Indledning I 2013 besluttede man i Vejle Kommune, at lave en flerårig Beskæftigelsesplan med langsigtede spor, og som dækkede perioden 2013-2015.

Relaterede dokumenter
Beskæftigelsespolitik

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Beskæftigelsesplan Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune

Indledning Opsamling Beskæftigelsesministerens mål for

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

Dialogmøde mellem Jobcenter Allerød og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 30. maj 2013.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Struer Kommune PIXI-UDGAVE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Arbejdsmarkedspolitik

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

AMK-Øst 18. januar Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

og psykiske lidelser og handicaps, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker til at få en tryg tilværelse?

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Brøndby

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Aktivering der virker

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ministermål nr

Resultatrevision 2013

ØDC Økonomistyring

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune

Beskæftigelsesplan 2016

HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

AKTIVERINGSSTRATEGI THISTED KOMMUNE. Vision, mål og overordnede principper for brug af aktiveringsredskaber i jobcentrets forskellige målgrupper

Beskæftigelsesplan 2016

23. Strategi for Ungekontakten

Refusionsreformen 2016

Beskæftigelsesplan Jobcenter Jammerbugt

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform

Økonomien forbundet med førtidspensionsreform

HELHED OG SAMMENHÆNG

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Struer

Slutevaluering af fem frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Beskæftigelsesplan 2015 Allerød Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 1. kvartal 2013

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse

Notat. Aarhus Kommune. Emne Beskæftigelses- og uddannelsesstrategi 2011 Beskæftigelsesudvalget. Den 18. marts Beskæftigelsesforvaltningen

Landssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 3. MAJ 2007 KL PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2016 Hillerød Kommune

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

Uddannelsesplan UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Landssupporten 10. maj 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 12. maj 2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd

Over for arbejdsgiver Kommunikation Vise glæde og vilje Det opgaven der tæller ikke dig

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

Norddjurs Kommune. 31. maj

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013

Beskæftigelsesplan 2014 for Allerød Kommune

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2016

Virksomhedsservice Inspirationsdag om strategier og tiltag. 29. april 2014

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

AMK-Øst 11. januar Status på reformer og indsats RAR Sjælland

BESKÆFTIGELSE JOBCENTRENES ERFARINGER MED RESSOURCEFORLØB

Transkript:

1

Indledning... 2 Opsamling... 4 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 8 Strategi og indsatser for de unge... 10 Strategi og Indsats for at begrænse førtidspension... 11 Strategi og indsatser langtidsledighed... 11 Indsats for en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 12 Samlet oversigt over udfordringer, strategi og mål... 14 Budget for beskæftigelsesindsatsen... 18 LBR Vejles strategi... 18 Indledning I 2013 besluttede man i Vejle Kommune, at lave en flerårig Beskæftigelsesplan med langsigtede spor, og som dækkede perioden 2013-2015. Beskæftigelsesplanen beskriver Vejle Kommunes strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2013-2015. Den flerårige plan skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, politiske målsætninger og den strategiske prioritering og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen. I Beskæftigelsesplan 2013-2015 er de langsigtede spor nøje beskrevet. Det drejer sig om de overordnede politikker og strategier: Vejle Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Job er vækst for alle, og hvor målsætningen er at øge udbuddet af arbejdskraft Frikommunen Fokus på borgeren og resultater Strategi for overførselsindkomsternes udvikling I Vejle har alle noget at byde på, og hvor der er en kobling til Vejle Kommunes Erhvervspolitik, hvor det politiske mål er at skabe vækst for virksomhederne i Vejle Kommune. Disse fungerer som pejlemærker for hele Vejles indsats, og der går en klar linje fra de overordnede politikker og strategier på Arbejdsmarkedsområdet til indsatsen for den enkelte borger. I forhold til 2014 så er de udmeldte ministermål de samme som i 2013 er udfordringerne for beskæftigelsespolitikken i Vejle, og udfordringerne i forhold til de enkelte ministermål, 2

beskrevet i Beskæftigelsesplan 2013-2015, og vil derfor ikke blive yderligere beskrevet i denne plan har der ikke været et voldsom skift i indsatserne der vil i 2014 være tale om de samme skærpede og prioriterede indsatser. De strategier og indsatser, der er beskrevet for hvert ministermål i Beskæftigelsesplan 2013-2015 er derfor fortsat gældende vil der dog i Beskæftigelsesplan 2014 være en beskrivelse af, hvordan Handleplan 2013, kontanthjælpsanalysen samt de nye reformer, der vedrører Arbejdsmarkedsområdet, har indflydelse på de enkelte ministermål. Dette vil fremgå i afsnittet Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Beskæftigelsesplan 2014 skal betragtes som et tillæg til Beskæftigelsesplan 2013-2015, der vedlægges som baggrundsmateriale. For et hurtigt overblik over indholdet i beskæftigelsesplanen henvises der til opsamlingen i næste afsnit samt den samlede grafiske oversigt over Vejles udfordringer, strategi og mål sidst i beskæftigelsesplanen. 3

Opsamling Som det var gældende for Beskæftigelsesplanen for 2013-2015, så skal Beskæftigelsesplan 2014 sikre, at der er sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Vejle står over for og de mål og indsatser, som skal løse dem. Vejles overordnede udfordring består fortsat i, at borgerne skal hjælpes hurtigst muligt i job eller uddannelse, så de ikke ender på en langvarig offentlig forsørgelse, men derimod bliver selvforsørgende og kan tage hånd om eget liv. I den forbindelse handler det for Vejle om at sikre og matche arbejdskraftudbuddet med efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og dermed være med til at modvirke, at der opstår mangelsituationer, og til at opkvalificere de ledige målrettet mod områder, hvor der er jobåbninger. Unge Ministerens mål i forhold til ungeområdet er at sikre, at flere unge får en uddannelse. Fokus på uddannelse uddannelsespålæg til de uddannelsesparate Sikre en helhedsorienteret og tværgående indsats over for de unge ved et godt samarbejde mellem de forskellige aktører på området; ex Arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesinstitutionerne, UU og øvrige kommunale forvaltninger i forhold til at få flere i uddannelse samt at fastholde de unge i uddannelsen Forebyggende indsats o Øget brug af mentorstøtte, både for de ikke uddannelsesparate unge, men også for at forebygge frafald og sikre efterværn mod tilbagefald o Aktiv rådgivning allerede fra det første møde med den unge for at sikre, at den unge ikke bliver en sag o Øge antallet af praktikpladser Synliggøre jobåbninger for de unge de unge med uddannelse skal i job på ordinære vilkår hurtigst muligt Udvikling og opkvalificering af de unge, der enten ikke har en uddannelse, eller som skal bygge videre på én der skal være en uddannelsesrettet indsats til de aktivitetsparate Her er de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer at: Flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse Undgå langtidsledighed blandt de jobklare unge Mindske frafald på uddannelserne Mindske tilbagefald til offentlig forsørgelse Kompetencer skal matche krav og efterspørgsel Vejles strategi og indsats for at løse udfordringerne: Fokus på en differentieret og individuel indsats Førtidspension Ministermålet i forhold til førtidspension er, at forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Udfordringerne i den forbindelse er: De svagere grupper er stigende, og dermed risiko for flere på førtidspension Behov for tidligt at kunne identificere risikogrupper til førtidspension Der er et fremtidigt behov for et rummeligt arbejdsmarked 4

Borgere på førtidspension er i risiko for at miste det netværk og sociale relationer, der knytter sig til et arbejdsliv Udfordringerne løses ved at: Tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats for de svagere grupper (kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere) for, at de får / bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Koordineret sagsbehandling Forebyggende indsats for risikogrupper til førtidspension Fokus på helhedstanken, og at det er en fælles opgave de forskellige aktører i mellem, ex de enkelte forvaltninger, sundhedsvæsnet og virksomhederne Styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser Anvende særlige støtteforanstaltninger, som mentor, arbejdsredskaber og personlig assistance Anvende ressourceforløb Langtidsledige Langtidsledigheden skal bekæmpes. Vejles udfordringer i den forbindelse består i at: Behov for tidlig identifikation af risikogrupper for langtidsledighed De udfaldstruede Langvarige sager De ledige kan ikke forvente at få job inden for samme branche De langtidsledige har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen De indsatser, der skal imødekomme de udfordringer er: Afdække målgruppen tidligt vha. screening ud fra risikomarkører Tidlig, forebyggende og aktiv indsats for nyledige, i form af ex Aktiv Rådgivning, hvor der vejledes om uddannelses- og jobmuligheder Individuel indsats for de personer, der allerede er langtidsledige Understøtte faglig og geografisk mobilitet Bevare jobfokus for målgruppen, ex gennem virksomhedsrettet aktivering Målrettet opkvalificering, ex. jobrotation og privat løntilskud Samarbejde med A-kasser og uddannelsesinstitutioner om en sammenhængende og individuel indsats Virksomhedsservice Ministermålet i forhold til virksomhederne er, at samarbejdet omkring beskæftigelsesindsatsen skal styrkes. Udfordringerne i den forbindelse er: Virksomhederne skal fungere som en aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen Øge de virksomhedsrettede aktiviteter Aktiviteter for en bredere gruppe af ledige Virksomhederne skal se Arbejdsmarkedsområdet som en naturlig samarbejdspartner Virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft Virksomheder skal kunne fastholde og uddanne nuværende arbejdskraft 5

Udfordringerne løses ved at: Fokus på en stor spredning på brancher ift. samarbejde og aktivering Sikre én indgang for virksomheder til Arbejdsmarkedsområdet Individuel og professionel service over for virksomhederne Styrke anvendelsen af jobrotationsordningen Samarbejde med virksomheder om at synliggøre jobåbninger Skabe rammerne for, at virksomhederne kan være rummelige 6

Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående fire mål for jobcentrene i 2014 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Vejles mål: Vejles mål bliver fastsat senere. Vejles mål: Vejles mål bliver fastsat senere. Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Bemærkning til målene Vejles mål: Vejles mål bliver fastsat senere. Ministermål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Vejles mål: Vejles mål bliver fastsat senere. 7

Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Som nævnt i indledningen, så er det Vejle Kommunes Arbejdsmarkedspolitik, frikommunen og Strategi for overførselsindkomsternes udvikling, der er med til at sætte rammen for de indsatser, der skal imødekomme udfordringerne på beskæftigelsesområdet i Vejle Kommune. Udfordringer, strategi og indsatser er grundigt beskrevet i Beskæftigelsesplan 2013-2015, og gælder også for 2014. Dertil kommer Nye reformer Kontanthjælpsanalysen Handleplan 2013 som alle har indvirkning på de indsatser, der tilrettelægges for 2014. Fleksjob- og førtidspensionsreformen Hovedformålet med fleksjob- og førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, er at reducere antallet af borgere på permanent offentlig forsørgelse. Reformen sikrer desuden, at ordningerne med førtidspension og fleksjob bevares således at borgere, der ikke kan arbejde, også fremover har ordentlige levevilkår. Dette gøres ved en helt særlig målrettet indsats, som primært går ud på at opstille alternativer til førtidspension og fleksjob, og støtte og opkvalificere borgerne til at blive selvforsørgende på anden vis. Kontanthjælpsreform Der foreligger aftaletekst til en kontanthjælpsreform, som efter planen træder i kraft pr. 1. januar 2014. Formålet med denne reform er at forebygge langvarig offentlig forsørgelse. Målet er, at de unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. Indsatsen skal fremover tage udgangspunkt i det enkelte menneskes kompetencer og konkrete udfordringer, og en tro på, at alle mennesker ønsker at blive en del af arbejdsfællesskabet. De grundlæggende værdier i reformudspillet er følgende: Ret og pligt: Alle mødes med klare krav og forventninger. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse, og bidrage til fællesskabet i nyttejob Vi opgiver ingen: Alle skal mødes med en forventning om, at de med den rette hjælp kan udvikle sig, så alle skal have en indsats. Ingen bliver overladt til sig selv, og der skal være en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer. Indsatsen skal så vidt muligt være arbejdsrettet Unge skal i uddannelse: Alle unge uden uddannelse skal mødes med troen på, at de kan tage en uddannelse. Sygedagpengereform I regeringens forslag til en sygedagpengereform er der følgende hovedpunkter: Alle sygemeldte skal fremover have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, starter på det tidspunkt i et ressourceforløb Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret, tværfaglig og sammenhængende indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud 8

med det formål at få afklaret sygdomsforløbet og vejen tilbage til arbejde eller uddannelse Under hele ressourceforløbet modtages en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst Der indføres en ny særlig forlængelsesregel for personer med livstruende og alvorlig sygdom jvf. en diagnoseliste, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Justering af den eksisterende aktiveringsstrategi frem mod en mere differentieret og individuel indsats, hvor de der kan selv, skal selv, og de der skal hjælpes, får hjælp. Dette for at borgerne rykkes tættere på job og uddannelse via en indsats, der har et mere virksomhedsrettet individuelt perspektiv Styrke den sammenhængende og koordinerende indsats, således borgerne oplever en fælles tilgang set i lyset af de nye og kommende reformer Derudover ønsker regeringen, at sygemeldte i en forsøgsperiode på 3 år får mulighed for at afvise at deltage i behandling, uden at de mister forsørgelsesgrundlaget. Forslaget er at, afvisning af et behandlingstilbud skal forelægges den kliniske funktion, som er regionens lægefaglige forum, som blev indført med førtidspensionsog fleksjobreformen, med henblik på at foreslå alternativ behandling. Kontanthjælpsanalysen For at imødegå og sikre den bedst mulige implementering af Vejle Kommunes strategi for overførselsindkomsternes udvikling samt de nye og kommende reformer, har Beskæftigelsesregion Syddanmark og Vejle Kommune i samarbejde fået M-ploy til at udarbejde en analyse af kontanthjælpsområdet i Vejle. Formålet med analysen har blandt andet været at få kortlagt og vurderet indsatsen på området, at få opgjort resultater og effekter på kontanthjælpsområdet samt at få udledt en række anbefalinger til eventuelle justeringer og tilpasninger af den eksisterende indsats. Analysen peger overordnet på en række anbefalinger blandt andet: Handleplan 2013, der netop er politisk vedtaget, har allerede imødekommet en del af de anbefalinger, der er fremkommet i analysen. Det drejer sig fx om, at Handleplan 2013 understøtter en ny aktiveringsstrategi, og en justering og omlægning af aktiveringsindsatsen via en differentieret og individuel indsats med stort fokus på det virksomhedsrettede perspektiv. Indsatsen vil fremadrettet i højere grad bestå af virksomhedsrettede tilbud, nytteaktivering og mentor. Handleplan 2013 Som nævnt ovenfor, så har Jobudvalget netop vedtaget Handleplan 2013, som består af 19 konkrete initiativer, der skal nedbringe omkostningerne på Arbejdsmarkedsområdet, og understøtte, at indsatserne lægger sig op af de intentioner, der ligger i regeringens udspil til en kontanthjælpsreform. Initiativerne betyder blandt andet, at den aktive indsats bliver justeret, så flere ledige kommer i aktivering ude på virksomhederne. Indsatserne i Handleplan 2013 koncentrerer sig om fire spor: Aktivering skal give god mening og synlige resultater for borgeren og kommunen 9

Øget brug af aktivering på virksomheder. Det er der, jobbene er Opkvalificering: Enten i uddannelse eller på virksomhed De, der kan selv, skal selv. De, der skal hjælpes, bliver hjulpet. Borgeren har selv et ansvar Med initiativerne bevares den aktive linje over for de af de ledige og syge borgere, som har størst behov for støtte til at finde ud af offentlig forsørgelse. Strategi og indsatser for de unge De seneste år har man i Danmark haft en lavkonjunktursituation, som de unge er yderst sårbare overfor. De unge, der ikke er i gang med en uddannelse, eller ikke har en uddannelse, får i nedgangstider svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. De er derfor i særlig risiko for at blive berørt af ledighed. Den udarbejdede kontanthjælpsanalyse viser, at antallet af unge på kontanthjælp i Vejle er fordoblet siden 2008, og dermed er overrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. Mange af de unge er ufaglærte og dermed uden uddannelse. Arbejdsmarkedsområdet vil som i 2013, også i 2014, have stor opmærksomhed på de unge både de uddannelsesparate, men også de unge, der ikke lige havde tænkt sig at påbegynde en uddannelse samt de ikke uddannelsesparate. Udgangspunktet er at alle også de unge har noget at byde på. Dette er også nødvendigt i forhold til den nye kontanthjælpsreform, der er indgået aftale om. Her er der et stort uddannelsesmæssigt fokus på netop de unge under 30. De uddannelsesparate bliver mødt med et uddannelsespålæg, og de aktivitetsparate skal have en uddannelsesrettet indsats. I Vejle screener man de unge blandt andet i forhold til, om de har en uddannelse eller ej. Dem, der allerede har en uddannelse, skal i arbejde på ordinære vilkår hurtigst muligt. De unge uden en kompetencegivende uddannelse skal i uddannelse for, på den måde at øge chancerne for et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. De unge, som har færre ressourcer, bliver der lavet en målrettet individuel og differentieret indsats sammen med. I Vejle er der etableret et Study Support Center, som åbnede i marts 2013. Det er et tilbud samlet på Campus Vejle, som tilbyder vejledning, sparring, uddannelse m.m. Her bidrager Arbejdsmarkedsområdet ved at levere økonomisk og beskæftigelsesmæssig rådgivning til de studerende. Hele UU er også flyttet med ud i Centret. I Study Support Centret vil der være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionen om at give en individuel og koordineret støtte for, at den enkelte unge kan gennemføre en uddannelse samt en tæt kontakt til den enkelte unge. En indsats i et miljø, hvor uddannelse er i centrum er netop også en del af kontanthjælpsreformen. Der skal følges op på anvendelsen af uddannelsespålæg for de unge, der er klar til at tage en uddannelse. For de unge, der er aktivitetsparate skal der være en håndholdt indsats. Det kan være i form af eksempelvis mentorstøtte i forhold til at gøre den unge mere uddannelsesparat. Til de unge, der er i gang med en uddannelse, er der iværksat tiltag med fastholdelsesmentorer. Brugen af fastholdelsesmentorer skal sikre en forebyggelse af frafald på uddannelserne, og virke som efterværn. Aktiv rådgivning er iværksat for at sikre, at den unge ikke bliver en sag. Dette tiltag vil fortsætte i 2014, hvor de unge modtager den 10

aktive rådgivning allerede første gang, man henvender sig i Jobcentret. Der sættes ind med tidlig kontakt og økonomisk rådgivning i forhold til at skabe en god dialog med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Strategi og Indsats for at begrænse førtidspension Et af de vigtige initiativer, som skal medvirke til, at færre personer ender på førtidspension, er den nye Fleksjob- og førtidspensionsreformen, som betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet. Rehabiliteringsteamet i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger, bliver kernen i den nye indsats, så der kan blive arbejdet sammen på tværs og tænkes tværfagligt. Udgangspunktet i reformen er, at unge under 40 år fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, men får i stedet en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et ressourceforløb. I reformen er der også en ny fleksjobordning målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. I Vejle er man i fuld gang med implementeringen af reformen, og dens nye tiltag, hvor indsatsen tager udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, og skal tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. For at kunne skabe de gode resultater, er det vigtigt, at man kan spotte personer med høj risiko for førtidspension tidligt, så de igennem ressourceforløb kan få den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, som kan sikre, at førtidspension ikke bliver sidste udvej. En koordineret sagsbehandling fra dag 1 er derfor yderst vigtig jo før, der sættes ind, jo bedre. Med en tidlig og forebyggende indsats for denne risikogruppe, kan man fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding, og kontanthjælpsmodtagere bevarer relationen gennem virksomhedspraktikker evt. med en mentor tilknyttet. En helhedsorienteret og koordineret indsats stiller krav til samarbejdet mellem de mange forskellige aktører. Det er vigtigt, at der er fokus på, at der er tale om en fælles opgave, som skal løftes på tværs. Helhedstanken er væsentlig at få flyttet folk fra passiv forsørgelse til aktiv, det er ikke kun en opgave for Arbejdsmarkedsområdet. Et velfungerende samarbejde mellem de enkelte forvaltninger, sundhedsvæsnet og virksomhederne er derfor altafgørende. Strategi og indsatser langtidsledighed Strategien i forhold til udfordringen med bekæmpelse af langtidsledighed vil også i 2014 bestå af en tidlig forebyggende indsats samt en individuel indsats for de borgere, der allerede er langtidsledige. Den udarbejdede kontanthjælpsanalyse viser, at varigheden på kontanthjælp er steget i Vejle over det seneste år, og det er derfor vigtigt med en bekæmpelse heraf. Den tidlige og forebyggende indsats består af aktiv rådgivning, hvor den ledige får økonomisk rådgivning, og bliver vejledt om uddannelse og jobmuligheder. Dermed sikres en høj omsætning blandt de nyledige, således de kommer hurtigt tilbage i job eller uddannelse. I Vejle screenes de ledige tidligt efter nogle bestemte risikomarkører, blandt andet alder og forsørgelseshistorik. Denne screening skal hjælpe til at afdække målgruppen tidligt, så der kan ydes en indsats i forhold til at få den ledige op- eller omkvalificeret. 11

Derudover kan det også afdække om den ledige er i risiko for langtidsledighed. Der er etableret samarbejde med A-kasserne i forhold til de langtidsledige, og dem i risiko for at blive langtidsledige. Dette samarbejde startede i 2012 med 3F, men er nu udvidet til også at omfatte HK, KRIFA og FOA. Her består indsatsen af en bred tværfaglig individuel kompetenceafklaring. Derved skal langtidsledigheden reduceres, og borgeren skal opleve at have fået en sammenhængende og individuelt tilpasset indsats. Der vil være et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats. Den er vigtig i forhold til den faglige mobilitet, da den kan bruges som redskab til at give de ledige kendskab til andre brancher, og derigennem få viden om og inspiration til et muligt brancheskifte. Derudover er der mulighed for at opnå en bedre effekt i forhold til at få de ledige tilbage i job eller uddannelse. Den virksomhedsrettede indsats er også en central del i Handleplan 2013. Indsats for en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Både kontanthjælpsanalysen, kontanthjælpsreformen og Handleplan 2013 peger alle på, at der skal være en øget fokus på de virksomhedsrettede aktiviteter, herunder at der skal være en stor spredning på brancher og aktiviteter for en bredere gruppe af ledige. Der skal derfor være et forstærket samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. Kontanthjælpsanalysen peger blandt andet på, at Vejle skal benytte sig af flere brancher til det virksomhedsrettede. Det fremgår, at de virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser, der er oprettet i Vejle, primært er inden for handel og offentlig service. Derimod er der etableret få forløb inden for brancher som industri og landbrug mv. og de private serviceerhverv. Da det er brancher, som beskæftiger personer uden eller med få formelle kompetencer, kan der være et potentiale for at øge samarbejdet og aktiveringsomfanget inden for disse brancher. I Handleplan 2013 målrettes indsatsen i forhold til at skabe mere virksomhedsrettet aktivitet. Erfaringer viser, at det er der, borgerne kommer tættest på arbejdsmarkedet, og derfor også har den største mulighed for at komme i job. For at kunne indfri de virksomhedsrettede initiativer i Handleplan 2013 og målet om arbejdsmarkedsrettede indsatser i kontanthjælpsreformen, er det derfor yderst vigtigt med en tæt og styrket dialog med de lokale virksomheder. For at kunne opfylde dette, er det en forudsætning at Arbejdsmarkedsområdet i Vejle betragtes som en naturlig samarbejdspartner. Dette sker ved, at de lokale virksomheder oplever en individuel og professionel service. Arbejdsmarkedsområdet har udarbejdet en strategi, der sikrer et samlet fokus på virksomhedsservice hos alle medarbejdere på Arbejdsmarkedsområdet. Medarbejderne er derfor klædt på til at kunne opfylde målsætningen om at være en naturlig samarbejdspartner. Der har blandt andet været undervisningsforløb i virksomhedsservice for alle ansatte med virksomhedskontakt. Forløbet har skullet opbygge en ensartet servicekultur over for virksomhederne. Derudover er der udpeget syv arbejdsmarkedsguider, som er Arbejdsmarkedsområdets svar på én indgang for virksomhederne i Vejle Kommune. 12

En forudsætning for, at Jobcentret kan hjælpe de ledige i job, og både de jobklare og de udsatte grupper i virksomhedsrettede forløb, er ikke kun den tætte kontakt og gode dialog med virksomhederne. Det er også vigtigt, at Jobcentret kender det lokale arbejdsmarked, og dets behov for arbejdskraft. Ved at så mange job som muligt er synlige, får virksomhederne et bredere rekrutteringsgrundlag. De opslåede job på jobnet.dk giver Jobcentret et overblik over virksomhedernes rekrutteringsbehov, og kan dermed rådgive og vejlede de ledige bedst muligt. fastholdelsestiltag som delvise raskmeldinger, hvor den sygemeldte bevarer en tilknytning til sin arbejdsplads. Ved, at man i Jobcenter Vejle har en samlet virksomhedsservice, hvor der bl.a. er oprettet et jobservicecenter, så er man parat til den formidlings- og servicerolle, jobcentret får fremadrettet i forhold til virksomhederne. Det er vigtigt med en god kontakt og et godt kendskab for at kunne sikre kvalitet og koordinering i virksomhedsindsatsen. For at undgå, at virksomhederne ikke kan få besat ledige stillinger inden for bestemte brancher, vil der være et øget samarbejdet med Beskæftigelsesregionen, som fremadrettet vil koordinere initiativer i forhold til og henvendelser fra virksomhederne. Samarbejdet med virksomhederne har også en vigtig rolle i forhold til at fastholde ansatte i job, når de rammes af eksempelvis sygdom eller nedslidning. Dette fx gennem forebyggende indsatser eller 13

Samlet oversigt over udfordringer, strategi og mål Udfordring Strategi Mål og indsats Unge: Flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse Undgå langtidsledighed blandt de jobklare unge Mindske frafald på uddannelserne Mindske tilbagefald til offentlig forsørgelse Kompetencer skal matche krav og efterspørgsel Forebyggende indsats Differentieret og Individuel indsats Tidlig og aktiv indsats Udvikling af kompetencer Samarbejde på tværs Resultatmål Metoder og værktøjer Uddannelsespålæg til de uddannelsesparate Øget brug af mentorstøtte både for ikke uddannelsesparate unge, men også for at forebygge frafald og sikre efterværn mod tilbagefald Aktiv Rådgivning fra det første møde med den unge for at sikre, at den unge ikke bliver en sag Øge antallet af praktikpladser Synliggøre jobåbninger for de unge Udvikling og opkvalificering af unge, der enten ikke har en uddannelse, eller som skal bygge videre på én Sikre en helhedsorienteret tværgående og tværgående indsats over for de unge ved et godt samarbejde mellem de forskellige aktører på området ift. at få flere i uddannelse samt fastholde dem 14

Udfordring Strategi Mål og indsats Førtidspension De svagere grupper er Stigende, og dermed Risiko for flere på førtidspension Behov for tidligt at kunne identificere risikogruppen til førtidspension Der er et fremtidigt behov for et rummeligt arbejdsmarked Borgere på førtidspension er i risiko for at miste det netværk og sociale relationer der knytter sig til et arbejdsliv Forebyggende indsats Tidlig og aktiv indsats Udvikling af kompetencer Samarbejde på tværs Resultatmål Metode og værktøjer Tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats for de svagere grupper (kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere) for, at de får / bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Koordineret sagsbehandling Forebyggende indsats for risikogrupper til førtidspension Fokus på helhedstanken, og at det er en fælles opgave de forskellige aktører i mellem, ex de enkelte forvaltninger, sundhedsvæsnet og virksomhederne Styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser Anvende særlige støtteforanstaltninger, som mentor, arbejdsredskaber og personlig assistance Anvende ressourceforløb 15

Udfordring Strategi Mål og indsats Langtidsledige Behov for tidlig identifikation af risikogruppe til langtidsledighed De udfaldstruede Langvarige sager Ledige kan ikke forvente at få job inden for samme branche Langtidsledige har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen Forebyggende indsats Tidlig og aktiv indsats Jobskabelse Udvikling af kompetencer Resultatmål Metode og værktøjer Afdække målgruppen tidligt vha. screening ud fra risikomarkører Tidlig, forebyggende og aktiv indsats for nyledige, i form af ex Aktiv Rådgivning, hvor der vejledes om uddannelses- og jobmuligheder Individuel indsats for de personer, der allerede er langtidsledige Understøtte faglig og geografisk mobilitet Bevare jobfokus for målgruppen, ex gennem virksomhedsrettet aktivering Målrettet opkvalificering, ex. jobrotation og privat løntilskud Samarbejde med A-kasser og uddannelsesinstitutioner om en sammenhængende og individuel indsats Samarbejde på tværs 16

Udfordring Strategi Mål og indsats Virksomhedsservice Virksomheder skal fungere som aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen Jobskabelse Resultatmål Metode og værktøjer Fokus på en stor spredning på brancher ift. samarbejde og aktivering Øge de virksomhedsrettede aktiviteter Sikre én indgang for virksomheder til Arbejdsmarkedsområdet Aktiviteter for en bredere gruppe af ledige Samarbejde på tværs Individuel og professionel service over for virksomhederne Styrke anvendelsen af jobrotationsordningen Arbejdsmarkedsområdet skal fungere som en naturlig samarbejdspartner Samarbejde med virksomheder om at synliggøre jobåbninger Skabe rammerne for, at virksomhederne kan være rummelige Virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne skal kunne fastholde og uddanne nuværende arbejdskraft 17

Budget for beskæftigelsesindsatsen Bliver skrevet ind senest 31. januar 2014. LBR Vejles strategi Bliver skrevet ind senest 31. januar 2014. 18