Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Relaterede dokumenter
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Hva skjedde i Danmark?

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

set fra almen praksis

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Pakkeforløb for kræft

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Social ulighed i kræftudredningen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Hvor mange har egentlig kræft?

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Tidlig diagnostik af lungecancer

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Epidemiology of Headache

Curriculum. Publications

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Almen praksis og palliation SFR

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

Kan udbrændthed hos praktiserende læger forebygges?

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

3-partsgruppen for Kirurgi

Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

Improved survival of Danish cancer patients compared to patients from earlier periods

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Status -virker rehabilitering efter kræft

Social ulighed i kræftoverlevelse

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Symbolforklaring KORT Kliniske. Lægens. kræft. Det gælder både. CiP-relateredee. sted: - tilmelding. Tid og. forskning primært. området.

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Røntgenstråling - er der en risiko?

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Center of Excellence Silkeborg

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Transkript:

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb Aarhus University Danmark

www.cap.au.dk

CaP Omkring 20 forskere (ph.d.-stipendiater) Oprettet i 2010 til anvendelsesorienteret forskning Multidisciplinært forskerteam Sundhedsvidenskab, epidemiologi, antropologi, folkesundhed, medicinsk psykologi Danish Cancer Society, Novo Nordic Foundation, Aarhus University Yderligere finansiering via private og offentlige fonde Centret har et H-index på 26 Stort internationalt samarbejde

Vigende resultater af kræftindsatsen

Vi har et stadieproblem i DK % lungekræft i lokalt stadie % brystkræft i lokalt stadie - Walters S, et al. Lung cancer survival and stage at diagnosis in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK: a population-based study, 2004-2007. Thorax. 2013. doi: 10.1136/thoraxjnl-2012-202297. - Walters S, et al. Breast cancer survival and stage at diagnosis in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK, 2000-2007: a population-based study. Br J Cancer; 2013:1 14.

Stadieproblem i Danmark % tyktarmkræft i sent stadie Maringe et al. (2013). Stage at diagnosis and colorectal cancer survival in six high-income countries. Acta Oncologica; 52: 919-932

Det Danske Forskningsråd leverede kickstart I 2002 bevilling til ventetider i diagnostik og behandling af kræft Folkelig utilfredshed med kræftdiagnostik Den ene dag henviste almenlægen for mange den næste for få Og det var altid almenlægens skyld hvis man overså en kræft!

Tid fra første symptom til behandling i 2004 - Olesen, Hansen, Vedsted. British Journal of Cancer. 2009;101:S5 S8. - Hansen, Vedsted, Olesen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11:284.

Totale tid opdelt - Olesen, Hansen, Vedsted. British Journal of Cancer. 2009;101:S5 S8. - Hansen, Vedsted, Olesen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11:284.

Befolkning, forskning og beslutningstagere Utilfredshed i befolkningen Dårligere overlevelse Lange ventetider Stadieproblem Politisk intervention CaP

Pakkeforløb for kræft i 2008 Anders Fogh Rasmussen (Statsminister) og Bent Hansen (Formand for Danske Regioner)

Klinikerne: DET MÅ IKKE GÅ FOR HURTIGT!

- Tørring ML, et al. Time to diagnosis and mortality in colorectal cancer: a cohort study in primary care. Br J Cancer. 2011;104:934-40 - Tørring ML, et al. Diagnostic interval and mortality in colorectal cancer: U-shaped association demonstrated for three different datasets. J Clin Epidemiol. 2012;65:669-78. - Tørring ML, et al. Increased mortality among cancer patients with longest diagnostic intervals: a cohort study in primary care. Eur J Cancer. Epub 27 February 2013

5-års dødelighed Den røde linje = Ventetidsparadokset Den blå linje = høj dødelighed blandt dem med længst tid til diagnose! Tid til diagnose har betydning bryst, tyktarm, lunge, prostata, melanom

Diagnostisk interval og dødelighed Thesis 2011. Marie Louise Tørring

Diagnostisk interval og dødelighed Når man analyserer tid som en kontinuert variabel Tørring et al. Br J Cancer 2011

Klinikerne: Men det er patienternes skyld de venter med at gå til læge!

Symptomhavet og Isbjerget 15% af voksne har mindst et alarmsymptom på et år! Men kun få gange fører det til lægesøgning 47% med blodigt opspyt går til læge med det 34% med blodig afføring går til læge med det

Er vi uvidende om symptomer? 1. En uforklarlig knude eller hævelse 2. Længerevarende, uforklarlige smerter 3. Uforklarlig blødning 4. Længerevarende hoste eller hæshed 5. Ændringer i afførings- eller vandladningsmønster 6. Længerevarende besvær med at synke 7. En ændring i den måde, et modermærke ser ud på 8. Et sår der ikke heler 9. Uforklarlige svedeture om natten 10. Uforklarligt vægttab 11. Uforklarlig træthed Forbes et al. Differences in cancer awareness and beliefs between Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK (the International Cancer Benchmarking Partnership): do they contribute to differences in cancer survival? BJC 2013; 108: 292-300

Læge- og systeminduceret forsinkelse Patienter lærer hvordan man er en god borger Og om det kan betale sig at gå til læge

Gatekeeper-systemet - et perfekt system med alvorlige bivirkninger? Vedsted & Olesen. Br J Gen Pract 2011

Adverse effects of the gatekeeper system? Vedsted & Olesen. Br J Gen Pract 2011

Kræftplan III: Efteruddannelse af almenlæger Ca. 40 efteruddannelsesmøder Video og e-learning = Direkte translation

Men almenlægerne kan jo bare henvise dem med kræft!

Efter 6 % af konsultationer mistænker egen læge alvorlig sygdom 10 % af disse får en ny alvorlig diagnose i løbet af 2 måneder

20 mio. konsultationer om året i almen praksis 10.000 konsultationer med tegn og symptomer på kræft/arbejdsdag i almen praksis 5.000 konsultationer med mistanke om alvorlig sygdom/arbejdsdag i almen praksis 2.500 henvisninger pga. mistanke/arbejdsdag 135 kræfttilfælde/arbejdsdag

MEN! Vi har jo Pakkeforløb!

Virker Pakkeforløb? Ja og Nej! 40% bliver primært henvist i Pakkeforløb 60% diagnosticeres via andre ruter!

Effekt of kræftpakker på diagnostisk interval Jensen H et al. BMC Cancer 2015;15:308

Tre grupper af symptomer ved kræft! Symptomgruppe Andel (%) Alarmsymptom 50 Alvorligt, uspecifikt 20 Almindeligt 30 Jensen H, et al. BMC Cancer 2014;14:636 Nielsen T, el al. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Den 3-benede strategi for cancerdiagnostik Alarmsymptom (de oplagte) Pakkeforløb for specifik cancer Alvorlige, uspecifikke symptomer (de svære) Diagnostisk center Vage symptomer (de almindelige) Hurtig og direkte adgang til undersøgelse - Vedsted, Olesen. A differentiated approach to referrals from general practice to support early cancer diagnosis the Danish three-legged strategy. Br J Cancer. 2015 - Vedsted, Olesen. Early diagnosis of cancer--the role of general practice. Scand J Prim Health Care. 2009;27:193-4. - Olesen, Hansen, Vedsted. Delay in diagnosis: the experience in Denmark. Br J Cancer. 2009 Dec 3;101 Suppl 2:S5-8. - Rubin, Vedsted, Emery. Improving cancer outcomes: better access to diagnostics in primary care could be critical. Br J Gen Pract. 2011;61:317-8. - Jensen H, et al. Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis. BMC Cancer. 2014;14:636

Almenlægerne: Delay i almen praksis er meget kort så vi gør det godt

Incidence rate ratios Incidence rate ratios Rates of Hb measurements Rates of Hb measurements Incidence rate ratios Rates of consultations Der sker noget i perioden op til diagnosen Konsultationshyppighed i almen praksis 1.4 1.2 Colon cancer patients - Men Ref. Colon cancer patient 1.4 1.2 Colon cancer patients - Women Ref. Colon cancer patient 1.0 1.0 0.8 0.8 0.6 0.6 0.4 0.4 0.2 0.2 0.0 0.0-12 -11-10 -9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 D -12-11 -10-9 -8-7 -6-5 -4-3 -2-1 D 3.0 2.5 2.0 3.0 2.5 2.0 1.5 1.5 1.0 1.0 Brug af Hgb-fotometri i almen praksis Colon cancer patients - Women Colon cancer patients - Men Ref. Colon cancer patient Ref. Colon cancer patient 0.2 0.2 0.1 0.1 0.0 0.0-12 -11-10 -9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 D -12-11 -10-9 -8-7 -6-5 -4-3 -2-1 D 9.0 7.0 5.0 9.0 7.0 5.0 3.0 3.0 Hansen PL, Hjertholm P, Vedsted P. Int J Cancer. 2015;137:615-24. 1.0 1.0

Direkte adgang til ultralyd af abdomen Ikke indikation for ventetid på ultralydsscanning fra almen praksis! Mistanke om cancer Cancerrisiko = 28% Henvisning til ultralydsscanning af øvre abdomen Åben ambulatorium Cancerrisiko = 5,3% Almindelig henvisning Cancerrisiko = 1,0% Ingen mistanke om cancer Cancerrisiko = 2,8% Mistanke om cancer Cancerrisiko = 3.8% Ingen mistanke om cancer Cancerrisiko = 0,8% Ingeman ML, et al. Fam Pract. 2015

Derfor lavede den forrige danske Regering et stort initiativ der skulle indføre ja-nej-undersøgelser som det tredje ben i Danmark

Konklusion En tæt interaktion mellem befolkning, klinikere, beslutningstagere og forskere Stor og kontinuerlig støtte og interesse fra Kræftens Bekæmpelse som patientforening Anvendelsesorienteret forskning Translation og ejerskab til resultaterne blandt aftagerne Det skaber forandring i klinik, organisation og kultur

Engholm G, et al. Danish Cancer Society. Unpublished

Engholm G, et al. Danish Cancer Society. Unpublished

Tusinde tak for ordet