FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Relaterede dokumenter
Motorik. Sammenhæng. Mål

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Læringsmål og indikatorer

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

LUS LæseUdviklingsSkema

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Klub Æblebørn. April 2013

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Med kroppen i naturen


Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Pædagogiske læreplaner.

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Naemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Sunde og smukke fødder

forord I dagplejen får alle børn en god start

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Er dette sandheden eller er det synsninger :

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Alsidig personlig udvikling

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

10 gode råd om færdsel

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse -

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Havbrisens pædagogiske læreplaner

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Transkript:

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor, eller en syvårig, der bliver træt i hovedet og har svært ved at knække læsekoden. NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

NY BOG SÅDAN FÅR DU ET

SUPERBARN STYRK DIT BARNS SYN, SELVVÆRD OG SANSER Vil du gerne have et barn, der strutter af selvværd? Som er i god kontakt med sin krop og sine sanser, og som er glad og nysgerrig på livet? Selvfølgelig vil du det. Nu kommer bogen, der fortæller, hvordan du opnår alt dette.

Flere små mennesker har problemer med synet, selvværdet, motorikken og indlæringen. Men det er aldrig for sent at rette op på det, hvis du ved, hvad du skal kigge efter, og får redskaberne til at stimulere på den rigtige måde. I BOGEN SUPERBARN får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er 3 måneder og skal lære at ligge på maven, 3 år og måske lidt af en klodsmajor, eller en 7-årig, der bliver træt i hovedet og har svært ved at knække læsekoden. Forfatterne Maria Beadle og Anni Kirk, som er henholdsvis optometrist og folkeskolelærer, har hjulpet tusindvis af børn med de banebrydende metoder, der beskrives i bogen her. Bogens første del giver anvisninger på god hverdagsstimulering fra 0-12 år. Anden del gennemgår begreber som hjernens modning, syn og samsyn, reflekser og sanser - det hele hænger nemlig sammen. SUPERKRÆFTER TIL ALLE Alle børn har potentiale til at blive superbørn. Alle forældre har potentiale til at være superforældre. Bogen Superbarn bog sætter fokus på, hvordan dit barn stimuleres til at blive et superbarn. Et barn med en sund portion selvtillid og et tårnhøjt selvværd i en krop, der motorisk og sansemæssigt fungerer optimalt. Det handler om, at dit barn får optimale betingelser for at udvikle sit medfødte potentiale. Superbørn er ikke en bestemt type børn med penge på lommen og høj IQ. Det er alle slags børn fra alle sociale lag og kulturer. Fællesnævneren er, at barnet er blevet stimuleret motorisk, visuelt, sansemæssigt, hjernemæssigt og følelsesmæssigt efter det rette udviklingstrin. Og med anerkendelse, respekt og behovsopfyldelse fra kærlige forældre. Som forælder kan du måske være i tvivl om, hvorvidt der er noget galt. Bør du være bekymret, eller er det helt normalt, at dit spædbarn ikke gider ligge på maven? At dit børnehavebarn er lidt klodset? Eller at dit skolebarn er meget træt i hovedet hver dag? Og hvad er det egentlig, problemet bunder i - hvor tager du fat? Tjeklisten her kan give dig en idé om, hvorvidt der måske er noget, dit barn mangler at få stimuleret. 0-1 ÅR Kan ikke lide at ligge på maven. Vil ikke kravle eller har kun kravlet i kort tid. Bevæger sig næsten ikke - vil hellere bare sidde stille. Bryder sig ikke om at blive nusset. Det ene øje skeler - måske skiftevis. 1-3 ÅR Har svært ved at holde øjenkontakt i længere tid og vil hellere se væk. Kan ikke lide forlystelser, der drejer rundt. Falder og slår sig ofte. Har altid fuld fart på og kan ikke gøre tingene langsomt. Går på tæerne og ikke på flad fod. 3-6 ÅR Klager over hovedpine. Gnider ofte øjnene - holder eventuelt en hånd for det ene øje eller kniber det i. Bliver køresyg. Gider ikke tegne, klippe, lave perler eller andet, der foregår tæt på, hvor øjnene skal bruges. Kan ikke holde ud at være i større forsamlinger som en stor familiefest - bliver helt umulig. Holder sig i baggrunden i leg med andre. 6-9 ÅR Langsom til at lære at læse. Svært ved at koncentrere sig om læsning, men kan sidde i timevis med spil/tv. Ser stadig med fingrene og piller ved alt. Kan ikke sidde stille på stolen. Siger jeg kan ikke, før han/hun har forsøgt. 9-12 ÅR Kan ikke følge med i undertekster på TV. Læser med en finger som hjælper. Kan ikke huske, hvad han/hun netop har læst. Lav læsehastighed. Bevæger munden, når han/hun læser inde i hovedet. Generelt svært ved at tro på egne evner.

Måske sidder du nu og tænker: Åh nej, jeg nåede ikke at stimulere alt det, jeg skulle, mens tid var. Heldigvis er det aldrig for sent - uanset, om dit barn er 1 eller 9 år. Og uanset om du kunne sætte et eller flere hakker på listen, er du nok blevet nysgerrig på dit barns udvikling. Med den nysgerrighed er du allerede godt på vej. FLERE GLADE BØRN, TAK! Som fagpersoner ser vi alt for mange børn med dårlig motorik, nedsat sansebearbejdelse, nedsat samsyn (øjnenes evne til at arbejde sammen), dårligt selvværd, urealistisk selvtillid og børn, der har svært ved at begå sig socialt og indlæringsmæssigt. Typisk begynder problemerne først at blive tydelige, når barnet kommer i skole. 3-5 BØRN i hver skoleklasse sidder typisk med et uopdaget samsynsproblem. Samtidig foregår op til 80-90% af al indlæring i de første skoleår visuelt. MINDST 20% har ukoordinerede øjenbevægelser, hvilket nedsætter læsehastigheden. OP MOD 20% har nedsat fokuseringsevne, hvilket gør det svært at stille skarpt på bogstaverne i en tekst samt at skifte fokus fra tavle til bog og omvendt. VED SKOLESTART har 80-90% af børnene stadig ufrivillige medbevægelser og/eller nedsat vestibulær balance, hvilket gør det svært at sidde stille. OP TIL 15% af børn og unge har svært ved at foretage krydsbevægelser, hvor højre og venstre hjernehalvdel skal samarbejde. Det kan give problemer med tekstanalyse og tekstforståelse. Tendensen er stigende, og stort set alle, der har med børn at gøre, slår alarm. Samtidig bliver flere børn stressede, flere får diagnoser og færre børn kommer igennem folkeskolen med optimale faglige færdigheder. Ikke noget, der hjælper på selvværdet. Heldigvis er der en masse, du som forælder kan gøre for at stimulere dit barns sanser, motorik og hjerne. Du kan begynde, fra dit barn er helt nyfødt, men det er aldrig for sent at starte. Og måske gør du allerede meget af det i forvejen. Det er nemmere, end det lyder. Det er ganske gratis, og det giver endnu mere udbytte, end du overhovedet tør drømme om. Det er dig, der sidder med løsningen. Bogen Superbarn er en håndbog til dig som forælder, baseret på mangeårige erfaringer og faglig viden. PROBLEMER MED INDLÆRINGEN Som henholdsvis folkeskolelærer og coach (Anni Kirk) og optometrist og samsynstræner (Maria Beadle) ser bogens forfattere flere børn med lavt selvværd, motoriske og synsmæssige problemer. Problemer med motorik og syn giver barnet store udfordringer med indlæringen. Det kan simpelthen være svært at se på tavlen, lære at læse, koncentrere sig og sidde stille på stolen. Måske derfor sidder der flere og flere børn i skolen med diagnoser af forskellige slags. Diagnoser, som i mange tilfælde handler om problemer med motorik, syn og sanser, og som du som forælder kan hjælpe barnet af med ved den rette stimulering. Når børn kæmper med lavt selvværd, kan det handle om flere ting. I dag er der mange forskellige opdragelsesstrukturer og familiemønstre, børnene skal agere i. Nogle gange kommer vi som forældre desuden til at give vores børn for meget ansvar i form af mange valgmuligheder og ting, de skal tage stilling til. Alt sammen i den bedste mening. Bogen hjælper dig med at skabe en god basis for dit barn til at klare sig både indlæringsmæssigt og socialt, både i og uden for skolen. Dels ved at sørge for, at alle de motoriske, sansemæssige og synsmæssige evner, som skal bruges for at klare sig i skolen, fungerer optimalt. Dels ved at fokusere på, at du så tidligt som muligt i dit barns liv stimulerer og opbygger et godt selvværd hos dit barn. DIT BARNS SANSER I løbet af de første leveår udvikles barnets motorik, syn og hjerne i et samspil med hinanden, med dig samt resten af barnets nære verden. Dit barns billede af verden skabes ud fra barnets sanser, og derfor er det meget vigtigt, at barnets sansesystem virker perfekt.

Kun cirka 30% af hjernen er ved fødslen fastlagt til forudbestemt lærdom. Det betyder, at der er ca. 70% tilbage til ny viden. Det er derfor op til dig og dit barn samt barnets omgivelser at udnytte de 70% bedst muligt, så barnet stimuleres til at udnytte sit potentiale fuldt ud og blive et superbarn. Barnets selvværd og selvtillid vil udvikles sideløbende og er meget afhængigt af barnets relationer til dig og de andre vigtige voksne. INDLÆRING PÅ HØJT PLAN Dit nyfødte barn står foran en masse spændende udfordringer. Det er derfor vigtigt at få stimuleret ham/ hende i den rigtige retning. Dit barn kan kun lære at bevæge sig korrekt, hvis det sanser korrekt. Brug af syn, sanser, balance og motorik er grundlaget for al indlæring - både som lille barn, som skolebarn, ung og senere som voksen på en arbejdsplads. At være god til indlæring kræver en god motorik, balance og sansning, en velfungerende hjerne og kontrol over alle følelserne. En baby har over 100 milliarder nerveceller i sin hjerne. Nervecellerne får først næring, når de bliver stimuleret og brugt. Gennem hele livet dannes nye forbindelser mellem nervecellerne, ligesom de enkelte nerveceller kan dele sig. De nye forbindelser dannes netop gennem stimulering. Man kan grundlæggende sige, at en hjerne udvikler sig, som den stimuleres til både gennem krop og sanser, men også via påvirkning fra omgivelserne - ikke mindst fra dig. Modningen af dit barns nervesystem hænger sammen med dit barns erfaringer og oplevelser med dig. Derfor er der også forskel på, hvornår det enkelte barn når et bestemt udviklingstrin. Kun cirka 30% af hjernen er ved fødslen fastlagt til forudbestemt lærdom. Det betyder, at der er cirka 70% tilbage til ny viden. Det er derfor op til dig og dit barn samt barnets omgivelser at udnytte de 70% bedst muligt, så barnet stimuleres til at udnytte sit potentiale fuldt ud og blive et superbarn. STØT BARNET I UDVIKLINGEN Undervejs i udviklingen fra nyfødt baby til gående barn over skolebarn til teenager skal dit barn igennem en mængde udviklingstrin, både motorisk, visuelt og mentalt, samtidig med at hjernen udvikler sig eksplosivt. Alle udviklingstrinnene hænger sammen. Når barnet har taget et udviklingstrin, vil det ofte reagere mentalt. Den rytme, som indtil nu har fungeret fint, er der ikke længere, dit barn begynder måske at græde over ingenting, sover dårligt og spiser ikke, som han/hun plejer. Det skyldes, at dit barns verden ved hvert udviklingstrin bliver ændret. Barnet bliver mere bevidst om verden omkring sig og kan for hver gang benytte sig af nye færdigheder. Hvis du som forælder kan rumme dit barn og være forstående over for disse udsving, hjælper du dit barn godt på vej i sin udvikling. Husk på, at du ikke kan kysse, kramme og forkæle dit barn for meget. LÆS MERE Du kan læse mere om bogen Superbarn på WWW.GAD.DK/SUPERBARN Du kan også læse et UDDRAG AF BOGEN