Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 3. maj 2016 1

Forord Bünyamin Simsek, Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Stadig flere unge i Aarhus Kommune skal have ros for at holde sig ude af kriminalitet. Det viser den årlige Kriminalitetshandlingsplan, som du læser nu. Ud af de i alt 26.390 unge i alderen 10-17 år blev 299 sigtet for et kriminelt forhold i 2014. Det er et fald på 22 procent i antallet af unge, der sigtes for et kriminelt forhold siden sidste år. Antallet af sigtelser har ikke været lavere i de år, der er lavet statistik. I alt er det 1,13 procent af de 10-17-årige, der sigtes. Samtidig er antallet af forhold faldet med 30 procent i samme periode. Derfor er der igen i år grund til at anerkende den betydning og det ansvar, som medarbejdere, forældre og lokalsamfund påtager sig i den forbindelse. Det har afgørende betydning for de unge. Samtidig er der grund til at følge det målrettede arbejde op. Det sker i 2016 blandt andet med et fokus på to strategiske fokusområder. For det første Internettet adfærd og normer, der retter sig imod digital dannelse og konflikter i at bevæge sig i den virtuelle og den virkelige verden. For det andet er Den hårde kerne et indsatsområde, som retter sig imod den lille kerne af hårde kriminelle unge. Med handlingsplanen tegnes et billede af nogle af de fælles indsatser. En væsentlig del er forankret i samarbejdet i Lokalråd Aarhus SSP imellem skoler, sociale myndigheder og politiet. Det er dog også helt centralt, at handlingsplanens indsatser skal ses i forlængelse af det brede, forebyggende arbejde med børn og unge i Aarhus Kommune. Ungdomskriminalitet er en alvorlig sag, der kan have store konsekvenser senere i livet for den enkelte. Samtidig er det nødvendigt at fortsætte det målrettede arbejde med at nedbringe kriminaliteten yderligere for at skabe en tryg by. Det skal tilsammen imødekomme vores overordnede mål om, at andelen af børn og unge i Aarhus, som sigtes, fortsat skal falde. God læselyst! 2

Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi... 4 1.2. Målopfølgning... 5 2. Status på handlingsplanen 2015... 10 3. Handlingsplan for 2016... 11 3.1. Strategiske fokusområder... 12 3.1.1. Internettet adfærd og normer... 12 3.1.2. Den hårde kerne... 13 3.2. Indsatser over for børn og unge som er kriminalitetstruet... 13 3.2.1. Fælles opsøgende gadeindsats... 14 3.2.2. Samarbejde i udsatte boligområder... 14 Lederråd... 15 Tryghedsmodel... 16 Tværgående forebyggelse... 16 3.2.3 Antiradikaliseringsindsatsen... 17 3.3. Indsatser over for børn og unge som udviser kriminel adfærd... 17 3.3.1. Råd og vejledningssamtaler af førstegangskriminelle... 18 3.3.2. Gruppeforløb - forandringsmesser... 18 3.4. Indsatser over for børn og unge som gentagende gange udviser kriminel adfærd... 19 3.4.1. Kriminalitetsforebyggende beskæftigelsesindsatser... 19 Fremskudt job- og uddannelsesvejledning... 20 Job og uddannelsesindsatser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter... 20 3.4.2. Myndigheds- og Vejledningsmiljø - Spor 215... 20 4. BILAG 1... 22 3

1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Ifølge Servicelovens 19 stk. 2 og 3, skal kommunerne som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. 1 I forlængelse af Retsplejelovens 113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 2006) fremgår det, at Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. Handlingsplanen har derfor fokus på den indsats, som kommunen og politiet er fælles om. I Aarhus Kommune har Byrådet besluttet at delegere beslutningskompetencen til rådmanden for Børn og Unge samt rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi udarbejder årligt en fælles kriminalitetshandleplan. Denne har dels til formål at give en status på udviklingen i ungdomskriminaliteten i det forgangne år. Samtidigt tegner handlingsplanen retningen for den kriminalpræventive indsats over for børn og unge på tværs af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i de(t) kommende år. Kriminalitetshandleplanen tager således afsæt i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik, og skal ses som et vigtigt bidrag til virkeliggørelse af mål og vision heri. Da der er tale om en årlig handlingsplan, vil fokus være på prioritering af udvikling- og videreudvikling af det kriminalitetsforebyggende arbejde fremadrettet. Planen indeholder således ikke en beskrivelse af det målrettede kriminalitetsforebyggende arbejde, der allerede foregår. Ej heller det bredere forebyggende arbejde, som foregår i hverdagen i normalsystemet, som er en vigtig del af fundamentet for det målrettede kriminalitetsforebyggende arbejde. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har igennem en lang årrække haft et tæt samarbejde omkring det kriminalitetsforebyggende arbejde. Fundamentet udgøres således af gode erfaringer med tæt samarbejde, koordinerede indsatser samt fælles værdier og faglige tilgange. Samarbejdet har således i en lang årrække haft et fælles strategisk afsæt og er organiseret i flere samarbejdsmodeller. Et centralt element i det fælles gods er Forebyggelsesstrategien, der blev vedtaget af Aarhus Byråd i sommeren 2012, som skitserer en fælles forståelsesramme og model såvel som fælles principper for en sammenhængende og helhedsorienteret forebyggelsesstrategi. I forhold til tidligere års handleplaner er der forsøgt opstrammet lidt således at handleplanen dels indeholder to prioriterede strategiske fokusområder, hvor vi især oplever et behov for at blive klogere på omfanget af uhensigtsmæssig adfærd og virkningsfulde indsatstyper samt en videreudvikling af konkrete indsatser fra sidste års kriminalitetshandleplan grupperet efter 1 Servicelovens 19, stk. 2 og 3 4

graden af målgruppens (potentielle) kriminalitetsbelastning og forebyggelsesstrategiens tre niveauer. Samtidig indeholder handlingsplanen en opfølgning på Aarhus Kommunes effektmål vedr. ungdomskriminalitet. Det skal her pointeres, at de indsatser, som fremhæves i handlingsplanen, skal ses i forlængelse af det brede forebyggende arbejde, der har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af såvel forældrene til børnene og de unge, de lærere og pædagoger, der arbejder for at skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge samt andre professionelle, som træder til, når et barn eller en ung har det svært. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke skal ses som et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats i Aarhus. 1.2. Målopfølgning Nedenfor findes en kort status på udviklingen i ungdomskriminaliteten set i relation til de vedtagne mål. Selvom der er tale om små tal og små bevægelser, kan man over en længere periode se tendenser blive synlige. Bagerst findes en række yderligere opgørelse på køn, alder mv. Meget få børn og unge kommer i løbet af deres barndom eller ungdom ud i kriminalitet. Ud af 26.390 børn og unge i alderen 10-17 år blev 299 individer sigtet for et kriminelt forhold i 2015. Det udgør blot 1,13% af den samlede population. Kriminalitet er et brud på en moral, som samfundet har ophævet til lov. Når man forbryder sig mod denne, risikerer man derfor at begynde en proces med eksklusion. For denne gruppe gør det sig derfor gældende, at kriminaliteten kan have store konsekvenser. Hvor disse konsekvenser relaterer sig til individet selv, har kriminalitet også konsekvenser for andre navnlig ofret. Til trods for den lave kriminalitetsrate har Aarhus Kommune et mål om, at andelen af børn og unge, som har en adfærd, der gør, at de sigtes for et kriminelt forhold, falder. Overordnet mål Andelen af børn og unge, som sigtes, skal falde 5

Siden sidste år kan der konstateres et fald på 22% i antallet af unge, der sigtes for et kriminelt forhold. Samtidigt er antallet af forhold faldet med 30%. Figur 1: Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal sigtede Antal sigtelser Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser over for unge under 18 år i Aarhus Kommune. Opgørelsen omfatter sigtelser efter: Straffeloven, Retsplejeloven, Våbenloven og Lov om euforiserende stoffer. Som nævnt indledningsvist er det i normalsystemet, at den primære kriminalitetsforebyggende indsats skal findes. Det er altså i stort omfang det forebyggende område af forebyggelsesstrategien. Foruden normalområdets generelt forebyggende indsats skal de initiativer, som fremhæves her, også ses som supplement til andre generelt forebyggende og foregribende og indgribende indsatser. Da der er tale om en årlig handlingsplan med fokus på udvikling, gør det sig selvfølgelig gældende, at der eksisterer en række andre indsatser end de, der her fremhæves som nye. Blandt de eksisterende forebyggende indsatser, som retter sig mod alle børn og unge, kan eksempelvis nævnes en fælles indsats omkring børn og unges adfærd i trafikken samt indsatser som social pejling og samtale mellem generationer. Social Pejling er et tilbud til alle kommunens 5. klasser, som sigter på at forebygge risikoadfærd gennem italesættelse af såkaldte flertalsmisforståelser. Med indsatsen adresseres den mekanisme, at mennesket er et socialt væsen, der i de fleste tilfælde søger at passe ind i en social sammenhæng ved at efterligne, hvad andre (flertallet) gør. Menneskers adfærd påvirkes således af, hvad man tror, andre gør og derved forventer af en. Undersøgelser har dog vist, at det billede, mennesker har af andre, ikke altid er retvisende. Ved at udfordre dette billede af flertallet bliver det således muligt at arbejde med eksempelvist unges tilgang til rygning og alkohol, som er eksempler på risikoadfærd. 6

Med indsatsen Samtale mellem generationer sættes der fokus på risikoadfærd og social kapital gennem dialog på tværs af de unge og deres forældre. Målgruppen er eleverne i 7. klasser og deres forældre, der mødes og drøfter temaer som venskab og mobning, fester og alkohol og hvad der ellers rører sig i den konkrete elev-/forældregruppe. Der afholdes i skoleåret 2015/16 121 arrangementer på i alt 44 skoler, som gennemføres af et instruktørkorps på 20 medarbejdere på tværs af kommune og politi. Aarhus Kommune har sammen med Østjyllands Politi siden 2012 gennemført 208 dialogbaserede workshops i folkeskolens 9. og 10. klasser og på ungdomsuddannelser med det formål for at forebygge radikalisering og diskrimination. På workshops ene drøfter man religiøs og politisk radikalisering og ekstremisme. Der arbejdes også med klassens trivsel og fællesskab, samt hvilken betydning diskrimination kan have i forhold til at starte en eventuel radikaliseringsproces. Som led i indsatsen har man også oprettet et Infohus, hvor private og professionelle kan henvende sig, hvis de har en bekymring omkring en konkret person. Ovenstående er eksempler på indsatser, som retter sig mod alle børn og unge. Som målopfølgningen viser, er denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats for klart flertallet af Aarhus børn og unge formentlig medvirker til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. Netop samspillet mellem risikofaktorer, som udtrykt i Forebyggelsesstrategien, gør, at der er en særlig gruppe af børn og unge, som man skal være mere opmærksomme på. Derfor medtages som noget nyt fra 2016 et mål for de børn og unge 2, som indgår i regnskabet for inklusion. Delmål 1 Andelen af udsatte børn og unge, som sigtes, skal falde Tabellen nedenfor viser en opgørelse for 2015, som vil danne baseline for måltallet: Figur 2: 2015 Målgruppe Udsatte Alle andre 2% 0,20% 10-14 år (n=26) (n=33) 10% 2% 15-17 år (n=109) (n=142) 2 Aarhus Kommunes afgrænsning af udsatte børn og unge tager afsæt i den definition, regeringen bruger i forbindelse med de sociale 2020 mål nemlig at udsatte børn og unge forstås som børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge. Da data er begrænset til kun at kunne gå tilbage til 2007, betyder det i praksis at opgørelserne alene indeholder børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv efter 2007 har modtaget en foranstaltning efter følgende paragraffer i Lov om Social Service: 52.3, 52a, 54, 54a, 57a, 57b, samt efterværnsparagrafferne jf. 76 (dog indgår 52a og 76 ikke i populationen). Eftersom de nationale opgørelser af 2020-målene endnu kun baseres på de individbaserede foranstaltninger men med en hensigt om at medtage de familiebaserede foranstaltninger, når datagrundlaget for dette vurderes robust er Aarhus Kommunes egne opgørelser af inklusion og de nationale opgørelser af de sociale 2020-mål derfor pt. ikke fuldt sammenlignelige. 7

Tabellen viser, at der er en stor overhyppighed blandt udsatte unge i forhold til alle andre. Dette er parallelt til andre typer af risikoadfærd som f.eks. fravær og manglende gennemførelse af en ungdomsuddannelse og bekræfter forebyggelsesstrategiens pointe om, at risikoadfærd kumulerer og hænger sammen med de bagvedliggende risiko- og beskyttende faktorer. Tabellen viser således, at der fortsat er tale om en afgrænset målgruppe, og at frekvensen af sigtede blandt målgruppen af udsatte unge er cirka 10 gange så høj. I forlængelse af selve målgruppeafgrænsningen følger det logisk, at Servicelovens ydelser er en helt central del af indsatsen over for denne målgruppe. Foruden de forskellige specialiserede tilbud kan som eksempler på nyere indsatser, der er målrettet denne gruppe, nævnes den fælles gadeindsats mellem Børn og Unge og Socialforvaltningen. Tilbud om gruppeforløb er et andet eksempel. Folketinget har med en hensigtserklæring om, at unge ikke stemples som kriminelle vedtaget, at det første forhold (som udgangspunkt) ikke fremgår af straffeattesten også kaldet en betinget notering. 3 Når en ung således har begået sit første kriminelle forhold er det derfor afgørende at få igangsat en passende indsats, hvis unge er i risiko for tilbagefald, da den unge ellers risikerer at ende i en situation, hvor hans/hendes adgang til den nok mest beskyttende faktor uddannelse begrænses eller i værste fald fjernes. Aarhus Kommune har derfor også et ønske om at styrke indsatsen over for de unge, hvor kriminalitet er en tilbagevendende adfærd i deres liv. Delmål 2 Andelen af børn og unge med tilbagefald skal falde (recidiv) Nedenfor ses nærmere på udviklingen blandt de unge i forhold til tilbagefald til kriminalitet også kaldet gentagelseskriminalitet eller recidiv. Overordnet set kan det bemærkes, at flere end tre fjerdedele af de børn og unge, som blev sigtet i 2014, ikke er blevet sigtet igen i 2015. Samtidigt er andelen af unge, som sigtes igen, faldet med 3,9 procentpoints siden sidste år. 3 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), april 2011 8

ANDEL AF TOTAL ANTAL SIGTEDE Figur 3: Gentagelseskriminalitet (recidiv) Sigtede 10-17 årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24,6% 21,3% 22,3% 20,6% 27,6% 24,9% 25,2% 21,3% 75,4% 78,7% 77,7% 79,4% 72,4% 75,1% 74,8% 78,7% Ingen ny sigtelse Tilbagefald Tendenslinje Læsevejledning: viser udviklingen i gentagelseskriminalitet for gruppen af unge under 18 år. De individer, der blev sigtet i et kalenderår (måleperioden X), evalueres året efter (X+1) ift, om de her er blevet sigtet igen. Værdien 445 var således en opfølgning i 2014 på de, som blev sigtet i 2013. Y-aksen er opgjort i andele af det samlede antal sigtede for at gøre årene sammenlignelige. Når først kriminalitet er opstået, er en vurdering af risikoen for tilbagefald vigtig. Det er samtidig vigtigt, at en passende indsats igangsættes. En af hjørnestenene i arbejdet med at screene den unge i forhold til tilbagefald er de faste tværfaglige 115-møder. På møder drøftes alle sager, hvor der er en kriminalitetsbekymring med det formål dels at afdække bekymringens karakter fra et bredt udbud af de professionelle omkring barnet. Formålet er samtidigt at få placeret et ansvar i forhold til at bære oplysningerne ud fra mødet og ind i de besluttede samarbejdsfora mellem barn, ung, forældre og de professionelle. Det kan afhængig af sagen ske via netværksmøder, bekymringsmøder og/eller underretninger. Der har som en del af risikovurderingen igennem de sidste par år været et øget fokus på den unges tilknytning til skole- og uddannelsessystemet. Dette sker ved at undersøge elevens fravær, (når der er tale om en skoleelev) og tilknytning og afbrud fra ungdomsuddannelse, når der er tale om de lidt ældre unge. Skole og uddannelsesinstitution betragtes her som en institutionel ramme, hvor det er muligt at arbejde med den unges trivsel. Samtidig vil fraværet heraf kunne indikere (mis-)trivsel og en øget risiko for tilbagefald. I vurderingen inddrages ligeledes forhold relateret til den unges familie, fritid, venner mv. 115-mødet er således et eksempel på en indsats, der retter sig mod alle handlingsplanens mål og målgrupper. Screeningen af førstegangskriminelle som beskrevet i sidste års handlingsplan er også en hjørnesten i arbejdet for målsætningen om, at andelen af unge med tilbagefald reduceres. Tværgående Unge Samråd (TUS) og Netværkssamrådet kan også nævnes. 9

2. Status på handlingsplanen 2015 Primo 2016 afholdt Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i fællesskab et seminar som på én gang gjorde status på Kriminalitetshandleplanen 2015 og satte rammen for en fælles drøftelse af de fælles strategiske udviklingsfelter og indsatser, der skal være fokus på i Kriminalitetshandleplanen 2016. Deltagerne på seminaret var de relevante chefer på såvel operationelt som strategisk niveau med beslutningskompetence inden for Østjyllands Politi samt Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Der var således mulighed for i sammenhæng at tage de strategiske drøftelser såvel som at træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal prioriteres i udvikling i 2016. Strategiske fokusområder Man besluttede at arbejde videre med to strategiske fokusområder Internettet adfærd og normer og Den hårde kerne. I forbindelse med Internettet - adfærd og normer, ser vi i dag en adfærd, der i sig selv kan have konsekvenser, men hvor den digitale form risikerer at gøre det endnu mere voldsomt. Udtalelser kan være svære at trække tilbage og ytres typisk over for et langt større publikum. Dette styrkes yderligere af, at der er en hvis tendens til udtale sig mere bombastisk i en diskussion på f.eks. Facebook, end man måske ville ansigt til ansigt. Her ser vi også konflikter bevæge sig fra disse virtuelle rum over til den virkelige verden. Det er ligeledes den hårde kerne af kriminelle, som det gennem mange års arbejde ikke er lykkedes at reducere. Konkret vil Aarhus Kommune og Østjyllands Politi bidrage ind i et forskningsarbejde under Justitsministeriet med henblik på læring og udvikling af de lokale indsatser. Flere strategiske temaer var under overvejelse, herunder også sædelighedsforbrydelser, genoprettende ret og overgange over og under 18 år. Der er en lille stigning i antallet af sædelighedsforbrydelser i 2015. Udviklingen følges tæt i 2016 med henblik på, om der skal sættes særlige udviklingsinitiativer i værk over for denne målgruppe i 2017. På samme måde følges genoprettende ret og overgange over og under 18 år, når udviklingen i 2016 følges frem mod udarbejdelsen af kriminalitetshandleplanen 2017. Det blev vurderet afgørende at fokusere den strategiske indsats på to områder. I arbejdet hermed skal der afsøges tilgange og viden nationalt og internationalt, så det vil blive muligt med en kvalificeret stillingtagen til, om der skal være udvikling af fælles indsatser på disse områder og hvordan de bør tilrettelægges i 2017. Indsatser under udvikling i 2016 På temadagen gennemgik parterne i fællesskab de 10 indsatser, som man havde arbejdet med i 2015. For hver af de ti indsatsområder blev status og evt. fremadrettede udviklingselementer drøftet og det blev på mødet konkluderet, hvorvidt de skulle overgå til drift eller videreføres 10

som et udviklingsinitiativ i kriminalitetshandleplanen 2016. Konklusionen blev, at seks indsatser fastholdes som udviklingsinitiativer i denne kriminalitetshandlingsplan. Det betyder, at følgende udviklingsinitiativer fra 2015 overgår til drift eller helt udgår: - Butiksnetværk er iværksat. Der har været gode tilbagemeldinger og interesse fra butikkerne og samarbejdsmøder afholdes halvårligt. Indsatsen fortsætter med samme operationelle fokus. - Netværkssamråd blev lovpligtig fra 2014 og er fuldt implementeret. - Den socialfaglige metode Signs of Safety er nu bredt implementeret. - Fædregrupper, som ikke er implementeret udgår af kriminalitetshandleplanen, men eventuelt tages op på et senere tidspunkt. Bilag 1 Bilag 1 præsenterer et overblik over udviklingen i ungdomskriminalitet i Aarhus Kommune. Bilaget præsenterer overordnede oversigter, såvel som en nærmere gennemgang af tallene opdelt på eksempelvis alder, køn og gerningsindhold. 3. Handlingsplan for 2016 Handlingsplanen for 2016 er bygget op med indledende strategiske fokusområder, der skal arbejdes med i 2016 samt de overførte indsatser fra 2015, hvor det er vurderet, at de stadig har et udviklings- og tværmyndighedsperspektiv at arbejde videre med i 2016. Handlingselementet indsatserne er bygget op med tre målgrupper, som hver især relaterede sig til indsatser i forebyggelsesstrategien forebyggende, foregribende og indgribende virkningsfelt. Børn og unge som er kriminalitetstruede beskriver indsatser målrettet de, der kan betegnes som kriminalitetstruet gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Indsatserne her er således i høj grad rettet dem, der endnu ikke har begået kriminalitet. Børn og unge som udviser kriminel adfærd indeholder indsatser, der er rettet mod børn og unge, som allerede har begået kriminalitet. Børn og unge som udviser gentagen kriminel adfærd er målrettet de mest kriminelle unge. Målgruppen udgøres primært men ikke udelukkende af unge over 18 år. En yderligere udfordring med målgruppen er, at de ofte formår at sætte en dagsorden, der gør det svært at arbejde med de unge 18 år. Nogle af de yngre børn og unge er bange for dem og kan føle sig presset til at parere ordre, mens andre ser op til dem. Der er udarbejdet en plan for den eksterne kommunikation, og der arbejdes sideløbende med en plan for, at kriminalitetshandleplanen formidles bredt ud internt. 11

3.1. Strategiske fokusområder For de strategiske fokusområder vurderes et behov for i fællesskab at iværksætte en læringsproces, hvor vi samarbejder om at afsøge tilgange og viden nationalt og internationalt. Dette vil danne grundlaget for stillingtagen til, om der i forbindelse med udarbejdelsen af kriminalitetshandleplanen for 2017 skal være udvikling af fælles indsatser på disse områder og hvordan de bør tilrettelægges. Det strategiske fokus vil i 2016 være to hovedområder. Det er internettet - adfærd og normer, hvor vi i dag ser adfærd, der i sig selv kan have konsekvenser, men hvor den digitale form risikerer at gøre det endnu mere voldsomt. Udtalelser kan være svære at trække tilbage og ytres typisk over for et langt større publikum. Dette styrkes yderligere af, at der er en vis tendens til udtale sig mere bombastisk i en diskussion på f.eks. Facebook, end man måske ville ansigt til ansigt. Her ser vi også konflikter bevæge sig fra disse virtuelle rum over til den virkelige verden Det er ligeledes den hårde kerne af kriminelle, som det ikke gennem mange års arbejde ikke er lykkedes at reducere. Konkret vil Aarhus Kommune og Østjyllands Politi bidrage ind i et forskningsarbejde under Justitsministeriet med henblik på læring og udvikling af de lokale indsatser. 3.1.1. Internettet adfærd og normer Kriminologer har refereret til internettet som den nye gade. Hermed skal forstås, at dette virtuelle rum i stigende grad er stedet, hvor de unge opholder sig. Gaden betragtes som et sted, hvor faren for at indgå i risikoadfærd er større, da mulige fristelser er flere og mulig kontrol mindre. Dette er også gældende for internettet. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi ønsker derfor at udvikle indsatser og metoder, som kan adressere dette i et dannelsesperspektiv. Metoder som social pejling og samtale mellem generationer er metoder, som, vi allerede ved, virker positivt på denne type mekanismer. I dag ligger fokus her blandt andet på alkohol, men et spørgsmål kunne være, hvordan vi eventuelt kan indarbejde disse nye områder i de eksisterende indsatser. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi ønsker også at blive klogere på den mere alvorlige risikoadfærd hvor der faktisk sker noget kriminelt. Der er der f.eks. tale om forebyggelse af adfærd, der relaterer sig til brud på ophavsrettigheder ift. blandt andet film og musik. I lovens øjne er der tale om tyveri, men det kan måske virke mere uskyldigt end at stjæle en mobiltelefon. 12

Der vil også kunne være tale om private billeder / videooptagelser eller deling af private billeder / optagelser uden tilladelse som kan ende ud i at være en form for seksuel krænkelse. På samme måde kan brug af en anden persons kreditkort virke mere uskyldigt end at tage pengene ud af en pung, men i realiteten er der tale om alvorlig økonomisk kriminalitet. Der ønskes også en videreudvikling af forebyggelse af diskrimination og radikalisering på internettet. Både i forhold til et dannelsesperspektiv og et mere direkte adfærdsrettede perspektiv ønsker man at trække på eksisterende viden bredt andre kommuner og forskningsinstitutioner, nationalt som internationalt. Man ønsker også at trække på viden fra f.eks. Cyberhus. 3.1.2. Den hårde kerne Justitsministeriets forskningskontor oplyser, at Justitsministeren har igangsat ny forskning vedrørende Den Hårde Kerne. Det drejer sig om en registerundersøgelse af unge under 18 år med en meget kriminel løbebane. Undersøgelsen har til hensigt at tegne en eller flere karakteristiske profiler af unge i forhold til: Kriminalitet Familieforhold Misbrug Skolefravær Psykiatri Sociale forhold Samkøring af informationerne vil blive analyseret og danne baggrund for en profil. Desuden vil der blive udarbejdet en cost/benefit analyse som skal belyse, hvad disse personer koster og (forhåbentlig) påvise, hvad der kan spares ved at iværksætte målrettet forebyggelse. Når datagrundlaget er bearbejdet vil Forskningskontoret invitere til en række arbejdende værksteder i maj måned 2016, hvor praktikere vil få resultaterne præsenteret. På disse værksteder vil deltagerne få mulighed for at bidrage med forslag til forebyggende initiativer. Selve forskningsrapporten med profiler og anbefalinger vil efter den nuværende plan blive offentliggjort af justitsministeren i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2016. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi vil i fællesskab prioritere at bidrage ind i de arbejdende værksteder med henblik på læring og udvikling af de lokale indsatser. 3.2. Indsatser over for børn og unge som er kriminalitetstruet Nedenstående indsatser skal ses i det perspektiv, at de henvender sig til en gruppe unge, som enten ikke har begået kriminalitet, men er i risiko herfor, eller måske har begået en mindre forseelse. 13

Igen understreges det, at der er tale om indsatser, som sidste år blev prioriteret i et udviklings- og/eller afprøvningsmæssigt perspektiv. De skal således ses som supplement til alle de indsatser, der allerede findes. 3.2.1. Fælles opsøgende gadeindsats Byrådet besluttede den 21. maj 2014, at gadeplansindsatserne fortsat organiseres i henholdsvis Børn og Unge og Socialforvaltningen, men samtidigt at samarbejdet styrkes. Byrådet vedtog her følgende principper for samarbejdet: Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet Gadeplansarbejdet er et fælles tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategien som ramme Indsatserne anvendes bydækkende, men forankres lokalt Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl. Der etableres fælles kompetence udvikling Rekruttering til gadeplansarbejdet koordineres På baggrund heraf har Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge i fællesskab gennemført en udviklingsproces for gadeplansmedarbejderne med afsæt i ovenstående principper som allerede skinner igennem i det daglige arbejde. I 2016 bliver fokusområdet at arbejde videre med de byrådsbesluttede principper. Dernæst at udvide dette tættere samarbejde og kendskab til hinandens arbejdsopgaver til relevante medarbejdere i Østjyllands Politi. Et eksempel kan eksempelvis være i højere grad at tænke tværgående kompetenceudvikling med deltagelse af medarbejdere fra Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge og Østjyllands Politi. Dernæst er der iværksat et samarbejde mellem UC Gadeplan og Cyberhus, hvor den opsøgende gadeplansindsats suppleres med online rådgivning og vejledning. Erfaringerne hermed følges tæt med henblik på læring og videre udvikling. Indsatsen er forankret i et samarbejde mellem Børn og Unge, Socialforvaltningen og Østjyllands Politi. 3.2.2. Samarbejde i udsatte boligområder I Aarhus Kommune findes der en række udsatte boligområder, som der er et fælles fokus på. Udsatte boligområder er karakteriseret ved en høj koncentration af en række sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige problemstillinger. Når man taler om kriminalitetsforebyggelse, er der derfor også således god grund til at have et særligt fokus på steder, hvor børn og unge af forskellige årsager kan være mere udsatte. De 14

udsatte boligområder er således et prioriteret område i en geografisk forstand. Klart størsteparten af de indsatser og tilbud, som findes, er dog bydækkende, men såvel målgruppe som udbredelse må kunne forventes at have højere koncentration i netop de udsatte boligområder. Områderne har typisk også det til fælles, at beboere føler sig mindre trygge. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi er enige om, at borgerne skal føle sig trygge, når de bevæger sig rundt i hele byen. Når det kommer til at arbejde med folks tryghed, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at tryghed er en (subjektiv) følelse, hvorved man ikke kan garantere en effekt af en given indsats. Aarhus Kommune og hos Østjyllands Politi er også enige om, at arbejdet med at øge trygheden under alle omstændigheder kun kan løses i fællesskab. Lederråd For at styrke de udsatte boligområder har man i byens syv mest udsatte boligområder i 2015 etableret såkaldte lederråd. Der er etableret Lederråd i Bispehaven, Langkærparken, Trigeparken, Viby Syd, Skovgaardsparken, Vejlby Vest og Frydenlund. Gellerupparkens Lederråd Gellerupmodellen, danner inspiration for etableringen af de øvrige Lederråd, da det stærke samarbejde her ifølge CFBU 4 har været en medvirkende årsag til faldende kriminalitet i området. Lederrådene udgøres af relevante ledelsesrepræsentanter fra kommune, politi og boligforening. Det overordnede formål med Lederrådet har været at styrke den relationelle koordinering mellem centrale ledelsesaktører i boligområdet og skabe et lokalt forankret, dialogbaseret og inkluderende samarbejdsforum, som kan fremme gensidig tillid og personkendskab, fælles viden, rolleklarhed og målsætninger. Et handlekraftigt samarbejde kan styrke boligområdet og rammerne for medborgerskab og et aktivt fritids- og foreningsliv i området særligt for børn og unge. Et velfungerende samarbejde kan ligeledes reagere hurtigt, koordineret og samstemmigt i krisesituationer og trække på samme hammel i det langsigtede arbejde for børn og unge i de udsatte boligområder og herigennem og øge tryghed og forebygge kriminalitet i boligområdet ved at arbejde med beskyttende faktorer omkring hash, hærværk og lignende. Lederrådene skal som minimum løse følgende opgaver: Udarbejdelse af værdisæt og kommunikationsstrategi Etablering af beredskab og beredskabsplan Etablering af Samvirke netværk til samarbejde med frivillige Fordeling af 500.000 til styrkelse af fritids og foreningsliv 4 Beredskabet i Gellerup En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde, Center for Boligsocial Udvikling 2011. 15

Tryghedsmodel Med udgangspunkt i arbejdet med helhedsplan Gellerup er der skabt en sammenhængende strategisk platform på tværs af aktørerne, hvor borgerrettet kommunikation og handling kobles tæt med det formål at øge trygheden hos både beboerne men også andre borgere, der bevæger sig i områderne. Modellen beskrevet her er lavet med udgangspunkt i Gellerup, men ønsket er at bringe den i spil i andre boligområder med øje for lokale forhold: Model Effekten vil blive fulgt gennem Rigspolitiets årlige tryghedsindeks, der opgør trygheden for kommunens beboere på forskellige niveauer for Aarhus som helhed og for hver af kommunens særligt udsatte boligområder. Tryghedsindekset opgøres på en objektiv og en subjektiv dimension og følges fast i styregruppen for helhedsplanen. Tværgående forebyggelse Som led i Ungdomscentrets overtagelse af Socialforvaltningens målrettede indsats i udsatte boligområder (dele af det tidligere HotSpotcenter), har der igennem 2015 været igangsat en udviklingsproces af indsatsen, som nu er etableret i form afdelingerne UC Gadeplan og Tværgående Forebyggelse. Vi ønsker således, gennem en systematisk og forebyggende tilstedeværelse at tilbyde en bred vifte af indsatser målrettet udsatte boligområder, for derigennem at sikre en helhedsorienteret opgaveløsning omkring de unge, og hvor Ungdomscentrets bydækkende tilbud kobles op på lokale indsatser og netværk. Tværgående Forebyggelse består dels af konkrete indsatser, herunder blandt andet UNGE4UNGE, Mægling, Ungdomsbrandkorps Aarhus og Boligsocial Udvikling, og dels arbejdes der målrettet på, gennem lokal deltagelse og kendskab, at skabe fleksible muligheder, som går på tværs af alle de ambulante foranstaltninger, når disse skal indgå som indsatser i lokalområderne. 16

Målet er at komme tættere på lokalområderne for derved at sikre unges deltagelsesbaner i lokale læringsmiljøer. Der arbejdes med udgangspunkt i den fælles forebyggelsesstrategi for Socialforvaltningen og Børn og Unge, for derigennem at skabe en bredt funderet indsats, der i samspil med relevante kommunale, boligsociale, frivillige og politimæssige aktører sikrer en helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af mistrivsel og risikoadfærd i de udsatte boligområder. Samtidig arbejdes der på, at sikre en lokal forankring af Ungdomscentret i lokalområderne via community work. 3.2.3 Antiradikaliseringsindsatsen I forbindelse med antiradikaliseringsindsatsen er der iværksat et fælles udviklingsarbejde omkring community outreach og online radikalisering i 2016 og 2017. Community outreach forstås her som myndighedernes initiativer til dialog med, samarbejde om og styrkelse af lokalmiljøer og interessenters modstandskraft og robusthed. Formålet med indsatsen er, inspireret af lignende aktiviteter i andre lande, at styrke samarbejdet mellem myndigheder, lokalområder og minoritetsgrupper om forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme, samt styrke lokalområders og nøgleinteressenters egen indsats til forebyggelse på dette område. Online-radikalisering, det vil sige radikalisering via sociale medier og andre kommunikationsplatforme, er de senere år identificeret som en betydelig kilde til formidling af propaganda, rekruttering og træning til voldelig ekstremisme. De forskellige netbaserede platforme har vist sig at være en praktisk kanal for voldelige ekstremister, der vil aflevere et budskab og rekruttere, og samtidigt bevare anonymiteten. Der er derfor brug for en flerstrenget strategi, hvor der vægtes både online og offline aktiviteter at modvirke radikalisering hos modtagelige personer. Denne udvikling følges særskilt af en styregruppe bestående af politidirektøren og direktøren for Børn og Unge og direktøren for Sociale Forhold og Beskæftigelse. 3.3. Indsatser over for børn og unge som udviser kriminel adfærd Dette afsnit indeholder de udviklingsinitiativer, som er målrettet de børn og unge, hvor kriminalitet er en adfærd dvs. de børn og unge som allerede har begået kriminalitet. I lyset af at kriminalitet kan være en betydende risikofaktor i barnet og den unges liv og udvikling, er det afgørende at vi i fællesskab sætter hurtigt ind med henblik på at forebygge gentagelseskriminalitet. Udviklingsinitiativerne afspejler, at det i arbejdet med at reducere tilbagefald til kriminalitet er afgørende at inddrage de unges netværk i bred forstand. Med afsæt i Aarhus Kommunes Forebyggelsesstrategi vil der primært være tale om foregribende og indgribende indsatser i det gule og røde felt. Der er således lagt vægt på en øget inddragelse af de unges netværk i form af venner, familie og en fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde. 17

3.3.1. Råd og vejledningssamtaler af førstegangskriminelle Socialforvaltningen begyndte i 2015 at afholde obligatoriske screeningssamtaler i alle sager, hvor børn og unge første gang bliver sigtet for et kriminelt forhold. Førhen var dette et tilbud. Formålet er at skærpe vurderingen af, om unge er i risiko for at begå gentagen kriminalitet og vurdere risikoen for tilbagefald på baggrund af faktorer såsom (manglende) forælderevne, trivsel mv. og er et supplement til den mere tværfaglige screening på 115 møderne og kan enten træde i stedet for eller være et supplement til politiets bekymringssamtaler. De indledende erfaringer med screeningssamtalerne er så positive, at man i 2016 arbejder videre med den faglige metodeudvikling. Yderligere tilføjes der en systematisk inddragelse af de unges skolefravær og faglige niveau i screeningen. Dette gøres ud fra en betragtning om, at skole og uddannelse er en af de helt store beskyttelsesfaktorer i forhold til en kriminel udvikling. Der indarbejdes således en større systematik omkring afholdelse af og opfølgning på samtalerne. Indsatsen er forankret i Socialforvaltningen. 3.3.2. Gruppeforløb - forandringsmesser I 2015 blev ønsket om at udbrede arbejdet med gruppeforløb italesat. Kendetegnet for gruppen var, at de unge formåede at trække hinanden i negativ retning. Denne negative gruppedynamik gjorde, at den individuelle sagsbehandling ikke kunne stå alene. Hvor det i perioder kunne gå godt med flertallet af de unge, så skete der en form for dominoeffekt, når det gik skidt for den ene. Den effekt, man ønsker at opnå ved en ændret gruppedynamik, er muligheden for at den enkelte i gruppen lykkes med de målsætninger, som arbejdes med i handleplanen. At eksempelvis uddannelse eller beskæftigelse bliver et alternativ til en kriminel løbebane. Der er nu udarbejdet et koncept til afprøvning i 2016. Indsatsen består af et forløb, som i udgangspunktet indledes med en forandringsmesse og følges op med et pædagogisk gruppeforløb, såvel som en individuel myndighedsopfølgning og afsluttes med opfølgning/evaluering af det enkelte forløb. En forløbsoversigt er indsat nedenfor. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og arbejdet hermed følges i hhv. Temagruppen Kriminalitet og Udsatte Boligområder såvel som i Lokalråd Aarhus SSP i 2016. Indsatsen er forankret i Socialforvaltningen. 18

3.4. Indsatser over for børn og unge som gentagende gange udviser kriminel adfærd Dette afsnit indeholder de udviklingsinitiativer, som er målrettet de børn og unge, hvor kriminalitet er en afgørende adfærd dvs. de mest kriminelle unge. Målgruppen udgøres primært, men ikke alene af unge over 18 år. En præmis for arbejdet med netop denne målgruppe er, at rammerne for indsatserne ændres markant som følge af, at de lovgivningsmæssige rammer skifter ved det 18. år. Det er en udfordring, at denne gruppe af dagsordenssættende og uroskabende unge påvirker de to foregående målgrupper, idet det opleves at yngre børn og unge dels ser op til denne gruppe mens andre er bange for denne målgruppe og derved kan føle sig presset til at agere på uhensigtsmæssige måder. Hvorfor det er afgørende, at vi formår at bryde den kriminelle løbebane og understøtte deres drømme for et godt ungdomsliv i arbejdet med de mest kriminelle unge. Nedenfor præsenteres prioriterede kriminalitetsforebyggende initiativer i Beskæftigelsesforvaltningen og etablering af et forsøgsprojekt i form af et tværfagligt myndigheds- og vejledningsmiljø i Bispehaven. Med afsæt i Forebyggelsesstrategien er det afgørende med en helhedsorienteret indsats på tværs af de tre virkningsfelter det forebyggende, foregribende og indgribende felt. Dette betyder, at man fortsat skal adressere tungere problemstillinger samtidig med understøttelse af rammerne for de unges dagligdag eksempelvis uddannelse og skole. 3.4.1. Kriminalitetsforebyggende beskæftigelsesindsatser Da uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og kriminalitetsniveau er indikatorer, der direkte kan påvirkes ved en beskæftigelsesindsats, har beskæftigelsesindsatsen naturligt en central placering i forhold til en kriminalitetsforebyggende dagsorden, herunder når der skal forebygges og skabes social udvikling i udsatte almene boligområder. Beskæftigelsesforvaltningen deltager i en række kriminalitetsforebyggende beskæftigelsesrettede særindsatser under SSP+. Det drejer sig om Exit rocker/bande (herunder projektet På rette kurs ), Antiradikalisering, 360 Grader og God Løsladelse. Disse særindsatser er ikke direkte koblet op på udsatte boligområder, men vil i praksis som hovedregel være indsatser for borgere, som bor i udsatte boligområder. Ved siden af disse særindsatser ligger der tillige en række uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser, som er koblet direkte op på en række udsatte boligområder i Aarhus. Indsatserne er fordelt på to hovedområder: Fremskudt job og uddannelsesvejledning Job og uddannelsesindsatser i forbindelse med bygge og renoveringsprojekter i den almene boligsektor 19

Fremskudt job- og uddannelsesvejledning Unge & Uddannelse har fremskudt job og uddannelsesvejledning i en række udsatte boligområder i Aarhus Kommune. Det drejer sig om Vandtårnsområdet, Frydenlund, Langkærparken, Trigeparken og Viby Syd. Målgruppen er unge, som ikke er i arbejde eller uddannelse og som via indsatsen har mulighed for: Fremskudt vejledning om uddannelse og job. Fremskudt skræddersyede afklarings- og opkvalificeringsforløb i forhold til den enkelte unges udfordringer og barrierer. Fremskudte jobklubber i området Opsøgende kontakt til lokale virksomheder med henblik på jobs, herunder at fungere som bindeled mellem den unge og arbejdsgivere, herunder mentorfunktion Målet er at unge fra de udsatte boligområder påbegynder uddannelse eller ordinært arbejde. Job og uddannelsesindsatser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter Unge & Uddannelse deltager i job- og uddannelsesindsatser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter forskellige steder i byen. Målet er i samarbejde med entreprenørvirksomheder, som forestår bygge- og renoveringsprojekter i udsatte boligområder, at skabe praktikpladser, lærepladser og job for udsatte unge, som bor i boligområderne. I Langkærparken foregår indsatsen i et samarbejde med Al2bolig. I Søndervangen, Rosenhøj, Frydenlund, Gellerup og Åbyhøjgården samarbejder Beskæftigelsesforvaltningen med Det Boligsociale Fællessekretariat omkring en job- og uddannelsesrettet indsats i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter. Beskæftigelsesforvaltningen vil fremadrettet søge at udvikle indsatserne, herunder sørge for at indsatserne hænger sammen med andre initiativer i kriminalitetshandlingsplanen, eksempelvis gruppeforløb for udsatte unge, som bliver igangsat af Socialforvaltningen. 3.4.2. Myndigheds- og Vejledningsmiljø - Spor 215 I 2015 har vi i Bispehaven arbejdet med et myndigheds- og vejledningsmiljø som fælles metode og tilgang for at skabe bedre muligheder for- og kontakt med målgrupperne for derved sikre en bedre opgaveløsning. Grundideen er, at der er mulighed for at træde ind direkte fra gaden og modtage åben vejledning. Til stede er et bredt udsnit af repræsentanter fra de organisationer, institutioner og afdelinger, der indgår i samarbejdet omkring vejledningsmiljøet. Henvendelser af lettere karakter håndteres på stedet, mens de "tungere" henvendelser udmunder i formuleringen af en handleplan. I udarbejdelsen af handleplanerne er det muligt at trække på back office, der er betegnelsen for den samlede pulje af indsatser og aktiviteter, som der indgås samarbejdsaftaler om. Disse samarbejdsaftaler har til formål at sikre, at der kan handles hurtigt, hvorved aktørernes troværdighed opretholdes. I 2015 har omkring 100 igennem benyttet sig af vejledningen. Der har primært været tale om personer over 18 år. 20

I 2016 arbejdes videre med såvel metodeudvikling af den faglige tilgang. Statusrapport og evaluering ligger i foråret 2016, hvorefter der tages stilling til den videre udvikling og afprøvning. Indsatsen er forankret i et samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen, Socialforvaltningen, Børn og Unge, Østjyllands Politi og Østjysk Bolig. 21

4. BILAG 1 Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen dækker perioden 2007-2015 5. Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at komme en forklaring på udviklingen og derved mulige fokuspunkter nærmere. Som beskrevet indledningsvist er antallet af sigtede børn og unge i Aarhus Kommune siden sidste år faldet med 22%. Samtidigt er antallet af forhold (sigtelser) faldet med 30%. Over hele perioden 2005-2015 ligger faldet på 46% i antallet sigtede og 45% i antallet af sigtelser. Figur 4: Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal sigtede Antal sigtelser Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser overfor unge under 18 år i Aarhus Kommune indenfor perioden 2007-2015. Opgørelsen omfatter sigtelser efter henholdsvis: Straffeloven, Retsplejeloven, Våbenloven og Lov om euforiserende stoffer. Faldet i ungdomskriminaliteten er ikke en historie, som er afgrænset til Aarhus. Ifølge Justitsministeriet har der på landsplan været et forholdsvis konstant fald siden 2006. Fra 2006 til 2014 er der tale om næsten en halvering i antal registrerede forhold begået af 10-17-årige. Mellem 2013 og 2014 er dette 3%. 6 ALDERSGRUPPER Figuren nedenfor viser udviklingen opdelt på aldersgrupperne: 10-14 år 7 15-15 år 5 Da databasen ikke benytter såkaldt frosne datasæt og, der derfor kan forekomme mindre ændringer over tid, skal det pointeres, at opgørelserne baserer sig på et udtræk ultimo januar 2016. Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014, Justitsministeriet, april 2015 7 Børn under 10 år er medtaget i denne gruppe. Antallet af sigtede børn under 10 år ligger kontinuerligt meget lavt. Der vil for denne aldersgruppes vedkommende som oftest være tale om små forseelser, hvor barnet måske har stjålet et stykke chokolade eller sager for forsikringsmæssige forhold gør, at man har behov for formelt at inddrage politiet. 22

ANTAL SIGTEDE Der ses en faldende tendens over perioden for både de 10-14 årige samt for de 15-17 årige. Figur 5 500 400 Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Sigtede >< den kriminelle lavalder 300 200 100 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal sigtede 10-14 år Antal sigtede 15-17 år Læseforklaring: viser udvikling i antallet af sigtede fordelt på aldersgrupperne ]10-14] år og [15-17] år gennem perioden 2007-2015. For de 10-14 årige ligger faldet i antallet af sigtede mellem 2014 og 2015 på 17,3%. Samtidigt ses et fald på 21,4% i antallet af sigtelser. For de 15-17 årige er dette henholdsvis 24,7% og 33,9%. Denne faldende tendens gør sig gældende på landsplan. Mens antallet af sigtelser (mistanker) i Danmark mod de 10-14-årige er faldet med 67% fra 2006 til 2014, er antallet af sigtelser mod de 15-17-årige faldet med 41%. 8 Ser man på gerningsindholdet er der også forskel: Figur 6 Læseforklaring: viser fordelingen af sigtelser i perioden 2005-2015 for grupperne over og under den krim.lavalder indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af gruppens samlede antal sigtelser. Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014, Justitsministeriet april 2015 23

De største forskelle ses i andelen af berigelseskriminalitet og lov om euforiserende stoffer. Som en målgruppeanalyse i en tidligere udgave af handlingsplanen viste, så var 97% af de sigtede i 2013 var drenge og, at 93% var enten 16 eller 17 år. Dette har betydning for indsatsen, da indsatsen så skal tage højde for, at målgruppen primært er unge, som har forladt grundskolen, og således institutionelt i stedet findes i uddannelsessystemet. DRENGE OG PIGER Drengene udgjorde 84% af de børn og unge, som blev sigtet i 2014. Til sammenligning var dette 79% sidste år. Det betyder også, at billedet med en tendens, hvor drengene udgør en voksende andel, fortsætter. Det er ikke kun i omfanget af kriminalitet, hvor drenge og piger adskiller sig, men også i kriminalitetens karakter: Figur 7 Læseforklaring: viser fordelingen af sigtelser i perioden 2005-2015 indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af gruppens samlede antal sigtelser opgjort på køn. Når man sammenligner gerningsindholdet, ses den største forskel mellem kønnene i, at berigelseskriminaliteten udgør en betragteligt større andel hos pigerne. Der ses også markante forskelle i lov om euforiserende stoffer samt (gade-)røveri. BERIGELSESKRIMINALITET Som det fremgår af ovenstående, så er der oftest tale om berigelseskriminalitet, når en ung under 18 år sigtes. Kategorien omfatter følgende lovovertrædelser: Butikstyveri Tyveri Brugstyveri Indbrud Ser vi på udviklingen specifikt indenfor disse forhold, ser det således ud: 24