Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer Digital Learning Resources as Systemic Innovation Meeting: May 19.-20. 2008 in la Muette, Paris Presentation af:, IT-Chef, University College Lillebælt, Danmark Indhold Baggrund... 2 Tendenser og fremtiden... 3 DLR innovation... 7 DLR og forskning... 9 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire... 10 Ramme for fremtidens DLR-initiativer... 13 Forslag til DLR-projektmatrix... 14 DLR (dansk) = Digitale LæringsRessourser DLR (engelsk) = Digital Learning Ressources Side 1 af 14
Baggrund Først og fremmest vil jeg takke for opfordringen til at præsentere nogle personlige refleksioner om DLR (Digital Learning Ressources). Min viden og erfaringer på området digitale læremidler er opbygget gennem 25 år, hvor jeg har arbejdet med følgende områder: finansiering og fundraising virksomhedsdannelser, partnerskaber og offentlige/private projekter idéudvikling og innovation konceptualisering produktmodning produktion (software, multimedia, web, TV, radio) testning formidling, markedsføring og salg videreudvikling Jeg har arbejdet mest med produktion af danske digitale læremidler, men har også erfaringer med versioneringer til andre sprog/lande. Jeg bør også præcisere at mine erfaringer primært ligger indenfor det jeg vil kalde didaktiserede læremidler. Dvs. læremidler der har en indbygget didaktisk og faglig intention fordi de er produceret med særlig henblik på at blive anvendt i en undervisningssituation. Denne afgrænsning er tydeligt mere snæver en den der anvendes i OECD s DLR-projekt. Læringsressourcer omfatter efter min opfattelse både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler. Mere om denne skelnen senere. Senest har jeg været initiativtager og fundraiser til etableringen af et nationalt forsknings- og praksisbaseret videncenter i Danmark: Videncenter Læremiddel.dk. Centret blev etableret i efteråret 2007 i et samarbejde mellem tre University Colleges og et universitet i Danmark med etableringstilskud fra det danske Undervisningsministerium. Personlige refleksioner I det følgende vil jeg præsentere en række personlige observationer og refleksioner ang. DLR og DLR s indflydelse på fornyelse af undervisningspraksis på skolerne (systemic innovation of DLR). Jeg vil også formulere en række spørgsmål som oplæg til en diskussion af fremtiden for DLR. Side 2 af 14
Tendenser og fremtiden Tendenser i DLR-udviklingen Efter min opfattelse har vi været vidne til en udvikling gennem de seneste år, hvor jeg ser disse hovedtendenser: 1. Teknologiudvikling: Det er ofte nye it- og medieteknologier der initierer nye digitale læremidler (software, CD-ROM, netværk, websites, streaming, øget båndbredde, webteknologier, lyd/billeder/video/rich-media, mobile enheder, web2.0, osv.) 2. Dynamiske læremidler: Før: Lærebøger. Nu: Digitale didaktiserede læremidler, der løbende videreudvikles, og opdateres. En udvikling fra forlag der forsyner skoler med lærebøger til mediebaserede læremiddelproducenter der stiller læringsressourcer (indhold, services og processer) til rådighed - typisk via skolelicenser. 3. Nye kilder, nye redskaber: Digitale kontekstualiserede læringsressourcer - dvs ressourcer der potentielt kan bruges i en undervisning hvis lærerne og eleverne selv skaber den didaktiske kontekst og faglige sammenhæng hvori ressourcerne skal bruges. Stadig mere og mere medieindhold, der oprindeligt ikke er publiceret men henblik på undervisning, bliver tilgængeligt for skolerne via nettet ofte gratis. Anvendelsen af disse ressourcer stiller helt nye og store krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og til elevernes informationskompetencer. Samtidig udgør disse digitale ressourcer en udfordring for de læremiddelproducenter og forlag der søger at skabe en forretning med digitale læremidler. 4. Fleksibilitet og modularitet: En udvikling fra overvejende lineær undervisning og lineære (traditionelle) læremidler til ikke-lineære fleksible digitale læringsressourcer og værktøjer der ofte er modulariserede. På den ene side giver det lærerne og eleverne store muligheder for fleksibilitet og individualisering, på den anden side stiller det lærerne overfor en stor (og for nogle uoverkommelig) udfordring med at styre undervisningen og sikre at eleverne får lært det de skal iht fx læseplaner. 5. Web 2.0 platforme. Nye former for interaktionsmuligheder på mobile enheder og på nettet, hvor kommunikation, dialog og produktion/publicering af medieindhold konvergerer i sociale fællesskaber. Steder på nettet hvor børn og unge er aktive i størstedelen af deres mediefritid udenfor skolen. Aktiviteter som udfordrer den fremherskende skolekultur. 6. For lille DLR-marked: Mangel på et bæredygtigt marked for digitale læremidler. Stor afhængighed af offentlige tilskud og finansieringsordninger samt privat sponsorering. Det er kun i få tilfælde lykkes at skabe et bæredygtigt marked for digitale læremidler, hvor det kan betale sig at producere og sælge digitale læremidler til skolerne. Et marked hvor der er en naturlig balance mellem behov, udbud og efterspørgsel. Et marked hvor kunder og leverandører agerer på normale økonomisk vilkår uden subsidier. Side 3 af 14
7. Manglende gennembrud: Brugen af digitale læremidler er endnu ikke hverdag for alle lærere og elever. I dag findes der mange fremragende digitale læremidler, men det er for få skoler, lærere og elever der bruger dem som en naturlig og integreret del af den daglige undervisning i alle fag og på alle klassetrin. Der er brug for ny forskningsbaseret viden om DLR Mine visioner for Videncenter Læremiddel.dk er samtidig svar på ét af de spørgsmål der er stillet mig som udgangspunkt for dette notat: What will the future of DLR look like?. Jeg mener at vi i fremtiden bliver nødt til at skabe ny forskningsbaseret viden om hvad gode læremidler er og hvordan de bedst bruges. Vi må finde velunderbyggede svar på fx disse spørgsmål: Hvad er god kvalitet i DLR - pædagogisk, didaktisk, fagligt? Hvilke typer DLR findes der er brug for en DLR-typologi? Hvordan anvendes DLR bedst? o Hvilke typer DLR virker bedst i praksis set fra lærernes perspektiv? o Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af undervisningen og læreprocesserne? Hvordan formidles DLR bedst? Hvordan implementeres DLR bedst? Hvordan designes DLR bedst? Besvarelsen af disse spørgsmål vil være af vital betydning for udviklingen af fremtidens nye læremidler, både analoge og digitale læringsressourcer. Ny forskningsbaseret viden på disse områder vil desuden få stor positiv indflydelse på om specielt DLR i fremtiden vil skabe de fornyelser i skole- og uddannelsesverdenen som vi ønsker uanset graden af e-parathed (e-maturity) i de forskellige lande og regioner. Fra læremidler til læringsressourcer Læremidler er specifikt designet til undervisning Tænkningen bag læremidler er præget af lærebogens og skolens historie og skolebogforlagens traditioner. I denne tænkning er den didaktiske trekant (fag-lærer-elev) et centralt element. Måske er netop dette udgangspunkt årsagen til at digitale læremidler ofte ikke udnytter de digitale muligheder fuldt ud. Læringsressourcer er ikke nødvendigvis specifikt designet undervisning. De er oftest skabt udenfor skolen, som resultat af vidensamfundets medie- og teknologiudvikling. Side 4 af 14
For at belyse forskellen mellem lærermider og læringsressourcer oplister jeg hér nogle af de prototypiske forskelle: Digitale læremidler Didaktiserede Linearitet og faglig progression Intentionalitet Konteksten er primært skolen Udgangspunkt er bogens tradition Eleven som konsument Statisk indhold Formel læring Vanskeligt at bearbejde indhold Curriculum som udgangspunkt Producenterne koder indholdet Skolastiske materialer er læremidler Digitale læringsressourcer Ikke-didaktiserede Kontekstualiserede Fleksibel, modulariseret Potentialitet Konteksten findes udenfor skolen Udgangspunktet er digital medie- og teknologiudvikling Eleven som medproducent Dynamisk indhold Uformel læring Muligt at bearbejde indhold Vidensamfundet som udgangspunkt Skolen/lærerne/eleverne koder indhold/funktionalitet Alt kan i princippet opfattes som en læringsressource. Ledelsesforankring og DLR På mange skoler er udviklingen overladt til nogle få ICT-ildsjæle og DLR- entusiaster altså bottom-up princippet. Men hvis skolerne skal forny sig i stor målestok er det en forudsætning at skolernes ledelse er involveret og forpligtiget på den digitale udvikling på skolen, altså top-down-princippet. Fraværet af evaluering og ledelsesmæssig opfølgning tyder på at brugen af DLR i realiteten bliver nedprioriteret. Opfølgende spørgsmål i denne forbindelse kunne være: Hvor mange skoler har en ledelsesforankret DLR-strategi? Hvor mange skoler har udarbejdet succeskriterier for anvendelsen af ICT og DLR i undervisningen? Hvor mange skoler har vedtagne fælles kvalitetskriterier for læremidler og DLR? Hvor mange skoleledere følger jævnligt op på lærernes brug af DLR i undervisningen? Side 5 af 14
Fremtidens DLR-succeskriterier På baggrund af førnævnte refleksioner og mine visioner om ny forskningsbaseret viden om læremidler vil jeg formulere følgende succeskriterier for fremtidens DLR: Større faglig kvalitet i anvendelsen Bedre muligheder for vurdering af troværdighed i indhold. Større udbytte af undervisningen for alle elever, især de elever der har svært ved at læse - og svært ved at lære. Bedre vejledning og inspiration om organisering af undervisningen ved brugen af DLR. Fornyelse af lærings- og undervisningsformer med fokus på øget differentiering og fleksibilitet. Bedre kvalitets- og vurderingskriterier. Bedre tilgængelighed, formidling og rådgivning for lærere. Bedre ledelsesforankring og systematisk opfølgning i forbindelse med DLRinitiativer/projekter i skolerne Brugerdreven innovation (BDI) som grundlag for nye DLR (lærere og elever). Iværksætteri med fokus på nye producenter/aktører og udbygning af læremiddelmarkedet. Det primære succeskriterium må være, at DLR skal medvirke til at forny skolekulturen fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole! Side 6 af 14
DLR innovation Efter min mening bør innovation indenfor DLR basere sig på en metode hvor innovationsprocessen involverer lærere og elever på en mere gennemgribende måde end vi har set tidligere. Dette for at sikre at nye DLR-produkter bliver brugt af mange flere lærere og elever end vi har set indtil nu helst alle naturligvis. Ideelt set bør følgende aktører involveres i fremtidens DLR-innovationsprocesser: Lærere Elever Designere, producenter og IT/medievirksomheder Formidlere, vejledere, rådgivere Forskere (bl.a. læremiddelforskere) Skoleledere Forældre Skolemyndigheder (kommunale/ministerielle) Aftagerrepræsentanter (erhvervsliv, offentlig sektor, uddannelser) Viden om viden Hvis vi kan blive enige om at moderne skoler er videndeling-skoler, så må vidensbegrebet være centralt for innovation indenfor DLR. Vores forståelse af viden forandrer sig, ligesom lærermidler forandrer sig. Der er mange meninger og teorier om hvad viden er og kan være. Nogle taler om praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Andre taler om fakta, færdigheder, processer, kreativitet og forandringsviden. Og atter andre tale om tavs viden, implicit viden, procedure viden, deklarativ viden. Før: Nu: Viden som en flydende væske. Nedsivning. Viden kan blive udvandet. Viden forandrer sig ikke. Viden som genstand. Overførelsesmodel, transportmodel. Viden er relationel. Netværksmodel. Kontekstuel. Viden skabes i relationer, Viden er kontekstafhængig. Viden skabes i forskellige situationer. Uanset det teoretiske udgangspunkt er viden om viden uhyre centralt når vi taler om læreprocesser, læremidler og som i dag: DLR. Samfundet, skolen, undervisningen, læremidlerne forandrer sig. Det gør vidensbegrebet også! Side 7 af 14
Medier i samfundet Hvis vi ser på medierne i samfundet - aviser, radio, TV og websites - så er der en stor parallelitet til udviklingen indenfor læremidler og DLR. Tidligere var medievirksomhederne samfundets vidensforsyningsvirksomheder. I dag er de ved at udvikle sig til videndelingsvirksomheder. Aviser, radio og TV er blevet nødt til at fokusere mere og mere på modtagerkvalitet, individualisering og segmentering af læsere og seere i nye typer af målgrupper. Det har medført nye aktører på mediemarkedet, nye mediekanaler, nye distributionsformer, nye genrer og indholdsformater, nye forretningsmodeller m.m. Aviserne har det svært med økonomien. Og om får år sendes er ikke analoge TV-signaler mere! Men frem for alt har medieudviklingen medført nye relationer mellem afsender og modtager, mellem medievirksomheder og medie(for)brugere som ikke længere vil nøjes med at være passive læsere, lyttere og seere. Let adgang til produktion af nyt medieindhold sammen med Web 2.0 teknologier/platforme er gode eksempler på hvordan nye aktører på mediemarkedet skaber nye typer medieplatforme, nye genrer og nye indholdsformater og hvordan nye relationer, roller og processer skabes mellem gatekeepers og brugere. Stort behov for DLR-formidling, vejledning og oplæring En udvikling svarende til medieudviklingen er i gang på læremiddelområdet. I relation til DLR, så vi skal vænne os til at et læremiddel ikke længere blot er et lærermiddel. Vi er på vej ind i et nyt læremiddellandskab! Før: Nu: Skolebogsforlag forsyner skoler, lærere og elever med læremidler der består af (relativt statisk og) overførbar viden. Ny typer aktører skaber DLR med en mangfoldighed af indhold, services og processer, herunder netværksplatforme og videndelingsværktøjer. Konsekvensen er at der bliver et meget stort behov for formidling, vejledning, rådgivning og kompetenceudvikling for lærere med fokus på DLR. Side 8 af 14
DLR og forskning DLR designkompetencer Som tidligere nævnt må det primære succeskriterium for nye DLR være at de skal medvirke til at forandre skolekulturen og undervisningspraksis og dermed skolesystemet - fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole. Det fordrer, efter min opfattelse, at udvikling af nye DLR målrettet må inddrage kompetencer der vedrører: pædagogik, didaktik, (skole)fag hvad god undervisning er, organisatorisk og indholdsmæssigt hvordan man bedst tilegner sig ny viden, og hvordan man bedst deler viden hvordan man vurderer og validerer viden og informationer, altså informationskompetencer hvilke typer læremidler og ressourcer findes? hvad er god kvalitet i læremidler, både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler hvordan man bedst formidler, rådgiver og oplærer lærerne i brugen af DLR networking, kommunikation, dialog, dokumentation og evaluering hvordan man producerer medieindhold, dvs. tekster, grafik, animationer, billeder, lyd, film, tilrettelæggelse, genrer, formater, metadata, osv. ICT, medieteknologier og web-platforme Interaktiv forskning Viden om viden er centralt i denne form for innovationsprocesser. Derfor bør forskere knyttes til de innovationsgrupper der skal udvikle fremtidens DLR, og forskerne skal være gode til at skabe balance mellem distance i forskningsarbejdet og deltagelse i innovationsprocesserne. En god betegnelse er Interaktiv forskning. Fordi forskerne skal ind over alle vidensdomæner på lige fod med de øvrige aktører: Lærere, elever, skoleledere, vejledere/rådgivere, ITC/forlags/mediefolk og beslutningstagere. Forskerne skal både observere, involvere sig og agere/handle i innovationsgrupperne. På denne måde vil både teoribaseret og praksisbaseret viden blive inddraget i udviklingsarbejdet. Side 9 af 14
DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Nedenstående er et forsøg på at konkretisere eksempler på indhold i en undersøgelsesramme for indkredsning af mulige interessante indikatorer for DLR s indflydelse (systemic innovation/impact) på praksis i skoler og på uddannelsesinstitutioner. I hvilken grad er nedenstående kendetegnende for skolen i forbindelse med DLR-initiativer/projekter/løsninger? DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens lærere, vejledere og øvrige personale DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens elever og forlædre DLR-initiativer/projekter drives efter et top-down-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens ledelse og skolemyndigheder DLR-initiativer/projekter tager udgangspunkt i eller understøtter skolens strategier og indfrielse af undervisningsmål Der gennemføres gennem DLR-projekters levetid systematisk opfølgning på de opnåede effekter Der gennemføres systematisk evaluering og erfaringsopsamling af de forandringsprocesser, der iværksættes i forbindelse med implementering af DLRprojekter I forbindelse med implementering af DLR-projekter er ansvaret for realisering af de ønskede effekter altid klart defineret I hvilken grad er følgende forandringer sket i skolen som konsekvens af implementering af DLR inden for det seneste år? Tilpasning af arbejdsprocesser, lærernes samarbejde og forberedelse Tilpasning af arbejdsprocesser, elevernes samarbejde og individuelle arbejde Reorganisering/ændret organisation Ensretning/harmonisering af arbejds- og undervisningsopgaver Differentiering/individualisering af arbejds- og undervisningsopgaver Kompetenceudvikling af lærere og vejledere/rådgivere Rekruttering af nye lærere og vejledere/rådgivere Ændringer i skolens vision, mission, strategi eller målsætninger Outsourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Insourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Side 10 af 14
I hvilken grad har skolen som helhed registreret følgende resultater det seneste år som konsekvens af DLR-implementering eller digitalisering? Effektivisering Effektivisering af interne processer Effektivisering af undervisningsprocesser i forhold til lærere og vejledere Effektivisering af undervisnings- og læreprocesser i forhold til elever Effektivisering af støtteprocesser i forhold til undervisningen, fx skolebiblioteket Effektivisering af kommunikationsprocesser i forhold til forældre Effektivisering af processer i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Medarbejderressourcer er blevet frigivet Innovation/fornyelse Nye digitale muligheder der har fornyet skolens/lærernes undervisningspraksis Digital pædagogisk, didaktisk eller faglig merværdi i eksisterende undervisnings- og læringsaktiviteter Nye arbejdsprocesser/metoder for lærere og vejledere Nye arbejdsprocesser/metoder for elever Nye arbejdsprocesser/metoder for undervisningens støttefunktioner, fx skolebibliotek/mediatek Forandringsevne/fleksibilitet Større forandringsevne Større fleksibilitet i undervisningens gennemførelse for lærere og vejledere (fx curriculum/læseplaner, undervisningens planlægning, undervisningsformer) Større fleksibilitet i elevernes læringsaktiviteter Servicefunktioner og kvalitet i forhold til elever og forældre Hurtigere/bedre servicering af elever og forældre Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for elever og forældre Øget inddragelse af elever og forældre i sagsbehandling og beslutningsprocesser Service og kvalitet i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Hurtigere/bedre samarbejdspartnere og myndigheder Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for samarbejdspartnere og myndigheder Forbedret inddragelse af samarbejdspartnere og myndigheder i sagsbehandling og beslutningsprocesser Resultater i forhold til skolens medarbejdere og elever Større medarbejdertilfredshed Mere kompetente/effektive medarbejdere Side 11 af 14
Større elevtilfredshed Mere kompetente/effektive elever Hvilke af følgende konkrete teknologianvendelser har skolen benyttet henholdsvis internt/eksternt rettet og har anvendelsen bidraget til skolens samlede strategi og indfrielse af undervisningsmål? Intranet (mail, kalender, planlægning, kommunikation, dokumentdeling) Skemalægningssystem og planlægningsværktøjer Interaktive tavler SMS-baseret kommunikation Weblogs/Blogs Videokommunikation via faciliteter i mødelokaler eller lign. Videokommunikation fra PC/arbejdsstationer Chat/Instant messaging til undervisnings- og læringsrelevant kommunikation E-learning (fx webbaseret undervisning/formidling) Wikis (website med brugerdrevet indhold og struktur) Web 2.0 platforme (mødefora, socialemødesteder,..) Side 12 af 14
Ramme for fremtidens DLR-initiativer DLR i skolerne har ikke fået det gennembrud vi havde forventet. På trods af at der i dag findes mange fremragende DLR tilgængelige. Jeg tror at vi har fokuseret for ensidigt på udvikling af nye digitale læremiddelprodukter, -services og -processer og alt for lidt på formidling, rådgivning, oplæring og anvendelse. Sandsynligvis fordi vi kommer fra en forsynings -kultur, ligesom medierne jeg nævnte tidligere. Den altoverskyggende faktor for at lærere og skolefolk vil skabe forandringer i skolens hverdag er at det skal give mening og at det skal virke. Mine anbefalinger På baggrund af refleksionerne i dette notat vil jeg derfor foreslå nedenstående ramme for fremtidens DLR-initiativer: DLR-INDSATSOMRÅDER Indikatorer Kvalitet Typologi Forskning DLR-forankring i skolen. DLR-skabte forandringer i skolen. DLR-resultater: Effektivisering, innovation, fleksibilitet, service og kvalitet, indfrielse af undervisnings- og læringsmål... Hvad er god kvalitet i DLR? Pædagogisk, didaktisk, fagligt. Definition/afgrænsning af DLR. Hvilke typer DLR findes? Didaktiserede hhv. kontekstualiserede læremidler, læringsressourcer. Ny viden om DLR via Interaktiv forskning. Synergi mellem praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Ny viden om viden, fx viden som relationel og netværksbaseret. DLR-OPTIKKER Anvendelse Formidling Design Hvilke typer DLR virker bedst set fra lærernes perspektiv? Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af læreprocesserne? Hvordan formidles og implementeres DLR bedst? Hvordan forankres brugen af DLR i skolens praksis? Hvordan designes DLR bedst? Organisering af undervisningen, fleksibilitet, læringsmål, evaluering, Motivation, fremdrift, resultater, Rådgivning, vejledning, kurser, best-practice, kompetenceudvikling, Innovation, udvikling, produktion, markedsføring, salg, versionering, Side 13 af 14
Forslag til DLR-projektmatrix DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Design eller: DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Implementering Design /cw Side 14 af 14