Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 1. INSTITUTIONELLE RAMMER...4 2. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG OG METODE...5 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG...5 2.2 METODE...6 2.2.1 EGEN DATAINDSAMLING...6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF DATA...11 3.1 MÅLGRUPPE-UNDERSØGELSEN...11 3.2 PILOTGRUPPE-UNDERSØGELSEN...13 3.3 VURDERING AF DATAINDSAMLINGEN OG DATA...15 4. HÆMMENDE OG FREMMENDE FAKTORER...17 4.1 RAMMER...17 4.2 VIDEN...19 4.3 MENING...20 4.4 MOTIVATION...22 5. LØSNINGSFORSLAG TIL FREMME AF MILJØARBEJDE...24 5.1 RAMMER...24 5.2 VIDEN...27 5.3 MENING...28 5.4 MOTIVATION...31 6. FORMIDLINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER...36 6.1 FORMIDLINGSMÆSSIGT INDHOLD...36 6.2 FORMIDLINGSKANAL...38 6.3 HANDLINGSPLAN...42 KONKLUSION...44 REFERENCELISTE...47 BILAGSOVERSIGT...51 BILAG 1
Indledning I 1992 vedtog EU, herunder Danmark, Agenda 21-konventionen, en handlingsplan for bæredygtighed. Bæredygtighed beskrives som en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland-kommisionen 1988, s. 51). Agenda 21 forpligter de lokale myndigheder til at arbejde for bæredygtighed, bl.a. ud fra en miljømæssig tilgang (Bondesen & Kjærgård 1997, s. 342ff). Mange amter og kommuner har valgt at arbejde med miljøstyring i egne forvaltninger og institutioner som led i det lokale Agenda 21 arbejde (Anderson 1997, s. 56). I forsøget på at sikre en bæredygtig udvikling arbejder Frederiksberg Kommune på at nedsætte ressourceforbruget og foregå med et godt eksempel. Arbejdet varetages af kommunens miljøafdeling, som har følgende målsætninger: - at medvirke til at mindske miljøbelastningen fra offentlige og private aktiviteter, herunder især den del, der er adfærdsmæssigt betinget - at Frederiksberg Kommunes borgere og virksomheder kender deres adfærds indvirken på miljøet (Frederiksberg Kommune 2003, s. 14). Som led i at mindske den offentlige miljøbelastning har Frederiksberg Kommune gennemført et pilotprojekt, hvor fire daginstitutioner har arbejdet med grønne regnskaber og miljø. Kommunen har nu besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber. I den forbindelse har miljøafdelingen og kulturdirektoratet, som daginstitutionerne hører under, et ønske om, at miljøarbejde bliver implementeret frivilligt i institutionerne, hvilket er bachelorprojektets emne. Bachelorprojektets formål er derfor at forbedre miljøindsatsen i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner ved at komme med forslag til, hvordan miljøarbejde kan implementeres i institutionerne, så de grønne regnskaber suppleres med miljøbevidst handling. Gennem mange år har diverse pjecer og håndbøger opfordret til frivilligt miljøarbejde, også i daginstitutioner. Alligevel er miljøarbejde ikke blevet fuldt implementeret i mange daginstitutioner, så frivillig handling fra institutionernes side har det knebet med. I et forsøg på at undgå, at bachelorprojektets forslag bliver tilføjet rækken af ofte virkningsløse initiativer, vil udgangspunktet for projektets forslag være en undersøgelse af, hvad der får institutionerne til at handle eller ikke handle i forbindelse med miljø. 2
Bachelorprojektet er således et værktøj til at få en dybere indsigt i emnet; en indsigt, som Frederiksberg Kommune kan anvende til at iværksætte målrettede initiativer. På den baggrund bliver projektets problemformulering følgende: Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Ovenstående problemformulering søges besvaret gennem følgende underspørgsmål: - Hvilke barrierer og muligheder ser målgruppens daginstitutioner for miljøarbejde? - Hvilke faktorer har henholdsvis hæmmet og fremmet miljøarbejdet i pilotprojektets daginstitutioner? - Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Afgrænsning og præcisering Med miljøarbejde menes adfærd og handlinger, daglige som enkeltstående, hvori miljøhensyn er indtænkt og implementeret. Det vil sige, at handlinger udføres på en måde, som belaster miljøet mindre. Miljø afgrænses til kun at omfatte det ydre miljø, naturen. Når der i teksten omtales målgruppe, menes der Frederiksberg Kommunes ca. 80 daginstitutioner med undtagelse af de fire pilotprojekt-institutioner. Pilotprojektets daginstitutioner henviser til fire institutioner, som har arbejdet med grønne regnskaber og andet miljøarbejde som led i et pilotprojekt under kommunens miljøafdeling. Daginstitution dækker over vuggestuer, børnehaver og kombinerede institutioner, hvor sidstnævnte er en kombination af vuggestuer og børnehaver. Daginstitution omfatter ikke puljeinstitutioner, specialinstitutioner, dagplejere samt fritidshjem, da de er få i antal og har andre rammer end de øvrige. Når der i bacheloropgaven skrives kommune, refereres der til Frederiksberg Kommunes miljøafdeling og kulturdirektorat. 3
Kommunen har besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber via en standard-skabelon (bilag 1). Skabelonens udformning ligger fast, så bachelorprojektet vil ikke komme med forslag til ændringer, men blot reflektere over, hvorvidt skabelonen er fremmende eller hæmmende for miljøarbejdet. Det er ikke projektets opgave direkte at fremme udfyldelsen af skabelonen for grønne regnskaber. Sigtet er, at de grønne regnskaber bliver suppleret med miljøbevidst handling i daginstitutionerne, hvorfor denne proces er projektets fokus. 1. Institutionelle rammer Frederiksberg Kommunes ønske om implementering af miljøarbejde i alle daginstitutioner udspringer af politiske budgetmålsætninger for 2002. En af budgetmålsætningerne var, at mindst tre daginstitutioners regnskab for 2002 skulle aflægges som grønt regnskab med fokus på forslag til besparelser i 2003 inden for energiforbrug, affaldsmængder, miljørigtige indkøb m.v. På den baggrund gennemførte kulturdirektoratet i samarbejde med miljøafdelingen et pilotprojekt med frivillig deltagelse af fire daginstitutioner. Pilotprojektet forløb fra maj 2002 til medio 2003, og institutionerne var repræsenteret af lederne. Projektets formål var, som det fremgik af budgetmålsætningen, at få udarbejdet grønne regnskaber og opnå forslag til ressourcebesparelser. Institutionerne blev i projektet tilbudt temamøder, bygnings- og affaldsgennemgang samt registreringssystemet Keep Focus til løbende overvågning af el-, vand- og varmeforbrug. Der blev ikke stillet krav til miljøarbejdet i institutionerne, udover kravet om udfyldelse af skabelonen til grønt regnskab. I 2003 indeholdt budgetmålsætningerne ikke krav om udbredelse af grønne regnskaber, men kulturdirektoratet har besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber i februar 2004. Formålet er at give kommunen et fingerpeg om, hvilke behov institutionerne har inden for miljøarbejde. Det er kun udfyldelse af skabelonen, der er et krav, men ønsket er, at miljøarbejde bliver implementeret i institutionerne. Beslutningen, at alle daginstitutioner skal udarbejde grønne regnskaber, er som nævnt foretaget af kulturdirektoratet, dvs. på forvaltningsniveau, hvorfor en eventuel finansiering skal komme herfra. Beslutningen gennemføres i samarbejde med miljøafdelingen, som i denne situation har en rådgivende stabsfunktion på tværs af forvaltningerne, hvorfor de ingen beslutningsmyndighed har. Miljøafdelingen har et Agenda 21-budget på 250.000-300.000 kr., som afdelingen selv administrerer. Miljøafdelin- 4
gen kan således vælge at støtte implementeringen af miljøarbejde i daginstitutionerne med midler herfra. F.eks. valgte miljøafdelingen at finansiere opsætning af Keep Focus i pilotprojektet. De tilbud, pilotinstitutionerne har fået, kan af økonomiske årsager ikke umiddelbart overføres til alle institutioner, hvorfor støtten her må være en anden. Udbredelse af grønne regnskaber til alle daginstitutioner og frivillig implementering af miljøarbejde er et fælles mål for kulturdirektoratet og miljøafdelingen. Formålet er for miljøafdelingen at opnå miljøforbedringer, mens det for kulturdirektoratet også er at opnå økonomiske besparelser, hvorfor interesserne i at støtte institutionernes miljøarbejde kan være forskellige. 2. Videnskabsteoretisk tilgang og metode Følgende er en redegørelse for den videnskabsteoretiske tilgang, som er udgangspunkt for bachelorprojektet. Desuden redegøres for projektets metoder. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Det er som nævnt bachelorprojektets formål at undersøge, hvordan miljøarbejde kan implementeres i daginstitutioner. Da miljøarbejdet skal opnås ved frivillig handling fra institutionernes side, er det væsentligt at forstå, hvilke faktorer, der ifølge målgruppen styrer deres handlinger i forhold til miljøarbejde. En sådan tilgang lægger sig op af hermeneutisk videnskabsteori, idet hermeneutikken søger viden, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Baggrunden er, at handlinger opfattes som intentionelle og styret af den enkeltes subjektivitet (Launsø & Rieper 2000, s. 54). Det er grundlæggende i al hermeneutisk forståelse, at den, der undersøger, selv deltager aktivt i forståelsesprocessen. Objektiv undersøgelse er derfor ikke mulig, idet undersøgerens forforståelse vil indgå i forståelsen. Fremkomst af bachelorprojektets datamateriale samt behandlingen heraf vil uundgåeligt bære præg af undersøgernes forforståelse (Thurén 2002, s. 50ff). 5
2.2 Metode Metodemæssigt tager bachelorprojektet udgangspunkt i en forstående undersøgelse, hvor målgruppens subjektivitet er det væsentlige datamateriale. Formålet er at afdække målgruppens holdninger i en specifik kontekst ved konkret at undersøge, hvilken mening målgruppen tillægger miljøarbejde i daginstitutioner. Det subjektive datamateriale bliver behandlet på et beskrivende niveau, hvor der gives en sammenfatning af målgruppens forståelse af emnet. Efterfølgende inddrages empiri og teori, så der gennem refleksion opnås en forståelse, der rækker ud over målgruppens forståelse. For at opnå et så sammenligneligt grundlag som muligt anvendes empiriske erfaringer fra evalueringsrapporter om miljøarbejde i såvel mindre private virksomheder som i kommunale institutioner, udarbejdet af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og andre. Der vil kun blive anvendt danske evalueringsrapporter, da disse vurderes brugbare og tilstrækkelige. Teorier til at opnå forståelsen vil udspringe af de faktorer, målgruppen og pilotgruppen peger på. Analysen vil således forsøge at afdække bagvedliggende forhold og dermed fange den dybereliggende betydning af målgruppens mening (Launsø & Rieper 2000, s. 22ff). Et eksempel på denne analyseform er, når en psykoanalytiker ved hjælp af psykologiske teorier tolker sin patients udtalelser som værende et udtryk for traumatiske barndomsoplevelser, et forhold, patienten ikke selv var bevidst om. Gennem analysen opnås mulighed for at præcisere hæmmende og fremmende faktorer for miljøarbejde. Denne indsigt skal anvendes til at iværksætte målrettede initiativer og derigennem opnå handling hos målgruppen. En forstående undersøgelse kan rumme vanskeligheder, idet det subjektive datamateriale kan være mangelfuldt eller fordrejet pga. tilbageholdte oplysninger og ubevidste forhold. Det er vigtigt at være opmærksom herpå ved dataindsamlingen og analysen, bl.a. gennem inddragelse af de rammer, som målgruppens holdninger påvirkes af (Launsø & Rieper 2000, s. 24f & 105). Endnu en vanskelighed er, at opgavens analyse skal fortolke og samtidig forholde sig loyal overfor målgruppens udtalelser. 2.2.1 Egen dataindsamling I forstående undersøgelser er målgruppens subjektivitet som nævnt det væsentlige datamateriale, hvorfor der må indsamles subjektive data. Bachelorprojektets egen dataindsamling vil be- 6
stå af to undersøgelser en i pilotprojekt-gruppen og en i målgruppen. Fremover vil de to undersøgelser blive betegnet pilotgruppe-undersøgelsen og målgruppe-undersøgelsen. Pilotgruppe-undersøgelsen udføres til trods for, at kommunen har foretaget en evaluering af deres pilotprojekt (bilag 2). Begrundelsen er, at evalueringen ikke giver fyldestgørende svar på den del af bachelorprojektets problemformulering, som vedrører hæmmende og fremmende faktorer for miljøarbejde. Desuden vil bachelorprojektets dataindsamling modsat kommunens evaluering være baseret på anonymitet og udenforstående undersøgere, hvilket kan give mulighed for nye oplysninger. Pilotgruppen vurderes derudover at have nogle erfaringer til forskel fra målgruppen, som kan udvide forståelsen for implementering af miljøarbejde. Til undersøgelsen udvælges alle fire institutioner, som har deltaget i pilotprojektet. Data fra pilotgruppe-undersøgelsen skal anvendes til forståelse af den endelige målgruppe, som er Frederiksberg Kommunes øvrige daginstitutioner. Målgruppe-undersøgelsen udføres, fordi den valgte videnskabsteoretiske tilgang og metode lægger op til afdækning af målgruppens holdning, hvilket kan søges via dataindsamling. Målgruppen forventes desuden at have nogle andre holdninger til miljøarbejde end de institutioner, der har deltaget i pilotprojektet, hvorfor de bør indgå i undersøgelsen. Ved udvælgelse af institutioner til undersøgelsen har kommunen valgt at fjerne 11 belastede daginstitutioner, som enten er uden fast ledelse eller er under sammenlægning. Desuden fjernes de fire pilotprojektinstitutioner, så totalpopulationen udgør i alt 60 institutioner. Totalpopulationen stratificeres, dvs. grupperes, for at sikre, at alle institutionstyper bliver repræsenteret pga. en uvidenhed om, hvorvidt typerne har forskellige holdninger. Derved fremkommer 15 vuggestuer, 11 børnehaver og 34 kombinerede institutioner. Af den stratificerede population udtrækkes tilfældigt fire institutioner - en vuggestue, en børnehave samt to kombinerede institutioner, svarende til forholdsantallet typerne imellem. At der udtrækkes fire institutioner, skyldes et ønske om et ens antal informanter i de to undersøgelser. Desuden antages målgruppen at have nogenlunde ens kontekst, hvorfor kendetegn ved de fire informanter vurderes at kunne genfindes hos totalpopulationen. Der er desuden taget hensyn til et ønske fra kommunens side om ikke at belaste daginstitutionerne med tidskrævende deltagelse i bachelorprojektets undersøgelser. 7
For begge undersøgelser gælder, at daginstitutionernes ledere er valgt som genstandsfelt; de vil fremover blive betegnet informanter. Valget af lederne skyldes, at kommunen allerede på et daginstitutionsledermøde d. 11.09.2003 har præsenteret lederne dels for grønne regnskaber og dels for ønsket om mere miljøarbejde i daginstitutionerne. Desuden er det lederne, der er budgetansvarlige og har ansvaret for, at deres institution arbejder efter kommunens forskrifter. Endvidere vurderes daginstitutionerne at have flad organisationsstruktur, hvor lederne ofte selv indgår i alle arbejdsopgaver (Bech 2002, s. 12), hvorfor deres opfattelser formodes at tangere medarbejdernes. Da det desuden formodes, at miljøarbejde i daginstitutioner afhænger af lederens holdning til emnet, er lederne valgt som informanter. Formodningen bygger på udsagnet om, at jo mere ledelsen er involveret i et projekt, jo større er sandsynligheden for, at den nødvendige tid og energi er til stede (Christensen & Molin 1994, s. 19). En ulempe ved at vælge lederne er, at deres logik eller de briller, de ser med, kan være anderledes end personalets. De udvalgte daginstitutionsledere bliver kontaktet med brev. Telefonisk henvendelse som første kontakt er fravalgt, da den potentielle informant skal have mulighed for at overveje sin deltagelse og samtidig kunne genlæse alle informationer. Da Frederiksberg Kommune har besluttet, at brevkorrespondance mellem kommunen og dens institutioner så vidt mulig skal foregå pr. mail, udsendes brevene via mail. Der er udarbejdet to forskellige breve, ét til pilotdeltagerne og ét til målgruppen, da deres forudsætninger er forskellige (bilag 3 & 4). Brevene indeholder en præsentation af undersøgerne, undersøgelsens formål og varighed, oplysning om anonymitet samt opfordring til tilbagemelding. Anonymiteten indebærer, at det ikke vil fremgå, hvilken informant, der står bag de enkelte udsagn. Brevene er skrevet på miljøafdelingens brevpapir for at give undersøgelsen troværdighed. Målgruppen blev på daginstitutionsledermødet d. 11.09.2003 desuden præsenteret for bachelorprojektets formål af én fra kommunens miljøafdeling. Undersøgelserne gennemføres som kvalitative interview, da formålet er at få nuancerede beskrivelser af subjektive perspektiver med henblik på forståelse af meninger, hvilket kvalitative undersøgelser giver mulighed for (Kvale 2002, s. 41). Desuden er det en formodning, at der ved interview vil fremkomme flere detaljerede oplysninger end ved brug af spørgeskemaer. Fokusgruppeinterview er fravalgt for ikke at risikere, at de subjektive holdninger påvirkes af 8
andres, samt det faktum, at interview bedre kan gennemføres på informantens præmisser, hvilket følger kommunens ønske om mindst mulig belastning af målgruppen. Observation er fravalgt, da bachelorprojektets formål er at afdække holdninger og ikke aktuelle handlinger. Interviewene vil blive udført som delvist strukturerede og standardiserede interview, hvor intervieweren har en vis styring, for at sikre, at ønskede emner bliver belyst. For at opnå denne styring udarbejdes en interviewguide til hver undersøgelse (bilag 5 & 6). Interviewguiderne består af en række formulerede spørgsmål, som skal besvares - ikke nødvendigvis i rækkefølge - og intervieweren vil være åben overfor andre informationer og vil kunne stille uddybende spørgsmål (Andersen 1999, s. 193 & 206). Der lægges op til åbne svarmuligheder, så ja/nejbesvarelser undgås og fokus lægges på forståelse. Som tidligere nævnt bliver dataindsamlingen påvirket af undersøgernes forforståelse, bl.a. ved udarbejdelse af spørgsmålene. Spørgsmålene er således udarbejdet ud fra en formodning om, at faktorer som holdninger, viden og rammer er styrende for institutionernes handlinger i forbindelse med miljøarbejde. De to første spørgsmål i begge interviewguider er kvantitative baggrundsvariable, der kan beskrive noget om målgruppen uden dog at have direkte sammenhæng med miljøarbejde (Andersen 1999, s. 118f). De øvrige interviewspørgsmål er fremkommet ved at operationalisere bachelorprojektets underspørgsmål, jf. figur 1 og 2. Registrering af interviewene vil foregå ved notatskrivning under og efter interviewene, da det vurderes, at båndoptagning vil være generende for informanterne og kan påvirke deres udtalelser. 9
Figur 1: Udarbejdelse af interviewspørgsmål til pilotgruppe-undersøgelsen. Problemformulering Underspørgsmål Interviewspørgsmål Hvorfor har I valgt at arbejde med miljø? Har du oplevet noget, I selv har gjort, der har sat gang i miljøarbejdet? Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Frit efter Launsø 2000, s. 130. Hvilke faktorer har henholdsvis hæmmet og fremmet miljøarbejdet i pilotprojektets daginstitutioner? Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Har du oplevet nogle ting, der har hæmmet miljøarbejdet? Hvad synes du om de initiativer, kommunen har tilbudt jer i pilotprojektet? Hvem tager sig af miljøarbejdet? Har du nogle forslag til, hvordan kommunen fremover kan hjælpe jer med miljøarbejdet? Er der nogle emner inden for miljø, som I især har haft brug for viden om? Hvordan vil du foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde? Figur 2: Udarbejdelse af interviewspørgsmål til målgruppe-undersøgelsen. Problemformulering Underspørgsmål Interviewspørgsmål Hvad synes du om at skulle arbejde med miljø i institutionen? Hvad skal der til for at få Frederiksberg Kommunes daginstitutioner til at implementere miljøarbejde? Frit efter Launsø 2000, s. 130. Hvilke barrierer og muligheder ser målgruppens daginstitutioner for miljøarbejde? Hvilke initiativer kan kommunen iværksætte for at fremme miljøarbejdet i daginstitutionerne? Har du nogle ideer til, hvad institutionen selv kan gøre for at komme i gang med miljøarbejdet? Ser du nogen barrierer for at arbejde med miljø i din institution? Hvem forestiller du dig skal tage sig af miljøarbejdet? Har du nogle forslag til, hvordan kommunen kan hjælpe jer med miljøarbejdet? Er der nogle emner inden for miljø, som I især har brug for viden om? Hvordan vil du foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde? 10
3. Beskrivelse og vurdering af data Følgende er et sammendrag af de data, der er fremkommet ved målgruppe- og pilotgruppeundersøgelserne. Det komplette datamateriale fremgår af bilag 7 og 8. Kapitlet afsluttes med en vurdering af dataindsamlingen og de opnåede data. 3.1 Målgruppe-undersøgelsen Informanterne i målgruppeundersøgelsen blev spurgt, hvad de syntes om at skulle arbejde med miljø i institutionen. Generelt var holdningen positiv, da informanterne mente, at deres rolle er at være med til at påvirke børnene i en miljømæssig retning og derigennem skabe bevidsthed og værne om miljøet. Samtidig havde informanterne dog et vist forbehold overfor miljøarbejde, idet de mente, det er problematisk at nå det hele. En informant pegede på, at det kan være svært at få solgt ideen til medarbejderne, og en anden informant kunne ikke se, hvordan de kan blive mere grønne. På spørgsmålet om, hvorvidt informanterne havde nogle ideer til, hvad institutionen selv kan gøre for at komme i gang med miljøarbejdet, var det generelle svar idefattigt. Én oplevede, at det vil blive svært at få overbevist og motiveret medarbejderne, når kommunen får den økonomiske gevinst, og de hele tiden bliver pålagt nye ting, de ikke har ressourcer til. En anden havde foretaget tiltag, som dog måtte opgives, idet hygiejnen blev anfægtet. Informanterne så en del barrierer for miljøarbejde i institutionerne. Bl.a. vil det tage tid fra børnene, og en informant udtrykte, at der er mange fokuspunkter, både interne og kommunale, som gør det svært at få tid til miljøarbejdet. En anden barriere, der nævntes af en informant, var praktiske forhold, som manglende mulighed for at komme af med affald. Der var generel enighed om, at ressourcemangel, herunder økonomi, forhindrer miljøarbejde. For at der kan ske noget, mente de, det kræver tildeling af økonomiske ressourcer, for deres økonomi er meget stram. Flere nævnte desuden, at miljøarbejde vil kræve noget ekstra af personalet. Én påpegede, at det bliver svært at få overbevist medarbejderne om, at det hører med i deres jobbeskrivelse, og at det er en barriere, at kommunen får den økonomiske gevinst. Som en anden sagde, er penge desværre en gulerod. I forlængelse heraf nævntes det, at man skal kunne se, at der spares på el, vand og varme. 11
Informanterne forestillede sig, at en eller flere af medarbejderne samt lederen skal tage sig af miljøarbejdet. Det skal ifølge en af informanterne være nogen, som brænder for det, så entusiasmen kan sprede sig til hele institutionen. De forslag, informanterne havde til, hvordan kommunen kan hjælpe dem i miljøarbejdet, var primært af økonomisk karakter. F.eks. vil en økonomisk gevinst være motiverende for medarbejderne, ligesom et eventuelt sparet overskud bør tilfalde institutionen, da der i øjeblikket reelt ikke er motiv for at slukke lyset, når kommunen betaler regningen. Desuden vil en institution gerne have praktisk hjælp i form af bedre muligheder for at komme af med affald, og to informanter udtrykte ønske om at få Keep Focus, så man kan se, det kan betale sig. To informanter foreslog, at medarbejderne kan blive tilbudt et miljøkursus. Andre forslag var at danne netværksgrupper og udveksle erfaringer. På spørgsmålet om, hvorvidt der var nogle emner inden for miljø, som informanterne især har brug for viden om, svarede tre med nogle konkrete forslag som sølvpapir, plastikposer, papirsortering, beskæftigelsesmaterialer og rengøringsmidler. Én gav udtryk for et stort vidensbehov, mens en anden ikke vidste, hvad hun skal vide og mente, at institutionen allerede er grøn. Informanterne ville alle foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform, f.eks. som små korte pjecer, et katalog eller en håndbog. Papirformen foretrækkes frem for en hjemmeside af hensyn til, at personale og forældre også skal have mulighed for at læse det. En af informanterne sagde dog, at hun sagtens selv kan hente det ned fra nettet, mens en anden påpegede, at det tager for lang tid. En tredje fastslog, at hun først lige er blevet bekendt med computeren og afviste blankt at modtage miljøoplysninger ad den vej. Hun gjorde også opmærksom på, at der ikke må være for meget læsestof, da de ikke får det læst. På forespørgslen om, hvorvidt temamøder vil være anvendelige som formidlingskanal, svarede tre af informanterne, at det er en god ide at tage et tema op og lade de miljøansvarlige mødes og udveksle erfaringer. Den fjerde informant stillede sig dog modvillig pga. personaleerstatning, men på spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne forestille sig at få besøg af en miljømedarbejder på institutionen, var hun positiv og nævnte oplæg på personalemøder. Det mente hun, vil virke motiverende på personalet. 12
3.2 Pilotgruppe-undersøgelsen Tre af institutionerne i pilotundersøgelsen har arbejdet med miljø forud for kommunens pilotprojekt og har det som en del af deres virksomhedsplan. Årsager til, hvorfor de har valgt at arbejde med miljø, er en bevidsthed om, hvad børnene får at spise, en personlig holdning blandt personalet, samt at pilotprojektet gjorde miljøarbejdet let at gå til. Desuden fremhævede én, at grønne regnskaber er med til at skabe bevidsthed, men samtidig gjorde hun opmærksom på, at institutionen ikke ønsker at være rigid i forhold til miljøarbejdet. Informanterne blev dernæst spurgt, om de havde oplevet noget, institutionen selv har gjort, der har fremmet miljøarbejdet, hvortil de nævnte affaldssortering, batteriindsamling og pædagogiske tiltag som sparesange og dyrkning af krydderurter. Nogle af institutionerne har desuden udnævnt en eller to miljøansvarlige blandt personalet, og en institution har valgt at give vedkommende et funktionstillæg efter ny løn-ordningen. En informant nævnte, at de er kommet på andenpladsen i elbesparelse, hvilket har virket fremmende for yderligere besparelser. En institution har ansat en kok, der har hjulpet dem til at blive 100 % økologiske for færrest penge. På spørgsmålet om, hvorvidt informanterne har oplevet nogle hæmmende faktorer for miljøarbejdet, svarede én nej, da hun har overtaget fra en tidligere leder midt i processen. De øvrige tre påpegede flere ting, heriblandt økonomi og tid. En af informanterne nævnte en undersøgelse, der viser, at pædagoger bruger 48 % af tiden på andet end børnene og pointerede, at de ofte ikke har tid, da børnene er deres fokusområde. Desuden nævntes, at det er et problem, at kommunen ikke affaldssorterer, og at institutionerne ikke kan komme af med pap, hvilket sætter en stopper for sorteringen. Af interne barrierer nævntes, at det ofte er et dilemma at skulle prioritere mellem miljøhensyn og personalets ønsker, idet ikke alle gennemfører miljøtankegangen, og holdningsbearbejdning hele tiden er nødvendig. Det efterfølgende spørgsmål drejede sig om, hvem der tager sig af miljøarbejdet i institutionen, og i to tilfælde deler lederen og en medarbejder ansvaret, mens miljøarbejdet i de to andre institutioner varetages af henholdsvis lederen og en medarbejder. I tre tilfælde diskuterer de ansvarlige personer miljøspørgsmål med det øvrige personale. 13
Tre informanter var meget positive omkring de initiativer, kommunen har tilbudt dem i pilotprojektet, mens den fjerde ikke syntes, der har været initiativer nok. Alle fire fremhævede dog Keep Focus som værende rigtig godt. Bygningsgennemsyn nævntes positivt af én informant, mens temamøder af to nævntes som værende positive pga. mulighed for erfaringsudveksling. En informant mente ikke, at pilotprojektet har givet tilstrækkelig information om indkøb i forbindelse med beskæftigelsesmaterialer og økologisk kost. Kommunens holdning til fælles indkøb af økologiske varer blev beskrevet som uklar, og kommunen skruer ifølge informanten ikke bissen nok på. En anden informant nævnte desuden, at projektet en overgang gik i stå pga. udskiftning af kommunens miljømedarbejder, hvilket satte en stopper for miljøarbejdet i institutionen. Informanterne havde flere forslag til, hvordan kommunen fremover kan hjælpe dem med miljøarbejdet. En informant nævnte, at kommunen kan uddanne folk til økologisk køkkenomlægning og koordinere økologisk indkøb. Generelt mente informanten, at kommunen bør udsende miljøfif, så hver institution ikke behøver undersøge de samme emner. Desuden ville hun gerne have en liste over beskæftigelsesmaterialer og ønskede, at kommunen prioriterer miljøarbejdet højere ved at give institutionerne nogle penge. Samtidig foreslog hun, at kommunen ved nybygning af institutioner indtænker miljørigtighed fra start, og hun påpegede, at kommunen godt må bestemme noget mere og tvinge institutionerne til noget, der er let at gå til, som f.eks. papir- og glassortering. En anden informant mente ikke, at det primært er kommunen, der kan hjælpe, men derimod, at institutionerne indbyrdes skal udveksle erfaringer, hvilket kan ske i samarbejde med kommunen, så de kan høste af erfaringerne. En tredje informant ønskede, at kommunen får afklaret forhold omkring kompostering og affaldsordning, og at alle får Keep Focus. Informanten foreslog, at kommunen laver et system, så besparelser kommer institutionerne direkte til gode, men vedkommende havde dog forbehold for at overtage varmeudgifter, da institutionen har til huse i en gammel bygning. Den sidste informant ønskede, at kommunen bliver mere tydelig i, hvad den vil med miljøarbejdet, samt at kommunen giver resultater og ros til medarbejderne. To informanter nævnte Albertslund Kommune som en mulig inspirationskilde for Frederiksberg Kommune. 14
På spørgsmålet om, hvorvidt der var nogle emner inden for miljø, institutionerne har haft brug for viden om, nævnte tre, at det var der ikke, idet de selv henter viden og information bl.a. fra et blad. Den fjerde informant nævnte beskæftigelsesmaterialer og indkøb. Informanterne vil foretrække at få formidlet oplysninger om miljøarbejde i papirform eller via nettet, som de så selv kan printe fra. Flere nævnte foldere eller pjecer, da de er lette at læse, og man med dem sikrer, at al personale har adgang til oplysningerne. Folderne må ikke blive for omfangsrige, så der skal afsættes ekstraordinær tid til læsning, der vil gå fra børnene. En informant foreslog, at der i folderne appelleres mere til personalet. Indholdet bør ifølge informanterne være nogle miljøfif om indkøb, projekter med børnene og nedskæring på el, vand og varme samt forslag til, hvordan man kommer i gang og letter processen. På spørgsmålet om temamøder som formidlingsform nævnte informanterne, at møder generelt er et godt forslag, hvor medarbejdere kan inviteres, så de føler sig medinddraget. Dog pointeredes det, at det kun skal være en gang imellem og ikke må tage for lang tid. 3.3 Vurdering af dataindsamlingen og data Der findes ingen almene retningslinier for kvalitetsvurdering af data fra kvalitative undersøgelser, hvorfor de mere positivistiske kriterier, validitet og reliabilitet, ofte anvendes (Henriksen, 2003 s. 10f). Hvorvidt undersøgelsernes data er valide afhænger af i hvilken grad, der er definitionsvaliditet og reliabilitet, dvs., om der er overensstemmelse mellem problemformulering og data. Det vurderes, at de indsamlede data er forholdsvis valide, idet der menes at være sammenhæng mellem problemformuleringen og de operationaliserede interviewspørgsmål, dvs., definitionsvaliditeten er høj. Desuden vurderes reliabiliteten, forholdet mellem spørgsmålene og dataene, at være forholdsvis høj (Andersen 1999, s. 109f). Der er dog ikke er fuld reliabilitet, da der bl.a. ved transskriberingen mistes data, ligesom en vis selektion ikke kan undgås, bl.a. pga. interviewernes forforståelse. En anden årsag til den ufuldstændige reliabilitet er, at der i begge undersøgelser ikke er sammenhæng mellem holdningsdataene fra tredje spørgsmål og selve spørgsmålet, dvs. der er ikke altid opnået svar på spørgsmålet. Det kan skyldes, at spørgsmålet er upræcist, intervieweren ikke har været god nok til at spørge ind, eller at det har været svært for informanterne at udtrykke en præsis holdning. 15