Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune

Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk

INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 4 INDLEDNING... 5 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 5 KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE... 7 1.1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF INDFRIELSEN AF RESULTATMÅL... 7 KAPITEL 2: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER... 11 2.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE... 12 2.1.1. Læseresultater ved udgangen af 1. klasse... 13 2.1.2. Læseresultater ved udgangen af 3. klasse... 14 2.2. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE... 15 2.2.1. De tosprogede elevers resultater... 15 2.2.2. De tosprogede drenges resultater... 16 2.2.3. Drengenes resultater... 17 2.2.4 De dygtigste elevers karakter skal hæves... 18 2.3 ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR... 18 2.4 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN... 20 KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL... 23 3.1. RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE... 24 3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL... 26 3.2.1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 27 3.2.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 30 3.2.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 32 3.3. OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN... 36 3.4. MÅLSÆTNING OM FULD KOMPETENCEDÆKNING... 38 3.5 INKLUSION... 42 KAPITEL 4: STATUS PÅ SKOLEREFORMEN... 44 4.1 FRA UNDERVISNING TIL LÆRING... 44 4.2 LÆRER / PÆDAGOG SAMARBEJDET... 45 4.3 FREMMEDSPROG... 46 4.4 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE... 46 KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2

4.5 MOTION OG BEVÆGELSE... 47 4.6 DEN ÅBNE SKOLE... 48 4.7 FLERE VALGFAG OG VALGFAG FRA 7. KLASSE... 50 KAPITEL 5: BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN... 51 5.1 FÆLLESSKAB OG INKLUSION DEN GENERELLE FOREBYGGENDE INDSATS... 51 5.1.1. Investeringspuljen for øget inklusion... 52 5.1.2. Trivsel og sundhed... 53 5.2 FAGLIG INDSATS OG SAMMENHÆNGE, DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB... 55 5.2.1. Sammenhæng mellem børnehave, FFO og skole... 55 5.3 LÆRING OG LÆRINGSMILJØER, FORÆLDRE OG FORÆLDRESAMARBEJDE... 56 5.3.1. Dansk som andetsprog tosprogede elever... 56 5.3.2. 21st Century Skills... 59 5.3.3. Digitaliseringsstrategien... 59 5.3.4. De fysiske læringsmiljøer... 60 KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 3

FORORD Kommunerne skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport på folkeskoleområdet med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Derudover er formålet med kvalitetsrapporten at danne grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning, mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger, som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Hovedrapporten skal læses som en afrapportering og en samlet vurdering af Furesø Kommunes skolevæsens indfrielse af de kommunalt fastsatte resultatmål og resultatindikatorer i kapitel 2 samt en samlet vurdering af indfrielsen af de obligatoriske nationale mål og resultatindikatorer i kapitel 3. I kapitel 4 gives en status på elementer i skolereformen og i kapitel 5 afrapporteres på forskellige tiltag, der kan ses som en udmøntning af Børne- og Ungepolitikken. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes status og redegørelser for indsatser i skoleåret 2014/2015 til indfrielsen af det nationale resultatmål om trivsel og de kommunale resultatmål. Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/kvalitetsrapport God læselyst! Venlig hilsen Per Udesen Chef for Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 4

INDLEDNING FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler, en 10. klasseskole og et ADHD- og Autismecenter. Alle skoler er som udgangspunkt tresporede, men på enkelte skoler er der årgange med to eller fire spor. Skolerne er: Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen (10. klasseskolen) Furesø ADHD- og Autismecenter (beliggende på Lille Værløse Skole og Syvstjerneskolen. Centeret indgår i Syvstjerneskolens resultater) Der er knyttet kommunale fritidsordninger (Furesø Fritidsordning FFO) til alle grundskolerne, således at der er FFO 1 (0. 3. klasse) på alle grundskoler samt tre private fritidshjem for målgruppen. Der er FFO 2 (4. 6. klasse) på Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen, Søndersøskolen og Lyngholmskolen, mens fritidsklubtilbuddet for 4.-6. klasse på Stavnsholt- og Solvangskolen varetages af private leverandører. FFO 3 (7. 9. klasse) er samlet på tre skoler, nemlig Hareskov Skole, Lille Værløse Skole og Lyngholmskolen og varetages desuden også af en privat leverandør i Farum. I alt er der fire private fritidshjem og klubber i Furesø Kommune, alle beliggende i Farum. I skolernes kvalitetsrapporter gives en kort præsentation af de enkelte skoler. Alle skolernes kvalitetsrapporter findes på kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 5

Skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen fremgår af nedenstående kort: KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 6

KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNE 1.1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF INDFRIELSEN AF RESULTATMÅL Generel faglig vurdering På baggrund af denne kvalitetsrapports resultatoplysninger i skoleåret 2014/15 gives i dette afsnit en sammenfattende vurdering af indfrielsen af de kommunale og nationale resultatmål i Furesø Kommunes skolevæsen. Ud fra de samlede tilgængelige data er det Center for Dagtilbud og Skoles overordnede vurdering, at Furesø Kommunes skolevæsen er kendetegnet som værende stærkt og attraktivt med gode resultater ved afgangsprøverne og i de nationale test. Furesø Kommunes skolevæsen indfrier i vidt omfang de resultatmål, der er formuleret både fra national og kommunal side. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at de forventninger, ambitioner og intentioner som er blevet formuleret i forbindelse med implementeringen af skolereformen i Furesø Kommune i høj grad er indfriet, og at skolerne i Furesø Kommune er kommet langt og har opnået gode resultater med implementeringen af skolereformen. Resultater ved udgangen af skoleåret 2014/15 Afgangsprøvekaraktererne er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber, og det kan konstateres, at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig flot ved afgangsprøverne i afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2014/15. Det samlede gennemsnit ved afgangsprøven i de bundne afgangsprøver for Furesø Kommunes skolevæsen er 7,9. Dette resultat ligger over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet i de bundne afgangsprøver er 7,0. De seneste fem skoleår (fra skoleåret 2010/11) er elevernes gennemsnit ved afgangsprøverne i de bundne prøver steget fra 7,1 i skoleåret 2010/11 til 7,9 i skoleåret 2014/15. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 7

De 20 % dygtigste elever på hver skole ligger med et gennemsnit på mellem 10,5 og 11,5. På kommuneniveau har de 20 % dygtigste elever et gennemsnit på 11,0. I de nationale test klarer Furesø Kommune sig samlet set godt og kommunen ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Resultaterne ved afgangsprøverne udfoldes i afsnit 2.2., og i afsnit 3.2. redegøres for resultaterne fra de nationale test. I disse afsnit gives et mere nuanceret billede af Furesø skolevæsens resultater med de forskelle fra skole til skole og årgang til årgang, der naturligt er. Undervisningseffekten Når man inddrager den socioøkonomiske reference 1 i vurderingen af elevernes afgangsresultater og undersøger, hvordan eleverne i Furesø Kommune klarer sig sammenlignet med eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold (socialt og økonomisk), løfter Hareskov Skole og Søndersøskolen eleverne med 0,6 karakterpoint til afgangsprøverne i skoleåret 2014/15. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste 3 skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen. Elevernes trivsel Som led i folkeskolereformens nationale målsætning om, at elevernes trivsel skal øges skal samtlige folkeskoler fra januar 2015 gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Forvaltningen vurderer, at Furesø har et meget tilfredsstillende resultat. På landsplan er Furesø placeret blandt de bedste som nr. 7, nr. 13, nr. 14 og nr. 3 på de fire parametre, som trivselsmålingen er summeret op i: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen. Resultaterne fra trivselsmålingen fremgår af afsnit 3.2.3. I skolernes individuelle kvalitetsrapporter kan læses, hvilke indsatser hver skole har iværksat på baggrund af udvalgte resultater fra trivselsmålingen. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler at afrapporteringen i kvalitetsrapporten i forhold til elevernes trivsel fremadrettet baseres på den nationale trivselsundersøgelse. 1 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 8

Anbefalinger i forhold til mål og resultatindikatorer fremadrettet Tidlig læseindsats Center for Dagtilbud og Skole anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de seneste år, hvor der er satset på den tidlige læseindsats over for alle børn i hele indskolingen. Endvidere anbefales det at afklare mulighederne for at fortsætte strategien på mellemtrinnet. Attraktive tilbud for alle børn og unge På basis af erfaringerne fra skoleårene 2013/14 og 2014/15 anbefaler forvaltningen, at målet om attraktive tilbud for alle, hvor undervisningseffekten er resultatindikator, fremadrettet formuleres: Attraktive tilbud for alle børn og unge - alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt. Forvaltningen vurderer, at dette mål er ambitiøst, idet niveauet i Furesø Kommune i udgangspunktet er højt. Samtidig er målet realistisk, hvilket er væsentligt i forhold til, hvor motiverende det vil opleves at arbejde for at opnå målet. Nationale mål som indikator for progression for alle elever Ligeledes med udgangspunkt i erfaringerne fra skoleåret 2014/2015 anbefaler forvaltningen, at kvalitetsrapporten fremadrettet baseres på de nationale mål og resultatindikatorer. De nationale mål og resultatindikatorer er i tråd med det paradigmeskifte, der ligger i skolereformen, i forhold til at gå fra undervisning til læring. Samtidig favner de nationale mål flere af Furesø Kommunes ambitioner for udviklingen af skolevæsenet, bl.a. ambitionen om progression for alle elever med afsæt i deres individuelle forudsætninger. Data fra folkeskolens afgangsprøve vil fortsat blive opgjort på forskellige grupper af elever; de tosprogede, de 10 % og 20 % dygtigste, drengene og pigerne mv. Disse data vil fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten, og de vil være genstand for drøftelser mellem Center for Dagtilbud og Skole og skoleledelsen på hver enkelt skole på årlige statusmøder. Center for Dagtilbud og Skole har det pædagogiske tilsyn med skolernes arbejde. En del af tilsynet udøves gennem statusmøder. Statusmøderne har bl.a. til formål at vurdere og drøfte det faglige niveau på skolen og at følge op på skolens arbejde med de skolepolitiske mål og eventuelle fokusområder, som Byrådet har vedtaget for det pågældende skoleår. Styrket indsats for de to-sprogede elever Et særligt politisk fokusområde er at styrke indsatsen for de to-sprogede elever, og i budget 2016 og årene frem er der afsat en pulje til dette formål. På baggrund af hidtidige erfaringer og indsatser på tosprogsområdet samt erfaringer fra bl.a. projekter i samarbejde med KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 9

Undervisningsministeriet centreres indsatserne om tre spor: børns og unges sproglige udvikling, personalets kompetenceudvikling og samarbejde med forældrene. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 10

KAPITEL 2: KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL OG RESULTATINDIKATORER Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsenet i Furesø Kommune. Resultatmålene skal fungere som pejlemærker for de vedtagne politikker og indsatser. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i 2012-2013 var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit) 2. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. De dygtigste elevers (10 %) karakterer skal hæves, og der fastlægges en årlig resultatindikator på dette tal på basis af erfaringer fra skoleåret 2014/15 Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve 2 I denne kvalitetsrapport er alle karaktergennemsnit vedrørende de kommunale resultatmål beregnet ud fra de bundne prøvefag for at kunne sammenligne de kommunale måltal med Undervisningsministeriets data. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 11

Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes samlede fravær (både lovligt, ulovligt og sygefravær) nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret 2014/15 og fastholdes derefter. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives. Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge Målet er, at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret 2014/15. I de enkelte skolers rapporter redegøres for skolernes indsatser med indfrielsen af de fælles kommunale mål. 2.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskole er at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Furesø Kommune har gennem flere år haft fokus på, at alle børn og elever skal have mulighed for at udvikle deres skriftsproglige kompetence. I Furesø Kommune anvendes de nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. Resultaterne af disse test giver lærerne, forældrene og skoleledelserne en væsentlig information om elevernes faglige udvikling. Endvidere gennemføres den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen, og der har gennem en årrække været fokuseret målrettet på den tidlige læseindlæring og på læseresultater ved udgangen af 1. klasse, og siden skoleåret 2011/12 ved udgangen af 3. klasse. I forlængelse af læsetest afholdes en klassekonference, hvor skolens ledelse er repræsenteret, og i samarbejde med personalet og læsevejledere fortolkes resultaterne, og fremadrettede aktiviteter besluttes. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 12

Gode læsekompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen og for deres resultater i alle fag. Læsetestene og deres resultater er en vigtig del af den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år på læseområdet i Furesø Kommunes skolevæsen. I de enkelte skolers rapporter redegøres for skolernes indsatser for indfrielsen af det kommunale resultatmål for læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse. I det følgende gives en sammenfattende helhedsvurdering af resultatmålene for læsning for det samlede skolevæsen. 2.1.1. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Ved udgangen af 1. klasse gennemføres læsetesten OS 64, som er en ordstillelæseprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte ord til et givet billede. Eleverne læser på tid og efterfølgende kan elever rubriceres i forskellige grupper. Tabel 1: læseresultater ved udgangen af 1. klasse i skoleåret 2013/2014 og 2014/2015 Læsetest OS 64 (1. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Hurtige og sikre læsere 2014-15 93% 98% 88% 98% 84% 84% 83% 89% 2013-14 98% 89% 92% 97% 90% 89% 87% 92% Langsomme og delvis sikre 2014-15 6% 2% 6% 2% 2% 11% 8% 5% læsere 2013-14 2% 8% 5% 3% 2% 5% 10% 5% Usikre læsere 2014-15 1% 0% 7% 0% 14% 5% 10% 5% 2013-14 0% 3% 3% 0% 9% 5% 3% 3% Antal testede elever 2014-15 71 47 106 62 56 76 63 481 2013-14 55 64 98 60 58 74 63 472 Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest Note: Pga. afrundinger er det ikke alle skolers resultat, der summer til 100 % Af tabellen fremgår det, at i juni måned 2015 læste 89 % af eleverne i 1. klasse sikkert og hurtigt. 5 % af eleverne læste sikkert, men langsomt, og 5 % af årgangens elever var usikre læsere. Resultatet ligger under sidste års flotte læseresultat. Da målet er at mere end 92 % af årgangens elever skal være sikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, er resultatmålet ikke indfriet. For fem af skolerne ligger årets resultat under resultatkravet. Lille Værløse Skole og Syvstjerneskolen ligger en del over det kommunale resultatmålet. Hvis man ser på tabel 2 med opgørelsen over resultaterne af læsetesten ved udgangen af 1. klasse de sidste ni år, har der været en markant forbedring af læseresultaterne gennem årene i Furesø skolevæsen med et mindre fald fra sidste år til i år. I juni 2007 var 79 % hurtige og sikre læsere, 12 % langsomme og delvis sikre læsere og 10 % var usikre læsere KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 13

sammenlignet med 2015, hvor 89 % var hurtige og sikre læsere, 5 % langsomme og delvis sikre læsere og 5 % var usikre læsere. Tabel 2: Udviklingen af resultaterne af læsetesten OS 64 over de sidste 9 år Udvikling i læsetest fra 2007 til Juni Juni Juni Juni Juni Juni Juni Juni Juni 2015 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 Hurtige og sikre læsere 89% 92% 91% 92% 89% 89% 88% 88% 79% Langsomme og delvis sikre læsere 5% 5% 5% 4% 6% 6% 6% 5% 12% Usikre læsere 5% 3% 4% 5% 5% 5% 7% 7% 10% Antal testede elever 481 472 498 481 471 426 483 485 513 Kilde: Skolernes opgørelse af læsetest 2.1.2. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE For at kunne følge elevernes skriftsproglige kompetence på kommunalt plan læsetestes eleverne ved udgangen af 3. klasse. Her benyttes læsetesten SL60, som er en sætningsprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte billede til en given sætning. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan eleverne rubriceres i forskellige grupper. Tabel 3: Oversigt over læseresultater ved udgangen af 3. klasse i skoleåret 2013/14 og 2014/15 Læsetest SL 60 (3. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Hurtige og sikre læsere 2014-15 94% 94% 98% 94% 82% 84% 69% 88% 2013-14 90% 87% 92% 97% 81% 81% 65% 85% Langsomme og delvis sikre 2014-15 6% 6% 2% 4% 10% 13% 23% 9% læsere 2013-14 10% 4% 7% 0% 10% 15% 27% 11% Usikre læsere 2014-15 0% 0% 0% 1% 8% 2% 8% 3% 2013-14 0% 9% 1% 3% 9% 4% 8% 4% Antal testede elever 2014-15 72 34 99 71 83 83 62 505 2013-14 62 45 98 74 58 74 74 485 Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest Resultaterne af læsetesten viser, at 88 % af eleverne i udgangen af 3. klasse læste sikkert og hurtigt. 9 % af eleverne var langsomme og delvis sikre læsere og 3 % af årgangens elever var usikre læsere. Kommunens samlede resultat dækker over et bredt spænd med 98 og 94 % sikre læsere i den høje ende og en enkelt skole med bare 69 % sikre læsere. Kommunens samlede resultat ved udgangen af skoleåret i 2015 indfrier ikke resultatkravet i forhold til andelen af KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 14

hurtige og sikre læsere. Det kommunalt fastsatte resultatmål, om at mindre end 4 % af årgangens elever skal være usikre læsere, indfries samlet set og hele 3 skoler har 0 % usikre læsere. Resultaterne for Stavnsholtskolen, der på baggrund af sidste års læseresultater iværksatte en ny læsepolitik for hele skolen, peger i den rigtige retning. I skolernes lokale rapporter redegør hver skole for deres indsatser med og strategier for at forbedre elevernes sproglige kompetencer og skriftsproglige udvikling samt indfrielsen af de kommunale resultatmål. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de seneste år, hvor der er satset på den tidlige læseindsats over for alle børn i hele indskolingen. Endvidere anbefales det at afklare mulighederne for at fortsætte strategien på mellemtrinnet. 2.2. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE Tabel 4: Gennemsnittet af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i 2009/10, 2010/11, 2011/12, 2012/13, 2013/14 og 2014/15 FURESØ 14-15 13-14 12-13 11-12 10-11 09-10 Alle 7,9 7,6 7,3 7,4 7,1 7,2 Drenge 7,4 7,3 6,9 7,2 6,8 6,9 Piger 8,5 7,7 7,7 7,5 7,4 7,6 Danskspr. 8,3 7,8 7,6 7,6 7,3 7,4 Tosprogede 5,1 5,6 5,5 4,8 5,1 5,2 2-spr drenge 4,9 5,4 5,1 4,1 2-spr piger 5,4 5,9 10 % bedste 11,4 11,4 20 % bedste 11,0 10,9 Kilde: Vedr. 2014 og 2015: Prøvebeviser for afgangselever i 9. klasse maj/juni 2014 og 2015. Vedr. øvrige år: TEA (Tallene i disse tabeller kan afvige lidt fra sammenlignelige nøgletal med andre kilder). 2.2.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i 2012-2013 var KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 15

karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit) 3. Ved udgangen af skoleåret 2014/15 er gennemsnittet for de tosprogede elever i Furesø Kommune ved folkeskolens bundne afgangsprøver 5,1 (se tabel 4). I forhold til det kommunale resultatmål skal karaktergennemsnittet forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever er ved udgangen af skoleåret 2013/14 5,6, og det kan konstateres, at resultatmålet således ikke er indfriet i skoleåret 2014/15. Der er stor forskel på de tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve, hvis man sammenligner skolernes resultater. Der skal dog her tages forbehold i sammenligningen af de tosprogede elevers resultater mellem skolerne, da datagrundlaget er spinkelt. En af forklaringerne på forskellene kan være, at der er forholdsvis få tosprogede elever på nogle af skolerne, og at ikke alle tosprogede elever på skolerne går op i alle prøvefag. Det betyder, at enkelte elevers resultater kan påvirke skolens samlede resultater i et fag uforholdsvis meget. En anden forklaring på forskel skoler og fag imellem kan være (tidligere) basiselever og specialklasseelevers deltagelse i afgangsprøverne. Dette kan påvirke både skolens og kommunens gennemsnit. I Furesø Kommune er det en forventning, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve i så mange fag som muligt. Det er vigtigt for den enkelte elev, og der gøres et stort arbejde på skolerne for at støtte eleverne i dette. 2.2.2. DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er at forbedre karaktergennemsnittet for de tosprogede drenge med 0,33 karakterpoint/ årligt. Ved udgangen af skoleåret 2014/15 er karaktergennemsnittet 4,9 og i 2013/14 er karaktergennemsnittet for de tosprogede drenge 5,4. Det kan derfor konkluderes, at det kommunale resultatmål ikke er indfriet. For første gang siden Furesø begyndte at opgøre de tosprogede drenges resultater særskilt, ses et fald i afgangsprøveresultatet. De tosprogede pigers samlede gennemsnit er 5,4. Hvis man sammenligner de tosprogede pigers resultater med de tosprogede drenges resultater ved afgangsprøven i 2014/15, er der 0,5 karakterpoint forskel i resultatet. Den samme forskel sås i 2013/14. 3 I denne kvalitetsrapport er alle karaktergennemsnit vedrørende de kommunale resultatmål beregnet ud fra de bundne prøvefag for at kunne sammenligne de kommunale måltal med Undervisningsministeriets data KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 16

Man kan overordnet konkludere, at de tosprogede elever i Furesø Kommune fortsat klarer sig dårligere end gennemsnittet af alle elever. Der er således fortsat behov for en målrettet indsats. Et særligt politisk fokusområde er at styrke indsatsen for de tosprogede elever, og i budget 2016 og årene frem er der afsat en pulje på 600.000 kr. årligt til dette formål. På baggrund af hidtidige erfaringer og indsatser på tosprogsområdet samt erfaringer fra bl.a. projekter i samarbejde med Undervisningsministeriet og projekter under Investeringspuljen (se afsnit 5.1.1.) centreres indsatserne om tre spor: børns og unges sproglige udvikling, personalets kompetenceudvikling og samarbejde med forældrene. Forvaltningen anbefaler, at udviklingen for de tosprogede og de tosprogede drenge fremadrettet afrapporteres i forbindelse med, at Børne- og Skoleudvalget følger op på de indsatser, der iværksættes under ovennævnte pulje. I denne forbindelse bør der udvikles et mere detaljeret datagrundlag, der kan sandsynliggøre, om elevgruppen oplever progression, og som afspejler de forskelligheder, som gruppen af tosprogede elever rummer. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler et fortsat fokus på de tosprogede og de tosprogede drenges resultater. Data, der belyser disse forhold, skal fortsat indsamles, og vil være genstand for statussamtaler mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole. Disse data vil også fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten. 2.2.3. DRENGENES RESULTATER Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karaktererne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Ved en gennemgang af resultaterne til afgangsprøven de sidste fem år kan det konstateres, at drengenes resultater er forbedret med 0,6 karakterpoint (se tabel 4). I skoleåret 2010/11 er karaktergennemsnittet 6,8 og i skoleåret 2014/15 er gennemsnittet 7,4. Drengenes gennemsnit er steget hvert år med undtagelse af skoleåret 2012/13. Det kommunale resultatmål, om at drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint, er således indfriet. Til sammenligning med dette er pigernes resultater også forbedret i samme periode. I skoleåret 2010/11 er det samlede gennemsnit for pigerne til afgangsprøverne 7,4, og i skoleåret 2014/15 er gennemsnittet 8,5, hvilket er et stort spring ift. de 7,7 som gennemsnittet lå på i 2013/14. Pigernes samlede gennemsnit til afgangsprøverne er fortsat højere end drengenes. I de lokale KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 17

rapporter kan man læse om de enkelte skolers indsatser i indfrielsen af det kommunale resultatmål. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler et fortsat fokus på drengenes resultater. Data, der belyser disse forhold, skal fortsat indsamles, og vil være genstand for statussamtaler mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole. Disse data vil også fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten. 2.2.4 DE DYGTIGSTE ELEVERS KARAKTER SKAL HÆVES De dygtigste elevers (10 %) karakterer skal hæves, og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret 2014/15. Når man ser på resultaterne fra de 10 % dygtigste af eleverne ved afgangsprøverne dette skoleår, er gennemsnittet på 11,4. I tabellen inddrages resultaterne fra de 20 % dygtigste, da karaktergennemsnittet for de 10 % dygtigste på 11,4 gør det vanskeligt fremadrettet at forbedre resultatet yderligere. Ved udgangen af skoleåret 2014/15 er gennemsnittet for de 20 % dygtigste elever 11,0. På alle Furesøs skoler klarer de 20 % dygtigste elever sig rigtig godt. Tabel 6: Opgørelse af de 10 % og 20 % dygtigste elevers gennemsnit til afgangsprøven i de obligatoriske prøver i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleårene 2014/15, 2013/14 & 2012/13. Furesø Skoleåret 2014/15 2013/14 2012/13 Alle elever 7,9 7,6 7,3 10% dygtigste 11,4 11,4 20 % dygtigste 11,0 10,9 I afsnit 3.1. kan man læse mere om resultaterne fra afgangsprøverne i skoleåret 2014/15. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler et fortsat fokus på de dygtigste elevers resultater. Data, der belyser disse forhold, skal fortsat indsamles, og vil være genstand for statussamtaler mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole. Disse data vil også fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten. 2.3 ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 18

Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret 2014/15, og derefter fastholdes. Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolernes tilladelse (ekstraordinær frihed) 4. Elevernes samlede fravær i skoleåret 2014/15 er 4,4 % fordelt med et sygefravær på 2,7 %, et lovligt fravær på 1,0 % og ulovligt fravær på 0,7 %. I forhold til målsætningen om et fravær på højst 5,5 % er årets resultat meget flot. Det kommunale resultatmål blev allerede indfriet i skoleåret 2013/14, og elevernes samlede fravær er faldet de sidste fire år. I skoleåret 2011/12 var det samlede fravær 6,0 %, i 2012/13 var det 5,8 %, og i 2013/14 var det 5,0 %. Sygefraværet og det ulovlige fravær kan være en indikator i forhold til trivsel. På de skoler, hvor det samlede sygefravær ligger over 5,5 %, eller hvor det ulovlige fravær udgør mere end 1 %, vil skoleledelserne og Center for Dagtilbud og Skole nøje følge elevernes fravær. Elevfraværet er genstand for drøftelser på statusmøderne mellem skolerne og forvaltningen, og indgår som én parameter i forvaltningens løbende tilsyn med skolerne. I skolernes lokale rapporter redegøres for skolernes lokale indsatser i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Tabel 7: Oversigt over elevfravær i skoleårene 2013/14 og 2014/15 Elevfravær HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Sygdom 2014-15 2,9% 2,5% 2,4% 1,5% 3,2% 3,8% 3,7% 0,8% 2,7% 2013-14 2,9% 3,1% 2,4% 2,6% 3,9% 3,9% 4,2% 0,7% 3,1% Lovligt fravær 2014-15 1,1% 0,8% 1,4% 0,6% 1,7% 0,6% 1,4% 0,3% 1,0% 2013-14 1,7% 0,9% 1,4% 1,2% 1,8% 0,8% 1,2% 0,3% 1,2% Ulovligt fravær 2014-15 0,1% 0,7% 0,3% 0,4% 1,5% 1,1% 1,7% 0,2% 0,7% 2013-14 0,0% 0,9% 0,1% 0,4% 1,9% 1,3% 1,2% 0,2% 0,7% Samlet fravær 2014-15 4,1% 4,0% 4,1% 2,5% 6,5% 5,5% 6,7% 1,3% 4,4% 2013-14 4,6% 4,9% 3,9% 4,2% 7,6% 6,0% 6,6% 1,2% 5,0% Kilde: TEA elevadministrationssystem / UVM LIS Som et led i det nationale resultatmål om, at elevernes trivsel skal øges, gennemfører alle skoler fra skoleåret 2014/2015 en årlig trivselsmåling. Trivselsmålingen erstatter eller supplerer 4 Det fremgår af bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, registreres et sådant fravær som lovligt fravær. Afgørelsen om ekstraordinær frihed træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 19

skolernes undervisningsmiljøvurdering, og disse målinger af trivslen indgår som en parameter, når skoleledelserne vurderer og træffer beslutninger i forhold til håndtering af fraværet. Furesø er placeret flot i den nationale trivselsmåling 2014/15. Resultaterne kan ses i afsnit 3.2.3. Center for Dagtilbud og Skole anbefaler et fortsat fokus på fraværet blandt eleverne. Data, der belyser disse forhold, skal fortsat indsamles, og vil være genstand for statussamtaler mellem forvaltningen og skoleledelsen på hver enkelt skole. Disse data vil også fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten. 2.4 ATTRAKTIVE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN Målet er, at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 karakterpoint, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret 2014/15. Ved beregning af undervisningseffekten inddrages den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Hvis karaktergennemsnittet eksempelvis er 8,2 og den socioøkonomiske reference er 8,1, så angiver en forskel på 0,1, at skolen har løftet eleverne 0,1 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende elevgruppe. Tabel 8 angiver skolernes karaktergennemsnit, den socioøkonomiske reference og forskellen mellem de to tal. I skoleåret 2014/15 kan det konstateres, at det kommunale resultatmål om at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 karakterpoint, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner ikke indfries. Forskelle markeret med stjerne i tabel otte angiver, at forskellen er statistisk signifikant (mindre end 5 % sandsynlighed for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed). Ikke signifikante forskelle bliver af Undervisningsministeriet beskrevet som ingen afvigelse. Som det fremgår af tabellen, er der tre tilfælde af signifikante forskelle i de tre år, som skemaet dækker. Det er på Solvangskolen i skoleåret 2013/14, hvor skolen har løftet eleverne 0,7 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe samt på Hareskov Skole og Søndersøskolen, der i skoleåret 2014/2015 har løftet eleverne 0,6 karakterpoint mere, end det statistisk set kunne forventes med den pågældende gruppe. Generelt set er vurderingen, at KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 20

Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen, og dermed er der et stykke vej i forhold til at opfylde en målsætning om, at alle elever skal løftes ét karakterpoint i forhold til det, der kan forventes. Tabel 8: Oversigt over de signifikante forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) i skoleårene 2012/13, 2013/14 og 2014/15). Tabel 8 Skoleår Skoleår Skoleår Skole Karaktergennemsnit 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Hareskov Skole 8,8 8,2 0,6* 8,6 8,2 0,4 8,1 8,1 0,0 Lille Værløse Skole 7,6 7,4 0,2 7,4 7,8-0,4 7,4 7,1 0,3 Lyngholmskolen 7,2 7,5-0,3 7,3 7,1 0,2 6,5 6,6-0,1 Solvangskolen 7,7 7,8-0,1 8,4 7,7 0,7* 7,4 7,5-0,1 Stavnsholtskolen 7,1 7,4-0,3 6,9 7,3-0,4 6,9 6,9 0,0 Syvstjerneskolen 7,8 8,0-0,2 7,2 7,6-0,4 7,3 7,6-0,3 Søndersøskolen 9,1 8,5 0,6* 7,5 7,8-0,3 7,6 7,7-0,1 Kilde: UVM LIS Tabel 9 angiver de samme forskelle beregnet over en 3-årig periode (skoleårene 2012/13, 2013/14 og 2014/15), hvorved der i et vist omfang er taget højde for de årlige udsving. Hareskov Skoles elever får et signifikant højere karaktergennemsnit i de bundne prøver til afgangsprøverne målt over de tre skoleår sammenlignet med eleverne på landsplan med samme sociale og økonomiske baggrund. To af kommunens skoler har opnået samme resultat som landsgennemsnittet, to af kommunens skoler har et lavere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet, når den socioøkonomiske reference medregnes, og tre skoler har et højere karaktergennemsnit sammenlignet med eleverne på landsplan med samme sociale og økonomiske baggrund. Der skal dog fortsat tages forbehold for disse data, da kun to af tallene udgør en signifikant forskel. Forskellene er markeret med en stjerne se Hareskov Skole og Syvstjerneskolen. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 21

Tabel 9: Oversigt over gennemsnitlige forskelle (faktisk karakter contra socioøkonomisk reference) målt over en treårig periode. Tabel 9 Skole Skoleår 2012/2013-2014/2015 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Hareskov Skole 8,5 8,1 0,4* Lille Værløse Skole 7,5 7,5 0,0 Lyngholmskolen 7,0 7,0 0,0 Solvangskolen 7,8 7,6 0,2 Stavnsholtskolen 7,0 7,3-0,3 Syvstjerneskolen 7,4 7,8-0,4* Søndersøskolen 8,1 8,0 0,1 Kilde: UVM LIS Undervisningseffekten kan med fordel suppleres med gennemsnittet fra årets afgangsprøvekarakterer, der er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber. Her kan det konstateres, at eleverne i Furesø Kommune gennemgående klarer sig flot ved afgangsprøverne i afslutningen af 9. klasse i skoleåret 2014/15. Det samlede gennemsnit ved afgangsprøven i de bundne afgangsprøver for Furesø Kommunes skolevæsen var 7,9. Dette resultat ligger langt over landsgennemsnittet for folkeskolerne, hvor gennemsnittet i de bundne afgangsprøver var 7,0. Furesø Kommune ligger på en delt 6. plads blandt alle landets kommuner, hvad angår gennemsnittet i afgangskarakterer. Tabel 10: Opgørelse af det samlede gennemsnit ved afgangsprøven i de obligatoriske prøver i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleårene 2014/15, 2013/14 & 2012/13. Furesø Skoleåret 2014/15 2013/14 2012/13 Alle elever 7,9 7,6 7,3 På baggrund af erfaringerne fra skoleårene 2013/14 og 2014/15 anbefaler forvaltningen, at mål og resultatindikator fremadrettet formuleres således: Attraktive tilbud for alle børn og unge: Alle skoler skal have en positiv undervisningseffekt. Forvaltningen vurderer, at dette mål er ambitiøst, idet niveauet i Furesø Kommune i udgangspunktet er højt. Samtidig er målet realistisk, hvilket er væsentligt i forhold til, hvor motiverende det vil opleves at arbejde for at opnå målet. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 22

KAPITEL 3: NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indeholde en række obligatoriske indikatorer. Udvalgte indikatorer afrapporteres i dette kapitel, og de resterende indikatorer kan findes i bilagsdelen til denne rapport. I følgende afsnit redegøres der for indfrielsen af de nationalt fastsatte mål og måltal med udgangspunkt i de obligatoriske resultatoplysninger (herunder resultaterne fra de nationale test) jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. Skolernes resultater ved de nationale test er omfattet af tavshedspligt (i henhold til folkeskolelovens 13, stk. 3. og 55 b) og er genstand for en samtale mellem centerchefen og den enkelte skoleinspektør. Resultaterne fremlægges på et lukket møde for BSU og kommunalbestyrelsen, og de indgår derfor ikke i denne rapport eller bilaget. I denne rapport vurderes således kun om resultatmålene vedrørende de nationale test er indfriet eller ej i Furesø Kommunes skolevæsen jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 23

3.1. RESULTATOPLYSNINGER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE Det samlede gennemsnit ved de bundne prøver til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse er i skoleåret 2014/15 7,9. Resultatet ligger over landsgennemsnittet på 7,0, og eleverne i Furesø Kommune klarer sig generelt flot til afgangsprøverne. Ifølge bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal resultatoplysningerne indeholde socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Når man inddrager den socioøkonomiske reference 5 i vurderingen af elevernes afgangsresultater, løfter Hareskov Skole og Søndersøskolen elevernes karaktergennemsnit med 0,6 karakterpoint til afgangsprøverne i de bundne prøver i skoleåret 2014/15. Center for Dagtilbud og Skole vurderer, at Furesø Kommunes skolevæsen over de sidste tre skoleår har leveret resultater, som det må forventes med den elevsammensætning, der er i kommunen. Det samlede gennemsnit i faget dansk Det samlede gennemsnit i faget dansk (alle fagdiscipliner) til folkeskolens afgangsprøve i de bundne prøver i skoleåret 2014/15 (figur 1) er i Furesø Kommune 7,8. Resultatet ligger over landsgennemsnittet. I skoleåret 2012/13 var det samlede gennemsnit i dansk 7,3, og det kan konstateres, at det samlede gennemsnit til prøven i dansk (alle fagdiscipliner) de seneste tre år er steget med 0,5 karakterpoint. 5 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 24

Figur 1: Samlede karaktergennemsnit i faget dansk i hele kommunen Kilde: UVM LIS Det samlede gennemsnit i matematik Når man ser på karaktergennemsnittet i matematik (begge fagdiscipliner) ved afgangsprøven i skoleåret 2014/15 (figur 2), er det samlede karaktergennemsnit i Furesø Kommune 8,2. Resultatet ligger over landsgennemsnittet. I skoleåret 2012/13 var det samlede gennemsnit i matematik 7,3 og det kan konstateres, at det samlede gennemsnit til prøven i matematik (begge fagdiscipliner) de seneste tre år er steget med 0,9 karakterpoint. Figur 2: Samlede karaktergennemsnit i faget matematik i hele kommunen Kilde: UVM LIS Ved afgangsprøven i skoleåret 2014/15 fik 95,5 % af eleverne mindst karakteren 2 i dansk og matematik (se figur 3). Hvis man sammenligner resultatet med landsgennemsnittet, ligger KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 25

Furesø Kommune lidt over landsgennemsnittet de seneste tre skoleår. Når man sammenligner resultaterne mellem de enkelte skoler, ligger seks af kommunens skoler over 95 % ved afgangsprøven i 2014/15 (se bilag 1: Datarapport). Figur 3: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Kilde: UVM LIS 3.2. VURDERING AF INDFRIELSEN AF DE NATIONALT FASTSATTE MÅL OG MÅLTAL I følgende afsnit vurderes indfrielsen af de nationale mål og måltal herunder de nationale test i dansk og matematik. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år fra februar til april måned. Testene er it-baserede, selvscorende og adaptive (testen rettes automatisk og tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau undervejs). De nationale test giver et øjebliksbillede af elevens og klassens faglige niveau. Det er endvidere et værktøj, der er velegnet til måling af elevens faglige progression, da alle resultaterne fra de nationale test er direkte sammenlignelige. De nationale test i dansk (læsning) gennemføres i slutningen af 2., 4., 6. og 8. klasse, og de nationale test i matematik gennemføres i 3. og 6. klasse. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 26

3.2.1. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Indfrielsen af det nationale måltal i dansk Det nationale måltal, om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test i dansk, er indfriet samlet set i Furesø Kommunes skolevæsen på 2., 6., og 8. klassetrin i skoleåret 2014/15, men ikke på 4. klassetrin (figur 4). I skoleåret 2013/14 blev resultatmålet indfriet på 2., 4. og 8, men ikke på 6. klassetrin. De seneste fire skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i de nationale test i dansk på alle klassetrin. Figur 4 Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Furesø Kilde: UVM LIS bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 27

Indfrielsen af det nationale måltal i matematik I faget matematik er de nationale test obligatoriske i 3. og 6. klasse. Det nationale måltal, om at 80 % af eleverne skal være gode til at regne er samlet set indfriet i Furesø Kommunes skolevæsen i skoleåret 2014/15 både i 3. klasse og i 6. klasse (figur 5). Når man kigger på de seneste tre skoleår ligger Furesø Kommune over landsgennemsnittet i matematik på begge klassetrin i de nationale test. Figur 5 Andel elever med gode resultater i matematik, Furesø Kilde: UVM LIS bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner. Indfrielsen af det nationale måltal for de allerdygtigste elever Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen skal andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stige år for år. Når man kigger på resultaterne i de nationale test i dansk og matematik de seneste tre skoleår, kan det konstateres, at Furesø Kommune ligger en del over landsgennemsnittet for andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik på trods af, at Furesø Kommune samlet set ikke indfrier det nationale måltal for de dygtigste elever. Det kan konstateres, at andelen af de dygtigste elever i dansk er steget år for år gennem de seneste tre skoleår på 4. klassetrin. På 8. klassetrin er andelen af de dygtigste elever i dansk steget fra 2013/14 til 2014/15. På 2. klassetrin ses et fald i andelen af de dygtigste elever fra 2013/14 til 2014/15 og på 6. klassetrin en stagnation. Furesø har gennem de sidste tre år haft en KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 28

højere andel af de dygtigste elever til dansk på alle klassetrin end landsgennemsnittet (se figur 6). Figur 6 Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Furesø Kilde: UVM LIS bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner. Andelen af de dygtigste elever i matematik er steget fra 2013/14 til 2014/15 for både 3. og 6. klassetrin (figur 7), men fra 2012/13 til 2013/14 viser tallene en stagnation for 3. klasses vedkommende og et fald for 6. klasses vedkommende. Furesø Kommune har gennem de sidste tre år haft en højere andel af de dygtigste elever på begge klassetrin end landsgennemsnittet. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 29

Figur 7 Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Furesø Kilde: UVM LIS bearbejdet iht. reglerne om fortrolighed, der betyder, at data fra de nationale test ikke må kunne anvendes til at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner. 3.2.2. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Indfrielsen af det nationale måltal for elever med dårlige resultater i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Af nedenstående figur 8 fremgår det, at Furesø Kommune ikke indfrier det nationale måltal om år for år at reducere andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. På trods af dette har Furesø Kommune gennem de sidste tre år og på alle klassetrin en mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk og matematik end landsgennemsnittet. I de nationale test i dansk (læsning) er elever med dårlige resultater i dansk (læsning) reduceret fra 2013/14 til 2014/15 på 2. og 8. klassetrin. På 4. klassetrin ses en markant stigning fra 2013/14 til 2014/15 og på 6. klassetrin ses en lille stigning gennem de seneste tre skoleår (2011/12, 2012/13, 2013/14). Furesø Kommune har gennem de sidste tre år haft en væsentlig mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk (læsning) på alle klassetrin end landsgennemsnittet. KVALITETSRAPPORT 2014 2015 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 30