Faglig dialog /Pædagogiske tilsyn Generelle informationer om institutionen, der er relevante i forhold til tilsynet Fx lederskifte, fusion, genhusning eller lignende Observationen er foretaget som KIDS, da institutionen er på faglig handleplan. På baggrund af de seneste to tilsyn vurderes det at den faglige handleplan afsluttes d.31/12 2020. Observationen er foretaget under Corona restriktionerne, hvilket tydeligt kan ses. Observationen er lagt ind under "opfølgning" i denne rapport. Sociale relationer - barn/voksenkontakten Vedligehold indsats Personalet fortæller at de kan mærke at opstarten af vuggestuen har haft en gavnlig effekt på dette pejlemærke. De mange indkøringer har givet et øget fokus på hvordan børnene kan falde til og føle sig set både som individ og som del af gruppen. Siden sidste tilsyn er særlig fællesskabet i den samlede børnegruppe kommet mere i fokus. Det er højt prioriteret at alle børn får trøst og hjælp, når de har behov. Medarbejderrepræsentanten fortæller, at det kan ses tydeligt ved, at der ikke er børn der går for sig selv, de voksne er tilgængelige ved at være på gulvet eller fordelt efter hvor børnene er. Dette var der gode eksempler på ved observationen. Medarbejderne sørger for at der fra morgenstunden er dækket op til leg, hvilket gør at børnene ved, hvor de kan finde de voksne med det samme. Medarbejderen oplever, at børnene gentager faste vendinger som har du sovet godt eller hvordan går det overfor hinanden og ser det som et tegn på at det er en almindelig omgangsform i huset. Der arbejdes i små grupper, hvilket giver mulighed for fordybelse med børnene. Observationen viste dog, at der er en del forstyrrelser voksen/voksen, men medarbejderne er klar over det og arbejder med problemet. Nogle af forstyrrelserne kan skyldes ny organisering af hverdagen, samt nye medarbejdere, der skal finde hinanden. Ledelse og medarbejdere kan med fordel arbejde ud fra at nu er strukturen som den er og skal ikke diskuteres igen og igen. Som noget nyt arbejder medarbejderne
med praksisfortællinger og aktionslæring med udgangspunkt i det enkelte barn. Fortællingerne giver et nyt billede af barnet, men også en vished om at mange ting taler de om eller ved i forvejen, nu bliver både den skriftlige dokumentation og refleksionerne sat i system. En gang om ugen skriver stuen en fortælling, derefter bliver den drøftet på et stuemøde, på sigt er det et ønske at fortællingerne kan bruges på personalemødet med fælles refleksioner. Derudover skal der på sigt arbejdes med aktionslæring til personalemødet med fælles aktioner for hele huset. Lederen forestiller sig at der uvilkårligt kommer handlinger som udspringer af fortællingerne, efterhånden som medarbejderne bliver dygtigere til metoderne. Vi talte ved dialogen om, hvor givtigt det kan være at få øje på ens eget gode arbejde gennem fortællingerne samt omstændighederne for at det lykkedes. Institutionen har fået hjælp af en støttepædagog til at komme i gang med forløbet. Der har været nogle medarbejdere på icdp uddannelse, men har endnu ikke fået det brugt optimalt endnu grundet corona og barsler. Institutionen har også tilmeldt medarbejdere på det nye hold uddannelse, der starter i august 2020. Det er et ønske fra medarbejderne at der bliver en mere ensartet tilgang til konflikthåndtering og de kan opbygge en kultur, hvor de guider og vejleder hinanden, så der bliver arbejdet ud fra samme tilgang og praksis. Dette viste observationen kunne være et godt fokuspunkt, da der er en del variation i håndteringen, men konfliktniveauet er generelt lavt. Inklusion og fællesskab Trods vedligehold anbefales det at Legehjørnet arbejder fokuseret med at implementere den nye metode praksisfortælling, arbejde med en mere ensartet konflikthåndtering samt implementere icdp. Tilpas indsats en fra sidste år beskrev at selvhjulpenhed skulle implementeres i hele huset. Observationerne havde svært ved at se dette arbejde grundet corona. Men institutionen har arbejdet med emnet meget indgående ved at dele dagen op i sekvenser såsom garderoben, måltidet, de små overgange,
morgensamling og badeværelset. Det har været drøftet, hvordan de yngste kan blive inspireret af de ældre og hvor vigtigt det derfor er at stuerne/de små grupper er på tværs. Forventningerne til børnenes formåen er ikke rigide, nogle dage kan man mere end andre. I børnehaven er børnene væsentligt mere selvhjulpne både i garderoben og ved måltider end i vuggestuen, da der i øjeblikket er mange helt små. Forældrerepræsentanten fortæller at han kan mærke og se at hans barn kan mange ting selv, hvilket er en god indikator på at børnene får lov selv. Leder og køkkenmedarbejder har i foråret observeret måltidet på stuerne for at afdække om køkkenet kan gøre noget for at fremme selvhjulpenhed. Medarbejderne oplever at de stadig er lidt uenige om, hvad børn kan og må, men der arbejdes fortsat med emnet på møder. Også observationen viste at medarbejderne har en varierende tilgang til selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne normer og de skal øve sig i vejlede og guide hinanden. Der bliver udarbejdet TOPI to gange om året, hvor der bliver lavet handleplaner på alle børn i rød eller gul relation. Handleplanerne bliver skrevet på stuemøderne og i de fleste tilfælde bliver forældrene inddraget i arbejdet. Medarbejderne oplever TOPI som et godt redskab til at få øje på alle børn. Børnefællesskabet bliver sikret gennem de små grupper i løbet af dagen på tværs af stuerne. Inddelingen sker ikke nødvendigvis efter alder men også efter relationer. Er der børn der trækker sig fra fællesskabet, bliver der tænkt over, hvordan præcis dette barn plejer at reagere eller givet pædagogisk bagdøre, hvor børnene kan vælge at deltage på alternativ vis, samtidig med at de er med i gruppen. De mindre grupper giver personalet et tydeligt blik for, hvad de enkelte børn har af behov og ønsker, der bliver ifølge observation og dialog tilbudt mange forskellige aktiviteter, så børnene har noget at vælge til og fra. Et demokratisk læringsmiljø er ikke en fast del af refleksionerne over hverdagen, men personalet tænker over børnenes mulighed for at vælge forskellige ting i dagen. Det er ikke et emne, der er blevet diskuteret i personalegruppen, hvilket det bør gøres, da det er en del af læreplanen. Ved dialogen havde vi en længere drøftelse af temaet og hvordan det kan kigges igennem i forbindelse med evaluering af læreplanen.
Sprogindsatsen en fra sidste år om TOPI bliver gentaget grundet personaleudskiftning. Det vil sige, at der skal aftales en fast procedure for at arbejde med materialet og alle medarbejdere skal have en grundig introduktion hertil. Arbejdet med selvhjulpenhed skal gøres færdig på alle stuer og genoptages efter corona nedlukning. Demokrati og dannelse bør drøftes i forbindelse med evaluering af læreplanen. Tilpas indsats Sprogvurderingerne er hidtil blevet foretaget af en enkelt medarbejder, men områdets sprogvejleder har været til personalemøde og vejlede i vurderingerne, så flere kan løse opgaven. På denne baggrund er institutionen gået i gang med sidemandsoplæring, målet er at minimum en medarbejder på hver stue kan sprogvurdere, men meget gerne alle de uddannede pædagoger. Alle børn er blevet sprogvurderet og handleplanerne er udarbejdet. Børnene er som en del af handleplanen inddelt i sproggrupper af 6 ugers varighed alt efter deres udfordring, hvor indsatsen bliver særligt tilrettelagt. Der er lavet en evaluering af disse forløb, som viste en god effekt. Der er flere tiltag på vej i klyngeregi i forbindelse med sproginvesteringscasen for eksempel sprognetværk, fælles sprogvejleder i klyngen mv. Det fysiske læringsmiljø har været et tema gennem året, men det er svært at udtale sig om det sprogligt understøttende, da alt ser anderledes og mangelfuldt ud grundet corona. Institutionen har en deltidsansat pædagog, der særligt understøtter sprogindsatsen i storebørnsgruppen men også generelt i hele børnehaven. Særligt for børnene med flerkulturel baggrund bliver der tilbudt ture ud af huset med få børn, fri for mobberi og læseleg, det er tilbud der også bliver tilbudt andre børn. Som noget nyt bliver der brugt piktogrammer for at visualisere begreber og ord særligt til samling, det har god effekt hos nogle børn, mens andre er mindre interesserede. Personalets fokus er stadig på at samlingen skal være god fremfor at piktogrammerne skal fylde det hele og de bliver kun brugt i denne forbindelse. Dialogisk læsning bliver brugt i et vist omfang, metoden bliver ikke brugt
slavisk, men de væsentligste elementer bliver benyttet. På børnehavestuerne er arbejdet med dialogisk læsning mere systematisk og bliver brugt kontinuerligt. Vuggestuernes børn er pt. meget unge, så her bruger personalet mere at tale ud fra følelsesplakater. Personalet har gennem året deltaget i en del sprogligt kompetenceløft blandt andet: Kursus i fri for mobberi, dialogisk læsning gennem læseleg, icdp samt diverse aktiviteter i forbindelse med sproginvesteringscasen. Personalets interne sparring og refleksion om sproglig udvikling foregår på stuen og er som oftest koblet sammen med de øvrige indsatser i børnegruppen. Ved observationen var der eksempler på dialogisk læsning i vuggestuen, det var en fin stund, hvor børnene egne tanker og betragtninger blev fint inddraget. Derudover arbejdes der med krop og sprog ved hjælp af dans og sang, hvor børnenes ideer ligeledes bliver inddraget. Forældresamarbejde De mange sprogindsatser skal færdiggøres, kurser/uddannelse skal gennemføres og ny viden skal bruges. Fysisk læringsmiljø skal genoprettes, når corona gør det muligt. Vedligehold indsats Den daglige kommunikation med forældrene har selvfølgelig ændret sig under corona, men er i videst muligt omfang blevet opretholdt i én til én kommunikationen. Af formelle samtaler bliver der tilbudt tre måneders samtale ved opstart, uformel snak undr indkøring, overleveringssamtale ved internt skift mellem vuggestue/hoppeboldene/børnehaven og derefter ved skift til skole. For at undgå mulige misforstålsedet bliver prioriteret at samtalerne bliver afholdt, da de mange nye vuggestueforældre kan have et behov for at få forklaret at Legehjørnets børnehave fremstår som en anderledes institution med ældre børn og sprogpladser. Forældrerepræsentanten genkender samtalerne og fortæller, at det har givet god mening med de faste samtaler. Derudover bliver der tilbudt samtaler ved behov. Forældrerepræsentanten oplever medarbejderne som imødekommende og
lydhøre med et godt samarbejde om barnet, når dets behov ændrer sig. Vi drøftede den nuværende børnesammensætning og forældrenes reelle oplevelse af institutionen contra det tidligere ry. Forældrerepræsentanten fortæller, at ved afhentning får man som regel et par ord med på vejen om dagens gang. mottoet er hellere for mange informationer end for få. Personalet giver besked videre til hinanden, når de har skiftende arbejdstider, så forældrene alligevel får information om dagens gang. Vi havde en drøftelse af, om personalet kan tale for meget med forældrene og hvilke oplysninger man giver i garderoben eller på et formelt møde. Hvordan mon forældrene gerne vil have informationer? Husker vi også at fortælle om, hvorfor vi gør som vi gør og hvilken betydning, det har for børnene? Personalet fortæller at den daglige kommunikation mest tager udgangspunkt i, hvad barnet har oplevet og ikke så meget, hvorfor barnet gør som det gør og hvad det betyder for udviklingen. Der er i store træk den rette viden tilstede i personalegruppen om dette pejlemærke, men der kan være et ønske om at have mere viden om samtaler hvor dagsordenen har sårbare emner. Der er stadig stor opbakning til forældrearrangementerne, som bliver genoptaget efter corona. Der var planlagt forældremøde i foråret, men det blev aflyst. Normalt er der to om året, et fælles og et for stuerne. Kbh.barn bliver brugt. Forældrerepræsentanten efterspurgte forældrekaffe med information om dagens gang og kunne også ønske sig en bredere repræsentation af de forskellige nationaliteter i forældrebestyrelsen. Sammenhæng og overgange Vedligehold indsats Der har gennem året været fokus på de små overgange i løbet af dagen og dette sås ved observationen og blev ikke nærmere berørt ved dialogen. Ved overflytning fra vuggestuen til hoppeboldene (stuen for de ældste
vuggestuebørn) besøger børnene stuen og spiser frokost der hen afvejen. Ved skiftet hoppeboldene til børnehaven sker der stort set det samme og ved observationen fandt et sådan besøg sted. Børnene blev først forberedt på egen stue om, at de om lidt skulle besøge børnehaven. Og i børnehaven blev der talt om, at der kom nye venner ind for at lave rytmik. Hoppeboldene og børnehaven har en aftale om fælles ture for at give børnene et større kendskab til hinanden. Ved intern overflytning giver det afgivende personale skriftlig overlevering til modtagende. Overleveringen sker efter en fast skabelon, så det er nemt for den modtagende stue at lære barnet at kende. Overleveringssamtalen sker med forældrene, en medarbejder fra vuggestuen og en medarbejder fra børnehaven. Ved skolestart bliver der tilbudt forældresamtaler, skrevet overleveringsskema og besøgt FI og skoler. Der har i år været brugt kræfter på samtaler med forældrene om særligt FI, da dette ikke er et naturligt valg for flere af forældrene, i år er 5 børn ud af 6 startet på FI efter disse samtaler. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Vedligehold indsats I løbet af den faglige dialog har vi enten drøftet eller jeg har set eksempler på institutionens metodiske og refleksive arbejde. Her skal nævnes: Icdp, praksisfortællinger, aktionslæring, læreplan, dialogisk læsning/læseleg, sprogvurderinger, Topi, Kids, diverse forældresamtaler, forældremøder, skriftlige overleveringer til FI og skole samt ved internt skifte, SMTTE samt fast refleksion på diverse personalemøder. Personalegruppen har i løbet af året diskuteret, hvor og hvornår den faglige refleksion finder sted og hvordan alle medarbejdere bliver en del af disse. I øjeblikket bliver der blandt andet systematisk reflekteret på møder, hvor kun det uddannede personale deltager, dette kræver at alle i udpræget grad tager ansvar for at guide og vejlede særligt vikarer og medhjælpere.
Legehjørnet skal holde fast i deres fine arbejde og få startet alle deres rutiner op igen efter lockdown. Evt. drøftelse af den pædagogiske læreplan Arbejdet med den pædagogiske læreplan drøftes under de relevante pejlemærker i den faglige dialog. Hvis drøftelserne af den pædagogiske læreplan udover drøftelserne under pejlemærkerne, har givet anledning til opmærksomhed, kan det angives her. Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Observationen er foretaget af ekstern konsulent som en KIDS, det skal bemærkes at observationen bærer præg af anderledes forhold i institutionen på grund af corona. Legepladsen er fysisk opdelt i tre zoner, hvor vuggestuen og børnehaven er adskilt, grundet Corona situationen. I praksis på observationsdagen, forekommer der dog løbende skift af børne i de forskellige zoner. Dette giver andre betingelser for leg, samvær og fysisk udfoldelse. Dette skal medtænkes i observationsvurderingerne. Legepladsen er normalt, uden for Corona tiden ikke opdelt i et vuggestue - og børnehave område. Legepladsen giver bedre betingelser for leg og samvær end lokalerne indendørs. Tematiseringerne og afgrænsningerne er meget tydeligere på legepladsen. Noget af dette kan skyldes Corona tidens indflydelse på hvor meget legetøj der må være fremme. Indendørs på stuerne er der meget begrænset legetøj og materialer, hvilket anbefales af sundhedsmyndighederne pga. Corona situationen. Dette begrænset dog læringsmulighederne og tydeligheden i læringsmiljøet. Mellem de to vuggestuer er der et ekstra rum. Det ekstra rum er tematiseret til et fysisk aktivt sted. Derudover er tematiseringen på stuerne begrænset til nogle legekøkkener. Der er kun observeret få afleveringer, da afleveringerne foregår i garderoben grundet Corona situationen. Derfor er grundlaget for vurderingen heraf meget sparsom.
Der observeres ganske få undererkendelser og irettesættelser. Konflikter: Der observeret et få antal konflikter. De voksne observeres at være overvejende nærværende og responsive. Konflikterne håndteres med variation i forhold til graden af støtte til at barnet eller børnene selv får sat ord på deres oplevelse, følelser og intentioner. En del af de voksnes opmærksomhed og fokus er på lege og aktiviteter, inden som ude dagen igennem. Der bliver sat en del lege og aktiviteter i gang i løbet af dagen. Der observeres opmærksomhed mod fælles tredje mellem børn og voksne i lege og aktiviteter. Der observeres dog variation her. Der forekommer variation i måden de voksne kommunikerer med børnene på. Variationen handler om hvor meget og hvordan de voksne bruger deres kropssprog, mimik og øjenkontakt til at understøtte deres samspil. Der er observeret to illustrative tilgange i kommunikationen: Enten med fokus på handlinger (instrumentel relatering): kan du tage kluden?, vil du have noget frugt? Eller fokus på barnet oplevelsesverden: (Subjekt-subjekt relatering) orv, der blev du ked af det, ih den smagte godt var? Variation i graden af selvhjulpenhed. Der gives tid til at børnene selv kan tage deres sko på eller lukke dem. Det prioriteres enkelte gange at de mindste børn kan øve sig i at kravle op og ned af trapperne. På den ene vuggestuestue, hjælper en af børnene med at dække bord, mens hun guides af en voksen. På en anden stuer, hjælper børnene også med at rydde af efter frokost. En af de voksne viser også de mindre børn hvordan man gør. Han går sammen med dem og viser dem hvordan man gør. Der observeres en mindre del af kommunikation mellem de voksne. Kommunikation handler for det meste om at koordinere og afstemme dages program og praktiske roller. Når dette forekommer, falder graden af børnenes vedvarende opmærksomhed. Her er det vigtigt at vide, at der var flere vikarer på observationsdagen, pga. sommerferie afvikling og sygdom. 12 De længerevarende lege og samspil har bedre betingelser på legepladsen, end indendørs. Lege og samspil om fælles tredje varer kortere indendørs. Der forekommet flere afbrydelser af leg og fordybelse. Afbrydelser som sker grundet andre børn som henvender sig
og flere gange grundet personalets indbyrdes kommunikation og koordinering. Der observeres flere eksempler på hvor de voksne dækker op til leg og aktiviteter. F.eks. tager en voksen et tæppe frem og en kasse med lego med ud på legepladsen. Om eftermiddagen lykkes de voksne med skabe små grupper. De fordeler sig ud på legepladsen. En i sandkassen, med ved rutsjebanen, en læser bog på et tæppe med en gruppe børn og en der gynger et par børn. Her opstår der på skift perioder med fordybelse og længerevarende samspil. Der forekommer bedre betingelser for længerevarende leg om eftermiddagen end om formiddagen. De voksne tilbyder børnene aktiviteter løbende igennem dagen såsom; sanglege ved samling og frokost, tegning, klippe og klistre, puslespil, læse bøger, bygge med klodser, isterning aktivitet. Børnene kan selv vælge om de vil deltage i aktiviteterrne eller lege og undersøge på egen hånd. 15 Hvilket tilsyn forventes gennemført næste år? Ordinært tilsyn Afslut faglig dialog Genvej til mail-skabelon Opret mail til leder om kommentering af tilsyn