Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise? Kan vi fodringsmæssigt reducere dødeligheden af nyfødte grise ved at øge soens ydelse af råmælk?
Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte? Lange faringer < ------> mange dødfødte Theil (2015)
Energi optag fra tarmen Stivelse (~50%) optages fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring
Energi optag fra tarmen Fibre (8%) optages fra blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring
Energi optag fra tarmen Fibre (8%) optages fra blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring
I Danmark anbefales det at reducere foderstyrken før faring Fiberindtag, g/dag 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Faring 1-7 80 15 7 22 14 29 21 36 28 Dag relativt til faring
GUDP-forsøg: Fiber til sendrægtige søer Tilskud - ca. 50% fiberrige råvarer (roepiller/sojaskaller/solsikke) erstatter delvist almindeligt so-foder Tildeling dag 102-108 (350 g/dag) Tildeling frem til faring (700 g/dag) To-komponent fodring praktiseret med spotmix anlæg (automatisk dosering og tildeling) Idé: at sikre relativ konstant ( 500 g) fiberforsyning til tyktarmen
Fibre og dødelighed AARHUS (Bruun et al., 2015)
Råmælk: Livreddende dråber Energi en mangelvare hos nyfødte pattegrise Glykogen ( medfødt madpakke ) 16 timer (Theil et al., 2011) Den rigtige mælkeproduktion starter 29-31 timer efter faring INGEN RÅMÆLK INGEN LEVENDE GRISE (Vadmand et al., 2015)
Råmælkens betydning for pattegrisenes overlevelse Quesnel et al., (2012)
Råmælk og overlevelse Hvad er vigtigst i de første kritiske dage? 1. Et højt indtag (for den enkelte gris) 2. En høj ydelse hos soen (øger chancen for at alle får nok) 3. Råmælkens kvalitet (sammensætning, indhold af antistoffer og vækstfaktorer)
800 AARHUS Råmælk (g/gris) (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 700 600 500 400 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer
800 700 600 500 400 300 200 100 AARHUS Råmælk (g/gris) (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 19 % af grisene indtager mindre end 250 g 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer
800 AARHUS Råmælk (g/gris) (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 700 600 500 400 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer Lavt foderoptag Op til faring Mange grise (>26) Gen.snitlig fødselsvægt < 900 g
800 AARHUS Råmælk (g/gris) (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 700 600 500 400 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Scenario: Soens nummer Soens ydelse øges med 20 % Under 250 gram:19 12 %
Selv med en høj råmælksydelse vil der være mange grise der IKKE får nok Minimering af dødelighed kræver - At I kan spotte de kuld hvor soen IKKE præsterer nok råmælk - At I kan spotte enkelt-grise der IKKE får nok råmælk Løsning: Mælkeerstatning eller flytte grise til ammeso Men hvad kan fodring bidrage med?
Ca. 10 fodringsforsøg med fokus på råmælksydelsen: I de forsøg: 14-50 søer 7-15 søer pr behandling Det giver IKKE mulighed for at dokumentere forskel på overlevelsen kun råmælksydelse
Apropos studier af råmælk Udenlandske forsøg undervurderer indtag og ydelsen med ~34% Derfor præsenteres pattegrisenes tilvækst i råmælksperioden Gennemsnits tilvækst 0-24 h: 95 ± 5 g/gris (Normalomr 80 110) Under 80 g/gris Over 110 g/gris
Kan vi så forbedre soens råmælksydelse via fodringen?
Skal fiberindholdet i foderet øges og hvornår? (Theil et al., 2014) Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d 108 135 21% pektinfoder Løbning -> d 108 131 46% kartoffelpulp Løbning -> d 108 71 Standard drægt.(17%) Løbning -> d 108 96 (Krogh et al., 2015) 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (15%) d 105 -> faring 85 (Loisel et al., 2013) Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85
Fiber i foder fordel for de mindste grise? Grise med lav fødselsvægt (< 900 g) Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) : Lav fiber kontrol (13% DF) (Tilvækst i råmælksperioden desværre ikke angivet) (Loisel et al., 2013) 216 g/gris 137 g/gris Vi finder ingen forskel i vore studier (Theil et al., 2014, Krogh et al., 2015)
Skal fiberindholdet i foderet øges og hvornår? Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d 108 135 21% pektinfoder Løbning -> d 108 131 46% kartoffelpulp Løbning -> d 108 71 Standard drægt.(17%) Løbning -> d 108 96 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (17%) d 105 -> faring 85 Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85
Skal fiberindholdet i foderet øges og hvornår? Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d 108 135 21% pektinfoder Løbning -> d 108 131 46% kartoffelpulp Løbning -> d 108 71 Standard drægt.(17%) Løbning -> d 108 96 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (17%) d 105 -> faring 85 Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85
Skal fedtindholdet i foderet øges? (Theil et al., 2014) Tilvækst (g/gris) 8% Solsikkeolie d 108 -> faring 138 8% Kokosolie d 108 -> faring 121 4+4% oktansyre/fiskolie d 108 -> faring 117 8% Fiskeolie d 108 -> faring 81 Standard diefoder (0 tilsat)d 108 -> faring 83 (Krogh et al., 2015) 3% PFAD d 105 -> faring 86 3% Sojaolie d 105 -> faring 86 3% Tri-oktansyre d 105 -> faring 103 (Krogh et al., 2012) 1.3% CLA d 108 -> faring 58 Standard diefoder d 108 -> faring 97
Skal fedtindholdet i foderet øges? Tilvækst (g/gris) 8% Solsikkeolie d 108 -> faring 138 8% Kokosolie d 108 -> faring 121 4+4% oktansyre/fiskolie d 108 -> faring 117 8% Fiskeolie d 108 -> faring 81 Standard diefoder (0 tilsat)d 108 -> faring 83 3% PFAD d 105 -> faring 86 3% Sojaolie d 105 -> faring 86 3% Oktansyre d 105 -> faring 103 1.3% CLA d 108 -> faring 58 Standard diefoder d 108 -> faring 97
Skal fedtindholdet i foderet øges? Tilvækst (g/gris) 8% Solsikkeolie d 108 -> faring 138 8% Kokosolie d 108 -> faring 121 4+4% oktansyre/fiskolie d 108 -> faring 117 8% Fiskeolie d 108 -> faring 81 Standard diefoder (0 tilsat)d 108 -> faring 83 3% PFAD d 105 -> faring 86 3% Sojaolie d 105 -> faring 86 3% Oktansyre d 105 -> faring 103 1.3% CLA d 108 -> faring 58 Standard diefoder d 108 -> faring 97
Protein og aminosyrer i foderet Tilvækst (g/gris) (Krogh et al., ikke publ) Stigende Protein/Energi d 101 -> faring 80 ( ) Konstant Protein/Energi d 101 -> faring 108 (Krogh et al., ikke publ) Kontrol + Arginine (25 g/d) d 30 -> faring 99 Kontrol + Alanine (51 g/d) d 30 -> faring 100
Foderstyrke Krogh et al. (ikke publ) Tilvækst (g/gris) Lav Energi (2.5 FE so /d) d 101 -> faring 90 Norm Energi (3.0 FE so /d) d 101 -> faring 98 Foderstyrke Decaluwé et al. (2014) Lav energi (1.6 FE so /d) d 108 -> faring 90 Høj energi (4.2 FE so /d) d 108 -> faring 110 ( ) Hvad betyder soens aflejring/mobilisering af rygspæk? Fedtaflejring d 85 -> 109 Decaluwé et al. (2014) Fedtmobilisering d 109-> faring (Korrelationsanalyse)
Energi-tildeling (samme protein) Krogh et al. (ikke publ) Tilvækst (g/gris) Lav Energi (2.5 FE so /d) d 101 -> faring 90 Norm Energi (3.0 FE so /d) d 101 -> faring 98 Foderstyrke (alle næringsstoffer øges) Decaluwé et al. (2014) Lav energi (1.6 FE so /d) d 108 -> faring 90 Høj energi (4.2 FE so /d) d 108 -> faring 110 ( ) Hvad betyder soens aflejring/mobilisering af rygspæk? Fedtaflejring d 85 -> 109 Decaluwé et al. (2014) Fedtmobilisering d 109-> faring (Korrelationsanalyse)
Energi-tildeling (samme protein) Krogh et al. (ikke publ) Tilvækst (g/gris) Lav Energi (2.5 FE so /d) d 101 -> faring 90 Norm Energi (3.0 FE so /d) d 101 -> faring 98 Foderstyrke (alle næringsstoffer øges) Decaluwé et al. (2014) Lav energi (1.6 FE so /d) d 108 -> faring 90 Høj energi (4.2 FE so /d) d 108 -> faring 110 ( ) Hvad betyder soens aflejring/mobilisering af rygspæk? Fedtaflejring d 85 -> 109 Decaluwé et al. (2014) Fedtmobilisering d 109-> faring (Korrelationsanalyse)
( AARHUS Øget fedt i råmælk via fodringen vejen frem? Sojaolie (3%) øger fedtindhold (Krogh et al., 2015) Kartoffelpulp (46%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Theil et al., 2014) CLA-fedt (1.3%) - øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2012) 32
( AARHUS Øget fedt i råmælk via fodringen vejen frem? Sojaolie (3%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2014) Kartoffelpulp (46%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Theil et al., 2014) CLA-fedt (1.3%) - øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2012) 33
( AARHUS Øget fedt i råmælk via fodringen vejen frem? Sojaolie (3%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2014) Kartoffelpulp (46%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Theil et al., 2014) CLA-fedt (1.3%) - øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2012) 34
Hvad betyder soens huld? Decaluwé et al. (2014) Tilvækst (g/gris) Magre (< 17 mm rygspæk på d 108) 100 Normalt/godt huld (17-23 mm rygspæk på d 108) 130 Fede søer (> 23 mm rygspæk på d 108) 60
Opsummering Fodring omkring faring er vigtig for grisenes overlevelse. Fibre kan reducere dødfødte (hurtigere faringer?). Råmælk kan ikke undværes det sikrer overlevelsen af nyfødte pattegrise. Stor forskel imellem grise. Stor forskel imellem søer. Valg af fiberkilde vigtig! Råmælksydelsen kan forbedres via drægtighedsfoderet (sukkerroefibre el. pektinfoder positivt), undgå kartoffelpulp. Valg af fedtkilde vigtig! Råmælksydelsen kan forbedres via diefoderet (solsikkeolie og kokosolie), men undgå CLA. Høj energi/foderstyrke giver lille fordel - pas på faringsforløbet! Effekt af protein-indhold i foderet er dårligt belyst. Et gennemsnitligt huld (16-19 mm rygspæk) giver mest råmælk! 36
Staldtips Sæt først foderstyrken ned, når der er mælk i patterne Undgå markant skifte i fiberkilde/indhold ved skifte fra drægtighedsfoder til diefoder (7 dages tilvænning) Overvej om fiberkilde/indhold omkring faring bør ændres for at reducere dødfødte/dødelighed roepiller har god virkning En so skal dagligt have 500 g fibre - også omkring faring. I kan tjekke fiberindholdet i jeres foder vha. fodermiddeltabellen på VSP hjemmeside (opløselige + uopløselige fibre) Huldstyring er særdeles vigtig! 16-19 mm rygspæk er optimalt Enkelt-grise kan reddes med tilskud eller splitamning Søer med dårlig råmælksydelse bør udsættes 37
Hvordan sikres et indtag på 500 g fibre om dagen? 3.5 FE per dag med lige dele byg og hvede => 500 g Mere hvede end byg => For lidt fibre Mindre end 3.5 FE per dag => for lidt fibre Den daglige fibermængde kan øges ved 1) At blande fibre i foderet (roepiller, solsikkeskrå, pektinaffald, lucerne, osv) ELLER ved at give et fiberrigt tilskud (eksempelvist i hånden). Tildeling en gang dagligt er tilstrækkeligt!
Tak!