Mange måder at lære på

Greve Kommune Mange måder at lære på - Fokus på motivation og styrkesider En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på Mange måder at lære på?...3 Læringsforståelse...4 Mange intelligenser, læringsstile og flow...5 Mange intelligenser...6 Læringsstile...8 Flow...10 Organisering af læringsmiljøet...12 Sagt om læringsstile...13 Litteratur...14

Hvorfor have fokus på Mange måder at lære på? Fra psykologien ved man, at vi oplever og lærer forskelligt. Det er simpelthen et faktum, at vi er genetisk forskellige, vi sanser unikke situationer og vi fortolker verden med udgangspunkt i vores unikke forudsætninger (Knoop, 2010). Et fokus på Mange måder at lære på giver mulighed for at udvikle forståelse for forskellige måder at kommunikere, lære og samarbejde på og at nå både eleverne og de faglige mål ved hjælp af konkrete differentierede læringsværktøjer. Som følge heraf er undervisning, som møder elever, hvor de er, og som tager hensyn til, hvordan de bedst lærer, uden sammenligning det mest effektive. Det er almindeligt anerkendt, at viden om læringsstile bidrager til et skarpere blik for elevernes forskelligheder, hvilket igen kan medvirke til et mere kvalificeret blik for undervisningsmulighederne. Mange måder at lære på er derfor et velegnet fokusområde for den skole, der ønsker sig konkrete værktøjer til målrettet og systematiske elev- og undervisningsdifferentiering. At arbejde med læringsstile kan hjælpe det pædagogiske personale til at: fokusere på den enkeltes styrker opbygge selvtillid og en positiv holdning til det at lære, hos eleverne hjælpe den enkelte elev/barn til optimal personlig udnyttelse af mentale værktøjer anerkende og forstå individuelle forskelle respektere den enkeltes unikke måde at lære på Vi har i dette hæfte valgt at fremstille tre forskellige perspektiver inden for det felt, der traditionelt knytter an til læringsstilstænkningen under den samlende overskrift Mange måder at lære på.

Læringsforståelse Når man arbejder med Mange måder at lære på, kan det føre til at elever/børn oplever succes i læringssituationer, som ellers er så udfordrende, at det ikke bliver muligt at bygge bro til nærmeste læringszone altså situationer som med stor sandsynlighed vil ende med at eleven/ barnet oplever modløshed i forhold til det fortsatte arbejde. Med Mange måder at lære på, tænker og handler det pædagogiske personale ud fra en forståelse om, at vi alle har forskellige læringsprofiler og at det kan være en god idé at sende på de kanaler, hvor der er mindst støj, når noget nyt eller svært skal læres. Det er en forståelse, der bygger på viden om vedvarende kilder til trivsel (livsglæde), læring og kreativitet, som ifølge Hans Henrik Knoop bliver til: Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne Konkrete, energigivende mål Håndterbare, ubureaukratiske regler Gode muligheder for fleksibel tilpasning af udfordringer til kompetencer Umiddelbar og tydelig, ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig Ved at tage hensyn til disse faktorer, så man i perioder fokuserer på elevers/børns styrker kan det have effekt af et skud vitaminer for trivsel, læring og kreativitet.

Mange intelligenser, læringsstile og flow Mange måder at lære på er en samlet betegnelse for Mange intelligenser, læringsstile og flow, som er tilgange til læring, der hver især arbejder med elevers/børns motivation og styrker i forbindelse med læring og udvikling. Man kan man med fordel ofte sammentænke Mange Intelligenser, Læringsstile og Flow. Frans ørsted Andersen giver et eksempel på sammenhængen med et orienteringsløb: Hvis man i skolen vil arbejde seriøst med disciplinen orienteringsløb, fx i 5.-6. kl. så kræver det at eleverne, i passende omfang, udvikler følgende MI-moduler (Mange Intelligenser): Det motoriske: så man fx kan løbe på små, smalle stier og direkte gennem forskelligt terræn herunder springe over smårender o.lign. Det logisk-matematiske: så man kan forstå målestoksforhold, kompasretninger og operere med skridtlængder, mellemtider, osv. Det rumligt-spatiale: så man kan læse terrænet i forhold til kortet, finde vej og vide hvor man er. Der kan være tale om mange forskellige læringsstile knyttet til opbygningen af en orienteringsløbskompetence : Nogle har en mere digital eller sekventiel læringsstil de bearbejder løbende de informationer de støder på undervejs tæller deres skridt, omsætter disse til centimeter på kortet, registrerer hver enkelt markante terrængenstand og tilsvarende signatur på kortet osv. Finorienterer hedder det i fagsproget. Fordelen for sådanne løbere er at de hele tiden ved præcist hvor de er og sjældent går forkert på posten. Omvendt tenderer de også til at bruge relativt mere tid og vinder sjældent mange løb ( ) Men uanset læringsstil kan man være i flow under et sådant orienteringsløb hvis man løber en bane, som man finder tilpas udfordrende. Man kan nemlig indenfor orienteringssporten vælge mellem forskellige sværhedsgrader og banelængder ( ) løber man en bane, der lige rammer den optimale frustration i ens nærmeste udviklingszone, - hvor udfordringer og kompetencer matcher hinanden således at man ved fuld opmærksomhed og brug af det bedste man har lært, lige nøjagtig kan få det hele til at glide, ja, så kan man opleve flow-rusen derude i skoven, når man gang på gang løber lige på posten og uden at miste pusten kan følge trit med ens konkurrenter..

Mange intelligenser Den amerikanske psykolog Howard Gardner har beskrevet, hvordan mennesker besidder flere forskellige intelligenser, som er mere eller mindre fremherskende, hvilket også er årsagen til, at ikke alle mennesker lærer på den samme måde. Intelligens er, ifølge Gardners Frames of Mind evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som værdsættes i mindst én kultur eller ét samfund. Definitionen støttes af otte forskellige kriterier, som skal opfyldes for at en evne kan kaldes en intelligens. De pt. anerkendte intelligenser er de otte intelligensformer, som er vist herunder. Men Gardner er selv inde på, at man med udviklingen af nye vidensdomæner i samfundet også må udvide flere intelligenser i teorien om de mange intelligenser med flere kategorier. Vi har alle anlæg for samtlige intelligenser, det er bare forskelligt, hvor meget vi hver især bruger dem. Ved en målrettet udnyttelse af samtlige intelligenser vil det være muligt at skabe en udvikling, der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, ved at viden om intelligenser implementeres i undervisningen.

De forskellige intelligenser er herunder udfoldet, som de er fremstillet på EMU: Interpersonel intelligens: Elever der har den interpersonelle intelligens som en af sine fremtræden styrker er god til at indgå i sociale sammenhænge, fungerer godt i samspil med andre og har indfølingsevne. Disse eleverne kan have et stort udbytte af at vende deres ideer og tanker med andre elever i en gruppe. Musikalsk intelligens: Elever der har den musikalske intelligens, som en af deres fremtrædende styrker, er god til at huske melodier, rytmer, har timing, trommer og klapper med hænder og fødder. Intrapersonel intelligens: Elever som har intrapersonel intelligens, som en af sine fremtræden styrker, er god til at forstå sig selv og andre, har hyppigt brug for at være sig selv, er selvmotiverende, vedholdende, og har brug for tid alene og plads til selvstudium og refleksion. Sproglig intelligens: Elever der har den sproglige intelligens som en af deres styrkesider, er god til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Det kan være i en sammenhæng, hvor man skal overbevise andre argumenterer, eller måske i informationsøjemed. Kropslig/kinæstetisk intelligens: Elever der har den krops-kinæstetisk intelligens som en af deres styrkesider har stor færdighed i at bruge deres krop til sport, drama og teater og hænder til håndværkmæssige udfordringer. Logisk-matematisk intelligens: Elever der har den logisk-matematiske intelligens som en af deres styrkesider er gode til at se logiske sammenhænge og ræsonnere, de tænker i systemer og tal, eksperimenterer og stiller spørgsmål. Visuel-rumlig intelligens: Elever, der har den visuel-rumlig intelligens som deres styrkesider, tænker i billeder og forestillinger og er gode til at forestille sig, hvordan ting vil se ud. De navigere og har retningssans. Den naturalistiske intelligens: Elever, som har den naturalistiske intelligens som deres styrkesider er gode til at ordne og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere.

Læringsstile Læringsstilsteori handler om, at eleven/barnet koncentrerer sig om, tilegner sig, bearbejder, husker og anvender stof, der er nyt og svært: Learning styles is the way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb and retain new and difficult information. (Rita og Kenn Dunn). En vigtige pointe i forhold til læringsstile er, at der ikke er rigtige måder at lære på. Der er ikke gode og dårlige læringsstile, og alle profiler er ligeværdige. Enhver lærer på sin helt egen måde, men ofte uden at viden hvordan - altså uden at vide noget om sine præferencer, hvilket er med til at gøre læreprocessen mindre effektivt og mindre motiverende for indsatsten i arbejdet. I USA har man siden 1970 erne forsket i, hvordan den enkelte elev lærer. Man har udviklet metoder og redskaber til i praksis at kunne kortlægge det enkelte barns læringsstil og tilrettelægge undervisningen herefter. For at kunne kortlægge og tilgodese den enkelte elevs særlige måde at lære på har Dunn og Dunn over flere år løbende udarbejdet en model over, hvilke stimuli der influerer på vores måde at lære på, som vist på side 9. Når vi i skolen støder på elever, som har vanskeligheder med skolens måde at lære fra sig på, kan modellen anvendes til at kortlægge, hvad den konkrete elevs læringsstil og præferencer er for siden at tilrettelægge undervisningen herefter. De fleste børn i indskolingen er holister. De vil gerne have et samlet overblik over et emne fra starten og ønsker at vide, hvad det kan bruges til. Men som regel vil en profil ikke ændre sig radikalt, og når der indtræder ændringer, er det over perioder på 2-3 år.

Kortlægning af styrker med læringsmodellen Alt i alt er der opgjort 20 elementer i Dun og Duns læringssmodel, som er vigtige faktorer i elevens bestræbelser på at tilegne sig viden og indsigt, samtidig med at de også er afgørende for lærerens valg af metoder og organisationsformer. I Danmark er der de seneste år arbejdet arbejdet med at samle de mange elementer under fire hatte afhængigt af, om man lærer bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE. Når elever/børn skal lære noget nyt og vanskeligt stof bruges det til følgende opskrift: 1. Lad barnet starte med at bruge sin stærkeste indlæringskanal (SE, HØRE, RØRE eller GØRE). 2. Lad barnet repetere stoffet ved at bruge sin næst-stærkeste indlæringskanal. 3. Lad barnet fremlægge, hvad det har lært, igennem sin stærkeste indlæringskanal. nedslag_stile_2010.indd 9 16-12-2010 09:47:38

Flow Flow er et begreb, der anvendes af den amerikanske professor i psykologi, Mihaly Csikszentmihalyi. Han arbejder ud fra studier af lykke-tilstand eller opslugt arbejdsglæde. Det er en tilstand, der kaldes flow, og er kendetegnet ved en oplevelse af at være deltagende, at flyde med i det man gør. Det er en tilstand, hvor ens opmærksomhed er udenfor en selv. Den er koncentreret mod den handling man er i færd med. Flow er en meget præcis beskrivelse af det vi ofte efterlyser i undervisningssituationen. Der skal være klare mål gennem hele processen. Det betyder, at man som underviser/ pædagog og som elev/barn skal vide, hvad målet er for en given læringssituation. Der skal være en umiddelbar feedback på ens handlinger, og der skal være balance mellem udfordringer og færdigheder. Denne anskuelse kan illustreres grafisk, som vist herunder. Modellen viser forholdet mellem en persons kompetenceniveau og udfordringsniveau og viser, at det i princippet er muligt at opnå et sådant match, uanset hvilket kompetenceniveau personen befinder sig på. Når det sker, er der som beskrevet gode chancer for at opleve flow - dvs. for at få orden i opmærksomheden, for så vidt de optimale udfordringer typisk vil kræve ens fulde opmærksomhed.

Flow-forskningen peger i øvrigt på fem generelle forhold, som man overordnet set kan prøve at tage højde for, hvis man gerne vil fremme flow i pædagogisk sammenhæng. De er her fremstillet efter Frans Ørsted Andersen. 1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål - både på kort og lang sigt. 2. Feedback - dvs. løbende, tydelig og relevante tilbagemelding om hvordan man klarer sig. I nogle pædagogiske sammenhænge kan en sådan feedback være indbygget i aktiviteten - således at man så at sige kan evaluere selv. Det kender man fx fra computerbaserede undervisningsmaterialer ( den levende bog fx ). Men der kan også være tale om ganske almindelige, løbende lærer-elev samtaler, e-mailing eller opgaveretning med skriftlige kommentarer. Meget forskning viser at sådanne helt basale og traditionelle feedbacksystemer er meget effektive og værdifulde 3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden. Altså at udfordringer og kompetencer matcher hinanden. For store udfordringer giver stress, for små kedsomhed. ( se model for flowzonen ) 4. Fjernelse af distraherende faktorer. Skabe perioder med ro og utilgængelighed, så man uden afbrydelse kan koncentrere sig om bestemte aktiviteter. 5. Håndterbare, forståelige og præcise regler for arbejdet / aktiviteterne. Vær gode mod hinanden eller vis hensyn hører ikke til denne kategori. Det gør derimod arbejd sammen to og to, I skal være færdige om 1 time, osv.

Organisering af læringsmiljøet Når man har besluttet at arbejde med Mange måder at lære på, melder der sig ofte spørgsmål om indretning og organisering af læringsmiljøer: Hvordan kan vi organisere et klasseværelse, som både tilgodeser de elever, som har brug for ro og uro? Hvordan kan vi organisere klasseværelset, så vi på den ene side tager hensyn til den enkeltes behov og forudsætninger, og samtidig udvikle og styrke fællesskabet? Nogle ideer kunne være: Synliggør organiseringen af læringsmiljøer og regler: Opdel klassen i farvede zoner Begreb og billede på alle materialer Synliggør regler og aftaler for eleverne på skilte Henvise til aftaler på skiltene hvis der opstår konflikter Indret forskellige formelle og uformelle læringsmiljøer Hæng digitale billeder af hvordan klassen skal se, når der er ryddet op. Indret lokalet med fleksible møbler: Elevborde med hjul Taburetter til elevbordene Tavle som kan flyttes Reoler med hjul under Små taburetter som bord/siddeplads Giv mulighed for at arbejde i lys eller mørke Lamper ved bordene som eleverne selv kan tænde/slukke Store lysestager Glas til fyrfadslys Læsetelte med lamper Læsehule Stof til at hænge omkring borde og lignende Seng med en himmel over Ideerne er fra kopimappen Fleksible læringsmiljøer, organisering og ledelse af undervisningen, som er et konkret værktøj i arbejdet med Mange måder at lære på.

Sagt om Læringsstile Gauerslund Skole blev landskendt i 2008 i forbindelse med TV2's udsendelser om SKOLEN verdensklasse på 100 dage. Det har givet gode og problematiske erfaringer, som andre skoler kan lære af: Den anerkendende tilgang i vores arbejde gør, at eleverne bliver taget alvorligt. Traditionelt set har børnene skullet indrette sig efter skolen, men her indretter vi skolen efter eleverne (Magnus Te Pas, Skoleleder på Gauerslund skole) Der er flere, der har spurgt, om det ikke tager lang tid at fremstille materiale til læringsstile. Og jo, det gør det. Men når man ser elevernes glæde ved at arbejde med materialet, er det bestemt al besværet værd. I øvrigt er det en rigtig god ide at gå sammen med kollegaer, der underviser i samme fag på samme klassetrin. I fællesskab kan man bestemme et emne, få ideer til materiale og fordele opgaverne, så man ikke skal lave det hele selv. Derefter bruger man materialet på skift. Blot skal man huske, at materialet skal kunne holde til at blive brugt. På Gauerslund skole bliver lamineringsmaskinerne flittigt brugt. (Lærer på Gauerslund skole) "Læringsstil-metoden kan kun bruges på primitivt stof, og det medfører, at det bliver til en form for moderne terperi. Så snart man skal undervise i mere komplekst stof, så er stoffet automatisk koblet på et mere abstrakt element, nemlig sproget. Du kan ikke 'røre' og 'gøre' dig til noget abstrakt. Abstrakte begreber kan kun læres via sproget Læringsstilmetoden lægger op til en yderst problematisk form for kategorisering af den enkelte elev. Der et eksempel i udsendelserne, hvor en dreng siger, at han ikke kan lære noget, når han bare sidder oppe ved tavlen, fordi han er et 'gøre-barn'. At være 'røre-barn' eller 'gøre-barn' er stigmatiserende for selvopfattelsen og giver derfor en utilstrækkelig læring, særligt på længere sigt (Per Kjeldsen, Tænketanken Sophia)

Litteratur Film: Skolen: Verdensklasse på 100 dage http://programmer.tv2.dk/skolen/ eksperimentet/?menu EMU-temaside om mange intelligenser og læringsstile: http://intelligenser.emu.dk/index. html Lena Boström (2007) LÆRING OG LÆRINGSSTILE - om unikke og fælles veje i pædagogikken Redaktion ved: H. H. Knoop, L. M. Lasse Schmidt, Svend Erik & Aabrandt, Susanne (2003): De mange intelligenser i praksis. Dafolo forlag. 1. Udgave, 8. Oplag. Frans Ørsted Andersen: Flow Flow kommer af fordybelse og virkelyst. Artikel på EMU om hvordan Mange intelligenser, læringsstil mm. kan medvirke til Flow. Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet - hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. Knoop, H. H. & Gardner, H. (1998/2001). Good Work in a Complex World. Cambridge, Mass. Harvard University. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab - Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Villumsen, K. L. og L. S. Jensen (2004). Fleksible læringsmiljøer. Dafolo

Inklusionsværktøjskassen Ideelt skulle alle børn og unge have mulighed for at kunne bringe hele deres potentiale i spil for læring og udvikling i skolen. Det ville betyde at de møder en skole med et godt læringsmiljø og differentieret undervisning. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, og det kan få betydning for problemadfærd i skolen, som er så ødelæggende for både den enkelte og for fællesskabet, at det der læres ikke er tilfredsstillende, og at nogle elever/ børn oplever mistrivsel og ekskludering af fællesskabet. Inklusionsværktøjskassen er en serie hæfter eller håndsrækninger om pædagogiske værktøjer, som er udvalgt med det formål at støtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer i Greve Kommune. Værktøjskassen består af hæfterne: Analyse af læringsmiljøer Aktionslæring Inkluderende IT Mange måder at lære på Klasserumsledelse og Cooperative learning Forældreinddragelse Camilla Poulsen Mange måder at lære på 1. udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen er titlen på en skriftserie, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Håndsrækningerne kan downloades via www.skoler.greve.dk