Skoleplan 09 11. Stolpedalsskolen

Skoleplan 09 11 Stolpedalsskolen

Denne publikation er Stolpedalsskolens skoleplan for de kommende 2 år. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Planen beskriver de 3 indsatsområder Trivsel, Samarbejde og Skolens udseende som er valgt som de områder, hvor vi i de kommende 2 år vil lægge vores udviklingsarbejde. Grundlaget for disse indsatsområder er dels vores målsætninger, dels vores APV for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og endelig elevernes undervisningsmiljøundersøgelse udarbejdet sidste skoleår. På de følgende sider kan man læse mål, handlinger samt strategi for de enkelte emner for de 3 indsatsområder. God læselyst! Venlig hilsen Vibeke Verwohlt skoleleder 2

Indholdsfortegnelse: 1. vi? a. Skolens vision b. Skolens værdigrundlag c. Skolens overordnede målsætninger d. Beskrivelse af skolen 2. Status i forhold til sidste skoleplansperiode 06 08 a. De væsentligste erfaringer med skolens forrige skoleplan b. Status på udvalgte lokale indsatsområder og udviklingsprojekter 3. Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse 2 a. Beskrivelse af processen med Fælles Skolebeskrivelse på Stolpedalsskolen b. Svarene fra Fælles Skolebeskrivelse c. Konklusioner fra Fælles Skolebeskrivelse d. APV og UVM 4. Skolens lokale indsatsområder a. Skolens indsatsområder b. Mål og konkrete handleplaner for indsatsområdet Trivsel c. Mål og konkrete handleplaner for indsatsområdet Samarbejde d. Mål og konkrete handleplaner for indsatsområdet Skolens udseende 5. Skolens kommentarer til forvaltning og det politiske niveau. 3

1. vi? a. Skolens vision Stolpedalsskolen skal være en selvstyrende skole med høj grad af decentralisering med professionelle medarbejdere. b. Skolens værdigrundlag Børnene skal tilegne sig færdigheder, viden, holdninger og værdier, der kan gøre dem til sociale og livsduelige mennesker, myndige borgere og kompetente medarbejdere i et moderne samfund. c. Skolens målsætning Med udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf, bindende trin og slutmål samt Aalborg kommunes Fælles skolebeskrivelse ønsker Stolpedalsskolen at have følgende overordnede målsætninger: Stolpedalsskolen skal være et trygt og udviklende lære og værested. Vi prioriterer fagligheden højt. Samværet bygger på gensidig respekt, anerkendelse og på hed overfor den enkelte og fællesskabet Der skal være plads til, at den enkelte kan udvikle sit selvværd og selvtillid. Der skal være et læringsmiljø, hvor både elever og medarbejdere kan udvikle evnen til at undres, få plads til refleksion, og hvor fagligheden er fundamentet for læring. Skole/hjemsamarbejdet skal være forpligtende og foregå i en ligeværdig dialog byggende på et højt informationsniveau. Medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer skal sikres gennem tidssvarende personalepolitik og relevant videreuddannelse. 4

d. Beskrivelse af skolen Stolpedalsskolen ligger i Hasseris på toppen af Aalborg. Der er udsigt til Limfjorden, Egholm og hele Vestbyen. Skolen ligger i nogle naturskønne områder som nærmeste nabo til Mølleparken, Aalborgtårnet og Zoo have. Skolen er således omkranset af dejlig natur, store grønne arealer og mange store træer. Vi bestræber os på at bruge og inddrage naturen i både undervisning og fritid. Stolpedalsskolen er kendetegnet ved at prioritere fagligheden højt. Samtidig forsøger vi også at tage udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og stiller således relevante krav både fagligt og socialt. Vi vægter en anerkendende pædagogisk tilgang til samværet mellem pædagog/lærer/elev og vægter den anerkendende dialog i samarbejdet mellem alle medarbejdere samt skolens samarbejdspartnere. Skolen er meget udviklingsorienteret ligesom medarbejdernes kompetenceudvikling prioriteres højt. Skolen har et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene. 5

2. Status i forhold til sidste skoleplansperiode 06 08 a. De væsentligste erfaringer med skolens forrige skoleplan Teamsamarbejdet er blevet omdrejningspunktet for både tilrettelæggelse og evaluering af undervisning, elever og udvikling. Skolestarten har gennemgået en stor udvikling, idet klasserne er afløst af basisgrupper. Der arbejdes på tværs af både basisgrupper og årgange. Medarbejderne er fast tilknyttet afdelingen, og pædagogerne følger den enkelte klasse gennem hele indskolingsforløbet. Målsætningsdebat: Vi har gennem de sidste 2 år arbejdet på at revurdere vores værdigrundlag og vores målsætning. og skolebestyrelsen har afholdt forældremøder i alle klasser for at diskutere: Hvad er en god skole? Elevrådet har ligeledes medvirket i at diskutere emnet, ligesom der sidste år var et temaarbejde i alle klasser med overskriften: God skole? og Samværsregler. Medarbejderne har udarbejdet APV for det psykiske arbejdsmiljø og har desuden arbejdet med overskrifterne: Hvad er vi gode til hvad vil vi gerne blive bedre til? Alle disse resultater er nu blevet til vores nye vision, værdigrundlag og målsætninger. (se side 3) b. Status på udvalgte lokale indsatsområder og udviklingsprojekter. Evaluering af mål i relation til fælles skolebeskrivelse 14 punkter. (de fremhævede tal og overskrifter henviser direkte til fælles skoleplan): 1. (2. Personlige og social udvikling): Der udarbejdes 1 årlig elevplan, der afholdes 2 årlige elevsamtaler samt 2 årlige forældresamtaler. Alle afdelinger har udarbejdet evalueringsmetoder til udarbejdelse af elevplaner. Disse elevplaner beskriver både elevens faglige og sociale udvikling. 2. (4. Evaluering): Eleverne opøves via elevsamtalerne i at tage medansvar for egne læringsmål og i at bruge elevplanerne i den fortsatte læring. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere i hele denne proces. 3. (9. Tosprogede elever): Vi har de sidste 2 år oplevet en stigning i antallet af to sprogede elever. Vi har nu 4 lærere med linjefag i dansk som andet sprog. Sprogcenteret er tilknyttet 6

kompetencecentret, hvilket muliggør dels fleksibilitet dels videns og erfaringsudveksling. Der er etableret samarbejde mellem DUS og undervisningsdelen. Området er fortsat indsatsområde i den kommende skoleplan. 4. (10. DUS Skole): Dus indholdsplanen er implementeret i vores nylig vedtagne værdigrundlag, mål og handleplaner. Dus indholdsplanen er udgangspunktet for indskolingens årsplaner. 5. (11. Forældrene): Skolebestyrelsen har udarbejdet en folder om forældrerådsarbejdet og har fået etableret et dialogforum med alle skolen forældreråd. Skolebestyrelsen afholder 1 årligt møde med disse forældreråd med forskellige emner på dagsordenen. Skolebestyrelsen har desuden udarbejdet en folder til opmærksomhed på mobning, og skolen har synliggjort sine initiativer i forhold til udsatte børn på hjemmesiden. 6. (13. ): Perioden okt.2007 aug. 2008 var skolens viceinspektør sygemeldt. Vi fik ansat ny viceinspektør pr. 1. august 2008 og samtidig også ny afdelingsleder. Dette nye ledelsesteam har fået opstillet dels fælles målsætning for ledelsen, som skal evalueres af medarbejderne marts 2009 og dels personlige mål, som evalueres 4 gange årligt. Der er udarbejdet en arbejdsfordelingsplan. 7. (14 Fysiske rammer): Vi har de sidste 2 år fået renoveret meget af øverste etage i den ældste afdeling på trods af udsættelse i den centrale renoveringsplan. Der er dog stadig et stykke vej til, at skolen er total renoveret. 7

3. Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse 2 a. Beskrivelse af processen med Fælles Skolebeskrivelse på Stolpedalsskolen Hele materialet omkring Fælles Skolebeskrivelse kan ses her på: www.daks.dk På Stolpedalsskolen har det Pædagogisk Udvalg været styregruppen, der har haft ansvaret for at udtænke, hvordan vi via Fælles Skolebeskrivelse kunne finde indsatsområder, der ville udvikle skolens bedst muligt. Hele det pædagogiske personale har været inddraget i arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse, som foregik i forbindelse med et pædagogisk råds møde, hvor vi afdelingsvis evaluerede skolen. Efterfølgende har vi på en pædagogisk dag fundet de områder, som både Fælles skolebeskrivelse, ArbejdsPladsVurderingen (APV) og Undervisningsmiljøundersøgelsen har påvist, at vi bør udvikle. Undervejs har Pædagogisk Udvalg været det forum, som dels tilrettelagde arbejdet dels været sparringspartnere for ledelsen. b. Svarene fra Fælles Skolebeskrivelse Fælles Skolebeskrivelse viser i hovedtræk, at vi har en meget velfungerende skole, der på langt de fleste områder lever op til de retningslinjer Aalborg Kommune foreskriver. Det Pædagogiske Udvalg har dog valgt (ud fra det pædagogiske personales svar), at skolen ikke opfylder følgende udsagn (tallene (ex. 1C.) foran udsagnene henviser til de samme tal i Fælles Skolebeskrivelse): 1C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. 5C. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen revurderes mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. 7D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. 8

9E. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsprogslærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. 12B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. 14D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. c. Konklusioner fra Fælles Skolebeskrivelse, APV og UVM Fælles Skolebeskrivelse, APV og UVM viste nogle områder, hvor vi ønsker at gøre det bedre fremover. Men samtidig viste det også nogle områder, hvor vi gør det godt, men hvor vi ønsker at gøre det endnu bedre. Alle disse områder og emner kan samles under følgende 3 indsatsområder; Trivsel, Samarbejde og Skolens udseende. d. APV og UVM I foråret 2008 lavede skolen sin APV og UVM. APV er en ArbejdsPladsVurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. UVM en elevernes Undervisningsmiljøundersøgelse. UVM, APV og Fælles Skolebeskrivelse er alle evalueringsprocesser, der skal sørge for, at skolen årligt evaluere sig selv og efterfølgende udvikler de områder, der ikke lever op til den standard kommunen foreskriver. 9

4. Skolens lokale indsatsområder a. Skolens indsatsområder Skolen har, efter at have arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse udvalgt følgende 3 indsatsområder: Trivsel Samarbejde Skolens udseende b. Mål og konkrete handleplaner for Trivsel: I relation til skolens overordnede målsætning jf. side 3: Stolpedalsskolen skal være et trygt og udviklende lære værested Samværet bygger på gensidig respekt, anerkendelse og hed overfor den enkelte og fællesskabet. Medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer skal sikres gennem tidssvarende personalepolitik og relevant videreuddannelse. har vi følgende handleplaner for området: 10

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Trivsel hos personale At styrke personale gruppens sammenhold Teambuilding Personalefest En årlig heldagstur i Halshytten, hvor der gives timer = mødepligt. Skal afholdes i starten af skoleåret. Forskellige aktiviteter med blandede grupper, f. eks: GPSløb, bygge shelter, lave bål, primitiv madlavning osv. At det bliver en årlig tilbagevendende tradition og at personalet har lyst til at deltage. Styrker sammenholdet mellem alle personalegrupperne. Løbende evaluering via APV for det psykiske arbejdsmiljø Sociale arrangementer for hele skolens personale. Omsorgsgruppe for lærere og pædagoger Mange føler de står alene med trivselsproblemer, ønsker kollegial supervision, osv. Der oprettes en omsorgsgruppe bestående af 2 3 lærere En julefrokost for hele skolens personale. Som ligger fast hver år den sidste fredag inden juleferien. Faglig klub vælger de lærere, vi ønsker skal indgå i gruppen Festudvalg, som vælges på 1. pædagogiske rådsmøde Faglig klub At det bliver en årlig tilbagevendende tradition og at personalet har lyst til at deltage. Faldende sygefravær, større arbejdsglæde 11

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Skolens udearealer Særdeles mangelfuldt vedligehold af de grønne arealer At skolen skal tage sig indbydende ud Beskæring af træer og buske samt fjernelse af ukrudt prioriteres ifm. Budget lægning Park og natur skal løse sin del af opgaven Fritz Skolebesty relsen Man får lyst til at komme her og får lyst til at rydde op efter sig. At uglerne kommer frem i lyset igen. At træer bliver stammet op/fældet, så der kan komme lys i klasserne. For få udendørs skraldespande Børnene smider skraldet alle vegne Tilgængelig skralde spande Fritz At affaldet kommer i skraldespandene Affaldsindsam ling Det flyder med affald udenfor. At ude arealer ser ordentlige ud. Indkøb af metalskralde spande Der laves en plan for indsamling af affald. Afdelinger får tildelt perioder. Koordinatorer At eleverne bliver vant til at lægge affald i skraldespanden og får ændret nuværende holdninger. Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Mobbeplan/ Trivselsplan. Fælles samværsregler for hele skolen. Skolens nuværende mobbeplan skal revideres, da den ikke er fyldestgørende. Den skal erstattes af en trivselsplan for at holde fast i det positive. En proces, hvor eleverne oplever medejerskab til en ny trivselsplan Sammenfatning af afdelingernes vedtagne samværsregler. Elevrådet inddrages i processen Forældrenes rolle diskuteres på kommende forældremøder. Diskussion i SU Punkt på elevrådets dagsorden. Mobning/ trivsel gøres til et tema for alle afdelinger. Medarbejde re Godkendes i skolebestyr elsen. SU Elevråd Succeskriteri er Øget trivsel. Evaluering via vores UVM, som gennemføres hvert 3. år. 12

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Indeklima Der bliver hurtigt snavset overalt At vi får en renere skole At lokalerne efterlades ryddelige. At personalet gøres bekendt med hvad der skal gøres rent hvornår. At der er velfungerende dukseordning i hver klasse. At personalegrupperne taler sammen om, hvad der skal gøres. Den enkelte klasses lærere. At vi får et bedre indeklima. Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Uddannelsesplaner For dels at få overblik dels prioritere medarbejdernes uddannelsesplaner og behov udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle medarbejdere. Åbenhed og prioritering af resurser Udarbejdelse af uddannelsesplaner I forbindelse med MUS udarbejdes en plan. ledelsen At alle ansatte har en plan for uddannelse som løbende evalueres ved MUS. Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Frikvartersaktiviteter Vi oplever manglede muligheder for/lyst til fysisk udfoldelse i frikvartererne. Konflikter mellem eleverne. At eleverne får lyst og mulighed for forskelligartede aktiviteter i frikvartererne. Uddannelse af legeambassadør ere elever fra 6. 7. Kl. Uddannelse af konfliktmæglere elever fra 7. 8. kl. Uddannelse af elever samt deltagende lærere. LK BN Elevråd Succeskriteri er Færre konflikter i frikvartererne. Fysisk udfoldelse i frikvartererne. 13

c. Mål og konkrete handleplaner for Samarbejde: I relation til skolens overordnede målsætning jf. side 3: Stolpedalsskolen skal være et trygt og udviklende lære værested. Vi prioriterer fagligheden højt Der skal være plads til, at den enkelte kan udvikle sit selvværd og selvtillid. Der skal være et læringsmiljø, hvor både elever og medarbejdere kan udvikle evnen til at undres, få plads til refleksion, og hvor fagligheden er fundamentet for læring. Skole/hjemsamarbejdet skal være forpligtende og foregå i en ligeværdig dialog byggende på et højt informationsniveau. har vi følgende handleplaner for indsatsområdet: 14

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Venskabs Afholdelse af årlig klasser venskabsdag Manglende ansvarsfølelse og manglende fællesskabsfølelse mellem eleverne Skabe tættere relationer på tværs af årgangene (voksne og børn) Juleklip/venskabsdag Gå til kirke. Fastelavn. Idrætsdag Udskrive sangkonkurrence. Fordele klasserne. DJ LK MK TK PKL BN LB Større fællesskabsfølelse undgå mobning Sidemandslæring Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Den røde tråd Manglende fastlæggelse af trinmål for de enkelte klassetrin skaber problemer med at opfylde slutmål Fastlæggelse af trinmål for de enkelte klassetrin Skoledelsmøde med opdeling i fagudvalg til fastsættelse af minimums mål Skoledelsmøde med opdeling i fagudvalg til fastsættelse af minimums mål Fagudvalgs formand Fastsættelse af mål for alle klassetrin Manglende kommunikation mellem skole/dus skaber utryghed og stress Effektivisere den daglige kommunikation og overlevering for at skabe tryghed og minimere stress Lave aftaler der sikrer videregivelse af den nødvendige information På en pædagogisk dag samles personale for skole/dus (0 3 kl.) og aftaler principper for kommunikation: hvem, hvad og hvordan? Elevplaner overleveres mundtligt til ny e lærere. Brugbar aftale som sikrer tryghed for børn og personale Manglende viden om hvad der rører sig i de andre afdelinger skaber manglende følelse af fællesskab Skabe en fællesskabsfølelse for hele skolen Informationer om hvad der foregår i de forskellige afdelinger Fælles oplevelser Afdelingerne orienterer ved fællesmøder Morgensang Soc. Arrangementer Alle Opnåelse af større indsigt i de andre afdelinger og en større fællesskabsfølelse 15

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Tosprogede Manglende faglig viden om Dansk Som Andetsprog bevirker at DSA som dimension i undervisningen næsten ikke tilgodeses. At alle faglærere opnår en grundlæggende viden om DSA, således at DSA indgår som en naturlig dimension i den daglige undervisning i alle klasser. Pædagogisk dag med oplægsholder samt vidensdeling i faggrupperne. Information om: faghæfte 19, links på nettet/daks, Et fælles oplæg ved for eksempel Anne Holmen og Jesper Valeur (dsa i mat.uv.) På en pædagogisk dag. Efterfulgt af vidensdeling i faggrupperne med fokus på implementering i undervisningen. SP + MO Mere målrettet undervisning for de tosprogede. De tosprogede oplever større udbytte af undervisningen. Læreren oplever større tilfredshed med sin undervisning. Mere sparring med DSAlærerne. Information og ideer på et skoledelsmøde v/dsa lærerne. Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Vidensdeling imellem teams At få viden undgår vi, at viden går tabt ved lærer/pædagogskifte Overleveringsmøder Klasselæreren eller kontaktpædagogen forpligter sig på at orientere resten af teamet tjekliste udarbejdes. Klasselærer eller kontaktpædagog At nye lærer og pædagoger føler sig klar til at overtage en klasse sikrer vi, at faglig viden bliver udvekslet At faglig viden bliver udvekslet Faglig udveksling på pæd. råd møde og faglige fornyelseskurser på pæd. dag Fagudvalgene/ pæd. teams sætter sig sammen og deler faglige succeser PU At faglig vidensdeling kommer på dagsordenen inden sommeren 2009 16

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Børn med særlige behov Vi får flere børn med særlige behov. At arbejde på at de aktuelle børn og voksne får en bedre hverdag i skole og Dus.. Overleveringsmøder mellem afdelingerne. Yderligere brug af samlemapper på Intra. Videregive relevante informationer til teamet. Inden sommer ferien skal der afsættes tid til overleveringsmøder. Opdatering inden KPC s fire periodeskift. Teamet videregiver informationer via Intra.. Klasselærer/ Kontaktpæd. Alle Alle fra teamet. Tilbud om aktuelle kurser. Møderne bliver planlagt og afholdt når behovet opstår. Generelt: Oplevelse af et fælles ansvar. Øge fagligheden Kurser/ foredrag. KPC Kollegial supervision Afsætte tid til møder med implicerede voksne. og BU Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Forældresamarbejde Skolen kan ikke løse sin opgave uden et ligeværdigt samarbejde med forældrene. Vi oplever, at forældrene indgår i samarbejdet omkring egne børn, men ønsker også at forældrene skal indgå aktivt i klassens trivsel samt i den generelle udvikling af hele skolen. Alle klasser får aktive forældreråd. Forældrerådene er sparringspartnere for skolebestyrelsen Dialogmøder mellem skolebestyrelse og forældreråd. Synliggørelse af forslag til arbejdsopgaver for forældreråd. Klassens lærere og pædagoger inddrager forældrerådet i planlægning af møder. 1 årligt møde for forældreråd og bestyrelse. Tid til lærerne. Bestyrelsen Aktive og engagerede forældre som oplever reel indflydelse på deres barns skolegang. 17

d. Konkrete handleplaner for indsatsområdet Skolens udseende: I relation til skolens overordnede målsætninger: Stolpedalsskolen skal være et trygt og udviklende lære værested. Der skal være et læringsmiljø, hvor både elever og medarbejdere kan udvikle evnen til at undres, få plads til refleksion, og hvor fagligheden er fundamentet for læring. Skole/hjemsamarbejdet skal være forpligtende og foregå i en ligeværdig dialog byggende på et højt informationsniveau. har vi følgende planer for indsatsområdet: 18

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Musik lokale Vi oplever at musiklokalet er nedslidt, både de fysiske rammer og instrumenter. At få inspirerende og let anvendelige musiklokaler i både indskoling og mellemtrin. indgår i et samarbejde med indskolingens positivudvalg, om placering, indretning og køreplan for skolens musiklokaler Positivudvalget skal komme med løsningsforslag på de forskellige problemstillinger. SU inddrages i at søge eksterne midler til musiklokalerne. Ledelse Fagudvalg Musiklokalerne medtages i budgetlægningen Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Udsmykning af skolen Vi mangler synliggørelse af børnenes kreativitet. Gangområder og fællesarealer er uinspirerende. Gangområder og fællesarealer skal gøres attraktive og indbydende. Oprettelse af bookingsystem på Intra. Indkøb af montre. (4 6stk) Skiftende udstillinger i forhallen. Man booker sig ind ugevis på Intra. Alle der kan byde ind med en udstilling. Der vælges en, der har tilsyn med forhallen. Indkøb af montre KW At der er skiftende udstillinger, og at montrerne aldrig er tomme. Eleverne skal være med til at skabe udsmykningen. Eleverne skal værne om og have respekt for udsmykningen. Lister til opsætning af div. udsmykninger sættes op på gangarealerne (træ) Der nedsættes et udvalg på 4 5 stykker(faglærere fra kreative fag), der tildeles tid til planlægning. Der planlægges en fælles temauge Hver klasse udsmykker eget gangareal (ikke nødvendigvis kreative fag) Temauge for hele skolen: udsmykning af fællesarealer både inde og ude. Klasselærerne i samarbejde med kreative faglærere og DUS. På de ældste årgange er det samarbejde mellem klasselærer og øvrige faglærere. (faglærere fra kreative fag) At klasserne har skiftende udstillinger, der afspejler deres arbejde i hverdagen og deres kreativitet. At udstillingerne respekteres. At skolen bliver udsmykket, og at alle eleverne har en god uge. Information Synliggørelse af information og aktiviteter Opsættelse af infoskærm MJ og ITvejleder 19

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Atriumgård At området ikke bliver udnyttet. At udskolingen har sit eget sted. Delvis Overdækning Borde/bænke SU inddrages i at søge midler til renovering af Atriumgården SU Skolebestyrelse At området bliver brugt af lærere og elever. Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Arbejdspladser Der er alt for få lærerarbejdspladser hvor man kan arbejde uforstyrret med/uden computer. Flere arbejdspladser i umiddelbar nærhed af lærerværelset. Det nuværende mødelokale ombygges til lærerarbejdspladser, der kunne være inddelt i båse. Det bageste lokale gøres 3 4 kvm. større, ved at flytte muren ind i nuværende mødelokale. Der etableres adgang til det kommende mødelokale fra øverste gang. Der afsættes penge til computere og renovering af lokalerne. MJ, RL og GJ. At der pr. 5. lærer findes en arbejdsplads, hvor man kan arbejde uforstyrret. Der skal være en stationær/ bærbare computer til rådighed for hver 5. lærer. De nuværende arbejdspladser opretholdes som adgang til skoleintra og generel søgning på nettet. Telefon Svært at have en telefonsamtale på lærerværelset uden meget støj i baggrunden Utrygt at lave en vanskelig samtale når en kollega ikke kan høre med. Et rum ved lærerværelse hvor der er ro. Ekstra headset eller mødetelefon så man kan være to til at overhøre en samtale. Der etableres telefon linje i mødelokalet ved lærerværelset og indkøbes mødetelefon/telefon med headset. MJ 20

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Renovering Renovering af Nybygning Aktivhuset. Lokalerne er dels i tidligere bolig dels i en pavillon. Begge dele er meget nedslidte og der er meget råd både udvendigt og ved vinduer både ude og inde. Få nogle gode tidssvarende lokaler til disse svage elever. Det skal være lokaler som lever op til intentionerne om fleksible læringsmiljøer samt udfordrer disse elevers kompetencer. Der udarbejdes en plan for arbejdet i forbindelse med budgetlægningen. Afsættelse af økonomi både centralt og lokalt på skolens vedligeholdelses Konto. Lokalerne giver inspiration til læring og plads til fordybelse. Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Klasse På At få Lave en lokaler Stolpedalsskolen inventar som økonomisk er der meget er tilpasset prioriteringsliste forskelligt alderstrin og for hvert år til inventar i behov. nyindkøb af klasseværelserne. At inddrage møbler til de En del af eleverne i forskellige inventaret er ikke indretningen, afdelinger. aldersvarende og så de opfylder ikke kommer til nutidige behov at føle nedslidt og ejerskab. gammelt. For at bevare den røde tråd i skolens inventar skal der besluttes hvilken forhandler vi skal benytte. undersøger hvor stort et beløb, der kan afsættes og ud fra behov laver en prioriteret rækkefølge af afdelingerne. vælger forhandleren (indkøbsaftaler!!) At vi indenfor de næste 8 år har en skole og klasselokaler med tids og alderssvarende inventar. Vi oplever at mange elever ikke føler ejerskab for inventaret. Hver afdeling skal i fællesskab med eleverne beslutte, hvad for noget inventar der ønskes indkøbt. På afdelingsmøder besluttes hvordan der arbejdes med processen i valg af indkøb og inddragelse af eleverne. Afdelingslederen har ansvaret for at sætte det på dagsorden i afdelingen At eleverne oplever de er blevet inddraget og derved føler ejerskab. 21

Emne Problemstilling Mål Handlinger for at nå mål Personale Intra Personale Intraplatformen er en meget kompleks størrelse, der kræver styring og en professionel udvikling Personale Intra er det softvareprogram der organisere personalets hverdag på en nem og overskuelig måde. En klar ansvarsfordeling skal laves til hele Intrasystemet. I plenum skal vi debattere hvordan vi vil bruge Intra. Administratorerne aftale en ansvarsfordeling Sættes på dagsordenen på et skoledelsmøde MJ+administratorerne MJ At alle personalegruppe kan bruge Personale Intra på det niveau, det er nødvendigt, for at kunne udføre deres job bedst muligt. Forældre Intra Forældre Intra bruges meget forskelligt afhængigt af klassens lærere. Der ønskes klare retningslinjer for, forventninger til brugen af Forældre Intra. Forældre Intra bruges som kommunikation imellem skole og hjem. Der opstilles klare forventninger til brugen af Forældre Intra Vi skal lave kurser for ansatte, elever og forældre i brugen af Intrasystemet. På forældremøderne aftales hvilke forventninger skole og hjem vil have til hinanden if. brugen af Forældre Intra Klasselærerne At Forældre og ansatte oplever at Forældre Intra er et medie, der forbedre kommunikationen og samarbejdet imellem dem. Elev intra Elev intra bruges ikke pr. 1/11 08, men skal vi bruge det og hvordan komme vi i gang? At få undersøgt, om Elev intra skal bruges på vores skole. Og hvis det skal, så få udarbejdet en køreplan herfor. Elev intra afprøves i 2 3 klasser, som derefter kan vurdere hvor, hvordan og om det skal implementeres IT vejlederene afprøver det i nogle af de klasser, som de underviser i. RL+GJ At vi får lavet en grundig vurdering af ElevIntras potentiale ift. samarbejdet imellem elever og lærere/ pædagoger Hjemmesiden Der har været for mange ikke opdaterede oplysninger på hjemmesiden. Hjemmeside skal vise skolens ansigt udadtil. Den skal være opdateret og dynamisk. Hjemmesiden opdateres og de kompatibelsmuligheder der er systemerne imellem bruges. Der laves et grundigt forarbejde ift. hvad vi ønsker af vores hjemmeside, som efterfølgende danner udgangspunkt for opbyggelsen af hjemmesiden. MJ At skolens hjemmeside opleves, som sted, med relevante opdaterede oplysninger, der samtidig viser skolens værdier. 22

5. Skolens kommentarer til forvaltning og det politiske niveau. Stolpedalsskolen har igennem en årrække gennemgået en renovering i relation til den centrale prioritering vedr. fleksible læringsmiljøer. Vi mangler dog de ældste lokaler på øverste etage. Vi har for vedligeholdelseskontoen fået malet, renoveret 3 lokaler til faglokaler og opsat bord/bænke på gangarealerne til holdundervisning og gruppearbejde. Toiletforholdene for drengene er dog et stort problem. Deres toiletter er gårdtoiletter, som ikke er renoveret siden skolens start i 1942. Vi mangler indendørs toiletter, som vil kunne etableres i forbindelse med den sidste renovering af øverste etage. Vi har ligeledes meget dårlige og utidssvarende idrætsfaciliteter. De 2 sale har heller ikke været renoveret siden skolens start. Brugen af disse lokaler er styrende for skolens skemalægning idet belægningen er udnyttet fuldt ud, også selvom, vi sender eleverne fra 7. 9. kl. i Skalborggård hallen i idrætstimerne. Transporten til og fra Skalborggård hallen tager dog ca. halvdelen af den tid, eleverne har til reel undervisning. Vi kunne ønske os bygning af en skolehal i relation til skolen. En sådan hal vil samtidig også være et stort aktiv for den frivillige idræt udenfor skoletiden. Samtidig vil vi ved bygning af en skolehal også få mulighed for at samle alle skolens elever til morgensang, sociale begivenheder, skolefest m.m. hvilket vi ikke har mulighed for i dag. Vi er vidende om og accepterer, at Skole kulturudvalget har prioriteret opførelsen af en ekstra hal ved KFUM hallen. Dog vil vi så gerne, om vi kunne blive tildelt plads og tid til idrætsundervisning af vores ældste elever i KFUM hallen i stedet for Skalborggård hallen, da det vil betyde dels kortere afstand dels det, at eleverne kunne cykle til hallen i frikvartererne, således at idrætstimerne kan udnyttes effektivt til undervisning? Vi ønsker samtidig at skabe bedre rammer for vores specialklasserække, som holder til i dels en tidligere pedelbolig dels en gammel barak. Skolebestyrelsen har forud for budgetlægning 2009 bedt om, at skolens vedligeholdelseskonto bruges til renovering af disse lokaler. Vi har dog brug for en tilkendelse af, at forvaltningen ikke i nærmeste fremtid planlægger en ændring af placeringen af specialklasserne ved Stolpedalsskolen Stolpedalsskolen har ikke optimale forhold for musikundervisningen. Vi kunne på sigt godt tænke os at flytte al musikundervisning over i den tidligere tandklinik, som skolen har fået stillet til rådighed. Dette kræver dog økonomiske midler som vi p.t. ikke kan finde decentralt. Stolpedalsskolen har gennem en årrække gennemgået en stor ændring. Ny ledelse, mange nyansættelser på grund af pensioneringer og implementering af nye nationale og lokale initiativer og krav. Skolen fremstår i dag, som en udviklingsorienteret og god skole, som er et godt lære og værested for både elever og ansatte. Skolen er fast praktikskole for Aalborg Seminarium, hvor vi modtager positiv kritik på evaluering fra studerende. Vi har et stort og bredt ansøgerfelt, når vi opslår ledige stillinger. Vi har en meget aktiv og engageret skolebestyrelse. Vi har et godt og forpligtende samarbejde med forældrene og arbejder på at gøre skolen endnu bedre, således at vi fortsat kan leve op til nye krav og tendenser. 23