourcer - Der lægges vægt på deltagernes evne til at samarbejde i en gruppe - Udfører arbejdet i projektet - Projektdeltagerne bidrager aktivt til projektets gennemførelse, og tager medansvar for projektets samlede fremdrift - Projektdeltagerne refererer til projektlederen og ikke til deres respektive linieledere - Projektdeltagernes kommunikation til og fra projektet foregår via projektlederen - Bidrager aktivt til projektevalueringen, herunder opsamling af viden og erfaring Referencegruppe - Gruppe af interessenter, der inddrages aktivt undervejs i projektet og får mulighed for at kommentere delresultater - Har holdninger, men ikke beslutningskompetence - Er høringspart, men projektlederen beslutter, i hvilket omfang projektets aktiviteter og resultater skal tilpasses i forhold hertil - Giver råd og sparring til projektleder på løsninger i projektet a. Plejedistrikter og faldforebyggere 4/7

I de tre involverede plejedistrikter, der yder praktisk hjælp og personlig pleje får personalet i samarbejde med tre faldforebyggere som nøglepersoner til opgave at gennemføre faldregistrering og implementere faldforebyggende indsatser. - De, der skal uddannes til faldforebyggere, er sygeplejersker, som har taget en diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse. - Faldforebyggerne skal tilrettelægge kompetenceudvikling og uddanne SOSU-personalet i de involverede plejedistrikter, således at deres viden om faldforebyggelse og det praktiske arbejde i forbindelse hermed øges. - Der skal gennemføres systematisk faldregistrering af alle fald i alle plejedistrikter. Hertil udarbejdes skema til brug i hjemmeplejen, således at man efterfølgende kan udarbejde handleplan. - Faldforebyggelsen koordineres i samarbejde med faldforebyggerne og projektlederen. Målet er, på sigt, at forebyggelse af faldulykker bliver integreret i daglige serviceydelser. - Kompetenceudvikling er et fundament for den faldforebyggende indsats. Temaerne er faldforebyggelse, medicin og nattesøvn, kostens betydning, boligindretning, hjælpemidler, borgerens netværk og betydningen af fysisk aktivitet, som skal tænkes ind i det daglige arbejde i endnu større grad end tidligere. - Fokusmøder, hvori plejepersonalet kan drøfte de erfaringer de har gjort i arbejdet med faldforebyggelsen i praksis. Formålet er at fastholde og udvikle kompetenceudvikling med fokus på ældres sundhed og rehabilitering. - Fokusmøderne etableres i de tre plejedistrikterne. Dette skal tilsikre at flest mulige har mulighed for at møde op, samt at undervisningen foregår i et velkendt praksisnært miljø og dermed befordrer erfarings- og vidensdeling b. Andre aktører - Der forberedes et samarbejde med sundhedsafdelingen om en forebyggende indsats i forhold til motion, kost og ældres sundhed generelt, relateret til faldproblematikker. - Der gennemføres en række arrangementer, ca. 6-8 årligt, vedrørende ældres sundhed generelt, samt med fokus på de faktorer der har betydning i forhold til faldforebyggelse. - Der vil blive produceret materiale om faldforebyggelse som vil blive medbragt i sundhedsbussen, samt andre steder hvor den overordnede målgruppe færdes. - Borgere der vurderes at have behov for genoptræning, kan henvises til træning i Sundhedscenteret. - Pleje og Trænings hjemmetræningsprojekt, vil være en naturlig aktør og samarbejdspartner for faldforebyggelsen, især i forbindelse med rehabilitering efter faldulykker. - De medarbejdere, der kører forebyggende hjemmebesøg, øger fokus på de faktorer der har betydning for fald. Hermed vil man kunne forebygge en stor del af de fald, som skyldes selve indretningen i hjemmet. c. Samarbejde med frivillige organisationer - Borgere, brugere og frivillige informeres og vil blive forsøgt involveret i forebyggelse af faldulykker ved oplysning og foredrag, jf. ovenstående. Seniorråd, ældreorganisationer, ældreforeninger og brugerråd har mulighed for at være arrangør, og projektet sørger for oplægsholdere og materialer. - Samarbejde om henvisning til eksisterende tilbud - Samarbejde om etablering af nye tilbud 5/7

10. Evaluering Projektets indikatorer er et arbejdsredskab til at måle projektets effekt undervejs, og når projektet er gennemført. Der vil blive målt på følgende faktorer, samt deres effekter: 1. antal faldregistreringer i plejedistrikterne 2. antal indlæggelser foranlediget af fald og heraf afledte udgifter til akut behandling 3. overblik over antal og indhold i rehabiliteringsforløb med fokus på faldforebyggelse 4. antallet af tiltag med sundhedsoplysning til ældre, ældreorganisationer (Seniorråd, Handicapråd, brugerråd, ældreklubber m.m.), samt antal deltagere i disse 5. Kvalitativ analyse af medarbejdernes videns- og handlingsniveau Projektlederen udarbejder evaluering med årlig status, der fokuserer på såvel kvantitative data og kvalitative data som mål for lærings- og implementeringsprocessen. 10. Tids- og handleplan 1. halvår Projektstart. Projektorganisationen etableres, formulering af kommissorium for styregruppe. Styregruppemøde. Udvikling af værktøjskasse med faldregistrering, IT registrering mm. Planlægge kompetenceudvikling, afholde informationsmøder. Udarbejde evalueringsdesign + handleplan. Udarbejde årshjul for læring og faldforebyggende praksis i plejedistrikter. Kompetenceudvikling af faldforebyggere og medarbejdere i 3 plejedistrikter. 2. halvår Kompetenceudvikling i de involverede distrikter. Møde i styregruppe. Faldregistrering, faldudredning til evaluering. Dataindsamling. Statusrapportering, herunder vurdering af kompetenceudviklingsplanen med henblik på nye mål og aktiviteter. Udarbejdelse af handleplaner. Borgermøder. Analyse af faldregistreringer. 3. halvår Kompetenceudvikling i de involverede distrikter. Møde i styregruppe. Faldregistrering, faldudredning til evaluering. Dataindsamling. Statusrapportering, herunder vurdering af kompetenceudviklingsplanen med henblik på nye mål og aktiviteter. 6/7

Udarbejdelse af handleplaner. Borgermøder. Analyse af faldregistreringer. 4. halvår Kompetenceudvikling i de involverede distrikter. Møde i styregruppe. Faldregistrering, faldudredning til evaluering. Dataindsamling. Statusrapportering, herunder vurdering af kompetenceudviklingsplanen med henblik på nye mål og aktiviteter. Udarbejdelse af handleplaner. Borgermøder. Analyse af faldregistreringer. 5. halvår Evaluering og rapportering, varighed 3 måneder. 12. Økonomi Kompetenceudvikling Af SOSU-medarbejdere År 1 År 2 År 3 190.000 190.000 Projektleder 130.000 130.000 32.500 Faldforebyggere, 3 sygeplejersker 221.000 110.500 541.000 430.500 32.500 Frikøb af faldforebyggere 1 dag per uge det første år, ½ dag per uge i projektets andet år. Fokusmøder er berammet til 1½ time, 10i gange årligt med 3x25 medarbejdere 7/7