RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016. Hjernen&Hjertet



Relaterede dokumenter
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplaner for Kernehuset

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Pædagogiske læreplaner

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Opholdssted NELTON ApS

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Anmeldt tilsyn Rapport

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Forslag til pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner

Viborg Kommune. Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Natur og natur fænomener:

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

Børnehuset Molevittens formål;

Forord. Indholdsfortegnelse

Børneinstitution Hunderup

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Alsidige personlige kompetencer

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Forståelse af sig selv og andre

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Sammenhængende børnepolitik

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Pædagogiske læreplaner

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Pædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune

Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Om besvarelse af skemaet

Harte SFO. Rammer for mål- og indhold

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Indhold. Dagtilbudspolitik

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Principper for udeliv i dagtilbud

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Praktikstedsbeskrivelse

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Natur og naturfænomener eget

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

7100 Vejle 7100 Vejle

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pædagogiske Læreplaner

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Læreplaner. Vores mål :

Navn Lotte Bohse Hansen Vivi Pahuus Christiansen. Mailadresse

Læringsplan og klare mål for børnehaveklassen på SJS 2003 Generelt for børnehaveklassen

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Virksomhedsplan for 2014

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Læreplan Børnehuset Diamanten

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Transkript:

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016 Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 6 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 6 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 2.1 Overordnede læringsmål 8 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 8 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 8 2.4 Sprogindsatsen 8 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 9 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 11 3.1 Fakta om institutionen 11 3.2 Beskrivelse 11 3.3 Evaluering 12 3.4 Refleksion 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 13 4.1 Sammenhæng 13 4.2 Mål 13 4.3 Tiltag 13 4.4 Tegn 13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 14 5.1 Sammenhæng 14 5.2 Mål 14 5.3 Tiltag 14 5.4 Tegn 14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 15 6.1 Sammenhæng 15 6.2 Mål 15 6.3 Tiltag 15 6.4 Tegn 15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 16 7.1 Sammenhæng 16 7.2 Mål 16 7.3 Tiltag 16 7.4 Tegn 16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 17 8.1 Sammenhæng 17 2

8.2 Mål 17 8.3 Tiltag 17 8.4 Tegn 17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 9.1 Sammenhæng 18 9.2 Mål 18 9.3 Tiltag 18 9.4 Tegn 18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 20 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 20 10.2 Reflektion 20 11 AFSLUTNING 21 3

4

1 Indledning Pædagogisk læreplan for Fredensgades Børnehave - april 2014 Læreplanens formål er at sikre børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og trivsel. Læreplanen skal fremme børns læring og udvikling af alsidige kompetencer gennem leg og oplevelser samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse og udforskning. Indholdet i læreplanen er bygget op omkring seks forskellige temaer: Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, samt kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, samt opnå evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. Læreplanen skal i samarbejde med forældrene understøtte, en tryg og gildende overgang til skolen og fritidshjem ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Læreplanen skal være skriftlig og beskrive relevante pædagogiske metoder og tiltag, der iværksættes for at nå de fastsatte mål. Det pædagogiske arbejde og læreplanen skal dokumenteres i forhold til, om de valgte aktiviteter og metoder indfrier de opstillede mål. Evalueringen skal systematiseres og der skal følges op på indsatsen på baggrund af den valgte dokumentation. Det er desuden en central opgave at styrke den pædagogiske indsats overfor børn med særlige behov og det skal fremgå af læreplanen, hvilke tiltag der iværksættes i forhold til disse børn. Principper for Fredensgades Børnehaves læreplan: Hverdagen i Fredensgade skal være kendetegnet af trivsel, omsorg, leg, plads til fordybelse, frihed, humor og begejstring. Det pædagogiske arbejde skal respektere og understøtte børns leg, de selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte tilbud, læring og aktiviteter. Læring foregår i relationen og vi vægter derfor anerkendende relationer med fokus på institutionens værdigrundlag. Læreplanen er bygget op omkring SMTTE modellen med sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Illustration 1 5

1.1 Dagtilbuddets værdier Vi er ordentlige I Fredensgades Børnehave møder vi den enkelte ligeværdigt og respektfuldt i erkendelse af, at et hvert menneske er unikt. Vi er en rummelig daginstitution og vi ser forskellighed som en styrke. I Fredensgades Børnehave skaber vi tryghed og trivsel gennem empati, nærvær, tillid og omsorg for hinanden. Vi er nysgerrige Personalet i Fredensgades Børnehave er dygtige ressourcespejdere, der ser muligheder. Vi bygger vores samarbejde på barnets og familiens stærke sider. Vi er på forkant med udviklingen og vi er samfundsbeviste. Vi tilpasser vores ydelse, til de børn og familier vi samarbejder med. Vi handler I Fredensgades Børnehave lægger vi vægt på at være gode rollemodeller, som kan få ord og handling til at stemme overens. Vi har en positiv tilgang til arbejdet og vi handler på det vi ser. Vi skaber en hverdag, som er kendetegnet af arbejdsglæde, humor og begejstring, da det giver energi og livsglæde.. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Hverdagen i Fredensgade skal være kendetegnet af trivsel, omsorg, leg, plads til fordybelse, frihed, humor og begejstring. Det pædagogiske arbejde skal respektere og understøtte børns leg, de selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte tilbud og aktiviteter. Læring foregår i relationen og vi vægter derfor anerkendende relationer med fokus på institutionens værdigrundlag. Illustration 2 6

7

2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål SAMMENHÆNG: Barnets alsidige personlighedsudvikling handler om selvværd og troen på egen identitet og evner. At barnet kan skabe et realistisk selvbillede og føle sig unik og værdsat. Barnets sociale kompetencer handler om evnen til at kunne indgå i forpligtende fællesskaber. At barnet kender de sociale spilleregler og kan udvise gensidig respekt. Barnets sproglige udvikling handler om evnen til at kunne formulere sig og forstå andre. At barnet opnår et begyndende kendskab til symboler, tal og bogstaver. Barnets kropslige udvikling handler om glæden ved at være aktiv, samt fysisk og psykisk velbefindende. At barnet kan bruge kroppen på en alsidig måde og har en veludviklet motorik. Barnets kendskab til naturen og naturfænomener handler om kendskab til årstiden, dyr og planter, samt logisk tænkning. Glæde ved at færdes i naturen, samt en forståelse for at passe på naturen. Barnets kendskab til kultur og værdier handler om kreativitet, samt viden om egen og andres kulturer og værdier. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov SAMMENHÆNG: Børn med særlige behov, er de børn der har brug for en ekstra indsats i forhold til trivsel, det sociale liv og de kognitive færdigheder. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I Fredensgades Børnehave møder vi den enkelte ligeværdigt og respektfuldt i erkendelse af, at et hvert menneske er unikt. Vi er en inkluderende daginstitution og vi ser forskellighed som en styrke. I Fredensgades Børnehave skaber vi tryghed og trivsel gennem empati, nærvær, tillid og omsorg for hinanden. Personalet skal være ressourcespejdere og er ansvarlige for barnets trivsel og inklusion. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og er inspireret af den systemiske teori, hvor vi har fokus på barnet, relationen, konteksten og personalets rolle og kompetencer. 2.4 Sprogindsatsen Der er uddannet sprogvejledere, som har ansvaret for den samlede sprogindsats. 8

Der arbejdes med sproget i grupperne, samt på fælles emneuger. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Overgange mellem børnehave, skole og fritidshjem. SAMMENHÆNG: En tryg og kontinuerlig opvækst, med helhed og samarbejde er med til at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børnene. MAL: Målet er at: Børn oplever sammenhæng og en rød tråd mellem de forskellige institutioner børnene færdes i. Børn sikres en tryg og glidende overgang til den næste udfordring i livet. Overgangen bygges op omkring et tæt samarbejde mellem forældre, skole og dagtilbud. TILTAG: For at nå ovenstående mål arbejder vi med følgende tiltag: Vi deltager i det kommunale fællesskab og vægter det tværfaglige samarbejde. Vi vægter overgangen fra et tilbud til andet og har derfor formelle aftaler med dagplejen, skolen og SFO. Vi samarbejder med ovenstående omkring det enkelte barn, f.eks. hvis et barn har særlige behov, der skal tages højde for. Forældresamarbejdet prioriteres højt og ovenstående partere skal derfor sikre en sammenhængende indsats i tæt samarbejde med forældrene. TEGN: Vi ønsker at se følgende tegn hos børnene: Vi ønsker at se harmoniske børn, der hurtigt bliver trygge, når de skifter fra et tilbud til et andet. Vi ønsker at se, at børn og forældre oplever en rød tråd og sammenhæng mellem de forskellige institutioner. Vi ønsker at se et tæt og udviklende samarbejde med forældre og eksterne partere. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Overgange mellem børnehave, skole og fritidshjem. SAMMENHÆNG: En tryg og kontinuerlig opvækst, med helhed og samarbejde er med til at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børnene. 9

MAL: Målet er at: Børn oplever sammenhæng og en rød tråd mellem de forskellige institutioner børnene færdes i. Børn sikres en tryg og glidende overgang til den næste udfordring i livet. Overgangen bygges op omkring et tæt samarbejde mellem forældre, skole og dagtilbud. TILTAG: For at nå ovenstående mål arbejder vi med følgende tiltag: Vi deltager i det kommunale fællesskab og vægter det tværfaglige samarbejde. Vi vægter overgangen fra et tilbud til andet og har derfor formelle aftaler med dagplejen, skolen og SFO. Vi samarbejder med ovenstående omkring det enkelte barn, f.eks. hvis et barn har særlige behov, der skal tages højde for. Forældresamarbejdet prioriteres højt og ovenstående partere skal derfor sikre en sammenhængende indsats i tæt samarbejde med forældrene. TEGN: Vi ønsker at se følgende tegn hos børnene: Vi ønsker at se harmoniske børn, der hurtigt bliver trygge, når de skifter fra et tilbud til et andet. Vi ønsker at se, at børn og forældre oplever en rød tråd og sammenhæng mellem de forskellige institutioner. Vi ønsker at se et tæt og udviklende samarbejde med forældre og eksterne partere. Illustration 3 10

3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Fredensgades Børnehave er en kommunal daginstitution for børn i alderen 3 til 6 år. Vi er en lille børnehave med en normering på 56 børn fordelt i aldersopdeling på 3 grupper. Vi har gode fysiske rammer med store grupperum, gymnastiksal, værksted og hyggelige udearealer. Vi er centralt beliggende i forhold til skole, skov, åen, kirken, biblioteket og byen. Børnene er aldersopdelte i tre grupper, da det giver mulighed for at målrette aktiviteterne, efter børnenes alder og behov. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-08-2014 til 01-08-2016 3.2.2 Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 16,7% - Alsidig personlig udvikling 16,7% - Sociale kompetencer 16,7% - Sproglig udvikling 16,7% - Krop og bevægelse 16,7% - Naturen og naturfænomener 16,7% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Dagtilbudsloven kræver at alle dagtilbud udarbejder målsætninger for samtlige seks læreplanstemaer. Indenfor en læreplansperiode på to år, skal alle institutioner arbejde med alle seks temaer. 11

3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Foto, Iagttaggelser/observationer Facebook Hjemmeside 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Relationsskema, SMTTE Børneprofil Sprogvurdering Illustration 4 3.4 Refleksion Evaluering af arbejdet med læreplan foregår på P-møde, samt et årligt opfølgningsmøde på arbejdet. Derudover evalueres der i forældrebestyrelsen, en gang årligt. 12

4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Barnets alsidige personlighedsudvikling SAMMENHÆNG: Barnets alsidige personlighedsudvikling handler om selvværd og troen på egen identitet og evner. At barnet kan skabe et realistisk selvbillede og føle sig unik og værdsat. 4.2 Mål MÅL: Målet er at: Børn skal udvikle selvværd og tro på egne evner, samt føle sig respekteret og anerkendt som unikke og værdifulde personer. Børn skal have mulighed for at udfolde sig som selvstændige og kreative individer, samtidig med, at de er en del af et forpligtende fællesskab. Børn skal lære at kende egne styrker og svagheder, samt kunne sig til og fra, uden at miste deres personlige integritet. Børn får lov til at drømme, lege, erfare og opleve verden, både i medgang og modgang. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Tilgangen til det enkelte barn bygger på en anerkendende pædagogik og kommunikation. 2. Tiltag: De personlige og sociale kompetencer styrkes gennem de daglige relationer. Det enkelte barn skal støttes og opmuntres, så det opbygger en grundlæggende tro på sig selv og egne evner. 3. Tiltag: Personalet skal give børnene en tro på, at de er unikke og værdifulde personer. At det enkelte barn bliver værdsat og får betydning for fællesskabet. 4. Tiltag: Vi afholder temadage omkring anerkendende relationer, både med interne og eksterne oplæg. 4.4 Tegn 1. Tegn: Harmoniske børn der trives, har selvværd og er tryg ved personalet og de øvrige børn. 2. Tegn: Selvstædige og kreative børn, der bevarer egen integritet, samtidig med at de trives i fællesskabet. 3. Tegn: Anerkendende relationer og kommunikation mellem børn, forældre og personale. 4. Tegn: En hverdag der er kendetegnet af omsorg, glæde, frihed, humor og begejstring. 5. Tegn: Nærværende voksne der har fokus på børnene. 13

5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Sociale kompetencer SAMMENHÆNG: Barnets sociale kompetencer handler om evnen til at kunne indgå i forpligtende fællesskaber. At barnet kender de sociale spilleregler og kan udvise gensidig respekt. 5.2 Mål Målet er at: Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der kan forhandle og samarbejde med andre, samt være med i beslutninger. Børn skal støttes i at danne venskaber og være en del af en gruppe, hvor de kan give og opnå anerkendelse fra andre. Børn skal tilegne sig sociale kompetencer, således de kan give omsorg, udvise gensidig respekt og ansvarlighed overfor andre. Børn kan løse konflikter, tage afstand fra mobning, samt tilegne sig sociale færdselsregler. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Personalet skal være rollemodeller, der er omsorgsfulde og som udviser gensidig respekt overfor børnene. 2. Tiltag: Personalet skal støtte børnene i at opbygge empati og have forståelse for andre, sætte fokus på det at indgå i et fællesskab. 3. Tiltag: Personalet skal hjælpe børnene med at løse konflikter, danne venskaber og blive en af en gruppe. 4. Tiltag: Personalet skal være meget opmærksomme på børn med særlige behov og forsøge at sikre, at det enkelte barn har et netværk og tilhørsforhold til en eller flere personer. 5. Tiltag: Ovenstående tiltag sker dels i hverdagen, men også gennem planlagte temauger og forløb. 5.4 Tegn 1. Tegn: Børn der trives, indgår i relationer og danner venskaber. Børn der tilegner sig sociale kompetencer, så de kan indgå i forpligtende fællesskaber. 2. Tegn: Børn og voksne, der sammen løser konflikter på en konstruktiv måde. 3. Tegn: Synlige voksne, der har fokus på børnene og overblik over de forskellige grupper. 4. Tegn: En hverdag, der kendetegnet af trivsel og hvor børn og voksne har gensidig respekt for hinanden. 14

6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Sproglig udvikling SAMMENHÆNG: Barnets sproglige udvikling handler om evnen til at kunne formulere sig og forstå andre. At barnet opnår et begyndende kendskab til symboler, tal og bogstaver. 6.2 Mål MÅL: Målet er at: Børn opfordres til at udvikle sproget gennem hverdagens aktiviteter og samvær. Børn støttes i at udvikle nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, tal og bogstaver. Børnene sikres tid og rum til dialogisk læsning. Børn skal have adgang til forskellige medier, f.eks. computere, filmkultur og lignende muligheder, hvor børnene kan udtrykke sig og arbejde kreativt med IT og sproget. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Højtlæsning i grupperne og fortælling i grupperne. 2. Tiltag: Der er etableret IT i børnehøjde, computere, Ipads m.m. 3. Tiltag: Emneuger og temaforløb 4. Tiltag: Sikre at børnene har adgang til bøger og præsenteres for skriftsproget. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene bruger sproget, kan stå frem og fortælle, tør være på. 2. Tegn: At børnene har et varieret og godt sprog. 3. Tegn: At børnene er i stand til at lytte og fordybe sig ved højtlæsning m.m. 4. Tegn: At personalet inspirerer og sikrer, at de nødvendige remedier er til stede. 15

7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Krop og bevægelse SAMMENHÆNG: Barnets kropslige udvikling handler om glæden ved at være aktiv, samt fysisk og psykisk velbefindende. At barnet kan bruge kroppen på en alsidig måde og har en veludviklet motorik. 7.2 Mål MÅL: Målet er at: Børn skal opleve glæde ved bevægelse og udvikle deres motoriske færdigheder, både gennem leg og planlagte aktiviteter. Børn skal sikres gode betingelser og fysiske rammer, der giver mulighed for alsidige bevægelsesudfordringer. Børn bliver udfordret motorisk, samt udvikler styrke, udholdenhed og bevægelighed. Børn skal opleve et sundt børnemiljø, hvor der tilbydes en sund og varieret kost, samt inspirerende, hygiejniske og udfordrende fysiske rammer, både inde og ude. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Planlægning af fysiske aktiviteter, både inde og ude. 2. Tiltag: Sikre at de fysiske rammer indbyder til fysisk aktivitet, bl.a. gymnastiksalen og legepladsen. 3. Tiltag: Emneuger med forskelligt og alsidigt indhold, f.eks. OL, sundhedsuge, kroppen osv. 4. Tiltag: Fokus på at der tilbydes sund og varieret mad i institutionen. 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene oplever glæde ved egen krop og fysiske formåen. 2. Tegn: At børnene trives og har fysisk og psykisk sundhed. 3. Tegn: At børnene udviser engagement og initiativ i forhold til bevægelse. 4. Tegn: At personalet er rollemodeller, der deltager aktivt i hverdagen. 5. Tegn: En sund og varieret kost. 16

8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Naturen og naturfænomener SAMMENHÆNG: Barnets kendskab til naturen og naturfænomener handler om kendskab til årstiden, dyr og planter, samt logisk tænkning. Glæde ved at færdes i naturen, samt en forståelse for at passe på naturen. 8.2 Mål MÅL: Målet er at: Børn skal opleve glæde ved at færdes i naturen og udvikle respekt for naturen og miljøet. Børn skal have mulighed for at udforske naturen, erfare den med alle sanser og opleve naturen som et frirum for leg og aktiviteter. Børn skal møde voksne, der kan give kendskab til årstiderne og naturfænomener, samt førstehåndsoplevelser med dyr, planter, vand og naturens materialer. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Planlagte forløb og ude dage/uger. 2. Tiltag: Tage ud i naturen og opleve den på egen krop, erfare den med alle sanser. 3. Tiltag: På ture og udflugter til skoven, stranden og lign. 4. Tiltag: Indsamle forskellige materialer fra naturen, f.eks. blade, sten, dyr osv. 5. Tiltag: Skabe bevidsthed om naturen og respekt for miljøet, gennem genbrugstemaer og andre emneuger. 6. Tiltag: Arbejde med forskellige naturmaterialer og fænomener, f.eks. uld, ler, vand, osv. 8.4 Tegn 1. Tegn: Børn der gerne vil færdes ude og opleve glæde ved naturen. 2. Tegn: Børn der udviser respekt for naturen og opnår kendskab til dyr og planter. 3. Tegn: Voksne der færdes ude, tilbyder aktiviteter og inspirerer med kendskab til naturen og diverse materialer. 17

9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Kulturelle udtryksformer og værdier SAMMENHÆNG: Barnets kendskab til kultur og værdier handler om kreativitet, samt viden om egen og andres kulturer og værdier. 9.2 Mål MÅL: Målet er at: Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur og støtter børnene i at eksperimentere med teater, musik, dans, udstillinger m.m. Børn skal møde voksne, der udbreder kendskab til lokale foreninger og kulturelle tilbud. Børn skal møde voksne, der inspirer med forskellige kulturelle traditioner, børnelitteratur, film og andre tilbud. Børn skal have adgang til forskellige materialer og redskaber, f.eks. male, tegne, arbejde med ler, træ og andre remedier. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Oplevelser og inspiration fra andre egen og andres kultur, f.eks. gennem temauger, mad fra andre lande, fejre traditioner osv. 2. Tiltag: Kendskab og indsigt i børnenes forskellige baggrund, f.eks. ved at børn og forældre fortæller om deres baggrund og kultur. 3. Tiltag: Tage på ture i lokalområdet. 4. Tiltag: Besøg af gæstelærere, der kan inspirere i forhold til musik, teater, historie og andre kulturer. 5. Tiltag: Sikre at der findes forskellige remedier, f.eks. træ, ler, maling. 9.4 Tegn 1. Tegn: Børn der har forståelse for og kendskab til egen og andres kultur og værdier. 2. Tegn: Børn, forældre og personale der udviser respekt for hinandens forskellighed. 3. Tegn: Børn der eksperimenterer og viser hvad de kan f.eks. i forhold til musik, teater m.m. 4. Tegn: At børnene ser muligheder i de forskellige materialer. Illustration 5 18

19

10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børnemiljøet vurderes hvert andet år med børneøjne, forældreøjne og personaleøjne. Sammenfattende skaber dette overblik og kan give en temperaturmåling på børnemiljøet. 10.2 Reflektion Opsamling på vurderingerne og efterfølgende indsatser, hvis der er behov for dette. 20

11 AFSLUTNING Der arbejdes med læreplanen over en periode på to år. (August 2014 - august 2016) Følg arbejdet og temaerne på vores hjemmeside og Facebook side. Fredensgadesboernehave.rksk.dk 21

Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1