Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3 Porte...3 Indsnævringer til 1 spor med bump / hævet flade...6 Forsætning med indsnævring til 1 spor med eller uden bump...7 Variable bump...7 Afstribning...8 Støj i byområder...9 Peter Beck Ingeniør Direkte tlf. 48492050
Indledning Nærværende notat beskriver fordele og ulemper ved de typer af trafiksanerende foranstaltninger som oftest implementeres i lokalog boligområder. Ved trafiksaneringer ser mange straks en række bump for sig, men det er vigtigt at understrege, at der findes mange andre virkemidler, man kan benytte ved trafiksaneringer, herunder skiltning, afstribning og andre typer af fysiske foranstaltninger. Side 2/9 Skiltning Der er i allerede trafiksanerede lokalområder etableret 40 km/t zoner, og disse har vist sig at have en rigtig god effekt. Lokalt kan der etableres 30 km/t zoner, f.eks. ved skoler, børneinstitutioner, eller f.eks. i særlig farlige sving. Skiltede parkeringsrestriktioner kan forbedre oversigtsforhold, og endelig kan ensretninger, indkørsel forbudt, svingforbud og lign. med fordel etableres ved fast skiltning, for at forbedre trafiksikkerheden. Figur 1: Eksempel på hastighedszonetavler (zoneport) Variable tavler er ikke godkendte færdselstavler og kan kun opsættes ved dispensation. Variable tavler kan f.eks. benyttes ved skoler, hvor hastigheden kan være nedsat om morgenen og om eftermiddagen. Din fart kan opsættes midlertidigt eller permanent, for at minde bilister om fartbegrænsningen på vejen, og endelig kan mere kreative ideer som variable hastighedsbegrænsningsskilte med undertavle sænk farten der kun er tændt, når der køres for stærkt.
Side 3/9 Figur 2: eksempel på variabelt skilt (Usserød Kongevej) Fysiske foranstaltninger Der kan, hvor der er behov for at nedsætte hastigheden, etableres fysiske fartdæmpende foranstaltninger. Permanente asfaltbump, permanente eller fleksible gummibump, mobile bump (f.eks. i forbindelse med skolepatruljering), indsnævringer, forsætninger, midterrabatter, fortove, cykelstier kan etableres, for at dæmpe hastigheden eller tilgodese trafikantgrupper. I Vejreglerne udarbejdet af Vejdirektoratet er fartdæmpere inddelt i 14 typer. Nedenfor er udvalgte af de fysiske fartdæmpere beskrevet. Porte En port skal virke som markering af overgangen til en lavere ønsket hastighed. Porte kan benyttes på trafikveje, for eksempel ved indkørslen til en by eller et ældre byområde, og på lokalveje, for eksempel ved indkørslen til et lokaltrafikområde. Ved indkørslen til et lokaltrafikområde kan der desuden benyttes bump, reduktion af køresporsantallet fra 2 til 1 etc., idet det even-
tuelt tilstræbes, at porten får delvis samme karakter som fartdæmpere inde i området. Ud over en ports virkning på trafikanternes adfærd kan den ved den rigtige udformning give en kunstnerisk, arkitektonisk eller historisk karakteristik af den by eller det byområde, den markerer indgangen til. Bump og hævede flader Side 4/9 Bump kan udformes som cirkelbump, sinusbump, modificeret cirkelbump, kuppelbump, trapezbump (hævet flade) eller paddehattebump afhængigt af trafikmængden og den ønskede hastighed. Bump kan anvendes ved hastigheder op til 50 km/t. Hævede flader bruges ofte i forbindelse med kryds eller fodgængerkrydsninger for at fremhæve krydsningen. I forbindelse med torve og pladser kan der også anvendes hævede flader. Nyt på markedet er også ca. 1 m brede fleksible gummibump, som alternativ til de traditionelle asfaltbump. Disse gummibump skrues forsvarligt fast til vejen, og kan således forholdsvis let fjernes igen, hvis dette ønskes. Fordele Der kan opnås stor hastighedsdæmpende effekt ved brug af bump eller hævede flader. Dette skyldes, at kørsel med hastigheder, der er højere end den tilsigtede, opleves som meget ukomfortabelt. Desuden har bumpet altid en effektiv effekt og er uafhængigt af om der er modkørende trafikanter e. lign. Bump er effektive og relativt billige at anlægge. Endvidere er bump det trafiktekniske virkemiddel, som bedst forener hastighedsdæmpning og forsvarlig trafikafvikling. Ved hævede flader sker opog nedkørsel i to tempi, hvilket nedbringer hastigheden. Ulemper Bump og hævede flader kan være til gene for store køretøjer og bør ikke anvendes, hvor der er meget bustrafik. Endvidere kan der opstå støj- og vibrationsgener i forbindelse med bump.
Side 5/9 Figur 3: Eksempel på tosporet 40 km/t asfaltbump (Johannevej) Figur 4: Eksempel på fleksible gummibump (på testbane). Normalt etableres bumpet i vejens fulde bredde, evt. med plads til cyklister i hver side af vejen.
Indsnævringer til 1 spor med bump / hævet flade Indsnævringen til ét spor uden bump eller hævet flade virker hastighedsdæmpende, forudsat at der er modsat kørende trafik, ellers er den næsten virkningsløs. Indsnævringer til 1 spor kan på vejstrækninger med ønsket hastighed 40 km/h og derunder kombineres med bump. Side 6/9 Løsningen virker hastighedsdæmpende for alle køretøjstyper, og er med den rette udformning af bumpet, for eksempel som modificeret cirkelbump, også acceptabel på veje med bustrafik. Fordele: Ved at bibeholde 2 indsnævrede spor, kan trafikken afvikles relativt hurtigt, samtidig med at der opnås nogen hastighedsdæmpning. For at opnå en større hastighedsdæmpende effekt, bør indsnævringer kombineres med andre fysiske tiltag fx bump. Ved indsnævring til 1 spor kan der kun afvikles trafik i én retning ad gangen, og trafikanter skal således holde tilbage for hinanden. Dette kan ske prioriteret, således at trafikanter i den ene retning har vigepligt i.f.t. trafikanter fra den anden retning. Også indsnævringer til ét spor har en begrænset hastighedsdæmpende effekt, og effekten afhænger i høj grad af antallet af modkørende trafikanter. Ved at indsnævre en vej kan der skabes plads til cykelsti, parkeringsbåse eller beplantning. Indsnævringer med beplantning kan medvirke til at opdele en strækning i overskuelige rum, hvorved det visuelle miljø forbedres. Samtidig øges trygheden, idet gaderummet gøres mere overskueligt, ligesom hastigheden nedbringes. Ulemper: Indsnævringer virker kun hastighedsdæmpende i begrænset omfang og effekten afhænger i høj grad af antallet af modkørende trafikanter. Indsnævringer kan kun benyttes på strækninger med 50 km/t eller derunder. Spidstimetrafikken må desuden ikke overstige 300 køretøjer.
Forsætning med indsnævring til 1 spor med eller uden bump Ved at lave forsætning på en kørebane brydes vejens traditionelle linjeføring, hvilket virker fartdæmpende. Virkemidlet kan anvendes ved hastigheder op til 60km/t. Fordele Forsætninger tvinger bilen ned i hastighed under manøvren gennem forsætningen. Forsætning kan udføres som enkel eller dobbeltforsætning, dobbelt forsætning har størst effekt. Forsætning kan eventuelt kombineres med forgængerovergang, hvor bilerne tvinges ned i hastighed på vej mod fodgængerovergangen. Ved at etablere beplantning i forsætningens heller kan der opnås et flot visuelt gademiljø, hvor gaden inddeles i kortere strækninger/mindre rum. Side 7/9 Ulemper For at busser, lastbiler og landbrugskøretøjer kan køre gennem forsætningen, må forsætningen ikke være for kraftig. Dette betyder at almindelige biler ofte kan køre hurtigere gennem forsætningen end tilsigtet. Endvidere kræver anlægget af en forsætning et relativt stort vejareal. Forsætninger kan anlægges med overkørbare helleflader, for at tage hensyn til at større køretøjers passage. Overkørbare flader belægges med ru belægning (f.eks. chaussesten), hvilke kan medføre støjgener i byområder. Variable bump I Holland og Sverige har man de seneste år lavet forsøg med variable bump. Variable bump er fysiske foranstaltninger, som kun påvirker trafikanter, der kører over hastighedsgrænsen. Bumpet er indbygget nede i vejbanen og følere sørger for at bumpet kun hæver sig for trafikanter, der kører for stærkt. Variable bump, der ikke generer busserne er også udviklet.
Foranstaltning Udformning Prisoverslag (2010) (princip) Port kr. 40.000-60.000,- 2-sporet bump Asfaltbump kr. 50.000,- Gummibump kr. 20.000,- 2-sporet hævet flade kr. 120.000,- Side 8/9 Indsnævring til 1 spor kr. 25.000,- Indsnævring til 1 spor med bump Indsnævring til 1 spor med hævet flade kr. 60.000,- kr. 140.000,- Forsætning med indsnævring til 1 spor uden eller med bump. kr. 50.000,- kr. 150.000 Figur 5: Priser for de forskellige typer foranstaltninger er omtrentlige og varierer alt efter størrelse, vejbredde, eksisterende forhold mv. Priserne er eksklusiv rådgiverhonorar til projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. Afstribning Cykelbaner (visuel indsnævring af vejbanen), spærreflader, midterafstribning, vigepligtsafstribning, visuelle falske bump mv. kan benyttes for at, for at dæmpe hastigheden, forbedre trafiksikkerheden og hjælpe trafikanter til at handle på en ønsket måde.
Side 9/9 Figur 6: eksempel på optisk indsnævring af vejbanen ved afstribning af kantbaner (Ørbæksvej) Støj i byområder Generelt bør der ved trafiksanering i lokal- og boligområder tages hensyn til de støjgener trafiksaneringen kan medføre. Herunder er en god tommelfingerregel, at undgå brug af ru belægning. Ru belægninger refererer typisk til belægninger udført i granitmaterialer såsom chaussesten, brosten o. lign. Disse belægningsmaterialer har ligeledes den ulempe at de bliver glatte i regnvejr og derfor udgør en risiko for motordrevene tohjulede køretøjer og cykler. Der bør foreligge en overvejelse før disse belægningsmaterialer bruges på køreflader.