Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter attraktive løn- og arbejdsforhold samt honorarer. Forudsætningen er, at der er tilstrækkeligt med job til fysioterapeuter. Det er adgangen til, at fysioterapeuter er bredt repræsenteret på sundhedsområdet og kan præge den politiske, faglige og folkelige debat om sundhed. Et tilstrækkeligt antal job er også forudsætningen for, at der er gode løn- og arbejdsbetingelser samt mulighed for faglig udvikling. Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål, at der skabes flere job til fysioterapeuter, såvel på det offentlige som private arbejdsmarked. Dato: 19. januar 2015 Kontaktperson: Mikael Mølgaard E-mail: mm@fysio.dk Tlf. direkte: +45 51519856 Et andet mål er, at foreningen skal have flere og mere tilfredse medlemmer. Der er nemlig brug for en stærk og handlekraftig forening, hvis faget skal udvikles, løn- og arbejdsforhold forbedres, og der skal skabes flere job. Forudsætningen er, at flest mulig fysioterapeuter er medlem af foreningen. Det er de kun, hvis de oplever, at foreningen på professionel vis varetager medlemmernes interesser, såvel de fælles som de individuelle. Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Overordnede mål: A. Flere job til fysioterapeuter I 2020 vil der være 5000 flere fysioterapeuter. Det betyder, at der skal skabes flere nye job, hvis der skal være beskæftigelse til alle de nye fysioterapeuter. Det gælder såvel nye job og arbejdsfunktioner i kommuner og regioner, eksempelvis på børneområdet, i akutfunktioner m.v., som på det private område, hvor det primært handler om at få skabt mere vækst i de fysioterapeutiske virksomheder og få flere fysioterapeuter til at etablere sig som selvstændige. Hvis der ikke skabes tilstrækkeligt med nye job, vil arbejdsløsheden stige, løn 1/4
og arbejdsforhold vil blive presset, og mulighederne for faglig udvikling vil blive dårligere. B. Flere og mere tilfredse medlemmer Medlemmerne synes ikke, at Danske Fysioterapeuter er god nok til at skabe gode løn og arbejdsforhold gennem overenskomster og aftaler, viser den seneste store medlemsundersøgelse. Medlemmerne vurderer samtidig, at de ikke får nok for deres kontingent og efterlyser bedre service og større udbytte af den politiske interessevaretagelse. Undersøgelsen viser, at foreningens omdømme og medlemmernes opfattelse af deres udbytte er faldet de seneste to år. Det betyder mindre tilfredse og loyale medlemmer og større risiko for, at de melder sig ud af foreningen. Det vil svække foreningen og dermed give dårligere muligheder for at varetage medlemmernes interesser. Indsatsområder og projekter: Følgende indsatsområder skal medvirke til at skabe flere job til fysioterapeuter og give flere og mere tilfredse medlemmer af Danske Fysioterapeuter. 1. Vækst og nye job: Projekt 1: Erhvervsindsats Der er gode muligheder for, at selvstændige fysioterapeuter kan udvikle deres virksomheder og skabe vækst, særligt på det private sundhedsområde. Det kan samtidig medvirke til, at der bliver skabt flere job til fysioterapeuter. Fysioterapeuter drives af faglige ambitioner og i mindre omfang af at tjene penge. Indsatsen skal derfor bidrage til, at flere selvstændige fysioterapeuter udarbejder forretningsplaner, har fokus på ledelse og lærer at se kunden i patienten. Projekt 2: Samarbejde med andre sundhedsprofessionelle Selvstændige fysioterapeuters samarbejde med andre sundhedsprofessionelle kan medvirke til at udvikle nye forretningsområder og give øget efterspørgelse efter fysioterapi. Samarbejdet kan dermed være med til at skabe vækst i virksomheden. Projektet skal afprøve værdien af samarbejdet med Apotekerforeningen i forbindelse med to konkrete arrangementer. Dels i relation til en fælles indsats over for mænd og sportsskader, dels i relation til arrangementet Mens Health Week. Projekt 3: Rehabilitering på ældreområdet Der er faglig og politisk fokus på rehabilitering af ældre. Eksempelvis er kommunerne fremover forpligtet til at tilbyde rehabilitering til de ældre. Det er helt i overensstemmelse med Danske Fysioterapeuters politiske holdning. Men det er samtidig vigtigt, at fysioterapeuter i større omfang deltager i rehabiliteringsindsatsen. Projektet skal gøre det tydeligt overfor såvel fysioterapeuter som de kommunale arbejdsgivere, 2/4
hvilke faglighed og roller som fysioterapeuter kan bidrage med i forhold til rehabiliteringen af ældre. Projektet skal dermed være med til at skabe flere job for fysioterapeuter på rehabiliteringsområdet. Projekt 4: Muskel- og ledsygdomme Muskel- og ledsygdomme har epidemisk omfang. Sygdommene er forbundet med store omkostninger i form af sygefravær, tab af gode leveår og negative konsekvenser for menneskers fysiske udfoldelse. Sygdommene koster årligt samfundet 20 milliarder kroner. Nogle af disse udgifter kunne undgås, hvis man i større omfang brugte den eksisterende viden. Indsatsen skal bidrage til at styrke implementeringen af eksisterende viden om forebyggelse og behandling af muskel- og ledsygdomme, samt at der afsættes flere penge til forskning på området. Det kan dels give et faglig løft til fysioterapifaget, dels medvirke til at skaffe flere jobs til fysioterapeuter. Projekt 5: Flere fysioterapeuter på børneområdet Børn er mindre fysisk aktive end tidligere, og et stigende antal børn har motoriske vanskeligheder. Det betyder, at de har større risiko for, at de bliver overvægtige og udvikler type 2 diabetes. Samtidig viser forskningen, at motorisk usikre børn har sværere ved at lære, men også at superviseret og målrettet træning kan give børnene bedre motorik. Projektet skal skabe fagligt, politisk og kommercielt afsæt for at udvide det fysioterapeutiske arbejdsfelt på børneområdet. Projekt 6: Fysioterapeuter i lægepraksis Der er mangel på praktiserende læger, særligt i yderområderne, samtidig med at der er stigende ledighed blandt fysioterapeuter. De senere år har en håndfuld praktiserende læger ansat fysioterapeuter som hjælpepersonale, hvor de bl.a. har udredt patienter på det muskuskeletale område. Erfaringerne har været gode. Projektet skal afklare, hvordan der kan ansættes flere fysioterapeuter hos praktiserende læger og dermed være med til at udvikle et nyt jobområde for fysioterapeuter. Projekt 7: Nye job i kølvandet på beskæftigelsesreformerne De senere år er der sket en række arbejdsmarkedspolitiske ændringer, der bl.a. har betydning for borgere, der får sygedagpenge eller er berettiget til et flexjob. Fremover skal nogle borgere tilbydes et ressourceforløb, der blandt andet indeholder en sundhedsfaglig vurdering og indsats. Reformerne har overordnet til hensigt at flytte flere borgere fra passiv til aktiv forsørgelse. Projektet skal afklare, på hvilken måde fysioterapeuter kan spille en rolle i forhold til reformerne på arbejdsmarkedet og sætte initiativer i gang med henblik på, at der bliver beskæftiget flere fysioterapeuter på området. 3/4
Projekt 8: Færre ledige fysioterapeuter Ledigheden for fysioterapeuter er stigende. Der er de seneste år blevet optaget markant flere studerende på fysioterapeutuddannelserne, samtidig med at det kun er et relativt lille antal fysioterapeuter, som i samme periode har forladt arbejdsmarkedet. Selv om alt tyder på, at der stadig vil blive oprettet nye job på det offentlige område, særligt i kommunerne, og der er gode muligheder for vækst og nye job på det private sundhedsmarked, kan det blive svært at sikre alle fysioterapeuter arbejde. Projektet skal sikre, at der er relevante tilbud til ledige medlemmer, som både ruster dem til job, og som styrker dem i ledighedsperioden. Projekt 9: Flere fysioterapeuter som ledere Næsten halvdelen af landets offentlige ledere går på pension inden for de næste 10 år. Det betyder, at der skal findes omkring 20.000 nye ledere. Det er en oplagt mulighed for at få ansat flere fysioterapeuter som ledere. Indsatsen skal sikre, at flere fysioterapeuter interesserer sig for ledelse, får uddannelse i ledelse og søger en lederstilling. Projekt 10: Flere fysioterapeuter som topledere Det giver en strategisk kile ind i en organisation at få fysioterapeuter placeret i lederstillinger på direktørniveau. Det giver indflydelse på strategiske og administrative beslutninger, herunder muligheden for at få andre stillinger i organisationen besat med fysioterapeuter, eksempelvis inden for arbejdsmiljø, kvalitetssikring, koordinering m.v. Målet er at få ansat fysioterapeuter på toplederposter. Projekt 11: Flere robuste velfærdsledere Kravene til de offentligt ansatte lederne stiger i takt med, at der kommer øget fokus på økonomi, effektivisering og kvalitet samt krav om bedre sammenhæng i tilbuddene til borgerne. Lederrollen forandrer sig, og lederen oplever et stadig større krydspres med mange modsatrettede krav. Projektet skal medvirke til at fastholde, styrke og udvikle den enkelte leder i sit lederskab, så de fysioterapeuter, der i dag er ledere, ikke vælger at søge væk fra lederjobbet. Projekt 12: Implementering af kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen har i disse år fået til opgave at udvikle 50 nationale kliniske retningslinjer. Retningslinjerne er tværfaglige, da de tager udgangspunkt i en konkret klinisk problemstilling, eksempelvis nakkesmerte. Fysioterapi er rigt repræsenteret i retningslinjerne. Sundhedsstyrelsen har udgivet en håndbog om implementering, men der mangler en overordnet strategi for, hvordan retningslinjerne rulles ud. Pro- 4/4
jektet skal medvirke til, at de kliniske retningslinjer udbredes i alle dele af sundhedsvæsenet, samt understøtter at fysioterapeuter i alle sektorer anvender relevante retningslinjer. Projekt 13: Kvalitet i den vederlagsfri ordning Der har de senere år været kritik af den vederlagsfri ordning, såvel af de stigende udgifter til ordningen som af kvaliteten af behandlingen. I 2011 udarbejdede Danske Fysioterapeuter 10 anbefalinger, der skulle sikre kvaliteten og skabe ro om ordningen. Vurderingen er, at det er nødvendigt atter at sætte fokus på kvaliteten. Projektet skal medvirke til, at fysioterapeuter anvender kliniske retningslinjer, måleredskaber og dokumenterer indsatsen og effekten. Det skal bidrage til at give højere kvaliteten i ordningen og fastholde den vederlagsfri fysioterapi som et væsentligt arbejdsområde for fysioterapeuter. 2. Bedre løn og arbejdsforhold: Projekt 14: Flere overenskomster for privatansatte Privatansatte fysioterapeuter ansat under en overenskomst tjener i gennemsnit 2000 kroner mere om måneden, har mere betalt ferie og bedre pensionsvilkår end privatansatte fysioterapeuter på kontrakt. Indsatsen skal sikre, at der bliver indgået flere overenskomster på det private arbejdsmarked for at skaffe privatansatte medlemmer bedre løn- og arbejdsvilkår. Det skal samtidig medvirke til at give mere tilfredse og loyale medlemmer. Projekt 15: Bedre vilkår for kontraktansatte Størstedelen af de privatansatte fysioterapeuter er ansat på individuel kontrakt, og antallet af kontraktansatte vil formentlig vokse i takt med, at flere fysioterapeuter får arbejde på det private område. Der er stor forskel på, hvilke betingelser disse fysioterapeuter er ansat under. Men generelt er billedet, at der stadig er for mange dårlige kontrakter. Derfor er det vigtigt at have fokus på at sikre kontraktansatte gode vilkår. Målet med projektet er at forbedre løn- og arbejdsvilkår for privatansatte fysioterapeuter ansat på kontrakt. Projekt 16: Sikre kvaliteten af selvtilrettelæggelse De fleste fysioterapeuter ansat i kommunerne skal selv tilrettelægge deres arbejde, herunder hvornår opgaverne udføres. Da det betragtes som et gode for den enkelte fysioterapeut, og da udgangspunktet er, at det er muligt at udføre opgaverne i dagtimerne inden for normal arbejdstid, udløser forpligtelsen ikke automatisk et tillæg. De seneste år er kravene til offentligt ansatte vokset, og det er blevet sværere at løse alle opgaver inden for den normale arbejdstid. Nogle kommuner hono- 5/4