DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan
KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING? Stigende fokus på læring - den empiriske vending! Kan læring iagttages? Den teknologiske faldgrube
LÆRING En forskel der gør en forskel Gregory Bateson Ralph W. Tyler Effektiv undervisning: Kontinuitet: Gentagelse af de vigtige elementer Rækkefølge: Stigende kompleksitet Integration: Hvordan emnet opleves og erfares i forskellige sammenhænge Kompetencemål Personligt at kunne anvende viden i konkrete sammenhænge
HVAD KAN VI BRUGE FORSKNING TIL? Fra erfaringsbaseret -l evidensinformeret undervisning (Poul Nissen, 2011) Integra-on af den bedst -lgængelige forskningsevidens. + lærerens erfaring + elevens udviklingsmuligheder Pædagogisk dømmekraft
PLANLÆGNING Niels Grønbæk Nielsen, UC Lillebælt: Det pædagogiske beslutningsgrundlag En grundlagsdiskussion Læringssyn, læringsmiljø, trivsel og samarbejde, Mål og evaluering systematik Det faglige beslutningsgrundlag Forenklede Fælles Mål et fortolkningsarbejde, Elevernes faglige forudsætninger, differentiering, bevægelse i faget
PLANLÆGNING 3 NIVEAUER 1. Den pædagogisk grundlagsdiskussion 2. Den Statiske del af årsplanen 3. Den dynamiske del
DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN Vigtigt samarbejdsværktøj En skabelon fra EMU skabeloner vil være forskellige fra skole til skole et forslag!
SKABELON FRA EMU Antal uger 1. forløb Kompetenceområde (r)/ kompetencemål 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Færdigheds- og vidensmål Foreløbige overvejelser om læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktivit eter Evaluering af forløb Ressourcebehov Lokalebehov
STATISK OG DYNAMISK Statisk del: Fagligt overblik. Hvilke kompetenceområer, kompetencemål i hvilken rækkefølge? Progression og sammenhæng mellem fagene? Foreløbige overvejelser om læringsmål Den dynamiske del: Færdigheds- og vidensmål omsættes til læringsmål (målpilen) Hvilke aktiviteter støtter og stilladserer eleverne i at nå læringsmålene? Samarbejdet med eleverne Hvad skal vi kunne? Hvordan? Progression i de 3 niveauer (målpilen)
FEEDBACK Feedback er et af de mest effektive redskaber til læring og præstationer, men denne virkning kan være både positiv og negativ Effekt ift. elevpræstationer: Højest: Læringsrelateret information der relaterer sig til mål Lavest: Ros, straf og ydre belønning
Norsk undersøgelse har vist et behov for at udvikle lærernes vurderingskompetence + systematiske tilbagemeldingskultur (feedback) og elevdeltagelse i vurderingsarbejdet. (Trude Slemmen Wille, 2014)
Særlige typer feedback fremmer læring
OPGAVENIVEAU Hvor godt opgavernes forstås/udføres Korrektiv feedback Kan gives både individuelt og til grupper Mest effektiv ved fejlfortolkning - dur ikke ved mangel på forståelse Skriftlig tilbagemelding er mere effektivt end en karakter og mulighed for rangordning, guldstjerner, mm.
PROCESNIVEAU Forholder sig til den vigtigste proces, der er nødvendigt for at forstå/udføre opgaven Hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig måde at arbejde på/strategi, organisering, metoden eleven anvender, fx måske ikke læse mere men grundigere
SELVREGULERINGSNIVEAU Selvreguleringsniveau: Selvovervågning, styring og regulering af handlinger Påvirkes af emotionelle faktorer. Man kan se et formål med opgaven, og man er drevet af et ønske om at udvikle egne evner Jeg er godt nok gul nu, men i næste uge bliver jeg grøn Elev i 1. klasse.
Eleverne kan forstærke deres indsats, især hvis indsatsen fører til tackling af mere udfordrende opgaver eller oplevelse af en højere kvalitet end blot at gøre mere (EMU - Udfordringsopgaver) Specifikke mål og den dermed forbundne feedback er også mere tilbøjelig til at indeholde information om kriterierne for succes end mere generelle mål
PERSONLIGT NIVEAU Evaluering af og følelser over for elevens selv Eks: Du er en dygtig elev! Det var et intelligent svar! Vigtigt at feedbacken relateres til elevens præstation! Denne feedback om selve personen hævder Hattie er mindst effektiv, men ofte mest benyttet i skolerne.
FOKUS PÅ FEEDBACK I ÅRSPLANSARBEJDET Hvordan arbejdes der systematisk med feedback ud fra de 3 spørgsmål? Hvordan involveres eleven i feedbackarbedet? f.eks. læringslog portfolio. Tydelige mål og kriterier tegn på læring Der afsættes tid til evaluering Evaluering tænkes ind fra starten
DEN NYE FORENKLEDE ELEVPLAN 2014/2015 UVM.DK Med den nye elevplan flyttes fokus fra bagudskuende elementer til læringsmål og opfølgende initiativer. Den forenklede elevplan skal i højere grad også inddrages som et arbejdsredskab i den daglige undervisning og som et led i den løbende evaluering af eleven.
DEN NYE FORENKLEDE ELEVPLAN 2014/2015 UVM.DK Individuelle mål Hvor skal eleven hen? Status Hvor er eleven nu? Opfølgning Hvordan kommer eleven i mål og hvornår? Eleverne skal inddrages aktivt i opstilling af læringsmål, vurdering af status og plan for opfølgning. Kobling af elevplan og årsplan
DISKUSSION I GRUPPER 1. Se forberedelsesmaterialet til Nedslag - Elevplan og årsplan 2. Diskuter, hvordan det pædagogiske nedslag bedst kan omsættes i jeres skolesammenhæng. 3. Diskuter EMUs skabelon for dynamisk årsplan ift. styrker og svagheder. Hvordan kan planen bidrage til målstyret undervisning og feedback?