Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 1. INSTITUTIONELLE RAMMER...4 2. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG OG METODE...5 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG...5 2.2 METODE...6 2.2.1 EGEN DATAINDSAMLING...6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF DATA...11 3.1 MÅLGRUPPE-UNDERSØGELSEN...11 3.2 PILOTGRUPPE-UNDERSØGELSEN...13 3.3 VURDERING AF DATAINDSAMLINGEN OG DATA...15 4. HÆMMENDE OG FREMMENDE FAKTORER...17 4.1 RAMMER...17 4.2 VIDEN...19 4.3 MENING...20 4.4 MOTIVATION...22 5. LØSNINGSFORSLAG TIL FREMME AF MILJØARBEJDE...24 5.1 RAMMER...24 5.2 VIDEN...27 5.3 MENING...28 5.4 MOTIVATION...31 6. FORMIDLINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER...36 6.1 FORMIDLINGSMÆSSIGT INDHOLD...36 6.2 FORMIDLINGSKANAL...38 6.3 HANDLINGSPLAN...42 KONKLUSION...44 REFERENCELISTE...47 BILAGSOVERSIGT...51 BILAG 1
Indledning I 1992 vedtog EU, herunder Danmark, Agenda 21-konventionen, en handlingsplan for bæredygtighed. Bæredygtighed beskrives som en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland-kommisionen 1988, s. 51). Agenda 21 forpligter de lokale myndigheder til at arbejde for bæredygtighed, bl.a. ud fra en miljømæssig tilgang (Bondesen & Kjærgård 1997, s. 342ff). Mange amter og kommuner har valgt at arbejde med miljøstyring i egne forvaltninger og institutioner som led i det lokale Agenda 21 arbejde (Anderson 1997, s. 56). I forsøget på at sikre en bæredygtig udvikling arbejder Frederiksberg Kommune på at nedsætte ressourceforbruget og foregå med et godt eksempel. Arbejdet varetages af kommunens miljøafdeling, som har følgende målsætninger: - at medvirke til at mindske miljøbelastningen fra offentlige og private aktiviteter, herunder især den del, der er adfærdsmæssigt betinget - at Frederiksberg Kommunes borgere og virksomheder kender deres adfærds indvirken på miljøet (Frederiksberg Kommune 2003, s. 14). Som led i at mindske den offentlige miljøbelastning har Frederiksberg Kommune gennemført et pilotprojekt, hvor fire daginstitutioner har arbejdet med grønne regnskaber og miljø. Kommunen har nu besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber. I den forbindelse har miljøafdelingen og kulturdirektoratet, som daginstitutionerne hører under, et ønske om, at miljøarbejde bliver implementeret frivilligt i institutionerne, hvilket er bachelorprojektets emne. Bachelorprojektets formål er derfor at forbedre miljøindsatsen i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner ved at komme med forslag til, hvordan miljøarbejde kan implementeres i institutionerne, så de grønne regnskaber suppleres med miljøbevidst handling. Gennem mange år har diverse pjecer og håndbøger opfordret til frivilligt miljøarbejde, også i daginstitutioner. Alligevel er miljøarbejde ikke blevet fuldt implementeret i mange daginstitutioner, så frivillig handling fra institutionernes side har det knebet med. I et forsøg på at undgå, at bachelorprojektets forslag bliver tilføjet rækken af ofte virkningsløse initiativer, vil udgangspunktet for projektets forslag være en undersøgelse af, hvad der får institutionerne til at handle eller ikke handle i forbindelse med miljø. 2
Bachelorprojektet er således et værktøj til at få en dybere indsigt i emnet; en indsigt, som Frederiksberg Kommune kan anvende til at iværksætte målrettede initiativer. På den baggrund bliver projektets problemformulering følgende: Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Ovenstående problemformulering søges besvaret gennem følgende underspørgsmål: - Hvilke barrierer og muligheder ser målgruppens daginstitutioner for miljøarbejde? - Hvilke faktorer har henholdsvis hæmmet og fremmet miljøarbejdet i pilotprojektets daginstitutioner? - Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Afgrænsning og præcisering Med miljøarbejde menes adfærd og handlinger, daglige som enkeltstående, hvori miljøhensyn er indtænkt og implementeret. Det vil sige, at handlinger udføres på en måde, som belaster miljøet mindre. Miljø afgrænses til kun at omfatte det ydre miljø, naturen. Når der i teksten omtales målgruppe, menes der Frederiksberg Kommunes ca. 80 daginstitutioner med undtagelse af de fire pilotprojekt-institutioner. Pilotprojektets daginstitutioner henviser til fire institutioner, som har arbejdet med grønne regnskaber og andet miljøarbejde som led i et pilotprojekt under kommunens miljøafdeling. Daginstitution dækker over vuggestuer, børnehaver og kombinerede institutioner, hvor sidstnævnte er en kombination af vuggestuer og børnehaver. Daginstitution omfatter ikke puljeinstitutioner, specialinstitutioner, dagplejere samt fritidshjem, da de er få i antal og har andre rammer end de øvrige. Når der i bacheloropgaven skrives kommune, refereres der til Frederiksberg Kommunes miljøafdeling og kulturdirektorat. 3
Kommunen har besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber via en standard-skabelon (bilag 1). Skabelonens udformning ligger fast, så bachelorprojektet vil ikke komme med forslag til ændringer, men blot reflektere over, hvorvidt skabelonen er fremmende eller hæmmende for miljøarbejdet. Det er ikke projektets opgave direkte at fremme udfyldelsen af skabelonen for grønne regnskaber. Sigtet er, at de grønne regnskaber bliver suppleret med miljøbevidst handling i daginstitutionerne, hvorfor denne proces er projektets fokus. 1. Institutionelle rammer Frederiksberg Kommunes ønske om implementering af miljøarbejde i alle daginstitutioner udspringer af politiske budgetmålsætninger for 2002. En af budgetmålsætningerne var, at mindst tre daginstitutioners regnskab for 2002 skulle aflægges som grønt regnskab med fokus på forslag til besparelser i 2003 inden for energiforbrug, affaldsmængder, miljørigtige indkøb m.v. På den baggrund gennemførte kulturdirektoratet i samarbejde med miljøafdelingen et pilotprojekt med frivillig deltagelse af fire daginstitutioner. Pilotprojektet forløb fra maj 2002 til medio 2003, og institutionerne var repræsenteret af lederne. Projektets formål var, som det fremgik af budgetmålsætningen, at få udarbejdet grønne regnskaber og opnå forslag til ressourcebesparelser. Institutionerne blev i projektet tilbudt temamøder, bygnings- og affaldsgennemgang samt registreringssystemet Keep Focus til løbende overvågning af el-, vand- og varmeforbrug. Der blev ikke stillet krav til miljøarbejdet i institutionerne, udover kravet om udfyldelse af skabelonen til grønt regnskab. I 2003 indeholdt budgetmålsætningerne ikke krav om udbredelse af grønne regnskaber, men kulturdirektoratet har besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber i februar 2004. Formålet er at give kommunen et fingerpeg om, hvilke behov institutionerne har inden for miljøarbejde. Det er kun udfyldelse af skabelonen, der er et krav, men ønsket er, at miljøarbejde bliver implementeret i institutionerne. Beslutningen, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber, er som nævnt foretaget af kulturdirektoratet, dvs. på forvaltningsniveau, hvorfor en eventuel finansiering skal komme herfra. Beslutningen gennemføres i samarbejde med miljøafdelingen, som i denne situation har en rådgivende stabsfunktion på tværs af forvaltningerne, hvorfor de ingen beslutningsmyndighed har. Miljøafdelingen har et Agenda 21-budget på 250.000-300.000 kr., som afdelingen selv administrerer. Miljøafdelin- 4
gen kan således vælge at støtte implementeringen af miljøarbejde i daginstitutionerne med midler herfra. F.eks. valgte miljøafdelingen at finansiere opsætning af Keep Focus i pilotprojektet. De tilbud, pilotinstitutionerne har fået, kan af økonomiske årsager ikke umiddelbart overføres til alle institutioner, hvorfor støtten her må være en anden. Udbredelse af grønne regnskaber til alle daginstitutioner og frivillig implementering af miljøarbejde er et fælles mål for kulturdirektoratet og miljøafdelingen. Formålet er for miljøafdelingen at opnå miljøforbedringer, mens det for kulturdirektoratet også er at opnå økonomiske besparelser, hvorfor interesserne i at støtte institutionernes miljøarbejde kan være forskellige. 2. Videnskabsteoretisk tilgang og metode Følgende er en redegørelse for den videnskabsteoretiske tilgang, som er udgangspunkt for bachelorprojektet. Desuden redegøres for projektets metoder. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Det er som nævnt bachelorprojektets formål at undersøge, hvordan miljøarbejde kan implementeres i daginstitutioner. Da miljøarbejdet skal opnås ved frivillig handling fra institutionernes side, er det væsentligt at forstå, hvilke faktorer, der ifølge målgruppen styrer deres handlinger i forhold til miljøarbejde. En sådan tilgang lægger sig op af hermeneutisk videnskabsteori, idet hermeneutikken søger viden, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Baggrunden er, at handlinger opfattes som intentionelle og styret af den enkeltes subjektivitet (Launsø & Rieper 2000, s. 54). Det er grundlæggende i al hermeneutisk forståelse, at den, der undersøger, selv deltager aktivt i forståelsesprocessen. Objektiv undersøgelse er derfor ikke mulig, idet undersøgerens forforståelse vil indgå i forståelsen. Fremkomst af bachelorprojektets datamateriale samt behandlingen heraf vil uundgåeligt bære præg af undersøgernes forforståelse (Thurén 2002, s. 50ff). 5
2.2 Metode Metodemæssigt tager bachelorprojektet udgangspunkt i en forstående undersøgelse, hvor målgruppens subjektivitet er det væsentlige datamateriale. Formålet er at afdække målgruppens holdninger i en specifik kontekst ved konkret at undersøge, hvilken mening målgruppen tillægger miljøarbejde i daginstitutioner. Det subjektive datamateriale bliver behandlet på et beskrivende niveau, hvor der gives en sammenfatning af målgruppens forståelse af emnet. Efterfølgende inddrages empiri og teori, så der gennem refleksion opnås en forståelse, der rækker ud over målgruppens forståelse. For at opnå et så sammenligneligt grundlag som muligt anvendes empiriske erfaringer fra evalueringsrapporter om miljøarbejde i såvel mindre private virksomheder som i kommunale institutioner, udarbejdet af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og andre. Der vil kun blive anvendt danske evalueringsrapporter, da disse vurderes brugbare og tilstrækkelige. Teorier til at opnå forståelsen vil udspringe af de faktorer, målgruppen og pilotgruppen peger på. Analysen vil således forsøge at afdække bagvedliggende forhold og dermed fange den dybereliggende betydning af målgruppens mening (Launsø & Rieper 2000, s. 22ff). Et eksempel på denne analyseform er, når en psykoanalytiker ved hjælp af psykologiske teorier tolker sin patients udtalelser som værende et udtryk for traumatiske barndomsoplevelser, et forhold, patienten ikke selv var bevidst om. Gennem analysen opnås mulighed for at præcisere hæmmende og fremmende faktorer for miljøarbejde. Denne indsigt skal anvendes til at iværksætte målrettede initiativer og derigennem opnå handling hos målgruppen. En forstående undersøgelse kan rumme vanskeligheder, idet det subjektive datamateriale kan være mangelfuldt eller fordrejet pga. tilbageholdte oplysninger og ubevidste forhold. Det er vigtigt at være opmærksom herpå ved dataindsamlingen og analysen, bl.a. gennem inddragelse af de rammer, som målgruppens holdninger påvirkes af (Launsø & Rieper 2000, s. 24f & 105). Endnu en vanskelighed er, at opgavens analyse skal fortolke og samtidig forholde sig loyal overfor målgruppens udtalelser. 2.2.1 Egen dataindsamling I forstående undersøgelser er målgruppens subjektivitet som nævnt det væsentlige datamateriale, hvorfor der må indsamles subjektive data. Bachelorprojektets egen dataindsamling vil be- 6
stå af to undersøgelser en i pilotprojekt-gruppen og en i målgruppen. Fremover vil de to undersøgelser blive betegnet pilotgruppe-undersøgelsen og målgruppe-undersøgelsen. Pilotgruppe-undersøgelsen udføres til trods for, at kommunen har foretaget en evaluering af deres pilotprojekt (bilag 2). Begrundelsen er, at evalueringen ikke giver fyldestgørende svar på den del af bachelorprojektets problemformulering, som vedrører hæmmende og fremmende faktorer for miljøarbejde. Desuden vil bachelorprojektets dataindsamling modsat kommunens evaluering være baseret på anonymitet og udenforstående undersøgere, hvilket kan give mulighed for nye oplysninger. Pilotgruppen vurderes derudover at have nogle erfaringer til forskel fra målgruppen, som kan udvide forståelsen for implementering af miljøarbejde. Til undersøgelsen udvælges alle fire institutioner, som har deltaget i pilotprojektet. Data fra pilotgruppe-undersøgelsen skal anvendes til forståelse af den endelige målgruppe, som er Frederiksberg Kommunes øvrige daginstitutioner. Målgruppe-undersøgelsen udføres, fordi den valgte videnskabsteoretiske tilgang og metode lægger op til afdækning af målgruppens holdning, hvilket kan søges via dataindsamling. Målgruppen forventes desuden at have nogle andre holdninger til miljøarbejde end de institutioner, der har deltaget i pilotprojektet, hvorfor de bør indgå i undersøgelsen. Ved udvælgelse af institutioner til undersøgelsen har kommunen valgt at fjerne 11 belastede daginstitutioner, som enten er uden fast ledelse eller er under sammenlægning. Desuden fjernes de fire pilotprojektinstitutioner, så totalpopulationen udgør i alt 60 institutioner. Totalpopulationen stratificeres, dvs. grupperes, for at sikre, at alle institutionstyper bliver repræsenteret pga. en uvidenhed om, hvorvidt typerne har forskellige holdninger. Derved fremkommer 15 vuggestuer, 11 børnehaver og 34 kombinerede institutioner. Af den stratificerede population udtrækkes tilfældigt fire institutioner - en vuggestue, en børnehave samt to kombinerede institutioner, svarende til forholdsantallet typerne imellem. At der udtrækkes fire institutioner, skyldes et ønske om et ens antal informanter i de to undersøgelser. Desuden antages målgruppen at have nogenlunde ens kontekst, hvorfor kendetegn ved de fire informanter vurderes at kunne genfindes hos totalpopulationen. Der er desuden taget hensyn til et ønske fra kommunens side om ikke at belaste daginstitutionerne med tidskrævende deltagelse i bachelorprojektets undersøgelser. 7
For begge undersøgelser gælder, at daginstitutionernes ledere er valgt som genstandsfelt; de vil fremover blive betegnet informanter. Valget af lederne skyldes, at kommunen allerede på et daginstitutionsledermøde d. 11.09.2003 har præsenteret lederne dels for grønne regnskaber og dels for ønsket om mere miljøarbejde i daginstitutionerne. Desuden er det lederne, der er budgetansvarlige og har ansvaret for, at deres institution arbejder efter kommunens forskrifter. Endvidere vurderes daginstitutionerne at have flad organisationsstruktur, hvor lederne ofte selv indgår i alle arbejdsopgaver (Bech 2002, s. 12), hvorfor deres opfattelser formodes at tangere medarbejdernes. Da det desuden formodes, at miljøarbejde i daginstitutioner afhænger af lederens holdning til emnet, er lederne valgt som informanter. Formodningen bygger på udsagnet om, at jo mere ledelsen er involveret i et projekt, jo større er sandsynligheden for, at den nødvendige tid og energi er til stede (Christensen & Molin 1994, s. 19). En ulempe ved at vælge lederne er, at deres logik eller de briller, de ser med, kan være anderledes end personalets. De udvalgte daginstitutionsledere bliver kontaktet med brev. Telefonisk henvendelse som første kontakt er fravalgt, da den potentielle informant skal have mulighed for at overveje sin deltagelse og samtidig kunne genlæse alle informationer. Da Frederiksberg Kommune har besluttet, at brevkorrespondance mellem kommunen og dens institutioner så vidt mulig skal foregå pr. mail, udsendes brevene via mail. Der er udarbejdet to forskellige breve, ét til pilotdeltagerne og ét til målgruppen, da deres forudsætninger er forskellige (bilag 3 & 4). Brevene indeholder en præsentation af undersøgerne, undersøgelsens formål og varighed, oplysning om anonymitet samt opfordring til tilbagemelding. Anonymiteten indebærer, at det ikke vil fremgå, hvilken informant, der står bag de enkelte udsagn. Brevene er skrevet på miljøafdelingens brevpapir for at give undersøgelsen troværdighed. Målgruppen blev på daginstitutionsledermødet d. 11.09.2003 desuden præsenteret for bachelorprojektets formål af én fra kommunens miljøafdeling. Undersøgelserne gennemføres som kvalitative interview, da formålet er at få nuancerede beskrivelser af subjektive perspektiver med henblik på forståelse af meninger, hvilket kvalitative undersøgelser giver mulighed for (Kvale 2002, s. 41). Desuden er det en formodning, at der ved interview vil fremkomme flere detaljerede oplysninger end ved brug af spørgeskemaer. Fokusgruppeinterview er fravalgt for ikke at risikere, at de subjektive holdninger påvirkes af 8
andres, samt det faktum, at interview bedre kan gennemføres på informantens præmisser, hvilket følger kommunens ønske om mindst mulig belastning af målgruppen. Observation er fravalgt, da bachelorprojektets formål er at afdække holdninger og ikke aktuelle handlinger. Interviewene vil blive udført som delvist strukturerede og standardiserede interview, hvor intervieweren har en vis styring, for at sikre, at ønskede emner bliver belyst. For at opnå denne styring udarbejdes en interviewguide til hver undersøgelse (bilag 5 & 6). Interviewguiderne består af en række formulerede spørgsmål, som skal besvares - ikke nødvendigvis i rækkefølge - og intervieweren vil være åben overfor andre informationer og vil kunne stille uddybende spørgsmål (Andersen 1999, s. 193 & 206). Der lægges op til åbne svarmuligheder, så ja/nejbesvarelser undgås og fokus lægges på forståelse. Som tidligere nævnt bliver dataindsamlingen påvirket af undersøgernes forforståelse, bl.a. ved udarbejdelse af spørgsmålene. Spørgsmålene er således udarbejdet ud fra en formodning om, at faktorer som holdninger, viden og rammer er styrende for institutionernes handlinger i forbindelse med miljøarbejde. De to første spørgsmål i begge interviewguider er kvantitative baggrundsvariable, der kan beskrive noget om målgruppen uden dog at have direkte sammenhæng med miljøarbejde (Andersen 1999, s. 118f). De øvrige interviewspørgsmål er fremkommet ved at operationalisere bachelorprojektets underspørgsmål, jf. figur 1 og 2. Registrering af interviewene vil foregå ved notatskrivning under og efter interviewene, da det vurderes, at båndoptagning vil være generende for informanterne og kan påvirke deres udtalelser. 9
Figur 1: Udarbejdelse af interviewspørgsmål til pilotgruppe-undersøgelsen. Problemformulering Underspørgsmål Interviewspørgsmål Hvorfor har I valgt at arbejde med miljø? Har du oplevet noget, I selv har gjort, der har sat gang i miljøarbejdet? Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Frit efter Launsø 2000, s. 130. Hvilke faktorer har henholdsvis hæmmet og fremmet miljøarbejdet i pilotprojektets daginstitutioner? Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Har du oplevet nogle ting, der har hæmmet miljøarbejdet? Hvad synes du om de initiativer, kommunen har tilbudt jer i pilotprojektet? Hvem tager sig af miljøarbejdet? Har du nogle forslag til, hvordan kommunen fremover kan hjælpe jer med miljøarbejdet? Er der nogle emner inden for miljø, som I især har haft brug for viden om? Hvordan vil du foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde? Figur 2: Udarbejdelse af interviewspørgsmål til målgruppe-undersøgelsen. Problemformulering Underspørgsmål Interviewspørgsmål Hvad synes du om at skulle arbejde med miljø i institutionen? Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Frit efter Launsø 2000, s. 130. Hvilke barrierer og muligheder ser målgruppens daginstitutioner for miljøarbejde? Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Har du nogle ideer til, hvad institutionen selv kan gøre for at komme i gang med miljøarbejdet? Ser du nogen barrierer for at arbejde med miljø i din institution? Hvem forestiller du dig skal tage sig af miljøarbejdet? Har du nogle forslag til, hvordan kommunen kan hjælpe jer med miljøarbejdet? Er der nogle emner inden for miljø, som I især har brug for viden om? Hvordan vil du foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde? 10
3. Beskrivelse og vurdering af data Følgende er et sammendrag af de data, der er fremkommet ved målgruppe- og pilotgruppeundersøgelserne. Det komplette datamateriale fremgår af bilag 7 og 8. Kapitlet afsluttes med en vurdering af dataindsamlingen og de opnåede data. 3.1 Målgruppe-undersøgelsen Informanterne i målgruppeundersøgelsen blev spurgt, hvad de syntes om at skulle arbejde med miljø i institutionen. Generelt var holdningen positiv, da informanterne mente, at deres rolle er at være med til at påvirke børnene i en miljømæssig retning og derigennem skabe bevidsthed og værne om miljøet. Samtidig havde informanterne dog et vist forbehold overfor miljøarbejde, idet de mente, det er problematisk at nå det hele. En informant pegede på, at det kan være svært at få solgt ideen til medarbejderne, og en anden informant kunne ikke se, hvordan de kan blive mere grønne. På spørgsmålet om, hvorvidt informanterne havde nogle ideer til, hvad institutionen selv kan gøre for at komme i gang med miljøarbejdet, var det generelle svar idefattigt. Én oplevede, at det vil blive svært at få overbevist og motiveret medarbejderne, når kommunen får den økonomiske gevinst, og de hele tiden bliver pålagt nye ting, de ikke har ressourcer til. En anden havde foretaget tiltag, som dog måtte opgives, idet hygiejnen blev anfægtet. Informanterne så en del barrierer for miljøarbejde i institutionerne. Bl.a. vil det tage tid fra børnene, og en informant udtrykte, at der er mange fokuspunkter, både interne og kommunale, som gør det svært at få tid til miljøarbejdet. En anden barriere, der nævntes af en informant, var praktiske forhold, som manglende mulighed for at komme af med affald. Der var generel enighed om, at ressourcemangel, herunder økonomi, forhindrer miljøarbejde. For at der kan ske noget, mente de, det kræver tildeling af økonomiske ressourcer, for deres økonomi er meget stram. Flere nævnte desuden, at miljøarbejde vil kræve noget ekstra af personalet. Én påpegede, at det bliver svært at få overbevist medarbejderne om, at det hører med i deres jobbeskrivelse, og at det er en barriere, at kommunen får den økonomiske gevinst. Som en anden sagde, er penge desværre en gulerod. I forlængelse heraf nævntes det, at man skal kunne se, at der spares på el, vand og varme. 11
Informanterne forestillede sig, at en eller flere af medarbejderne samt lederen skal tage sig af miljøarbejdet. Det skal ifølge en af informanterne være nogen, som brænder for det, så entusiasmen kan sprede sig til hele institutionen. De forslag, informanterne havde til, hvordan kommunen kan hjælpe dem i miljøarbejdet, var primært af økonomisk karakter. F.eks. vil en økonomisk gevinst være motiverende for medarbejderne, ligesom et eventuelt sparet overskud bør tilfalde institutionen, da der i øjeblikket reelt ikke er motiv for at slukke lyset, når kommunen betaler regningen. Desuden vil en institution gerne have praktisk hjælp i form af bedre muligheder for at komme af med affald, og to informanter udtrykte ønske om at få Keep Focus, så man kan se, det kan betale sig. To informanter foreslog, at medarbejderne kan blive tilbudt et miljøkursus. Andre forslag var at danne netværksgrupper og udveksle erfaringer. På spørgsmålet om, hvorvidt der var nogle emner inden for miljø, som informanterne især har brug for viden om, svarede tre med nogle konkrete forslag som sølvpapir, plastikposer, papirsortering, beskæftigelsesmaterialer og rengøringsmidler. Én gav udtryk for et stort vidensbehov, mens en anden ikke vidste, hvad hun skal vide og mente, at institutionen allerede er grøn. Informanterne ville alle foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform, f.eks. som små korte pjecer, et katalog eller en håndbog. Papirformen foretrækkes frem for en hjemmeside af hensyn til, at personale og forældre også skal have mulighed for at læse det. En af informanterne sagde dog, at hun sagtens selv kan hente det ned fra nettet, mens en anden påpegede, at det tager for lang tid. En tredje fastslog, at hun først lige er blevet bekendt med computeren og afviste blankt at modtage miljøoplysninger ad den vej. Hun gjorde også opmærksom på, at der ikke må være for meget læsestof, da de ikke får det læst. På forespørgslen om, hvorvidt temamøder vil være anvendelige som formidlingskanal, svarede tre af informanterne, at det er en god ide at tage et tema op og lade de miljøansvarlige mødes og udveksle erfaringer. Den fjerde informant stillede sig dog modvillig pga. personaleerstatning, men på spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne forestille sig at få besøg af en miljømedarbejder på institutionen, var hun positiv og nævnte oplæg på personalemøder. Det mente hun, vil virke motiverende på personalet. 12
3.2 Pilotgruppe-undersøgelsen Tre af institutionerne i pilotundersøgelsen har arbejdet med miljø forud for kommunens pilotprojekt og har det som en del af deres virksomhedsplan. Årsager til, hvorfor de har valgt at arbejde med miljø, er en bevidsthed om, hvad børnene får at spise, en personlig holdning blandt personalet, samt at pilotprojektet gjorde miljøarbejdet let at gå til. Desuden fremhævede én, at grønne regnskaber er med til at skabe bevidsthed, men samtidig gjorde hun opmærksom på, at institutionen ikke ønsker at være rigid i forhold til miljøarbejdet. Informanterne blev dernæst spurgt, om de havde oplevet noget, institutionen selv har gjort, der har fremmet miljøarbejdet, hvortil de nævnte affaldssortering, batteriindsamling og pædagogiske tiltag som sparesange og dyrkning af krydderurter. Nogle af institutionerne har desuden udnævnt en eller to miljøansvarlige blandt personalet, og en institution har valgt at give vedkommende et funktionstillæg efter ny løn-ordningen. En informant nævnte, at de er kommet på andenpladsen i elbesparelse, hvilket har virket fremmende for yderligere besparelser. En institution har ansat en kok, der har hjulpet dem til at blive 100 % økologiske for færrest penge. På spørgsmålet om, hvorvidt informanterne har oplevet nogle hæmmende faktorer for miljøarbejdet, svarede én nej, da hun har overtaget fra en tidligere leder midt i processen. De øvrige tre påpegede flere ting, heriblandt økonomi og tid. En af informanterne nævnte en undersøgelse, der viser, at pædagoger bruger 48 % af tiden på andet end børnene og pointerede, at de ofte ikke har tid, da børnene er deres fokusområde. Desuden nævntes, at det er et problem, at kommunen ikke affaldssorterer, og at institutionerne ikke kan komme af med pap, hvilket sætter en stopper for sorteringen. Af interne barrierer nævntes, at det ofte er et dilemma at skulle prioritere mellem miljøhensyn og personalets ønsker, idet ikke alle gennemfører miljøtankegangen, og holdningsbearbejdning hele tiden er nødvendig. Det efterfølgende spørgsmål drejede sig om, hvem der tager sig af miljøarbejdet i institutionen, og i to tilfælde deler lederen og en medarbejder ansvaret, mens miljøarbejdet i de to andre institutioner varetages af henholdsvis lederen og en medarbejder. I tre tilfælde diskuterer de ansvarlige personer miljøspørgsmål med det øvrige personale. 13
Tre informanter var meget positive omkring de initiativer, kommunen har tilbudt dem i pilotprojektet, mens den fjerde ikke syntes, der har været initiativer nok. Alle fire fremhævede dog Keep Focus som værende rigtig godt. Bygningsgennemsyn nævntes positivt af én informant, mens temamøder af to nævntes som værende positive pga. mulighed for erfaringsudveksling. En informant mente ikke, at pilotprojektet har givet tilstrækkelig information om indkøb i forbindelse med beskæftigelsesmaterialer og økologisk kost. Kommunens holdning til fælles indkøb af økologiske varer blev beskrevet som uklar, og kommunen skruer ifølge informanten ikke bissen nok på. En anden informant nævnte desuden, at projektet en overgang gik i stå pga. udskiftning af kommunens miljømedarbejder, hvilket satte en stopper for miljøarbejdet i institutionen. Informanterne havde flere forslag til, hvordan kommunen fremover kan hjælpe dem med miljøarbejdet. En informant nævnte, at kommunen kan uddanne folk til økologisk køkkenomlægning og koordinere økologisk indkøb. Generelt mente informanten, at kommunen bør udsende miljøfif, så hver institution ikke behøver undersøge de samme emner. Desuden ville hun gerne have en liste over beskæftigelsesmaterialer og ønskede, at kommunen prioriterer miljøarbejdet højere ved at give institutionerne nogle penge. Samtidig foreslog hun, at kommunen ved nybygning af institutioner indtænker miljørigtighed fra start, og hun påpegede, at kommunen godt må bestemme noget mere og tvinge institutionerne til noget, der er let at gå til, som f.eks. papir- og glassortering. En anden informant mente ikke, at det primært er kommunen, der kan hjælpe, men derimod, at institutionerne indbyrdes skal udveksle erfaringer, hvilket kan ske i samarbejde med kommunen, så de kan høste af erfaringerne. En tredje informant ønskede, at kommunen får afklaret forhold omkring kompostering og affaldsordning, og at alle får Keep Focus. Informanten foreslog, at kommunen laver et system, så besparelser kommer institutionerne direkte til gode, men vedkommende havde dog forbehold for at overtage varmeudgifter, da institutionen har til huse i en gammel bygning. Den sidste informant ønskede, at kommunen bliver mere tydelig i, hvad den vil med miljøarbejdet, samt at kommunen giver resultater og ros til medarbejderne. To informanter nævnte Albertslund Kommune som en mulig inspirationskilde for Frederiksberg Kommune. 14
På spørgsmålet om, hvorvidt der var nogle emner inden for miljø, institutionerne har haft brug for viden om, nævnte tre, at det var der ikke, idet de selv henter viden og information bl.a. fra et blad. Den fjerde informant nævnte beskæftigelsesmaterialer og indkøb. Informanterne vil foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform eller via nettet, som de så selv kan printe fra. Flere nævnte foldere eller pjecer, da de er lette at læse, og man med dem sikrer, at al personale har adgang til oplysningerne. Folderne må ikke blive for omfangsrige, så der skal afsættes ekstraordinær tid til læsning, der vil gå fra børnene. En informant foreslog, at der i folderne appelleres mere til personalet. Indholdet bør ifølge informanterne være nogle miljøfif om indkøb, projekter med børnene og nedskæring på el, vand og varme samt forslag til, hvordan man kommer i gang og letter processen. På spørgsmålet om temamøder som formidlingsform nævnte informanterne, at møder generelt er et godt forslag, hvor medarbejdere kan inviteres, så de føler sig medinddraget. Dog pointeredes det, at det kun skal være en gang imellem og ikke må tage for lang tid. 3.3 Vurdering af dataindsamlingen og data Der findes ingen almene retningslinier for kvalitetsvurdering af data fra kvalitative undersøgelser, hvorfor de mere positivistiske kriterier, validitet og reliabilitet, ofte anvendes (Henriksen, 2003 s. 10f). Hvorvidt undersøgelsernes data er valide afhænger af i hvilken grad, der er definitionsvaliditet og reliabilitet, dvs., om der er overensstemmelse mellem problemformulering og data. Det vurderes, at de indsamlede data er forholdsvis valide, idet der menes at være sammenhæng mellem problemformuleringen og de operationaliserede interviewspørgsmål, dvs., definitionsvaliditeten er høj. Desuden vurderes reliabiliteten, forholdet mellem spørgsmålene og dataene, at være forholdsvis høj (Andersen 1999, s. 109f). Der er dog ikke er fuld reliabilitet, da der bl.a. ved transskriberingen mistes data, ligesom en vis selektion ikke kan undgås, bl.a. pga. interviewernes forforståelse. En anden årsag til den ufuldstændige reliabilitet er, at der i begge undersøgelser ikke er sammenhæng mellem holdningsdataene fra tredje spørgsmål og selve spørgsmålet, dvs. der er ikke altid opnået svar på spørgsmålet. Det kan skyldes, at spørgsmålet er upræcist, intervieweren ikke har været god nok til at spørge ind, eller at det har været svært for informanterne at udtrykke en præsis holdning. 15
Et generelt problem i kvalitative interviews er, at den interviewede person har en tendens til at svare enten, som hun tror, at intervieweren forventer, hun skal svare, eller hun svarer, som hun ideelt ville have handlet. De holdninger, som udtrykkes kan også være meget situative, afspejlende selve interviewets stemning. Man kan derfor ikke udelukke andre svar på andre tidspunkter i andre situationer (Hansen 2002, s. 95f). Et problem, som ikke kan afvises at være gældende, men der er ikke fundet udtalelser, som peger i den retning. Da interviewene kun er delvist strukturerede og standardiserede, er informanterne ikke alle blevet stillet de samme uddybende spørgsmål, hvorfor dataene ikke er fuldt sammenlignelige. Desuden ønskede to informanter deltagelse af en medarbejder, hvilket blev tilladt på grund af, at interviewerne ikke var forberedt på den situation, og at det i situationen vurderedes bedst at føje informanterne. Tilstedeværelsen af to informanter kan have påvirket data, som således ikke er fremkommet på samme grundlag. Metodemæssigt er dataene ikke fremskaffet optimalt, men afvigelserne vurderes at have nuanceret datamaterialet. Det kan diskuteres, om valget af lederne som eneste informant var optimalt. F.eks. var en stor del af de interviewede ledere over 45 år, og en yngre, potentiel miljømedarbejder kunne formodes at have en anden opfattelse af, hvorvidt internettet er egnet som formidlingskanal. En af grundene til, at medarbejdere blev fravalgt som informanter, var formodningen om, at lederen ville udpege en medarbejder, hvis holdninger ligner hendes. Denne risiko kunne være undgået ved f.eks. at have interviewet institutionernes tillidsrepræsentant eller den medarbejder, der sidst har haft fødselsdag. Det havde således været optimalt at interviewe medarbejdere som supplement til lederne, men som nævnt vurderes lederen i mange henseender som værende repræsentativ for institutionen som helhed. Datamaterialet vurderes derfor generelt at være brugbart. Nogle data er tilsyneladende påvirket af det ledermøde, alle deltog i forud for bachelorprojektets undersøgelser. På mødet fremlagde en af pilotinstitutionernes leder erfaringer med miljøarbejde, og en medarbejder fra kommunen gav nogle økonomiske løsningsforslag. Disse oplysninger afspejles i informanternes udtalelser, så dataene er måske farvede, hvorfor det havde været optimalt, at undersøgelserne blev foretaget inden mødet. 16
Endvidere kunne interviewguiden til pilotgruppe-undersøgelsen have indeholdt et spørgsmål om skabelonens betydning for miljøarbejdet, så det bedre kan vurderes, om den eventuelt har en fremmende eller hæmmende effekt. 4. Hæmmende og fremmende faktorer Som tidligere nævnt skal implementeringen af miljøarbejde opnås ved frivillig handling handlinger, som er intentionelle og styret af den enkeltes perspektiv. I følgende kapitel søges en dybereliggende forståelse af målgruppens perspektiv. Forståelsen søges gennem inddragelse af teori samt erfaringer med implementering af miljøarbejde fra evalueringsrapporter og pilotgruppe-undersøgelsen. Analysen tager udgangspunkt i de hæmmende og fremmende faktorer, informanterne har udtrykt for miljøarbejde (bilag 7 & 8), for derigennem at få en forståelse af, hvad der får institutionerne til henholdsvis at handle eller ikke handle i forbindelse med miljø. Dataindsamlingen tog udgangspunkt i en forforståelse om, at de hæmmende og fremmende faktorer kunne skyldes rammer, holdninger og viden. Rammer og viden er blevet bekræftet som overordnede kategorier og vil derfor udgøre inddelingen i kapitlet sammen med mening og motivation, som har vist sig nødvendige at tilføje på baggrund af analysen. 4.1 Rammer Der var generel enighed blandt informanterne i målgruppe-undersøgelsen om, at tid og økonomi er en væsentlig barriere. Det er sandt, at miljøarbejde kan være tids- og økonomikrævende, og barrieren skyldes i så fald, at institutionernes ressourcer ikke svarer til de opgaver, de skal varetage. Manglende ressourcer er et evigt dilemma, når ressourcer skal fordeles inden for det politiske system. Miljøarbejde behøver imidlertid ikke være specielt tids- og økonomikrævende. At det alligevel er en antagelse, kan have baggrund i, hvad man kan kalde en subkultur blandt pædagoger (Gundelach & Sandager 1994, s. 38). En subkultur, hvis verdensbillede er præget af en kritisk holdning til forslag fra kommunen ud fra en forventning om, at kommunens ideer altid kræver økonomiske- og tidsmæssige ressourcer. Gundelach og Sandager angiver ikke, hvorfra de har antagelsen om subkulturen, hvorfor det blot kan være udtryk 17
for en generaliserende opfattelse. Det vurderes dog, at subkulturen findes, hvorfor antagelsen er medtaget her. Hverdagslivet i organisationer er langt hen ad vejen bestemt af subkulturen og erfaringer, som medarbejderne har gjort. Forandringer såsom implementering af miljøarbejde vurderes derfor i forhold til organisationens hverdag dens kultur (Christensen & Molin 1994, s. 10). Organisationskultur er: organisationens særlige, traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som overleveret fra generation til generation får bestemte typer af handlinger og forklaringer til at fremstå som indlysende og naturlige (Christensen & Molin 1994, s. 27). Organisationskulturen er således i høj grad bestemmende for daginstitutionernes forståelse for miljøarbejde, og om de vælger at implementere det. At miljøarbejde opleves som tids- og økonomikrævende kan forstås som et resultat af en dominerende organisationsmyte i daginstitutionernes organisationskultur. En organisationsmyte er en fælles ureflekteret hverdagsforklaring, der fungerer som beslutningsnorm og legitimerer handlinger. Der er både positive og negative myter, hvor de negative ofte kommer til udtryk i form af undskyldninger for egen passivitet (Christensen & Molin 1994, s. 27, 55). Informanternes udsagn om, at økonomi og tid er en barriere at miljøarbejde kræver økonomiske ressourcer fra kommunen kan forstås som en undskyldning for manglende implementering pga. en dominerende myte og er således en organisatorisk barriere. Denne forståelse skal ses på baggrund af, at Christensen og Molin er tilknyttet Handelshøjskolen, hvorfor de søger organisatoriske forklaringer. Tidligere har kommunen stort set ikke blandet sig i daginstitutionernes daglige arbejdsopgaver, så længe børnene blev passet forsvarligt. Det kan være en grund til, at institutionerne viser umiddelbar modstand mod kommunens ønske om miljøarbejde, som vil påvirke deres daglige arbejde. Daginstitutionerne har længe været decentraliserede organisationer med frihed under ansvar, hvor funktioner som budgetstyring og strategiske beslutninger har været kommunens ansvar og det eneste, kommunen har blandet sig i (Bakka & Fivelsdal 1998, s. 50f). Den omsiggribende tankegang New Public Management, som er en bred betegnelse for det at overføre markedsøkonomiske træk til den offentlige sektor (Bakka & Fivelsdal 1998, s. 248), bevirker imidlertid, at kommuner nu stiller krav om virksomhedsplaner, mål- og rammestyring, og som Frederiksberg Kommune om grønne regnskaber. Det er markedsøkonomiske træk, som alle har det formål at effektivisere daginstitutionerne, men visse kan samtidig virke som indblanding. At overføre New Public Management tankegangen med de mar- 18
kedsøkonomiske træk på offentlige institutioner er vanskeligt, da institutionernes formål er at yde service og ikke at tjene penge. Institutionskulturen er derfor ikke gearet til køber/sælgerforhold. Endnu en ramme-barriere, der blev peget på i målgruppe-undersøgelsen, er praktiske forhold som manglende mulighed for at komme af med affald. En barriere, som understøttes af informanter i pilotgruppe-undersøgelsen, som nævnte, at det er et problem, at kommunen ikke affaldssorterer, og at institutionerne ikke kan komme af med pap, da det sætter en stopper for sorteringen. At disse praktiske forhold udgør en barriere, skyldes, at mennesker har en interesse i at undgå at blive opfattet som et fjols. Yder man en frivillig indsats for at bevare en fælles ressource, og dette så ødelægges pga. andres manglende medvirken, føler man sig som et fjols (Jones et al 1996, s. 300). Dvs., indsamler man pap, uden at det bliver afhentet, føler man sig som et fjols. Andres manglende handling bør dog ikke få én til at afstå fra at handle - dels fordi oplevelsen af at være et fjols kan erstattes med god samvittighed, og dels fordi undskyldningen for ikke at handle ikke er holdbar, idet "mange bække små, gør en stor å". Desuden kan mange institutioners affaldssortering lægge pres på kommunen til at finde en løsning. En anden barriere under praktiske forhold, som én i pilotgruppe-undersøgelsen pegede på, er, at der ikke eksisterer fælles indkøbsordninger, hvilket kan vise sig også at blive en barriere for målgruppen. Flere virksomheder, der har arbejdet med miljø, har i den forbindelse erfaret, at leverandører er svære at påvirke, hvis man ikke er en stor kunde (Nielsen & Pedersen 1999, s. 6). Kommunens begrundelse for, at der ikke er arrangeret mulighed for fælles indkøb, er, at kommunen fører en decentral politik. 4.2 Viden På spørgsmålet om, hvad institutionen selv kan gøre for at fremme miljøarbejdet, var det generelle svar idefattigt. Det kan tyde på, at institutionerne mangler viden om miljøarbejde, hvilket formodes at være en forudsætning herfor, og manglende viden er derfor en barriere. At en informant i målgruppe-undersøgelsen har foretaget miljømæssige tiltag, men at de måtte opgives pga. hygiejneproblemer, kan tyde på, at der er behov for viden. Desuden mente en anden informant, at et bestemt producentmærke inden for hårde hvidevarer kunne sammenstilles med energimærkning. Vidensbehovet fremgår endvidere indirekte af de forslag, infor- 19
manterne havde til, hvad kommunen kan gøre for at fremme miljøarbejde. De foreslog bl.a. erfaringsudveksling, dvs. vidensdeling. Viden er vigtig, for har medarbejderne ikke den viden, der kræves, vil de blive utilfredse og frustrerede, hvilket let fører til manglende handling og opgivelse (Bakka & Fivelsdal 1998, s. 179), som hygiejneproblemet er et eksempel på. De idefattige svar kan imidlertid også være udtryk for, at informanterne frygter, at deres ideer vil forpligtige dem til handling. Det kan derudover være et udtryk for, at informanterne ikke finder miljøarbejde relevant nok til at ville komme med forslag. 4.3 Mening Forandringsprocesser kan besværliggøres af medarbejdernes holdninger. I den menneskelige natur findes en hang til at holde fast ved det handlingsmønster, man er vant til (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 44f), hvorfor informanternes oplevelse af barrierer kan være udtryk for overordnet modstand mod forandring og således være undskyldninger for at kunne holde fast i det vante. Der kan dog argumenteres for, at mennesker kun i nogle situationer ønsker at holde fast i det vante. I andre situationer kan man forestille sig, at mennesket vil være nysgerrigt og eksplorativt og netop søge at ændre det vante handlingsmønster. En sådan nysgerrighed må imidlertid forudsætte en oplevelse af, at der er mening i at lave noget om. Det bedste udgangspunkt for forandring er, når medarbejderne føler, at forandringen er nødvendig (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 238). En af de barrierer, målgruppen pegede på, er, at der er for mange fokuspunkter, og at de derfor ikke har mulighed for at implementere miljøarbejde nu. Det kan forstås som et udtryk for, at institutionerne ikke kan se det meningsfulde i den forandring, som implementering af miljøarbejde er. Det initierede miljøarbejde er ikke meningsfuldt, hvis medarbejderne forbinder det med ubehag i form af afkald eller en større arbejdsbyrde. Det forventede ubehag får medarbejderne til at reagere med modstand mod forandring ved bl.a. at afvise at kunne implementere miljøarbejde nu (Jensen 2003, s. 14). Oplevelsen af, at miljøarbejde vil medføre en større arbejdsbyrde, kan være reel. Men da implementeringen er frivillig, er det imidlertid op til den enkelte institution, hvor omfattende miljøarbejdet og dermed også arbejdsbyrden skal være. Arbejdsbyrden kan dog være et problem, hvis medarbejderne oplever ikke at have den 20
nødvendige viden om miljøarbejde og samtidig ikke oplever at have tid til at tilegne sig denne viden. Informanternes oplevelse af at have for mange fokuspunkter kan desuden være et udtryk for en prioritering. En prioritering, som afspejler, at daginstitutioner er præget af interessemodsætninger, idet de som offentlige institutioner har to interessenter borgere og politikere. Pædagoger er i den forbindelse en faggruppe, der er orienteret mod deres brugere og ikke mod ledelsen (Gundelach & Sandager 1994, s. 38f, 126), hvis brugerne forstås som børnene og ledelsen som kommunen. Prioriteringen af fokuspunkter afspejler det nævnte faktum, at implementering af miljøarbejde skal være meningsfuld for institutionerne for at blive gennemført. Oplever medarbejderne ikke, at miljøarbejde er relevant for deres arbejdsfunktion, er forandringen ikke meningsfuld, og modstanden begrundes med for mange fokuspunkter. Selv om informanterne i målgruppe-undersøgelsen giver udtryk for en positiv grundholdning til miljøarbejde, og at det også er deres rolle at være med til at påvirke børnene i en miljømæssig retning, er der andre ting, de prioriterer højere, formodentlig pga. de barrierer de nævner under rammer, viden og motivation. Der er således noget, der tyder på, at miljøarbejde skal være meningsfuldt, både ud fra en pædagogisk og en medarbejder-personlig synsvinkel for at det opleves tilstrækkeligt relevant. Den pædagogiske synsvinkel er, når man vurderer relevansen ud fra ens pædagogiske opgave, dvs. om miljøarbejde vurderes som en del af børnenes dannelse. Den medarbejder-personlige synsvinkel er, når man vurderer relevansen ud fra ens personlige perspektiv, dvs. om miljøarbejde vurderes at påvirke ens arbejdssituation. Informanternes udtalelser om, at det også er deres opgave at påvirke børnene i en miljømæssig retning, kan tyde på, at den pædagogiske relevansopfattelse er til stede. Man vil dog formodentlig kunne finde medarbejdere, som udelukkende ser det som deres opgave at passe børnene, hvorfor den pædagogiske relevansopfattelse vil være begrænset. Den medarbejder-personlige relevans vil her være vigtig. I vuggestuer, hvor børnene af en informant vurderes at være for små til at lære af en miljøpædagogik, er den pædagogiske relevansopfattelse minimal, hvorfor den medarbejder-personlige relevansopfattelse også her er altafgørende. Relevansopfattelsens afgørende betydning for implementering af miljøarbejde fremgår af en evalueringsrapport fra Miljøstyrelsen fra 2001. Af evalueringsrapporten, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse, fremgår det, at 54 %, svarende til 49 ud af 90 virksomheder, angiver manglende relevans som den væsentligste årsag til manglende indførsel af miljøledelse (Kvistgaard 2001, s. 52). 21
At implementering af miljøarbejde skal være meningsfuld, kan underbygges af, at en informant i målgruppe-undersøgelsen ikke mente, de kan blive mere grønne, og derfor ikke oplever implementeringen som meningsfuld. Det er dog interviewernes opfattelse, at institutionen ikke udfører nævneværdigt miljøarbejde, hvorfor det er interessant, hvad informantens udtalelse skyldes. Udtalelsen kan forstås som værende et udtryk for forforståelse. Forforståelse er en forestilling om, hvordan verden er, og denne forforståelse spiller ind på ens fortolkning og meningskonstruktion (Jensen 2003, s. 34). Informantens forforståelse kan indebære opfattelsen af, at de allerede er grønne, hvorfor implementering af miljøarbejde ikke tilskrives mening. Denne forforståelse kan skyldes begrænset viden om miljøarbejde og dermed bevirke, at informanten har en snæver definition heraf. Udtalelsen kan også forstås som et resultat af informantens hverdagsbevidsthed; psykiske skemaer, der gør, at indtryk, hvis de giver anledning til forstyrelser, enten afvises eller fordrejes, så de passer ind i en allerede etableret forståelse. Det er således en forsvarsmekanisme, som gør, at indtryk f.eks. fordrejes, når de virker uoverkommelige (Illeris 1999, s. 85f). Informantens udtalelse kan således forstås som et forsvar mod at skulle forholde sig til miljøarbejde. Informantens forståelse af, at de allerede er grønne, at de ikke kan gøre mere, og at de også er grønne derhjemme, kan endvidere forstås som en modstand, der bunder i, at implementering af miljøarbejde opfattes som en kritik af tidligere rutiner. Det fremgår af målgruppe-undersøgelsen, at en fremmende faktor for miljøarbejde er at kunne se, at der spares på el, vand og varme. Det samme pegede en informant i pilotgruppeundersøgelsen på, idet hun sagde, at miljøarbejde kan fremmes ved at kommunen sørger for, at resultaterne af institutionernes indsats bliver tydelige. Dvs., at miljøarbejde skal kunne nytte noget, være meningsfuldt og resultere i tydelige miljøforbedringer. Dette hænger sammen med, at motivation bl.a. afhænger af ens outcome-forventing, som er troen på, at handlingen vil nytte (Bandura 1986, s. 390f). 4.4 Motivation En informant oplevede, at det bliver svært at få motiveret medarbejderne, når kommunen får den økonomiske gevinst. En anden informant oplevede ligeledes, at det er en barriere, at kommunen får den økonomiske gevinst, da penge er en gulerod. Informanterne mente således, 22
at for at få medarbejderne inddraget, må de motiveres, og de foreslog udsigten til en økonomisk gevinst som en motiverende faktor. At manglende motivation er en barriere er indlysende, da motivation er alle indre, psykiske processer samt ydre faktorer, der driver handlinger. De ydre faktorer eller stimuli, der kan aktivere adfærd, kaldes incitamenter (Madsen 1986, s. 24, 27). Incitamenter kan være straf eller, som informanterne også peger på, belønning (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 171). Det kan understøttes af bidrags-belønningsmodellen. Modellen argumenterer for, at enhver medarbejder leverer en række bidrag til organisationen (energi, viden mv.) og modtager til gengæld nogle belønninger (løn, status, faglige udfordringer mv.). Hvis forandringen, implementeringen af miljøarbejde, giver medarbejderne en oplevelse af, at de skal yde et større bidrag, end de får belønning for, vil de ofte ikke være motiverede (Bakka & Fivelsdal 1998, s. 289). Udsigten til en økonomisk gevinst for institutionen, som informanterne foreslog, kan således være den belønning, der, hvis den opfattes værdifuld for den enkelte (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 176), kan skabe ligevægt i bidrag-belønningsbalancen og dermed udgøre det incitament, der motiverer. Andre kommuner har haft positive erfaringer med at indføre økonomiske incitamenter, hvilket fremgår af en evalueringsrapport om miljøarbejde fra Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen fra 1997. Man skal dog være opmærksom på, at belønningssystemet kun kan virke effektivt, hvis det primært er vanetænkning og usikkerhed over for det nye, der skal overvindes. En principiel og bevidst afstandtagen fra en ændring er svær at overvinde alene ved udsigten til en belønning. Desuden bliver resultatet ofte, at medarbejderne kun går med på de nye ideer på grund af belønningen, og dermed ikke udvikler loyalitet mod det nye. Et belønningssystem bør derfor kun være et indledende incitament, som motiverer medarbejderne til at give miljøarbejde en chance, indtil de forhåbentlig udvikler en dybere loyalitet (Collin 1987, s. 90). Hvis miljøarbejde udelukkende baseres på belønning, risikerer man, at kun det nødvendigste miljøarbejde gennemføres for at opnå belønningen, hvorimod mere miljøarbejde kan blive gennemført, hvis man opnår loyalitet, og hvis miljøarbejde bliver en hjertesag. Vejen hertil kan være gennem forstærkelse af de fremmende faktorer, bachelorprojektet belyser. At en økonomisk gevinst eller gulerod vil være motiverende og fremmende for miljøarbejde kan også forstås ved hjælp af præstationsmotivet. Præstationsmotivet er motivet til at hævde 23
sig gennem præstationer, der er fremragende, beundringsværdige eller på anden måde positivt vurderede af andre mennesker. Motivet forårsages af konkurrencesituationer og kaldes derfor også for konkurrencemotivet (Madsen 1986, s. 77). Den økonomiske gulerod kan således også være motiverende pga. den konkurrence, der kan ligge i at opnå gevinsten. At konkurrence- /præstationsmotivet er fremmende for miljøarbejde har en informant i pilotgruppeundersøgelsen erfaret. Informanten nævnte, at de er kommet på andenpladsen i elbesparing, hvilket har virket fremmende for yderligere besparelser og miljøarbejde. Det kan imidlertid diskuteres, om miljøarbejde kan være en konkurrenceparameter for målgruppen, hvis de ikke på samme måde tillægger miljø værdi. Udsigten til en økonomisk gevinst vil formodentlig være en stærkere motiverende faktor end konkurrencen i sig selv. 5. Løsningsforslag til fremme af miljøarbejde På baggrund af de hæmmende og fremmende faktorer i foregående kapitel vil dette kapitel vurdere, hvordan Frederiksberg Kommune bedst kan tage højde for disse forhold. Det er således forslag til, hvordan barriererne kan reduceres, og de fremmende faktorer forstærkes. 5.1 Rammer Informanternes udsagn om, at økonomi og tid er en barriere, kan som nævnt forstås som en undskyldning for manglende implementering pga. en dominerende myte, og det er således en organisatorisk barriere. Eksisterende myter kan ikke stoppes men alene udsættes for konkurrence. Man stopper ikke en hæmmende myte ved blot at påvise, at den eksisterer. I stedet kan man gennem konkrete handlinger forsøge at påvise, at det kan lykkes at implementere miljøarbejde uden brug af mange økonomiske- og tidsmæssige ressourcer. Ved at eksemplificere kan man forsøge at sætte konkurrerende myter i omløb at miljøarbejde ikke behøver koste penge. For at opnå modpoler til de eksisterende myter skal det være realistiske myter, der angiver, hvordan organisationen kan tænke anderledes (Christensen & Molin 1994, s. 58). Frederiksberg Kommune kan her benytte sig af storytelling, som er en metode, hvor man gennem fortællinger bl.a. kan forsøge at give mening og forståelse til situationer samt give retning for adfærd (Nymark 2002, s.520). Fortællingen eller den konkurrerende myte kan gennem et eksempel fortælle en historie om en daginstitution, hvor medarbejderne, da de fik at vide, at de 24
skulle udføre miljøarbejde, tænkte, at det havde de ikke tid og råd til. Historien skal så fortælle, at det lykkedes dem overvinde modstanden ved at gennemføre konkrete miljøtiltag, som ingen eller kun få økonomiske ressourcer krævede. I den forbindelse kan der gives eksempler på strakstiltag, der er miljøtiltag, som kan gennemføres uden større investeringer, f.eks. udskiftning til elsparepærer og anvendelse af affaldspapir som tegnepapir (Anderson 1997, s. 13, 47). Fortællingen skal være realistisk, så medarbejderne kan identificere sig med situationen, og den skal ikke fremstå som et stjerneeksempel, som man skal forsøge at leve op til. Historien skal fortælles til daginstitutionerne så tidligt som muligt i implementeringsforløbet, så myten ikke florerer og bliver endnu mere forankret. Desuden skal der løbende gives varierede fortællinger, der kan inspirere og vise, at mange af de oplevede barrierer kan overvindes. Kommunen bør være historieopfinder og kan formidle fortællingen gennem et medie, der når ud til alle medarbejdere. En anden måde at imødegå den nævnte subkultur, hvis verdensbillede er præget af en kritisk holdning til forslag fra kommunen, er, at daginstitutionslederen evner at forene kommunens og medarbejdernes interesser ved bl.a. at give medarbejderne institutionel viden. Dvs. viden om den overordnede sammenhæng, institutionen indgår i, om den udvikling, der foregår i og omkring kommunen og om dens beslutningsprocesser. Desuden viden om kommunens visioner, strategier og virkelighed (Strøier 2003, s. 121). Hvis kommunen danner visioner bag lukkede døre og derefter fremlægger ændringsplanerne uden at koordinere det med dem, som skal gennemføre ændringerne, er der stor sandsynlighed for, at der ikke sker ret meget (Andersen 2003, s. 169) - og slet ikke, hvis medarbejderne ikke har ovennævnte institutionelle viden. Som tidligere nævnt kan tids- og økonomipres være reelt og udgøre en barriere, som skyldes, at institutionernes ressourcer ikke svarer til de opgaver, de skal varetage. Trods dilemmaet med at fordele kommunens midler, bør kommunen kalkulere med økonomiske ressourcer til miljøarbejde. Det kan samtidig være en måde at afhjælpe tidsbarrieren på. Andre løsninger på tidsbarrieren kan være at reducere normeringen af børn eller fravælge nogle fokuspunkter, hvilket dog i sidste ende også forudsætter økonomiske ressourcer. 25
Som nævnt kan de markedsøkonomiske træk, som har til formål at effektivisere daginstitutionerne, virke som indblanding. At overføre New Public Management tankegangen på offentlige institutioner er vanskeligt, da institutionernes formål er at yde service og ikke at tjene penge. Institutionskulturen er derfor ikke gearet til køber/sælger-forhold. Hvis kommunen vil undgå eller afdæmpe konfliktsituationer, må man så vidt muligt vælge en ændringsmetode, der harmonerer med institutionernes virksomhedskultur (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 19ff). Alternativt kan man langsomt forsøge at ændre virksomhedskulturen til en New Public Management tankegang ved at indføre få markedsøkonomiske træk ad gangen, hvilket tiltaget med de grønne regnskaber vurderes at være et eksempel på. Af kapitel 4 fremgik det, at praktiske forhold som manglende mulighed for at komme af med affald, er en barriere, da det får medarbejderne til at føle sig som 'fjolser'. Enten må kommunen sørge for en pap-affaldsordning eller som minimum gøre opmærksom på, hvorfor ordningen er, som den er at der f.eks. p.t. ikke er nogle brugbare løsninger for papafhentning pga. renovationsselskabet R98. Desuden nævnte en informant i pilotgruppe-undersøgelsen, at der ikke eksisterer fælles indkøbsordninger, hvilket kan vise sig også at blive en barriere for målgruppen. Kommunens begrundelse herfor er dens decentrale politik. Det kan dog diskuteres, om ikke indkøbspolitikken bør tages op til overvejelse, hvis institutionerne oplever et stort behov for en fælles ordning. Det behøver ikke anfægte en decentral politik, hvis ordningen bliver frivillig at benytte. Kommunen udarbejder i øjeblikket en ny indkøbspolitik, og en fælles indkøbsordning bør indgå heri. Som nævnt er en af rammerne for implementering af miljøarbejde, at institutionerne skal anvende de udarbejdede skabeloner for grønne regnskaber. Udfyldelse af skabelonen kan i sig selv udgøre en hæmmende eller fremmende faktor. Skabelonen kan udgøre en fremmende faktor, idet den indeholder elementer fra miljøledelse i form af mål- og handlingsplaner. Erfaringer viser, at miljøarbejde forudsætter en systematisk tilgang. Omvendt må de systematiske metoder, f.eks. formaliseret miljøledelse, ikke betyde, at medarbejderne oplever miljøarbejde som bureaukratisk, svær at forstå, og at det tager lang tid at opnå resultater (Forman & Jørgensen 2000, s.18f). Samme erfaring fremgår af evalueringsrapporten fra Miljøstyrelsen 2001. Her er erfaringen, at indførelse af elementer af miljøledelse (handlingsplan, fastsættelse af miljømål mv.), dvs. brug af husmandsmodeller, kan være løsningen i mange små virksomhe- 26
der, hvor et formaliseret system måske ikke er nødvendigt (Kvistgaard 2001, s. 17). Skabelonen, som kan betragtes som en husmandsmodel, vurderes at være passende for daginstitutionerne, da processerne her er forholdsvis simple og gennemskuelige som i den private husholdning. Det er processer, der er knyttet til forbrug af el, vand, varme samt til kost og materialer til pleje og beskæftigelse. Skabelonen vurderes derfor at være fremmende for implementering af miljøarbejde i institutionerne, men det udelukkes ikke, at nogen vil opleve udfyldelsen af skabelonen som ekstra papirarbejde og derfor hæmmende for miljøarbejde. Man kan i de tilfælde frygte, at udfyldelsen kun vil blive af symbolsk eller rituel karakter. Mange virksomheder har omvendt erfaringer med, at det er rart at kunne dokumentere, at man gør noget (Nielsen & Pedersen 1999, s. 6). Desuden fremgår det af en evalueringsrapport om grønne regnskaber, at 41% af 210 virksomheder mener, at arbejdet med grønne regnskaber har bidraget til miljøforbedringer (Sørensen & Hjelmar 1999, s 45), hvilket underbygger formodningen om, at skabelonen vil være fremmende for miljøarbejdet. 5.2 Viden Det fremgik af kapitel 4, at viden kan være en barriere og medføre frustration på grund af manglende tid eller evne til at sætte sig ind i miljøarbejde. Miljøarbejde opleves derfor som endnu et uoverskueligt fokuspunkt. En måde at omgå vidensbarrieren på er at gøre opmærksom på, at en del miljøarbejde er let at gå til. Dette kan ske ved at formidle eksempler på strakstiltag, der som tidligere nævnt er miljøforbedringer, der kan gennemføres med det samme uden større investeringer. Små eller nemme forandringsprocesser i hverdagen, som f.eks. at slukke lys efter sig og lukke for vandet under bleskift, vil kunne passes ind i allerede eksisterende mønstre. Det vil være ny adfærd baseret på assimilativ læring, og det vil den enkelte formodentlig foretrække, da det ikke er så psykisk belastende (Hansen 2002, s. 70). Alle strakstiltag kan imidlertid gennemføres i løbet af en forholdsvis kort tidsperiode, og ideerne vil på et tidspunkt slippe op. En erfaring, flere virksomheder har gjort, idet det er deres oplevelse, at de omkostningslave miljøforbedringer efterhånden bliver sværere at finde (Nielsen & Pedersen 1999, s. 6). Desuden vil en del miljøforbedringer kræve tiltag, som forudsætter en større indsats, hvorfor kommunens initiativer bør omfatte både korte og mere langsigtede strategier. Kommunen såvel som institutionerne må acceptere, at miljøarbejde tager tid og kræver viden. Medarbejderne har ikke den fornødne viden og tid til at tilegne sig denne på 27
egen hånd, hvorfor kommunen bør servere viden og ideer på et sølvfad, så det ikke vil kræve tid og ressourcer for medarbejderne at skulle opsøge denne viden. Alternativt må man tilbyde dem efteruddannelse inden for miljø eller øremærke tid til tilegnelse af viden. Kommunen kan desuden give mulighed for den erfaringsudveksling, informanterne udtrykker behov for, så de indbyrdes kan udveksle viden. 5.3 Mening Barrieren, at der er for mange fokuspunkter, kan som nævnt være et udtryk for, at miljøarbejde ikke opleves som meningsfuldt, fordi det forbindes med ubehag i form af en større arbejdsbyrde. Resultatet er modstand mod miljøarbejde som værende endnu et fokuspunkt. For at undgå en sådan modstand bør man ved præsentation af forandringen tage højde for den kontekst, meningskonstruktionen foregår i (Jensen 2003, s.33). Mening er altid afhængig af en kontekst, og ved man, at institutionerne oplever at have en stor arbejdsbyrde, kan man tage højde herfor ved f.eks. at fremhæve, at implementeringen ikke behøver medføre en nævneværdig øget arbejdsbyrde. Desuden kan barrieren for mange fokuspunkter forstås som en prioritering, der afspejler, at miljøarbejde samlet set ikke opleves som meningsfuldt og relevant. Miljøarbejde er for informanterne relevant udfra en pædagogisk synsvinkel, men ikke udfra en medarbejder-personlig synsvinkel pga. de barrierer, som informanterne nævner under rammer og motivation. Som tidligere nævnt konkluderer man i evalueringsrapporten fra Miljøstyrelsen 2001, at netop relevans er den primære barriere, da det ikke kan forventes, at virksomheden frivilligt foretager sig noget aktivt omkring miljøarbejde, hvis det ikke opfattes som relevant. Konklusionen i evalueringsrapporten er derfor, at hvis relevanskriteriet opfyldes, vil øvrige barrierer kunne overkommes, da virksomheden så er villig til at afsætte de nødvendige ressourcer (Kvistgaard 2001, s. 16). Det kan imidlertid diskuteres, om relevansopfattelse eller holdning alene vil føre til handling. Ikke mindst, hvis relevansopfattelse som nævnt kan opfattes som meningsfuldhed udfra både en pædagogisk og en medarbejder-personlig synsvinkel. Kvistgaards definition af relevansopfattelse menes udelukkende at relatere til det, der svarer til pædagogisk relevans, hvor barrierer som tid og økonomi kan overkommes, hvis denne relevans er opfyldt. Data fra målgruppe-undersøgelsen tyder imidlertid på, at tid og økonomi er en del af den rele- 28
vansopfattelse, der hører under den medarbejder-personlige synsvinkel. For at opnå samlet relevans må også den medarbejder-personlige relevans tilgodeses gennem reduktion af barriererne. Det er derfor ikke nok at slå på det pædagogiske incitament for at skabe den relevans, der kan føre til implementering af miljøarbejde - slet ikke over for vuggestuemedarbejdere, som mener, at børnene er for små til at lære af en miljøpædagogik. Der er således noget, der tyder på, at den pædagogiske relevansopfattelse kan afhænge af institutionstype. Spørgsmålet er dog, om selv små børn ikke lærer ved blot at observere og indgå i voksnes adfærd. Man kan forsøge at overbevise vuggestuemedarbejderne om den pædagogiske relevans, men den medarbejder-personlige relevans vil her være særlig vigtig. Udover at reducere barrierer, der er knyttet til den medarbejder-personlige relevans, kan man som Silkeborg Kommune inddrage sikkerhedsudvalget i miljøarbejdet, idet ydre miljø og arbejdsmiljø ofte hænger sammen. Et tiltag på området for ydre miljø vil ofte påvirke arbejdsmiljøet i en positiv eller negativ retning (Anderson 1997, s. 19). At det er vigtigt, at arbejdsmiljø indtænkes i miljøarbejde, fremgår ligeledes af pilotgruppe-undersøgelsen, hvor en informant nævnte, at et miljøtiltag med at slukke lyset på stuer, der ikke er i brug, af medarbejderne blev oplevet som en forringelse af arbejdsmiljøet. Dette understreger nødvendigheden af medarbejderinddragelse. Er det ikke muligt at opnå tilstrækkelig relevansopfattelse til at få miljøarbejde implementeret, kan der sættes spørgsmålstegn ved frivillighedsaspektet. En informant i pilotgruppeundersøgelsen nævnte, at kommunen bør bestemme mere og tvinge institutionerne til at udføre visse tiltag. I første omgang bør frivillighed dog afprøves, da de barrierer, der påvirker den medarbejder-personlige del af relevansopfattelsen, forventes at kunne reduceres uden brug af tvang. Da den pædagogiske relevansopfattelse formodes at være til stede hos mange, vurderes den samlede relevansopfattelse, som er grundlag for frivillighedsprincippet, at være opnåelig, og negative følger af oppefra-dikterede arbejdsopgaver kan undgås. Ved frivillighed er modstand mod miljøarbejde alt andet lige mindre end ved tvang, og der opnås formodentlig i højere grad forankrede miljøtiltag, der vil række ud over områder, som er mulige at tvangsstyre. Det fremgik af kapitel 4, at informantens udtalelse om allerede at være grøn kan ses som en forforståelse. Forforståelsen kan skyldes begrænset viden om miljøarbejde og dermed bevirke, 29
at informanten har en snæver definition heraf. En måde at konfrontere forforståelsen på, er at tilføre viden og information. Mangel på information kan bevirke, at meningsdannelsen sker på et forkert grundlag (Jensen 2003, s. 39). Ren faglig information vil formentlig betyde, at informanten vil finde andre eksempler til at støtte sin forforståelse, da modstanden primært er bundet til følelser. Informationen bør derfor tage udgangspunkt i forforståelsen (Jensen 2001, s. 50). Informantens udtalelse kan desuden være resultat af hverdagsbevidsthed og være et forsvar mod noget, som opleves uoverkommeligt. I så fald er løsningen at få miljøarbejde til at fremstå overkommeligt ved f.eks. at give tid og oplyse om nemt miljøarbejde. Modstanden kan endvidere skyldes, at ønsket om miljøarbejde opfattes som kritik af ens nuværende arbejde, og kommunen må derfor dementere dette. Som nævnt i kapitel 4 kan det, at man som medarbejder kan se, at der spares på el, vand og varme, være en fremmende faktor, idet miljøarbejde skal kunne nytte noget, være meningsfuldt og resultere i tydelige miljøforbedringer. En erfaring, som andre kommuner også har gjort og fremmet ved at iværksætte strakstiltag. Strakstiltag er som nævnt tiltag, der kan gennemføres med det samme, og hvor resultatet viser sig hurtigt. Strakstiltag kan således fremme outcome-forventningen. Hvidovre Kommune har to gode eksempler på strakstiltag. På et plejehjem gik man bort fra at skylle servicet af, før det kom i opvaskemaskinen. Det gav en lige så god opvaskekvalitet, og det sparede op mod 90% af vandforbruget til opvask og gav en økonomisk besparelse på 20.000 kr. På en daginstitution reducerede man på et halvt år vandforbruget med over 50% ved at sætte spareperlatorer på hanerne, og ved ikke at lade vandet løbe, når børnene blev skiftet (Anderson 1997, s. 13, 27, 44). En måde, hvorpå man kan se, om ens miljøindsats nytter, er med registreringssystemet Keep Focus, som institutionerne i pilotprojektet har fået. Keep Focus er tilkoblet den enkelte institutions forbrug af el, vand og varme, og der er sat en måler op, så institutionerne hele tiden kan aflæse deres aktuelle forbrug. Informanterne i pilotgruppe-undersøgelsen har alle udtalt sig positivt om dette system, og det kan derfor ønskes, at alle kommunens institutioner får dette anlæg installeret. Et Keep Focus-anlæg koster ca. 11.000 kr. pr. institution, og miljøafdelingen har som nævnt valgt at finansiere anlæggene i pilotprojektet. Miljøafdelingen har imidlertid ikke råd til at give det til samtlige institutioner, hvorfor kulturdirektoratet eller politikerne må tage beslutning herom. Det er blevet valgt i stedet at tilbyde daginstitutionerne et billigere registreringssystem, hvor institutionerne via en hjemmeside kan følge deres forbrugsdata måned for måned. Det ville 30
være optimalt at kunne give Keep Focus-systemet til alle, men det andet registreringssystem giver trods alt medarbejderne mulighed for at se nytten af deres indsats. 5.4 Motivation Det fremgik af kapitel 4, at der var generel enighed blandt målgruppen og pilotinstitutionerne om, at en økonomisk gevinst som motiverende faktor kan fremme implementeringen af miljøarbejde. Det er kulturdirektoratet i kommunen opmærksom på, hvorfor det er blevet vedtaget, at daginstitutionernes budget for el, vand og varme fra år 2004 skal skæres med 5 %. Dvs., at institutionerne tvinges til at spare 5 % på deres el-, vand- og varmeforbrug. Samtidig fastfryses institutionernes budget for el, vand og varme til i fremtiden at være lig med deres forbrug i 2002 minus de 5 %. Er institutionerne i stand til at spare mere end 5 %, får de mulighed for selv at beholde de sparede penge, da de selv får mål- og rammeansvar. Formålet er at give institutionerne et økonomisk incitament til at spare og mulighed for at planlægge og investere. De 5 %, kommunen sparer ved at skære i budgetterne, tilfalder det første år kulturdirektoratet og kan med politisk accept anvendes til miljøtiltag. De efterfølgende år indgår de 5 % i kommunens samlede budget. Budgetændringen virker som en god løsning for de fleste institutioner, da nogle af pilotinstitutionerne har vist, at det er muligt at spare mere end 5 % (bilag 2), og det vil som sagt fra 2004 give et økonomisk udbytte. Da budgettet sættes lig med institutionernes forbrug, kan pilotinstitutionerne og andre, som allerede har nedsat deres forbrug, ikke drage nævneværdig nytte af ændringen, mens dem, der har haft et stort forbrug, får mulighed for at få mange penge i overskud. Det kan umiddelbart virke uretfærdigt, men for flertallet, og især ud fra et miljømæssigt perspektiv, er det en god løsning. Hvordan institutionerne oplever dette initiativ, som både rummer tvang og et økonomisk incitament, samtidig med, at det forventes, at de frivilligt implementerer miljøarbejde, er umiddelbart svært at besvare. Det er alt andet lige modstridende signaler at sende fra kommunens side, men informanternes ønske om et økonomisk incitament forsøges i det mindste imødegået. Initiativets tosidethed afspejler, at politikerne udover miljøhensyn også har det overordnede budgetansvar. I enhver organisation, som Frederiksberg Kommune, findes tre ledelseskulturer, som umiddelbart kan have svært ved at tale sammen. Ikke fordi, man ikke vil, men fordi ledere fra hvert ledelsesniveau har forskellige perspektiver. De har svært ved at anerkende hinandens positio- 31
ner, hvilket er afgørende for organisationens evne til at fungere. Forståelsen af, at ledere er hinandens forudsætninger, eksisterer ikke, og mange oplever endda hinanden som modsætninger og konkurrenter. Toplederkulturen (politikerne) har ansvaret for at forvalte de økonomiske rammer og sørge for, at resultater og mål nås. Systemlederkulturen (forvaltningen) sørger for, at informations-, sags- og rapporteringssystemer fungerer og binder på den måde organisationen sammen. Driftslederkulturen (institutionslederne) har med den primære drift at gøre. Selvforståelsen er her, at det er os, der producerer, derfor må det være os, alle i organisationen skal skabe de bedste produktionsbetingelser for. Et projekt som implementering af miljøarbejde bliver let en kamp, hvor de forskellige lederkulturer kæmper for at få deres perspektiv tilgodeset. Derfor er det en hovedopgave for ledere at udvikle evnen til at have dialog på tværs af ledelseskulturerne (Dall 2003, s. 84ff). Opdelingen i de tre ledelseskulturer kan i nogle organisationer være udvisket, men da informanterne i bachelorprojektets undersøgelser ikke giver indtryk af at kunne sætte sig ud over deres eget lederniveau ved ikke umiddelbart at udvise forståelse for kommunens budgetter, vurderes denne opdeling at forefindes. Kommunens spareplan kan være et udtryk for en forståelse af institutionernes perspektiv og behov for et økonomisk incitament, men det kan også blot være et udtryk for egne interesser om at få besparelserne gennemført. Informanternes manglende evne til at forstå kommunens perspektiv kan dog også være et udtryk for, at de reelt mangler økonomiske ressourcer. Andre måder, hvorpå kommunen kan anvende økonomiske gevinster som motiverende faktorer, fremgår af evalueringsrapporten fra Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen. Her er tre kommuners løsninger på, hvordan det økonomiske incitament kan anvendes. I Fredensborg-Humlebæk Kommune er det besluttet, at besparelser opnået gennem omlægning af ressourceforbruget skal komme den institution til gode, som gennemfører besparelsen. Ordningen er, at 25% af opnået nettobesparelse overføres til fri anvendelse inden for institutionens eget budget det efterfølgende år. I Ballerup Kommune har man en central pulje til investeringer i energibesparelser. Puljen er på ca. 5 mio. kr. om året [1996]. De institutioner, der deltager i miljøstyringsprogrammet kan søge penge herfra til energibesparende foranstaltninger. De besparelser, institutionerne opnår som følge af bevilling fra denne pulje, deles ligeligt mellem institutionen og den centrale pulje. Dvs., at institutionens økonomiske gevinst er 50% af de opnåede besparelser. Investerer institutionen selv i energibesparende foranstaltninger, beholder de selv besparelsen. I Ikast Kommune tilfalder 40% af besparelserne institutionen 32
selv (Anderson 1997, s. 20f). Det fremgår ikke af evalueringsrapporten, hvordan løsningsmodellerne har fungeret i praksis, ej heller hvad institutionerne syntes om dem, hvilket kan skyldes afsendernes interesser. Oplysningerne i evalueringsrapporten stammer fra interviews med ledere og planlæggere i elleve kommuner. Hvis økonomiske gevinster, der tilfalder institutionen, skal være motiverende, skal gevinsten opleves værdifuld af den enkelte medarbejder, hvilket formodentlig vil afhænge af, hvad gevinsten anvendes til i institutionen. Et andet ydre incitament, som kan fremme miljøarbejde, er præstationsmotivet eller konkurrencemotivet, der forudsætter en konkurrencesituation. Frederiksberg Kommune har lagt op til, at tal fra skabelonerne for grønne regnskaber skal lægges ud på internettet, dels for at institutionerne kan se deres adfærds indvirken på egne forbrugstal, dels for at de kan sammenligne sig med øvrige institutioner. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt sammenligningen kan udgøre en konkurrencesituation, idet institutionerne ikke konkurrerer indbyrdes om børnene. Pladsmanglen bevirker, at børnene kommer uanset, om institutionen har en god miljøprofil eller ej. For at miljøarbejde som konkurrenceparameter bliver noget, institutionerne vil stræbe efter, skal efterspørgslen efter pladser være mindre end udbuddet, hvilket der ikke er udsigt til. Sammenligningsmuligheden giver således ikke anledning til konkurrence, hvis målgruppen ikke ser det at være bedst på miljøområdet som en ære eller noget at stræbe efter. Det tyder det ikke på, da daginstitutionerne allerede nu har mulighed for at profilere sig inden for miljø gennem deres virksomhedsplaner, der ligger på kommunens hjemmeside, hvilket de fleste ikke har benyttet sig af. Det fremgik af kapitel 4, at medarbejderne skal opleve balance mellem deres bidrag og de belønninger, de får i organisationen. Føler medarbejderne, at miljøarbejde vil kræve bidrag af dem, som ikke belønnes, vil de ikke være motiverede. Bidrags-belønningsmodellen angiver, at belønning i form af løn kan udgøre den motiverende faktor. En løsning herpå fremgår af pilotgruppe-undersøgelsen, hvor en informant nævnte, at en af de ting, de selv har gjort, der har fremmet miljøarbejdet, er at give en miljøansvarlig medarbejder funktionsløn efter ny lønordningen. En ide, der er værd at videreformidle, og som også er blevet nævnt på daginstitutionsledermødet. Det kan dog diskuteres, om det ligger i daginstitutionernes virksomhedskultur at fremhæve og belønne den enkelte. Der er f.eks. en virksomhed, der har erfaring med, 33
at gevinsten ikke behøver være personlig økonomisk, at en sandwich, øl/vand og en fælles snak kan være fyldestgørende (Nielsen & Pedersen 1999, s. 18, 32). En barriere, som en informant peger på, er, at det bliver svært at motivere og overbevise medarbejderne om, at miljøarbejde hører med i deres jobbeskrivelse. Det er en stor barriere, da effektiv gennemførsel af forandringer som hovedregel kræver medarbejderinddragelse. Jo større og mere betydningsfuld forandringen er for medarbejderne, jo mere hensigtsmæssigt og nødvendigt er det med medarbejderinddragelse (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 243). Miljøarbejde er en forandring, der vil påvirke den enkeltes hverdag, hvorfor forandringen vurderes at blive oplevet som betydningsfuld. Om medarbejderinddragelse altid er vejen frem, kan dog diskuteres. Nogle gange er det måske mere hensigtsmæssigt fra ledelsen side at vise, at en forandring kan fungere, at miljøarbejde kan lade sig gøre, og på den måde opnå motivation. Det vurderes imidlertid, at kulturen i daginstitutionerne fordrer medarbejderinddragelse, hvorfor dette bør anvendes. En måde at fremme inddragelse gennem oplevelse af vedkommenhed og motivation er at tage udgangspunkt i konkret oplevede problemer i institutionen, som medarbejderne selv formulerer. Dette vil styrke motivationen, da den enkelte medarbejder kommer til at eje problemerne og dermed bliver medansvarlig (Christensen & Molin 1994, s. 19f). Samtidig kan en eventuel frygt for det ukendte mindskes, når medarbejderne informeres og inddrages i planlægningen. Det lægger op til en demokratiske forandringsmetode, som indebærer at give information til alle berørte, at inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af forandringen, at indgå en aftale om et trinvist ændringsprogram samt at igangsætte fælles handlinger mod den ønskede ændring (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 241). Et forhold, skabelonen giver mulighed for, hvis lederne lader medarbejderne deltage i udfyldelsen af mål- og handlingsplaner. Kommunen bør formidle til daginstitutionerne, hvordan medarbejderinddragelse bedst kan sikres. Til det formål kan man anvende en erfaringshåndbog fra Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet, som omhandler medarbejderdeltagelse i miljøarbejde (Forman & Jørgensen 2000). Det fremgår ikke af håndbogen, hvor mange virksomheder, erfaringerne er bygget på, og da der er tale om produktionsvirksomheder, bør man ved brug af håndbogen være opmærksom på kulturforskelle mellem private virksomheder og daginstitutioner. Hovedbudskabet i håndbogen er, at medarbejderinddragelse kræver en organisatorisk tilpasning på baggrund af forhandlinger om hvem, der skal deltage, og hvordan 34
de sikres tid hertil. Fire forudsætninger for succesfuld medarbejderinddragelse er ifølge håndbogen, at de miljøproblemer, der skal behandles, opleves relevante af medarbejderne, at medarbejderne har kompetence til miljøarbejdet, at de føler sig støttet i deres indsats, samt at de har indflydelse på planlægning og udførelse af arbejdet (Forman & Jørgensen 2000, s. 8). Som tidligere nævnt kan oplevelse af relevans styrkes ved at koble miljø og arbejdsmiljø, kompetencen kan opnås gennem mere viden og tid, oplevelse af støtte kan sikres gennem belønning, herunder funktionstillæg under ny løn-ordningen, og indflydelse kan ske ved medarbejdernes deltagelse i udfyldelse og gennemførsel af handlingsplanerne for de grønne regnskaber. Håndbogen peger desuden på, at det er vigtigt, at medarbejderne har adgang til forbrugsdata for at kunne vurdere effekten af tiltag (Forman & Jørgensen 2000, s. 23), og det kan det omtalte registreringssystem give mulighed for. I forbindelse med medarbejderinddragelse er det vigtigt at være opmærksom på, at miljøarbejde formodentlig ikke kan bygges op omkring medarbejderne alene. En rapport om arbejdsmiljøindsatsen gennem de sidste 25 år, baseret på oplysninger om alle brancher fra Arbejdstilsynet, arbejdsmiljøundersøgelser samt ekspertudtalelser, peger på, at den hidtidige arbejdsmiljøindsats ikke har medført en klar helbredsmæssig effekt. En årsag hertil, der peges på i rapporten, er, at arbejdsmiljø af virksomheden bliver opfattet som et perifert politikfelt. Sikkerhedsorganisationen bliver ofte placeret på et organisatorisk vigespor uden den nødvendige beslutningskompetence (Hasle 2000, s. 5, 11). Man kan frygte, at miljøarbejde også bliver et perifert politikfelt. For at undgå en tilsvarende mislykket implementering af miljøarbejde må medarbejdernes, og eventuelt nedsatte miljøgruppers, beslutningskompetence i institutionerne fremmes. Det kan ske gennem daginstitutionsledernes deltagelse. Dette er en erfaring, som også fremgår af en evalueringsrapport om miljøarbejde fra Miljøstyrelsen 1999, hvor en virksomhed udtaler, at først og fremmest skyldes opfyldelsen af målet med indførelse af miljøledelsessystemet en meget miljøbevidst ledelse (Nielsen & Pedersen 1999, s. 35). Lederen kan, hvis hun har for mange arbejdsopgaver, vælge at overdrage mange miljøopgaver til en eller flere medarbejdere, men hun bør som sagt deltage. Det er samtidig vigtigt, at alle medarbejdere, og ikke kun de miljøansvarlige, bliver inddraget i miljøarbejdet, f.eks. ved at ideer og valgmuligheder diskuteres på personalemøder. Derved kan den enkelte medarbejder komme til at eje problemerne og føle sig medansvarlig, hvilket som nævnt er vigtigt for motivationen. 35
6. Formidlingsmæssige overvejelser Anvendelse af kapitel 5 s løsningsforslag i praksis forudsætter for en stor dels vedkommende formidling fra Frederiksberg Kommune. De løsningsforslag, der vedrører praktiske forhold og tildeling af økonomiske ressourcer, kan ikke løses via formidling og vil ikke blive behandlet yderligere, da det kræver en indsigt i kommunale forhold, som rækker ud over bachelorprojektets rammer. De øvrige løsningsforslag forudsætter som sagt formidling, hvilket er fokus i nærværende kapitel. 6.1 Formidlingsmæssigt indhold I forbindelse med det indhold, der skal formidles, har informanterne i målgruppeundersøgelsen udtrykt ønske om oplysninger i forhold til sølvpapir, plastikposer, papirsortering, beskæftigelsesmaterialer og rengøringsmidler samt indhold om, hvordan man kommer i gang. Der er således udtrykt behov for konkrete råd og ideer til miljøarbejde. Den dybereliggende forståelse af informanternes perspektiv i kapitel 4 og løsningsforslagene i kapitel 5 indikerer dog, at der er behov for flere indholdselementer i den formidling, der skal finde sted mellem kommunen og daginstitutionerne. De indholdselementer, der er tale om, er for subkulturens vedkommende konkurrerende myter, storytelling, strakstiltag og institutionel viden. Endvidere er det indhold, der tager højde for de frustrationer, der fremkommer på grund af vidensbarrieren og hverdagsbevidstheden, dvs. indhold som strakstiltag, viden "på et sølvfad" og erfaringsudveksling. Manglende meningsfuldhed fordrer indhold, der tager højde for konteksten og fokuserer på den del af relevansopfattelsen, der vedrører den medarbejderpersonlige synsvinkel, herunder inddragelse af arbejdsmiljø. Oplevelse af mening afhænger også af forforståelse og nytteoplevelse, og de kan konfronteres med henholdsvis viden og strakstiltag som indhold. Kommunen bør desuden formidle, at motivation kan fremmes ved udsigt til økonomisk gevinst eller belønning, ligesom medarbejderinddragelse via demokratisk forandringsmetode kan motivere. Derudover viser erfaringer fra andre, der har arbejdet med miljø, at der bør tages højde for nedenstående forhold ved indholdsudvælgelsen. F.eks. kan man udnytte, at Albertslund Kommune måske kan fungere som et positivt forbillede i forbindelse med miljøarbejde. In- 36
formanter fra pilotgruppe-undersøgelsen nævnte netop Albertslund som foregangseksempel. Albertslund regnes for en af de kommuner i landet, som gør mest ud af at påvirke borgernes adfærd i en miljømæssig mere bæredygtig retning (Hansen 2002, s. 7), hvorfor formidling af erfaringer fra Albertslund kan virke fremmende for miljøarbejde i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner. Som den ene informant også pointerede, behøver man ikke opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet. En pointe, som også fremgår af evalueringsrapporten fra Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen, der anbefaler at bruge andre institutioners, virksomheders eller kommuners erfaringer (Anderson 1997, s. 31). Rollen som forbillede for Frederiksberg Kommunes daginstitutioner kan ligeledes varetages af institutionerne fra pilotprojektet. I forbindelse med egen dataindsamling blev det som tidligere nævnt erfaret, at målgruppen havde ladt sig påvirke af udtalelser fra en pilotprojektinstitution på daginstitutionsledermødet, hvilket taler for deres rolle som foregangseksempel. Ved indholdsudvælgelsen bør man endvidere være opmærksom på en erfaring, Hansen har gjort i forbindelse med en interviewundersøgelse om børnefamiliers miljøarbejde. Hansens erfaring er, at miljøproblemer opleves som abstrakte og diffuse, hvilket medfører usikkerhed over, hvordan man skal opfatte og forholde sig til dem. Det er det nære her og nu, f.eks. phatalater i børnelegetøj og det, man spiser, der opfattes relevant (Hansen 2002, s. 93). Det nære og relevante bør derfor være udgangspunkt for indholdsudvælgelsen. Endvidere er det nogle virksomheders erfaring, at hvis man udvælger for mange fokuspunkter i miljøarbejdet, risikerer man, at det bliver for uoverskueligt, og at det enkelte punkt får for lidt opmærksomhed (Nielsen & Pedersen 1999, s. 6). Indholdet bør derfor ikke have for mange fokuspunkter på én gang, ligesom det skal formidles, at institutionerne bør fokusere på få punkter ad gangen. Fagpersoner ansat til at formidle miljøforhold er ofte akademisk uddannede. De vil være tilbøjelige til primært at formidle teknisk og faglig viden med korrekt og præcis information uden at indtænke modtagersiden i formidlingsprocessen (Hansen 2002, s. 69). Ved formidlingen bør man være opmærksom på, at man ikke får målgruppen til at ændre adfærd ved at informere eksakt miljøviden, men ved at forstå de grundlæggende og ofte irrationelle mekanismer, som styrer den enkelte i hverdagen (Hansen 2002, s. 129). Der er her tale om mekanismer som organisatoriske myter, forforståelse, hverdagsbevidsthed og meningsopfattelse. 37
Formidlingen skal bygge bro mellem den eksakte miljøviden og målgruppens daglige erfaringer, da det er af stor betydning for videnstilegnelsen, om den støttes eller modsiges af modtagerens erfaringsskemaer (Jensen 2001, s. 45). Indholdet skal endvidere ikke kun indeholde aspekter om, hvad medarbejderne skal gøre, men også hvordan, dvs. den skal være handlingsanvisende. Enhver formidling bevæger sig desuden på en skala mellem tvang og frivillighed, hvor tilegnelsen her bygger på frivillighed, dvs., det er op til modtageren, om vedkommende vil benytte sig af formidlingen eller ej (Jensen 2001, s. 59). For at fange opmærksomheden bør der i starten af det formidlede tages højde for barrierer, der kan mindske relevansopfattelsen. 6.2 Formidlingskanal Formidlingen af kapitel 5's løsningsforslag kan foregå skriftligt eller mundtligt. Skriftlig formidling kan bl.a. ske gennem medier som pjecer, håndbøger, nyhedsbreve eller en hjemmeside. Med hensyn til skriftlig formidling har målgruppen udtrykt ønske om at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform frem for via en hjemmeside. De grunde, der gives herfor, er, at personale og forældre også skal have adgang til materialet, og at informanterne ikke er fortrolige med computeren. En erfaring, en virksomhed, der har arbejdet med miljøledelse, ligeledes har gjort, idet de oplevede, at nogle medarbejdere kunne blive afskåret pga. manglende adgang til computere, ligesom ikke alle medarbejdere er fortrolige med edb (Nielsen & Pedersen 1999, s. 42). I henhold til kommunens ideal om at al kommunikation skal foregå via mail, kunne man benytte denne kanal til fremsendelse af skriftligt materiale. På baggrund af bachelorprojektets erfaring med, at informanterne ikke læste informationsbrevene udsendt pr. mail, og at det kun er lederne, der har computer, vurderes det imidlertid, at elektronisk forsendelse ikke er brugbart. Hvorvidt oplysninger skal formidles via pjecer, håndbøger eller nyhedsbreve afhænger af mange faktorer. Bl.a. kan modtagerens holdning til mediet forårsage tab eller afvisning af information. Benytter man f.eks. et internt nyhedsblad, som modtagerne normalt finder uinteressant, skal man ikke regne med effektiv modtagelse (Heltbech & Jacobsen 2002, s. 73ff). En informant fra pilotgruppe-undersøgelsen oplyste, at hun ikke læser det kommunale nyhedsblad Notabene, hvorfor formidling om miljøarbejde heri ikke er optimalt. Det er således vig- 38
tigt, at formidling om miljøarbejde ikke sker i en kontekst, der kan forstyrre modtagelsen, hvorfor der kan argumenteres for, at miljøformidlingen bør have dets eget medie. En informant pegede på, at der ikke må være for meget læsestof, hvorfor et tykt katalog ikke vurderes egnet. Nyhedsbreve eller pjecer bør derfor foretrækkes. Dette understøttes af en informant i pilotgruppe-undersøgelsen, som nævnte, at pjecerne ikke må blive for omfangsrige, så der vil gå tid fra børnene, når de skal læses. En fordel ved nyhedsbreve og pjecer er, at de kan stiles til forskellige målgrupper med henblik på at opnå inddragelse. Desuden giver en løbende formidling som pjecer og nyhedsbreve mulighed for at tage aktuelle miljøproblemer op, som viser sig undervejs i implementeringsprocessen. Nogle virksomheder, der har arbejdet med miljø, har erfaret, at det er svært at nytænke og blive ved med at have noget på dagsordenen (Nielsen & Pedersen 1999, s. 6), hvilket ligeledes taler for anvendelsen af løbende nyhedsbreve eller pjecer. Disse pjecer/nyhedsbreve kan udarbejdes af kommunens Agenda 21-medarbejdere, eller alternativt rekvireres hos Cogita. Cogita er en konsulentvirksomhed, der fungerer på non-profit vilkår. Deres arbejdsområder er bl.a. miljøkommunikation, miljøkompetence og lokal Agenda 21. Deres ydelser til daginstitutioner omfatter kurser, temamøder, telefonhotline, nyhedsbrev og idekatalog med handlingsanvisninger, som fås ved medlemskab (Cogita 2003). Den primære fordel ved, at kommunen står for udarbejdelsen af indholdet, er, at det i højere grad vil omhandle interne erfaringer og eksempler fra Frederiksberg. Herved er der mulighed for oplevelse af nærvær og identifikation, hvilket kan fremme miljøarbejdet. Fordelen ved Cogita er, at de har en større berøringsflade og dermed mulighed for at formidle erfaringer fra flere institutioner. Desuden har Cogita medarbejdere, der udelukkende tager sig af formidling og miljøarbejde i forhold til daginstitutioner, hvorfor de har mere erfaring og tid at trække på. Mundtlig formidling kan foregå på temamøder, kurser og i netværksgrupper. Tre informanter i målgruppe-undersøgelsen var positive over for temamøder som formidlingsform i forbindelse med miljø. Dog gjorde informanter pilotgruppe-undersøgelsen opmærksom på, at møder ikke må tage for lang tid og kun må foregå en gang imellem. Informanter i såvel målgruppe- som pilotgruppe-undersøgelsen pegede på, at medarbejderne, evt. de miljøansvarlige, skal deltage i temamøderne for at føle sig medindraget. Flere informanter i målgruppe-undersøgelsen pegede endvidere på kursus som formidlingsform. At temamøder/kurser vil være en god formidlingskanal for miljøarbejde, har bearbejdningen af 39
data fra bachelorprojektets undersøgelser bekræftet i forbindelse med vidensbarrieren, der kan reduceres med bl.a. efteruddannelse. Til møderne kan man eventuelt invitere eksterne fagpersoner, hvilket kan virke motiverende. En informant i målgruppe-undersøgelsen og en i pilotgruppe-undersøgelsen nævnte desuden netværksgrupper som formidlingskanal institutionerne imellem. Som informanterne selv pegede på, må møder ikke tage for meget tid, hvorfor erfaringsudveksling i netværksgrupper kan foregå i forlængelse af temamøder, hvor man allerede er samlet. At netværksgrupper bør indgå som en kanal kan understøttes af Kurt Lewins forsøg om vaneændring, som har antydet, at der i grupper er mulighed for både at påvirke og at blive influeret af andre. Desuden viste hans forsøg, at diskussion i grupper gør, at man bliver mere parat til forandring, da man kan få gennemarbejdet egne holdninger. Endvidere tyder det på, at fælles beslutningstagen i grupper giver større sandsynlighed for, at deltagerne vedholder forandringen, fordi den enkelte føler en forpligtigelse over for gruppen og et samhørsforhold med de andre i gruppen (Lewin 1958 s. 202ff). Derudover formodes daginstitutionerne på baggrund af deres kultur at være vant til mundtlig formidling og netværksgrupper, hvorfor en udelukkende skriftlig formidling ikke vil være optimal. Den mundtlige erfaringsudveksling kan støttes ved, at kommunen skriftligt formidler erfaringer fra institutionerne gennem pjecer eller nyhedsbreve. I den forbindelse har en række kommuner erfaret, at der skal være en koordinator - en fast medarbejder til at koordinere institutionernes arbejde og være bindeled til andre institutioner. Medarbejderne vil gerne deltage, men der skal være en, der kommer og hiver i dem. Det er en styrke, hvis tovholderen kommer udefra, da man så føler sig mere forpligtet (Anderson 1997, s. 23). Opgaven som tovholder kan i Frederiksberg Kommune varetages af en Agenda 21-medarbejder. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt kommunens medarbejdere kan have rollen som ekstern tovholder, hvis de associeres negativt af institutionsmedarbejderne pga. den føromtalte myte. Mundtlig formidling kan også foregå ved, at institutionerne får besøg af nogle eksterne miljømedarbejdere, hvilket en informant i målgruppe-undersøgelsen udtrykte interesse for. Denne formidlingskanal vil være en god løsning, idet medarbejderne kan komme i direkte dialog med miljømedarbejderen og få miljøarbejdet relateret til den konkrete kontekst. Kapitel 5.4 har netop vist, at det er en fordel at tage fat i konkrete problemer i selve institutionen for at opnå motivation. Eksterne miljøarbejdere, der tager ud på institutionerne og hjælper med at 40
sætte tiltag i gang, kan med fordel anvendes i tilfælde, hvor daginstitutionerne ikke er i stand til omsætte en bestemt skriftlig viden. Det er ikke kun et spørgsmål om, at folk mangler viden, men også at der skal være mulighed for handling (Hansen 2002, s. 100), idet konkret erfaringsdannelse i nogle tilfælde kan være den bedste måde at tilegne sig ny viden på. F.eks. har en informant i pilotgruppe-undersøgelsen udtrykt behov for hjælp til økologisk køkkenomlægning. Det er dog en forholdsvis omkostningsfuld formidlingskanal, idet der skal afsættes ressourcer til jævnligt at sende medarbejdere ud til hver enkelt institution. Kanalen kan evt. udelukkende anvendes i tilfælde, hvor institutionerne er kørt fast. Det vurderes, at skriftlige medier vil være bedst til at formidle simple budskaber såsom strakstiltag, mens mere komplicerede miljøemner vil være bedst at formidle via en mundtlig kanal. De komplicerede emner kan være svære at forstå og kan udløse større modstand end strakstiltagene, hvorfor en direkte dialog med målgruppen vurderes at være bedst. Man bør således anvende både mundtlig og skriftlig formidling. Derudover bør man undgå, at alle strakstiltag gennemføres med det samme og istedet kombinere dem med større projekter. En erfaring, en virksomhed, der har arbejdet miljø, har gjort. Deres erfaring er, at gennemførelse af udelukkende store og langvarige projekter medfører, at miljøarbejdet bliver usynligt for medarbejderne (Nielsen & Pedersen 1999, s. 12f). Der skal dog startes med strakstiltag, så der tages højde for barrierer knyttet til relevansopfattelse, myte, nytteoplevelse osv. Desuden bør kommunen være opmærksom på, at institutionernes medarbejdere har forskellige læringsstile ved f.eks. at anvende billeder i det skriftlige materiale samt dialog, rekvisitter og AV-midler på temamøderne. Ovenstående formidlingsmæssige overvejelser samt kapitel 5 indikerer, at der er behov for en stor indsats fra kommunens side for at give daginstitutionerne den optimale støtte. Om vigtigheden af kommunens indsats har miljøudvalgsformanden fra Albertslund Kommune meget sigende udtalt: "Der, hvor det virker og det lykkes hver gang, er når kommunen lægger sig i selen. Det er os, der er dynamo i dette her. Det er helt afgørende, at kommunen går ind med den pondus, gennemslagskraft og troværdighed man har, ellers løfter det ikke noget" (Hansen 2002, s. 97). Betydningen af kommunens indsats understreges af Hansens erfaring om, at den enkelte person oplever, at det er svært at tilegne sig nye handlinger i dagligdagen, særligt fordi myndighederne ikke tilskynder til det (Hansen 2002, s. 97). Der er således behov for lø- 41
bende formidling og opfølgning fra kommunens side. Kommunen bør desuden indimellem evaluere deres indsats og undersøge daginstitutionernes aktuelle behov. 6.3 Handlingsplan Ovenstående formidlingsmæssige overvejelser over initiativer, som Frederiksberg Kommune kan iværksætte, anskueliggøres i nedenstående handlingsplan. Handlingsplanen er en vejledende oversigt til kommunen over, hvordan løsningsforslagene kan anvendes i praksis. Kommunen bør dog være opmærksom på, at implementering af miljøarbejde er en proces, hvorfor handlingsplanen ikke kan anvendes som tjekliste men som en oversigt over hæmmende og fremmende faktorer, der bør tages højde for i formidlingen. Da implementeringen er en proces, skal handlingsplanen ikke nødvendigvis følges kronologisk. Ved udsendelse af skabelon for grønne regnskaber Nyhedsbrev/pjece Temamøder/kurser Følgebrev til lederen, hvor hun opfordres til at drøfte organisering af medarbejderinddragelse på et personalemøde. Endvidere formidling af gode råd i forbindelse med medarbejderinddragelse til både lederen og medarbejderne. Anvend storytelling, strakstiltag og råd om inddragelse af arbejdsmiljø i forsøget på at reducere barrierer og fremme relevansopfattelsen. Pjecen/nyhedsbrevet stiles til medarbejderne. Inviter institutionernes miljørepræsentanter. Udvælg et miljøtema, som er kompliceret, f.eks. kompostering eller miljøpædagogik. Opfordr til og arranger dannelse af netværksgrupper. Giv mulighed for erfaringsudveksling og læg op til gruppediskusioner om te- 42
Nyhedsbrev/pjece Temamøde/kursus Nyhedsbrev/pjece Temamøde Nyhedsbrev Evt. besøg på institutioner Evaluering og opfølgning Nyhedsbrev Temamøde maet. Tag højde for forskellige læringsstile ved f.eks. at medbringe rekvisitter. Formidl et-tre strakstiltag og eksempler på miljøarbejde som led i erfaringsudveksling. Udvælg et tema og lad evt. en person fra én af pilotprojektinstitutionerne lave et oplæg om deres erfaringer med temaet. Afslut med gruppediskussioner. Følg evt. op på institutionernes oplevelser i forbindelse med medarbejderinddragelse. Formidl et-tre strakstiltag og eksempler på miljøarbejde som led i erfaringsudveksling. Saml op på forrige tema. Ha' udvalgt et nyt tema og læg op til gruppediskussion. Inddrag nødvendige fagpersoner. Formidl et-tre strakstiltag og eksempler på miljøarbejde som led i erfaringsudveksling. Institutioner, der ønsker hjælp til et miljøproblem, kan besøges, så miljøarbejdet ikke går i stå. Indkald evt. eksperter. Foretag en evaluering af nyhedsbrevene og temamødernes kvalitet på et temamøde. Afdæk, om der er nye behov og barrierer, og indarbejd disse i den efterfølgende indsats. Anvend evt. spørgeskema til institutionernes medarbejdere, så de også høres. Processen gentages med evalueringen in mente. 43
Konklusion Bachelorprojektet har søgt at finde svar på, hvad der skal til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde. Implementeringen ønskes opnået ved frivillig handling. Da handlinger vurderes som intentionelle og styret af den enkeltes perspektiv, er der foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse blandt Frederiksberg Kommunes daginstitutioner for at afdække deres perspektiv. Gennem inddragelse af empiri og teori er der søgt en dybereliggende forståelse af hæmmende og fremmende faktorer for implementering af miljøarbejde i daginstitutioner. Den dybereliggende forståelse har indikeret en lang række hæmmende og fremmende faktorer. For at få institutionerne til at implementere miljøarbejde må hæmmende faktorer reduceres og fremmende faktorer forstærkes. De fremkomne faktorer kunne inddeles i kategorierne rammer, viden, mening og motivation. Den første kategori vedrører de rammer, institutionerne er underlagt. Svarer institutionernes ressourcer ikke til de opgaver, de skal varetage, bliver tid og økonomi en barriere. Kommunen må derfor kalkulere med ekstra økonomiske ressourcer til miljøarbejdet. Tids- og økonomibarrieren kan dog også være en undskyldning for manglende implementering pga. en organisatorisk myte blandt institutionernes medarbejdere. I disse tilfælde skal barrieren konfronteres med storytelling og strakstiltag, som viser, at miljøarbejde kan implementeres med få økonomiske ressourcer. Den kritiske holdning til miljøarbejde kan desuden mindskes ved øget institutionel viden hos medarbejderne. En anden hæmmende faktor, der vedrører rammerne, er uklare forhold omkring affald og indkøb, hvorfor det er nødvendigt med klare affalds- og indkøbsordninger. Skabelonen for grønne regnskaber, som institutionerne skal udfylde, vurderes overvejende at være en fremmende faktor for miljøarbejdet. Andre hæmmende og fremmende faktorer vedrører viden. Informanternes frustration over manglende tid og evne til at sætte sig ind i miljøarbejde har betydet, at miljøarbejde opleves som endnu et uoverskueligt fokuspunkt pga. manglende viden. Miljøarbejde skal derfor være let at gå til ved at få viden, ideer og strakstiltag serveret på et sølvfad. Desuden må medarbejderne i daginstitutionerne tilbydes efteruddannelse og mulighed for erfaringsudveksling. De hæmmende og fremmende faktorer vedrører også medarbejdernes oplevelse af mening. Miljøarbejde opleves ikke som meningsfuldt, hvis medarbejderne forbinder det med ubehag i 44
form af en større arbejdsbyrde. Man skal derfor tage højde for den kontekst, meningskonstruktionen foregår i, ved f.eks. at fremhæve, at miljøarbejde ikke behøver medføre en nævneværdig øget arbejdsbyrde. At oplevelse af mening er afgørende for implementering af miljøarbejde, skyldes også, at relevansopfattelse afgør, om medarbejderne oplever miljøarbejde som et betydningsfuldt fokuspunkt. Der er i den forbindelse indikation for, at miljøarbejde opfattes relevant ud fra en pædagogisk synsvinkel, men ikke ud fra en medarbejder-personlig synsvinkel pga. barrierer, som vedrører rammer, viden og motivation. For at opnå samlet relevans må også den medarbejder-personlige relevans tilgodeses. Dette kan blandt andet ske ved inddragelse af arbejdsmiljø i miljøarbejdet. Manglende relevansopfattelse kan desuden skyldes en forforståelse hos medarbejderne om, at de allerede er grønne, og i så fald vil implementering af miljøarbejde forudsætte viden og information, som kan rokke ved forforståelsen. Skyldes udtalelsen derimod et forsvar mod at skulle beskæftige sig med miljø, fordi medarbejderne oplever det som uoverskueligt, er løsningen støtte og oplysning om strakstiltag. Endelig bevirker behovet for meningsoplevelse, at medarbejderne skal kunne se, at miljøarbejdet nytter. Hertil kan strakstiltag og registreringssystemer være en løsning. Implementering af miljøarbejde vedrører desuden motivation. Udsigt til en økonomisk gevinst kan være motiverende og kan opnås ved, at besparelser på baggrund af miljøtiltag tilfalder institutionerne selv, hvilket Frederiksberg Kommune har fremsat et løsningforslag til. Motivation kan endvidere øges gennem belønning af den enkelte medarbejder. En anden motiverende faktor kan være konkurrencesituationer, hvilket dog ikke vurderes at virke fremmende for miljøarbejdet i daginstitutioner. Medarbejderinddragelse vurderes at være essentiel for motivationen og kan tilstræbes via en demokratisk forandringsmetode samt via støtte og medarbejdernes kompetence og relevansopfattelse. Miljøarbejdet kan dog ikke baseres på medarbejderne alene; lederen må deltage. For at opnå implementering af miljøarbejde må Frederiksberg Kommune formidle konkrete miljøråd og indhold, der tager højde for de hæmmende og fremmende faktorer. Desuden kan kommunen ved indholdsudvælgelsen udnytte, at pilotprojektinstitutionerne, andre kommuner og især Albertslund Kommune kan fungere som positive forbilleder. For at undgå, at institutionsmedarbejderne oplever miljøarbejdet abstrakt og diffust, bør indholdet omhandle det nære og relevante og ikke have for mange fokuspunkter. Kommunen bør endvidere ikke udeluk- 45
kende formidle eksakt miljøviden, men også være handlingsanvisende og tage udgangspunkt i målgruppens perspektiv. Da medarbejdernes tilegnelse af formidlingen bygger på frivillighed, skal deres opmærksomhed fanges ved at konfrontere barrierer, der hæmmer relevansopfattelsen. Formidlingen bør ske gennem løbende nyhedsbreve eller pjecer, så medarbejderne har adgang til informationen, kan overkomme læsningen og får inspiration. Formidlingen bør desuden ske gennem temamøder/kurser, netværksgrupper, institutionsbesøg og erfaringsudveksling for at opnå medarbejderinddragelse, gruppefordele og støtte fra en koordinator. De skriftlige medier bør anvendes til at formidle simple budskaber og de mundtlige til mere komplicerede miljøemner, som kræver dialog. Kommunen kan anvende en handlingsplan for at få inkluderet alle formidlingsmæssige forhold, der vedrører hæmmende og fremmende faktorer. For at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde må kommunen således iværksætte en bred vifte af formidlingsmæssige, økonomiske og praktiske initiativer, hvor daginstitutionernes perspektiver er i fokus. 46
Referenceliste Andersen, I.: Den skinbarlige virkelighed om valg af samfundsvidenskabelige metoder, Frederiksberg, Samfundslitteratur, 1999 Andersen, K.: Hvordan træder man i karakter som leder? I: Dall. M. O. & Digmann, A. (red.): Offentlig ledelse i udvikling, København, Børsens Forlag, kap. 9, s. 159-174, 2003 Anderson, M. et al (red.): Miljøstyring i kommunale forvaltninger og institutioner erfaringer fra 11 kommuner, Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen, København, Forlaget Kommuneinformation, 1997 Bakka, F. J. & Fivelsdal, E.: Organisationsteori struktur, kultur, processer, Viborg, Handelshøjskolens Forlag, 3. udgave, 1998 Bandura, A.: Social Foundations of thought and action a Social Cognitive Theory, Englewood Cliffs, Prentice-Hall, 1986 Bech, T.: Institutionen er mere end summen af pædagoger organisation og individ, leder og medarbejdere, kommunikation og samarbejde, kultur og struktur i dag- og døgninstitutioner, København, Gyldendal, 2002 Bondesen, E. & Kjærgård, B.: Bæredygtighedsidealet og nyere reguleringsstrategier på miljøområdet. I: Holm, J. et al (red.): Miljøregulering tværfaglige studier, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, kap. 15, 1997 Brundtland-kommissionen: Vor fælles fremtid, København, FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke, 1988 Christensen, S. & Molin, J.: Organisationskulturer Kultur og myter, Deltagerstyring, Ledelse og omstilling, Viden og erfaring, Design, København, Akademisk Forlag, 1994 Cogita, www.cogita.dk/netvaerk.asp og www.cogita.dk/profilbut.asp, 24.11.2003 47
Collin, F.: Organisationskultur og forandring, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1987 Dall, M. O.: Skal ledere tale sammen - og kan de? I: Dall. M. O. & Digmann, A. (red.): Offentlig ledelse i udvikling, København, Børsens Forlag, kap. 4, s. 69-91, 2003 Forman, M. & Jørgensen, M. S.: Håndbog om medarbejderdeltagelse i miljøarbejde En organisatorisk udfordring, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet, 2000, http://www.teknologisk.dk/erhverv/1646,1?hilite=medarbejderdeltagelse%20miljøarbejde, 04.11.2003 Frederiksberg Kommune: Miljøafdelingens virksomhedsplan 2003, Frederiksberg 2003 Gundelach, P. & Sandager, H.: Organisationskultur og ledelse i det offentlige, København, Teknisk Forlag, 2. udgave, 1994 Hansen, K. B.: Miljøproblematikken i et identitets- og læringsperspektiv. Ph.d.-afhandling, Hørsholm, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, 2002 Hasle, P. et al: Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år succes eller fiasko, København, Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2000 Heltbech, H. & Jacobsen, J.: Ledelse og samarbejde, København, Gyldendal, 2002 Henriksen, L. B.: Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitativ metoder i samfundsvidenskaberne, Ålborg, Aalborg Universitetsforlag, 2003 Illeris, K.: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 1999 48
Jensen, J. B.: Den sproglige dåseåbner om at formidle faglig viden forståeligt, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 2001 Jensen, T. E.: En undersøgelse af dialog som metode til at dæmpe individers frustrationer i forbindelse med organisatoriske forandringstiltag, København, speciale fra Danmarks Pædagogiske Universitet, 2003 Jones, R.I. et al: Psykologiske barrierer for implementering af miljøledelsessystemer - Anvendelse af den sociale dilemmateori på virksomhedsniveau, I: Madsen, H. & Ulhøi, J. P. (red.): MiljøLedelse tanker, erfaringer og visioner, København, Børsens Forlag, kap. 17, s. 297-311, 1996 Kvale, S.: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, København, Hans Reitzels Forlag, 2002 Kvistgaard, M. et.al (red.): Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder, Miljønyt nr. 62, 2001, København, Miljøstyrelsen, 2001 Launsø, L. & Rieper, O.: Forskning om og med mennesker, Hvidovre, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 4. udgave, 2000 Lewin, K.: Group decision and social change, I: Maccoby, E. E. et al (red.): Readings in Social Psychology, New York, Holt, Rinehart and Winston, 3. udgave, s. 197-211, 1958 Madsen, K. B.: Motivation og personlighed, København, Nordisk Forlag, 1986 Nielsen, B. B. & Pedersen, C.: Kom godt videre virksomheders erfaringer med miljøledelse, København, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 1999 Nymark, S. R.: Storytelling fortællingers funktion i organisationer, I: Hegedahl, P. et al (red.): Ledelse i Dag, nr. 51, s. 519-529, december 2002, København, Ledernes Hovedorganisation, 2002 49
Strøier, V.: Fra skakspil til Red Alert - offentlig ledelse i dilemmaernes tid, I: Dall. M. O. & Digmann, A. (red.): Offentlig ledelse i udvikling, København, Børsens Forlag, kap. 6, s. 113-124, 2003 Sørensen, S. Y. & Hjelmar, U. (red.): Rapport om evaluering af de grønne regnskaber, København, Miljøstyrelsen, 1999 Thurén, T.: Videnskabsteori for begyndere, København, Rosinante Forlag, 2002 50
Bilagsoversigt Bilag 1: Tom skabelon til grønne regnskaber med vejledning Bilag 2: Kommunens evaluering af deres pilotprojekt og pilotgruppens grønne regnskaber Bilag 3: Brev til informanterne i målgruppe-undersøgelsen Bilag 4: Brev til informanterne i pilotgruppe-undersøgelsen Bilag 5: Interviewguide til målgruppe-undersøgelsen Bilag 6: Interviewguide til pilotgruppe-undersøgelsen Bilag 7: Datamateriale fra målgruppe-undersøgelsen Bilag 8: Datamateriale fra pilotgruppe-undersøgelsen 51