Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien Bruners forfatterskab spænder vidt ( hellere en ræv end et pindsvin. ) Forskningsområder: Psykologi, jura, litteratur og pædagogik

Bruners to perioder Den tidlige Bruner (individets kognition) - Harvard University, 1945-1971 - Oxford University, 1972-1981 Den kognitive revolution Den sene Bruner (kulturpsykologi) - New York University, 1982 - Uddannelseskulturen : I opposition til den kognitive psykologis tilknytning til computertænkning og AI. Modbegreber: - Kultur som værktøj for tænkning - Narrativ tænkning

Arven fra Piaget og Vygotsky: Frugtbar uforenelighed Piaget: kausal forklaring og dens logiske og empiriske begrundelse Vygotsky: Tolkning og forståelse, situeret betydningsskabelse - Stilladsering

Den tidlige Bruner 1966: Uddannelsesprocessen Ny forståelse af skolesystemet ud fra teoretiske begreber omkring individets videnskonstruktion Begreber: - Struktur - Parathed - Intuition - Interesse

Struktur - parathed 1) Forståelse af et fags grundtræk 2) Detaljer glemmes, medmindre de placeres i en kognitiv struktur 3) Transfer gennem forståelse af fagets fundamentale principper 4) Strukturer og principper formindsker afstand mellem elementær og avanceret viden

Intuition - Interesse Intuitiv tænkning bygger på struktur-begrebet Fri bevægelse gennem strukturen Kræver stor viden om stoffet Ideer efterprøves med analytiske metoder

Andre begreber fra perioden Det spiralformede pensum Den videnskabscentrerede læreplan Den lærende afdækker selv sammenhænge Stilladsering

Den sene Bruner New York, 1982 - (Juridisk fakultet) 1990: Mening i handling 1998: Uddannelseskulturen 2002: At fortælle historier

Kulturpsykologi, Uddannelseskulturen Kulturalismens dobbelte opgave: Undersøge kulturens udtryk, og undersøge individers konstruktion af virkeligheder i forhold hertil. 9 teser, der undersøger interaktionen mellem individ og kultur i forhold til individets udvikling af bevidsthed.

De 9 teser 1: Perspektiv 2: Begrænsning 3: Konstruktivisme 4: Interaktion 5: Eksternalisering 6: Instrumentalisme 7: Institutioner 8: Identitet og selvværd 9: Fortællingen

1: Perspektiv Betydningen af en kendsgerning, dom eller modsætning afhænger af perspektiv eller referenceramme. Det er interaktionen mellem individer og kultur, som både giver individuelle tanker et fælles præg og påtvinger enhver kulturs livsform, tanker og følelser en vis uforudsigelig frodighed.

2: Begrænsning Vi udnævner bestemte former for fortolket erfaring til at være formfaste, objektive realiteter Sokratisk dialog og Zonen for Nærmeste Udvikling kan føre os ud over begrænsningerne i vores perspektiv Begrænsninger gennem sproget og de kulturelle tegnsystemer Bruner stiller spørgsmålet: Former menneskets bevidsthed sproget, eller former sproget menneskets bevidsthed? Øgning af lingvistisk opmærksomhed for at skubbe til grænserne for bevidstheden

3: Konstuktivisme Virkeligheden er lavet, ikke fundet. Kultur kan ses som en værktøjskasse for tænkningen og betydningsdannelsen. Redskaber til at tilpasse sig verden og til om nødvendigt at forandre den.

4: Interaktion Lærer og lærende. Intersubjektivitet gennem sprog, gestik o.a. Betydning for uddannelse: gensidig læring gennem stilladsering.

5: Eksternalisering Værker (Oevres) Store samfundsmæssige kanons Mindre, identitetsskabende værker Skaber fælles og forhandlelige måder at tænke på i en gruppe.

6: Instrumentalisme Færdigheder, måder at tænke, føle og handle på kan føre til magt, udmærkelser og belønninger. Gør uddannelsesinstitutioner og skolelærdom situerede i en magtstruktur Uddannelse er politisk, hvilket bør ekspliciteres Forhold mellem talent og muligheder

7: Institutioner Kulturen udtrykker bl.a. sin livsform gennem institutioner. Den enkelte tilhører mange institutionelle sammenhænge. Dialektisk konfliktløsning mellem en kulturs institutioner er af betydning for dens sammenhængskraft. Der mangler kvalificerede fora til debat af uddannelsesspørgsmål. Bruners forslag: To institutioner til uddannelsespolitiske spørgsmål: Én til indsamling af information om kulturens institutionelle aktivitet, en anden til politisk rådgivning på baggrund af denne informationsindsamling.

8: Identitet og selvværd Fænomenet selvet Handleevne og vurdering Handleevne sammen med selvvurdering udmøntes i selvværd Skolens opgave bør ideelt set være at styrke selvværd Ved at lægge vægt på præstation, risikerer skolen at forsømme opbyggelse af selvværd og handleevne

9: Fortællingen Fortællingen som bærer af mening To former for strukturering af umiddelbare oplevelser: - Logisk-videnskabelig tænkning - Narrativ tænkning Hvordan skabes narrativ kompetence? - Præsentation af myter, historiske fortællinger, folkefortællinger etc. - Fantasi gennem fiktion

Opsummering Handlemuligheder i forhold til Bruners kulturpsykologiske tilgang: - Fortællinger - Stilladsering - Værker - Debat - Eksplicitering af politik

Litteratur Jerome Bruner: - Kap. 2 Betydningen af struktur (The importance of structure) i: The process of Education, Harvard University Press, 1960 i: Andersen, Peter et al. red.: Konstruktivistiske rødder, Unge pædagoger og forfattere, København 2006. - Mening i handling (1990), dansk udgave Forlaget Klim, 1999. - kap. 1 Kultur, bevidsthed og uddannelse i uddannelseskulturen i: Uddannelseskulturen, Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal 1999 (I kompendium).

Litteratur - Piaget og Vygotsky - en hyldest til forskelligheden i: Uddannelseskulturen, Munksgaard, København 1998. - At fortælle historier - i juraen, i litteraturen og i livet (2002), dansk udgave Alinea 2004. Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag 2006.