Natur/teknologi 6. kl



Relaterede dokumenter
Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Natur/Teknologi Kompetencemål

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Natur/teknologi Fælles Mål

Natur/teknologi 3. kl

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Natur/teknologi. Måloversigt

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019. Formål:

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Enzymer og katalysatorer

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Årsplan for 6.klasse i natek

Reventlow Lille Skole

Undervisningsplan for natur/teknik

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Reventlow Lille Skole

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Årsplan i biologi klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Natur/teknologi for 6. klasse

HVOR KOMMER MADEN FRA?

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Lærervejledning Mobil Lab 2

Færdigheds- og vidensområder

Lærervejledning Mobil Lab 2

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 6. kasse, 2015/16

Indskolingens klimalæseplan 2010

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Mål for forløb På tur i vildmarken

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Fysik/kemi Fælles Mål

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Årsplan for natur/teknologi 2. klasse

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Biologi Fælles Mål 2019

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Geografi Fælles Mål 2019

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Årsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Alle tiders gode mad.

Læseplan for faget natur/teknologi

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Fysik/kemi. Måloversigt

Transkript:

Natur/teknologi 6. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål undersøgelse undersøgelser (f) undersøgelsesdesign (v) Specifikke naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Tema og foreløbige læringsmål Materialer 33-34 Undersøgelse Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Mennesket Eleven kan sammensætte et sundt måltid (f) kost og hygiejne, herunder håndhygiejne (v) sammensætte et sundt aftensmåltid ud fra fødevarestyrelsens gældende kostråd. vurdere et kostvalg ud fra en analyse af varedeklarationen. vælge det bedste brød ud fra en vurdering af varedeklarationernes oplysninger om kulhydrater. Naturvejleder Sam B. Sørensen 34-35 Modellering Mennesket Eleven kan opstille om fordøjelsessystemet (f) fordøjelse (v) lægge brikker af fordøjelsessystemet i rækkefølge. forklare funktionen af de enkelte elementer i fordøjelsessystemet. Eleven kan ud fra en todimensionel modeltegning forklare, hvorledes næringsstoffer overføres fra tyndtarmen til blodet og herfra ud til kroppens celler. Naturvejleder Sam B. Sørensen

36-37 Undersøgelse Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse undersøgelse undersøgelser(f) undersøgelsesdesign(v) Teknologi og ressourcer udvikling og vurdering af produkter(f) Eleven kan udvikle enkle produkter (v) bygge og programmere en robotbil, der kan gennemføre en bestemt labyrintbane, læreren har opstillet. bygge og programmere en robotbil, der kan bruge en lyssensor til at følge et spor/linje, læreren har afmærket. bygge og programmere en robotbil, der kan reagere på en lydsensor Forberedelse til Nørdcamp 38 Modellering 39 Dansk Naturvidenskabsfestival 40-41 Perspektivering 42 Efterårsferie 43- Undersøgelse 44 Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende enkle undersøgelse undersøgelser(f) Teknologi og ressourcer Eleven kan designe af et produkt eller en produktion (f) til at beskrive teknologi (v) Mennesket Eleven kan vurdere enkle kost- og motionsråd (f) kost- og motionsråd (v) Natur og miljø Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser (f) opstille en forventning om, hvor mange regnorme, de vil finde i et lokalt Skolernes motionsdag

hypotesedannelse undersøgelsesdesign(v) faktorer til at beskrive naturområder (v) naturområde på baggrund af en undersøgelse af regnormes præferencer. lave en rundvisning i den lokale mose og fortælle om lys-, fugtigheds- og temperaturforhold sammenholdt med dyre- og planteliv. 45-46 Modellering Stof og energi Eleven kan med enkle forklare enkelte stoffers molekylopbygning (f) nogle atomer og molekyler (v) bygge molekyl af fx CO2, H2O og O2. genkende og navngive kemiske betegnelser for fx CO2, H2O og O2. 47-48 Modellering Natur og miljø Eleven kan med enkle cykliske fortælle om fotosyntese og respiration (f) organismers opbygning og nedbrydning af stof (v), ud fra en model om carbons kredsløb, fortælle om, hvorledes carbon indbygges i organisk materiale ved fotosyntesen og ved forbrænding af organiske carbonforbindelser. ud fra en model af fotosyntesen fortælle, at planter opbygger carbonforbindelser ved fotosyntesen, når der er lys, men forbrænder carbonforbindelser hele døgnet. Kompost i skolehaven

indsamle data om organismers forbrug af oxygen og udskillelse af carbondioxid. forklare, hvad der sker i fotosyntesen og bruge de kemiske betegnelser for dette. 49- Opsamling og eget 50 projekt 51 Juleforsøg 1-3 Modellering Jordklodens forandringer Eleven kan fortælle om aktuelle naturkatastrofer og andre begivenheder ved brug af kort (f) atlas og digitale kort (v) ud fra den seneste uges nyheder udpege og beskrive begivenheder, der har naturfaglig eller teknologisk relevans samt placere disse begivenheder på et kort. Nyheder og deres geografiske placering. i medierne genkende og beskrive begivenheder, der relaterer sig til naturkatastrofer samt placere disse begivenheder på et kort. i medierne genkende begivenheder, der relaterer sig til klimaforandringer, forklare hvorledes disse begivenheder relaterer sig til klimaforandringer

4-6 Perspektivering 7 Vinterferie 8-10 Perspektivering enkle enkle Jordklodens forandringer Eleven kan beskrive hovedtræk af landskabsdannelse i Danmark (f) vand, vejr og den sidste istids påvirkning på landskabsdannelse (v) Teknologi og ressourcer Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier (f) enkel miljøvurdering af produkter og produktioner (v) og placere begivenhederne på et kort. Eleven kan gennem enkle undersøgelser beskrive LED-pæreres ressourcebesparende egenskaber. Eleven kan beskrive miljøgevinsten ved at genanvende aluminiumdåser. beskrive den mulige miljøgevinst, der er ved at have solfangere på privatboliger. Naturvejleder Sam B. Søren http://vejentilviden.dk/jord/ Brug (LED) pæren 11 Perspektivering 12 Påskeferie enkle Natur og miljø Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt (f) forskellige natursyn (v) Naturvejleder Sam B. Sørensen Teknik og miljø Karin Storkholm

13-16 17-20 21-25 Perspektivering Naturvidenskabelige arbejdsmetoder Kommunikation Eleven kan kommunikere om natur og teknologi enkle Formidling problemstillinger om natur og teknologi (f) enkel naturfaglig kildekritik (v) Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber (f) naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster (f) Eleven har viden naturfaglige teksters formål og opbygning (v) Stof og energi Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigheds vedvarende og ikke vedvarende energikilder (v) Selvvalgt fordybelse Mini naturfaglig projektopgave Metodelaboratoriet gennemlæse en tekst, hvor et aktuelt problem diskuteres, og præsentere nogle af de argumenter, der fremføres. foretage en interviewundersøgelse om folks holdning til et aktuelt emne, som eleverne har arbejdet med. på baggrund af deres egen undersøgelse præsentere og diskutere de argumenter, de har indhentet. på baggrund af et aktuelt emne indhente forskellige interessegruppers synspunkter. 26 Opsamling