Bilag 2 - Notat Hovedpunkterne i topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, der er indgået mellem regeringen og KL Baggrund Nedenstående er alene en orientering om hovedindholdet af topartsaftalen, idet det forventes, at der på et senere tidspunkt fremlægges sag til politisk behandling om implementering af aftalerne og dermed om den fremtidige integrationsindsats i Holbæk Kommune. Topartsaftalen indeholder: Initiativer, som overordnet kan styrke integrationsindsatsen: Boligplacering, bedre rammer for integrationsindsatsen, tidlig indsats samt bedre økonomi for kommunerne Initiativer, der supplerer indsatserne i treparts(del)aftalen om øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen (bilag 1): Styrket beskæftigelsesindsats, øget brug af medbragte kompetencer, erhvervsrettet danskuddannelse. Det er endnu uklart, hvad aftalen konkret på de enkelte indsatsområder indebærer af rammesætning og muligheder for den fremtidige indsats, da der afventes ændring af lovgivning m.v. Men topartsaftalen adresserer nogle af de centrale udfordringer på integrationsområdet, og med de nye rammer for integrationsindsatsen (kombineret med trepartsaftalen) skabes der nu mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af integrationsindsatsen, fx i varighed, boligplacering, undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen og sammenhæng mellem virksomhedsbaseret indsats, danskundervisning og AMU-forløb. Topartsaftalen indebærer ikke kun nye muligheder, men øger også de kommunale opgaver i fx virksomhedsservice og blandt jobkonsulenter for at efterleve krav om tidlig virksomhedsbaseret indsats og sammenhængende forløb. Derudover rummer aftalen ændret finansiering. Endelig er der en række indsatser, hvor formålet primært er at reducere den administrative byrde. Nedenstående gennemgang beskriver hovedpunkterne i topartsaftalen med vægt på de initiativer, der har til formål at styrke integrationsindsatsen (bullet 1 ovenfor). Initiativer der kan styrke integrationsindsatsen 1. indsatsområde: Styrkede muligheder for boligplacering Det overordnede formål er:
At give kommunerne bedre muligheder for permanent boligplacering, hvor det alle flygtninge i dag skal modtage et relevant tilbud om permanent bolig, der er til at betale med afsæt i integrationsydelsen. At undgå etablering af parallelsamfund De konkrete indsatser på boligområdet er: 1.1. Små almene boliger målrettet flygtninge Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt kan kommunerne opføre boligerne større. I så fald skal mindst halvdelen af boligerne være mindre end 55 m2, og den enkelte kommune vil selv skulle finansiere de eventuelle merudgifter. Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Kommunerne har fuld anvisningsret til boligerne, så de kan målrettes flygtninge. 1.2. Investeringspulje til midlertidig indkvartering Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Formålet med puljen er at løse akut opståede behov for midlertidige boliger i kommuner, hvor flygtningestrømmen udgør et ekstraordinært pres i forhold til den eksisterende boligsituation. 1.3. Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering. Refusionen ydes inden for et loft på 2.000 kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering, og hvor kommunen har udgifter til midlertidig indkvartering. 1.4. Smidiggørelse og tydeliggørelse af regler om boligplacering Et ekstraordinært højt antal flygtninge kan forlænge den periode, hvor kommunerne har behov for at boligplacere flygtninge i midlertidig indkvartering. Integrationsloven ændres fra, at kommunen snarest muligt skal finde en permanent bolig, til når det er muligt. Samtidig tydeliggøres, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil. 1.5. Udvidelse af mulighederne for almene bofællesskaber Kravet til antallet af værelser i almene familieboligbofællesskaber lempes, så flere boliger bliver egnede som bofællesskaber. Der udarbejdes derudover en vejledning om bofællesskaber i almene familieboliger. 1.6. Anvendelse af ældre- og ungdomsboliger til flygtningeboliger Der udarbejdes en vejledning om mulighederne for anvendelse af tomme almene ældreboliger samt almene
Administrationens bemærkninger til indsatsområde 1, boligplacering: I lighed med situationen i mange andre kommuner er den centrale udfordring i Holbæk Kommune at finde permanente relevante boliger til nyankomne flygtninge, især til unge på den lave integrationsydelse. Alene i 2016 vurderes der at blive behov for min. 200 permanente små billige boliger til enlige og par. Holbæk Kommune benytter allerede muligheden for etablering af 51 bofællesskaber som det permanente boligtilbud, men det kan benyttes i langt større omfang end tilfældet er i dag, hvilket en klarere vejledning og mindre krav til lejlighedens størrelse kan bidrage til. I Holbæk Kommune er det forløbelig lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig midlertidig indkvarteringskapacitet. Midlertidige indkvarteringer er generelt forbundet med betydelige driftsudgifter, herunder til forbrug, bl.a. fordi flere af ejendommene ikke er velisolerede, og flygtningene har stort varmeforbrug. På det nuværende grundlag er det vanskeligt at vurdere, hvad ændrede regler angående refusion i midlertidige indkvarteringer vil betyde for Holbæk Kommune, bl.a. fordi det ikke er tydeligt, hvad serviceudgifterne omfatter og om der ydes refusion til forbrug. Administrationen har anmodet KL om at svare på spørgsmål desangående. 2.0 Indsatsområde: Bedre rammer for integrationsindsatsen Formålet med indsatsområdet er primært at sikre bedre fleksibilitet i integrationsindsatsen samt at reducere den administrative byrde. De væsentligste initiativer er: Nye muligheder for at tilrettelægge undervisningen af børn (se under punkt 2.1.) At kommunen kan prioritere, hvilke flygtninge og familiesammenførte, der tilbydes helbredsvurdering (Se 2.2) Fjernelse af integrationsplanen (i den nuværende form) (Se 2.3.) 2.1. Lempelse af krav og øget fleksibilitet i undervisning af børn m.v. 2.1.1. Modtageklasser Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund). Kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, når eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Fremover skal eleverne have alle eller en del af - timerne i modtageklassen. 2.1.2. Mulighed for etablering af særlige undervisningstilbud Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 2.1.3. Fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn uden for dagtilbud Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder omfanget, for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen.
2.1.4. Flere pladser på frie grundskoler og efterskoler Regeringen vil forsøge at få aftale med Efterskoleforeningen og de frie grundskolers foreninger om, at de frie skoler vil tilbyde pladser til flygtninge på skolerne. Aftalen skal danne ramme for lokale aftaler. 2.2. Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger I stedet for flygtningenes ret til en indledende helbredsvurdering bliver det op til kommunen at beslutte om der er behov for helbredsvurdering af flygtninge og familiesammenførte. 2.3. Forenkling af regler om integrationskontrakt og integrationsplan Kommunerne har i dag pligt til både at udfylde en integrationskontrakt og en integrationsplan. Der lægges op til at afskaffe integrationsplanen. Desuden bliver der færre opfølgningssamtaler i integrationsprogrammet, idet kravet om opfølgningssamtaler hver 3. måned ændres til minimum 4 gange årligt for at skabe øget fleksibilitet. Endelig får kommunerne fremadrettet tidligere advisering, når der gives familiesammenføring, som kan bidrage til en langt bedre modtagelse. Administrationens bemærkninger til indsatsområde 2, bedre rammer for integrationsindsatsen: Det er positivt for både kvalitet og økonomi, at fleksibiliteten øges i forhold til undervisningen (dansk som andetsprog) m.v., men der er naturligvis en indbygget risiko for øget pres på modtageklasserne, hvis alene mulighederne for udvidelse heraf benyttes. I Holbæk Kommune modtager stort set alle flygtninge i dag tilbuddet om en tidlig helbredsscreening. Helbredsscreeningen egner sig primært til afdækning af fysiske sygdomme, da eksempelvis traumer først viser sig senere, fx i pressede situationer. Det er velkendt, at flygtningene, især fra krigsområder, oftere har sygdomme, som kan være en barriere i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det kan være vanskeligt for sagsbehandlere at vurdere behovet for helbredsvurdering på et tidligt tidspunkt, hvorimod den med held kan benyttes i forbindelse med afdækning af vanskelighed ved fremmøde på job og i uddannelse. For administrationen er det en stor administrativ lettelse, at der fremover ikke længere skal arbejdes både med integrationskontrakt, integrationsplan og min plan (Holbæk). Det er dog afgørende, at der fastlægges en helhedsorienteret og prioriteret plan mellem sagsbehandler og borger, og om den fremadrettet vil blive indeholdt i integrationskontrakten. 3.0. Indsatsområde: Tidlig og effektiv integrationsindsats Formålet med indsatsområdet er: At sikre bedre overdragelse fra asylcenter til kommune ved, at flygtningenes ankomst og integrationsproces forberedes allerede fra asylfase At visitation til kommunerne tilgodeser beskæftigelsesmuligheder 3.1. Tidlig afdækning af flygtningenes kompetencer Flygtningenes formelle og reelle kompetencer skal screenes systematisk allerede i asylfasen, herunder også en egentlig vurdering af de formelle kompetencer. Kompetencer beskrives til kommunerne. 3.2. Informationspakke Der udarbejdes en standardiseret basispakke for information ved overgang til kommunerne, der skal bidrage til forventningsafstemning i forhold til en ny tilværelse i en kommune 3.3. Visitering
Kommunerne sikres mulighed for at indberette ønsker til nye flygtninge og angive relevante oplysninger om arbejdsmarkedsforhold m.v., som input til visiteringsafgørelsen. Mulighed for beskæftigelse vil fremadrettet være centralt hensyn i visitationen. Et reelt jobtilbud medfører, at man fordeles til kommunen med arbejdspladsen også selvom det er en kommune med 0-kvote. Administrationens bemærkninger til indsatsområde 3: Afdækning af flygtningenes kompetencer allerede i asylfasen kan bidrage til et betydeligt kortere forløb især for flygtninge, der har formelle kompetencer, der skal vurderes centralt. Skal de fremtidige intentioner med visiteringen reelt indfries, kræves en betydelig indsats, standardisering og koordinering fra alle parter, som ikke er kendetegnet for visitationen i dag. Initiativer der supplerer trepartsaftalen delaftalen om øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen 4.0. Indsatsområde: Beskæftigelsesrettet indsats Formålet med indsatsområdet er at understøtte trepartsaftalen ved: At sikre en stabil arbejdsmarkedstilknytning også for nyankomne flygtninge Sikre alle som udgangspunkt får en virksomhedsbaseret indsats og/eller påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse. At integrationsprogrammet forkortes fra de nuværende tre år til et års intensiv indsats på fuld tid med fokus på virksomhedsrettet indsats, men med mulighed for forlængelse i op til fire år. At kommunerne skal tilstræbe tidlig virksomhedsbaseret indsats At styrke den kommunale virksomhedsservice gennem løft på 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 4.1. Integrationstilskud til kommunerne Der indføres en kontant belønning til de kommuner, der får flygtninge i arbejde på 25.000 kr. for hver flygtning, der kommer i ustøttet beskæftigelse i 2016 og 2017, som udbetales til kommunerne i henholdsvis 2017 og 2018. Den kommunale serviceramme løftes i de pågældende år svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne kan således anvende midlerne til kommunale serviceudgifter. 4.2. Nytilkomne mødes som jobparate Alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte mødes i udgangspunktet som jobparate i en 3-måneders visitationsperiode ved anmodning om integrationsydelse. Kommunerne får mulighed for midlertidigt at fritage flygtninge og familiesammenførte fra kravene om løbende at tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV på Jobnet. Kommunen kan fortsat give nyankomne unge under 25 år et uddannelsespålæg 4.3. Tidlig virksomhedsrettet indsats Kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og de er forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Kommunerne skal i løbet af det første år tilbyde en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats således, at der højst kan være 6 ugers pause mellem tilbuddene. Desuden stilles der krav om samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på tværs af kommunerne. Formålet er, at nytilkomne tidligst muligt introduceres til en konkret arbejdsplads og, at der stilles krav om at den nytilkomne i videst muligt omfang opkvalificerer sig og arbejder for ydelsen. Der afsættes 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 til at styrke kommunernes virksomhedsrettede indsats. 4.4. Et mere intensivt integrationsprogram
Integrationsprogrammet intensiveres med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse. Det vil sige, at integrationsprogrammet afkortes til 1 år med mulighed for forlængelse. Der ydes dog fortsat grundtilskud til kommunerne i tre år. Det første år af integrationsprogrammet skal have et beskæftigelsesrettet og dansksprogligt fokus. 4.5. Integrationstilskud til kommunerne Der gives en kontant belønning til de kommuner, der får flygtninge i arbejde. Den enkelte kommune modtager en belønning på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning, der kommer i ustøttet beskæftigelse i 2016 og 2017, som udbetales til kommunerne i henholdsvis 2017 og 2018. Den kommunale serviceramme løftes i de pågældende år svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne kan således anvende midlerne til kommunale serviceudgifter. 4.6. Forforløb for aktivitetsparate For de flygtninge, der ikke vurderes jobparate, og derfor som aktivitetsparate, skal ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats. Det første virksomhedsrettede tilbud for denne gruppe gives som et særligt tilrettelagt forløb, hvor en del af aktiviteten som udgangspunkt skal foregå på en virksomhed ( forforløb ). De særligt tilrettelagte virksomhedsforløb skal tilknyttes konkrete virksomheder. 4.7. Afskaffelse af 37-timers-kravet Aktiveringskravet på 37 timer erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate. 15 timers-kravet sikrer et stærkt virksomhedsrettet fokus og giver samtidig mulighed for at kombinere det virksomhedsrettede tilbud med danskuddannelse og evt. opkvalificeringsforløb. 4.8. Indikatorer for resultater Der opstilles indikatorer, der følger op på kommunernes resultater i integrationsprogrammet med at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse samt anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud. Administrationens bemærkninger til indsatsområde 4: Generelt vurderes det positivt, at der bliver et øget beskæftigelsesrettet fokus i integrationsindsatsen fra begyndelsen, hvilket også afspejles i Holbæk Kommunes handleplan. Men med kravene om indsats senest 1 måned efter ankomst og øget indsats, medfører det samtidig en risiko for kvaliteten og sammenhængen i forløbet/planen for den enkelte flygtning (bl.a. p.g.a. den korte varsel inden flygtningene ankommer). Det forventes, at der bliver behov for at tilføre ressourcer (evt. omprioritering), for at kunne sikre den tidlige indsats. Konsekvenserne af ændret varighed af integrationsprogrammet fremlægges til politisk behandling. 5.0. Indsatsområde: Øget brug af medbragte kompetencer Formålet med indsatsområdet er at understøtte trepartsaftalen ved: At styrke kompetenceafklaringen, således at nytilkomnes kvalifikationer afklares hurtigere og dokumenteres bedre. At gøre opkvalificering mere beskæftigelsesrettet, fx gennem samarbejde mellem sprogcentre og AMU og ved mere målrettede branchepakker. At fastholde flygtninges pligt til at deltage i den virksomhedsrettede indsats. De konkrete indsatser er bl.a. 5.1. Etablering af fast track ordning (hotline)
Fast track ordning - i regi af Styrelsen for Videregående Uddannelser indføres som indledende kompetencevurdering af formelle kompetencer, der supplerer efterfølgende individuelle kompetenceafklaring 5.2. Kompetenceafklaring til beskæftigelse De medbragte kompetencer, som den enkelte flygtning har inden for brancher med lokale jobmuligheder skal tydeliggøres gennem anvendelse af nyt værktøj. Desuden skal anvendelse af branchepakker og certifikatuddannelser understøttes og der lægges op til udvikling af nye branchepakker kombineret med danskuddannelse. 5.3. Styrket samarbejde mellem sprogcentre og AMU skal bidrage til styrket arbejdsmarkedsdansk og opkvalificering Regeringen vil forsøge at få åbnet op for, at godkendte sprogcentre igen kan forestå undervisningen i generelle og tværgående AMU-uddannelser i samarbejde med en AMU-udbyder. 5.4. Bedre veje til en ungdomsuddannelse for unge flygtninge Regeringens nedsatte ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes. Administrationens bemærkninger til indsatsområde 5: Der har længe været behov for styrkelse af en systematisk kompetenceafklaring. De styrkede samarbejdsmuligheder for sprogcentrene og AMU indebærer, at flygtningene kan spare tid og få bedre forløb, der tilgodeser behovet for udvikling af fagligt dansk. Der efterlyses generelt forberedende uddannelsestilbud (især i forhold til sentankomne unge), hvorfor anbefalingerne afventes. 6.0. Indsatsområde: Erhvervsrettet Danskundervisning Formålet med indsatsområdet er at understøtte trepartsaftalen ved: At flygtninge erhverver sig tilstrækkelige danskkundskaber til at begå sig i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. At styrke erhvervsrettet fokus i danskuddannelserne, for at understøtte en bedre integration på arbejdspladserne, fx ved at integrere danskuddannelse i de virksomhedsrettede tilbud. 6.1. Turbodansk i overgangsfasen Alle nye flygtninge tilbydes intensiv danskundervisning 25 timer ugentligt i overgangen mellem asylfasen og ophold i kommune. 6.2. Beskæftigelsesrettet danskuddannelse Danskundervisningen skal anvende sprogpraktik og integrere virksomhedsbesøg samt omfatte oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. 6.3. Målrettet finansiering af danskundervisningen Sprogcentrenes incitament til at sikre, kursisterne gennemfører undervisningen og består en afsluttende danskprøve søges øget gennem omlægning af modultakstfinansieringen, idet sluttaksterne, som sprogcentrene får udbetalt, når en kursist har bestået en modultest eller en prøve, forøges. Desuden kan taksterne differentieres med henblik på at sikre sprogcentrenes incitamenter til at understøtte et samlet virksomhedsrettet forløb for den enkelte kursist, eksempelvis gennem særskilte takster for flygtninge, der er i virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse.
6.4. Virksomhedsorganiseret danskundervisning Der etableres bedre muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne. Det kan ske ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af danskundervisning om at organisere undervisningen på arbejdspladsen eller ved, at større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisningen på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene til danskundervisning følger den enkelte udlænding. Administrationens bemærkninger til indsatsområde 6, erhvervsrettet danskundervisning: Sprogcenteret i Holbæk arbejder allerede med beskæftigelsesrettet danskuddannelse (arbejdsmarkedsrettet). Intentionen om at sprogcentrenes incitament til at sikre flere består modultests og prøver er positivt, men kan i praksis blive modvirket af, at resultattilskud til kommunerne for bestået danskprøve nedjusteres og at de øgede beskæftigelseskrav til den enkelte flygtning samtidig kan øge risikoen for, at kursisterne ikke gennemfører de planlagte modultests og prøver. 7.0. Indsatsområde: Målrettet finansiering af danskundervisning Formålet med indsatsområdet er at understøtte trepartsaftalen ved: At sikre finansieringen i højere grad går til de kommuner, der har flest udgifter til modtagelse af flygtninge og til de kommuner, der skaber de største resultater i integrationsindsatsen At grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtningeforhøjes i 2016 og 2017 i lyset af det ekstraordinære antal af flygtninge. 7.1. Styrket resultattilskud Der fastholdes et stærkt økonomisk incitament for kommunerne gennem forhøjet resultattilskuddet til kommunerne ved at få nytilkomne i beskæftigelse/uddannelse i de første tre år. Men samtidig nedjusteres resultattilskuddet for bestået danskprøve. Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse og uddannelse forlænges fra 3 til 5 år. 7.2. Forhøjelse af grundtilskud I lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nytilkomne flygtninge forhøjes grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 50 pct. for 2017 og 2018. Herved vil en øget andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte flygtning/familiesammenførte til flygtninge. Grundtilskuddet ydes fortsat i tre år. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at forhøje integrationstilskuddet på 200 mio. kr., som blev aftalt med økonomiaftalen for 2016, med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. i 2016 svarende til en forhøjelse af grundtilskuddet allerede i 2016. Administrationens bemærkninger til indsatsområde, fokuseret finansiering: Det nye refusionssystem, der er trådt i kraft 1. januar 2016, indebærer isoleret set en større direkte kommunal udgift til ydelser. Indførelsen af den ny integrationsydelse fra september 2015 medfører, at kommunernes direkte forsørgelsesudgifter pr. flygtning samlet set er lavere i dag end før refusionsomlægningen. Kommunerne kompenseres for de samlede økonomiske virkninger af refusionsomlægningen gennem bloktilskud og beskæftigelsestilskud. Desuden er der fra 2016 bl.a. påbegyndt en tilpasning af udligningssystemet og indført en særtilskudspulje til særligt udsatte kommuner, for at øge udligningsniveauet og dæmpe de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen på kort sigt.
Ovenstående betyder som anført, at integrationstilskuddet på 200 mio. kr., som blev aftalt med økonomiaftalen for 2016, forhøjes med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. i 2016 svarende til en forhøjelse af grundtilskuddet allerede i 2016. De økonomiske konsekvenser af ændringerne på integrationsområdet i Holbæk Kommune er endnu ikke vurderet, da de i høj grad hænger sammen med, hvorledes aftalerne udmøntes.