Stillings- og personprofil. Rektor. Nyborg Gymnasium

Relaterede dokumenter
Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Espergærde Gymnasium og HF

Jyllandsgade 2 DK Struer. Tlf.: Fax: struer- statsgym@stgym.dk gym.dk

Stillings- og personprofil. Rektor Munkensdam Gymnasium

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Rektor. Faaborg Gymnasium

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil. Rektor Odense Katedralskole Oktober 2015

Stillings- og personprofil. Rektor Egedal Gymnasium & HF

Stillings- og personprofil Skoleleder

REKTOR. Tårnby Gymnasium og HF. København januar Jobprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

Stillings- og personprofil. Rektor. Haderslev Katedralskole

Stillings- og personprofil. Studieservicechef VUC Roskilde December 2013

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej Gentofte Telefon: skoler.dk. Skole og Ungechefen

Stillings- og personprofil. Uddannelsesleder HF og AVU i Køge VUC Roskilde December 2013

Stillings- og personprofil. Rektor Ordrup Gymnasium September 2016

Stillings- og personprofil. Rektor. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. September the better the school, the better the learning

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium

Stillings- og personprofil Skoleleder

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

Stillings- og personprofil. Centerchef til Borger- og Arbejdsmarkedscenter

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Stillings- og personprofil. Overtandlæge. Frederikssund Kommune August 2017

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og Personprofil. Administrationschef Dansehallerne April 2018

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Stillings- og personprofil Skoleleder

Job- og kravbeskrivelse Rektor for HF og VUC-afdelingen

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil. Skoleleder. Forældreskolen i Aarhus

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

Jobanalyse og jobbeskrivelse for ny direktør

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Stillings- og personprofil. Forstander Bygholm Landbrugskole & Kursuscenter

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

REKTOR HORSENS GYMNASIUM & HF. Aarhus marts Jobprofil. gør god ledelse bedre GENITOR KØBENHAVN & AARHUS

Rosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber.

Stillings- og personprofil. Rektor. Ribe Katedralskole

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Stillings- og personprofil UNIVERSITETSDIREKTØR SDU

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

7.december 2011 kl lærerværelset Espergærde Gymnasium og HF

København september Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING

Rekruttering af ny rektor til Ikast-Brande Gymnasium. Jobanalyse. Seriøsitet og sammenhold

København februar Jobprofil PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON UDDANNELSESLEDER TIL ADMINISTRATIONSBACHELORUDDANNELSEN

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

Stillings- og personprofil. Rektor VUC Vestsjælland Syd Maj 2016

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Stillings- og personprofil. Direktør. By- og Pendlercykel Fonden

Stillings- og personprofil. Skoleleder. Forældreskolen Aarhus

Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Stillings- og personprofil. Forebyggelseschef. Hovedstadens Beredskab

Rektor. Stillings- og personprofil. Vejen Gymnasium og HF

Stillings- og personprofil. Områdeleder. Alarm- og vagtcentralen Hovedstadens Beredskab

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE PLAN

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Direktør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

Vicemusikskoleleder Herning Musikskole

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Handicap- og psykiatrichef

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Stillings- og personprofil. Direktør Learnmark Horsens Juni 2015

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Stillings- og personprofil Skoleleder

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rekruttering af afdelingsleder for Miljø og Klima. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Rekruttering af afdelingsleder for Natur og Grønne Områder. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

Job- og kravprofil. Medicoteknisk chef Region Syddanmark

Strategi Greve Gymnasium

Transkript:

Stillings- og personprofil Rektor Nyborg Gymnasium September 2012

Opdragsgiver Nyborg Gymnasium Adresse Skolebakken 13 5800 Nyborg Telefon: 65 31 02 17 www.nyborg-gym.dk Stilling Refererer til Ansættelsen Rektor Bestyrelsesformanden Stillingen er klassificeret i lønramme 38. Ansættelsen vil som udgangspunkt ske efter overenskomst for akademikere i staten, jf. aftale om løn- og ansættelsesforhold for rektorer ved almene og private gymnasier m.v. Der indgås desuden resultatlønskontrakt. Tiltrædelse: 1. januar 2013. Yderligere oplysninger Rekrutteringsprocessens forløb Kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand, professor Kurt Klaudi Klausen, tlf. 40 45 43 41 eller til Lars Muusmann, tlf. 70 11 20 22. Stillingen opslås i: Jyllands-Posten, Politiken, Djøfbladet og Gymnasieskolen samt en række relevante portaler på nettet, herunder www.jobnet.dk og www.job-i-staten.dk Ansøgning sendes til job@muusmann.com mrk. Rektor, Nyborg Gymnasium. Ansøgningsfrist: 10. oktober 2012 kl. 10.00. Samtaler og test afholdes på følgende datoer: 1. samtale den 22. oktober 2012. Test hos MUUSMANN den 24. oktober 2012. 2. samtale den 30. oktober 2012. 2

Kort om Nyborg Gymnasium Nyborg Gymnasium er et af fire offentlige gymnasier på landsplan, og det eneste på Fyn, som udbyder tre uddannelser: STX, HF og den internationale studentereksamen, International Baccalaureate (IB). Derudover har skolen en stor kostafdeling, hvor der p.t. bor 138 elever. Skolen er ambitiøs og præget af en offensiv tilgang til faglig og pædagogisk udvikling m.v.. Som en del af skolens strategi, er følgende vision formuleret for Nyborg Gymnasium: Vision Nyborg Gymnasium skal fremstå som et kendt og anerkendt brand på baggrund af både profil og udbud. Vi har et image af at være en mellemstor skole med høj faglig kvalitet og et attraktivt miljø, hvor det er meningsfuldt og sjovt at være. På Fyn er vi second to none på baggrund af vores profil med IB og kostskole. Vi ønsker at være det foretrukne gymnasium for unge i lokalområdet, og blandt de førende i Danmark i forhold til udbud af IB og kostskole. Nyborg Gymnasium er kendt for at være en god og attraktiv samarbejdspartner i lokalsamfundet, en arbejdsplads med et godt socialt miljø, og en kultur, som tiltrækker medarbejdere, der er kompetente, engagerede og har mulighed for at udvikle sig. Endelig har vi en vision om, at gymnasiet og kostskolen har til huse i funktionelle, moderne og smukke bygninger. Skolen fungerer som det lokale gymnasium for Nyborg by og opland, men har udover den lokale profil også en markant national og international profil i kraft af rekruttering til IB og til kostafdelingen. Skolen og kostskolen har gennem de senere år oplevet en tilfredsstillende elevtilgang, og kostafdelingen ses som et af skolens kerneområder. Nyborg Gymnasium er karakteriseret ved en løbende udvikling af undervisning og pædagogik. Aktuelle fokus- og forsøgsområder er inddragelse af IT i undervisningen, internationalisering, læringsfremmende tiltag og brobygning til skolens uddannelser. Skolen har netop afsluttet en gennemgribende udbygning og ombygning af de fysiske rammer, så den i dag fremstår som en optimal bygningsmæssig ramme for organisering af undervisningen, der er tilpasset forskellige funktioner og læringssituationer. Nyborg Gymnasium er aktiv i netværk, og indgår i et tæt samarbejde med de fynske gymnasier GymFyn, og med Gymnasiefællesskabet ved Roskilde Gymnasium. Der samarbejdes om både pædagogisk udvikling, drift og administration. Nyborg Gymnasium har gennem en årrække opnået gode resultater økonomisk og fagligt - og der er derfor et godt udgangspunkt for skolens ønsker om fortsat konsolidering og faglig udvikling. Skolen har et godt og meget positivt samspil med bestyrelsen, en velfungerende ledelse, der ønsker udvikling, fagligt dygtige og engagerede lærere samt ambitiøse og aktive elever. 3

Nyborg Gymnasium er en skole, som vægter åbenhed og dialog omkring skolens udvikling. Skolens ledelse, medarbejdere og elever indgår alle i udviklingen af skolen. Som eksempel på dette er skolens strategi blevet til i et frugtbart samspil mellem bestyrelse, ledelse, medarbejdere og elever. Skolens ambitiøse og innovative tilgang til faglighed, trivsel og arbejds- og studiemiljø, har givet skolen et godt omdømme og der satses på høj faglighed i alle de studieretninger og fag, som skolen tilbyder. Skolen søger at udnytte synergierne mellem STX, HF og IB. Skolen har fokus på internationalisering, blandt andet i kraft af IB uddannelsen. Skolens elever er aktive i den sammenhæng, og arrangerer årligt Model United Nations of Nyborg Gymnasium (MUNNY), som er en konference arrangeret af elever på Nyborg Gymnasium. I Konferencen deltager studerende fra hele verden, der debatterer og diskuterer relevante emner i overensstemmelse med FN-ånden. Her udforskes og drøftes politiske spørgsmål og globale problemstillinger. Hertil kommer andre internationaliseringstiltag. På skolen hjemmeside www.nyborg-gym.dk findes yderligere oplysninger om skolen, herunder skolens strategiplan, årsrapport for 2011 og ledelsens resultatlønskontrakt. Fakta om Nyborg Gymnasium Etableret i 1946. Den 1. januar 2007 er Nyborg Gymnasiums overgået fra at være en amtskommunal institution til en selvejende institution. Den nuværende bygningsmasse er opdateret og i særdeles god stand. Skolen har ca. 800 elever, hvoraf 138 bor på skolens kostafdeling. Eleverne fordeler sig på 6-7 STX-spor, 2 HF-spor og 200 elever på International Baccalaureate. Der er ansat ca. 80 lærere og 25 TAP ere. Den samlede omsætning i 2011 udgjorde 75 mio. kr. I 2011 var skolens resultat et overskud på 3,9 mio. kr. Skolen har en bestyrelse på 8 medlemmer, heraf 4 udefrakommende medlemmer. Bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges af Syddansk Universitet, Fynsk Erhverv, Lederforeningen i Danmarks Lærerforenings afdeling for Østfyn og Nyborg Kommune. Derudover vælges 2 medlemmer af elevrådet og 2 medlemmer af og blandt institutionens medarbejdere. Bestyrelsesformand og formand for ansættelsesudvalget er professor Kurt Klaudi Klausen. 4

Bestyrelsens varetager blandt andet den overordnede faglige, organisatoriske og driftsmæssige ledelse af skolen, herunder strategi, institutionens organisation, kvalitetssikring, regnskabsfunktion, intern kontrol og budgettering. Bestyrelsen er desuden ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift og forvaltningen af det statslige tilskud. Skolens daglige ledelse består af rektor, vicerektor og fire uddannelsesledere. For at sikre en god ramme om samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og elever foregår ledelsens samarbejde med hele personalet gennem Samarbejdsstrukturen, med lærerne gennem Pædagogisk Råd og med eleverne gennem Elevrådet. Skolens indsatsområder og rektors hovedopgaver Rektor skal fungere som en samlende og dynamisk leder, der kan håndtere en stor og mangfoldig ledelsesopgave på en skole i fremgang. Rektor skal skabe en platform for samarbejde og legitimitet i forhold til alle relevante samarbejdspartnere, herunder elever, forældre og medarbejdere på skolen. Rektor skal være en strategisk leder, der kan sætte retning for skolens aktiviteter og samtidig sikre, at skolens løbende opgaver og udfordringer løftes. Skolens indsatsområder Der er identificeret en række fremadrettede indsatsområder for skolen, hvor rektor vil spille en væsentlig rolle i opgaverne. Indsatserne er følgende: At samles om projektet Nyborg Gymnasium som én skole, hvor målet er at sikre sammenhængskraften på tværs af skolens tre uddannelser og kostskolen. Det skal sikres, at det fælles projekt er krumtappen i tradition og fornyelse. Fastholde og fortsat øge søgningen til skolens uddannelser. Fastholde et fokus på faglighed, kreativitet, rummelighed og tryghed. Fortsat udvikling af skolens uddannelsestilbud, så udbuddet er relevant og attraktivt og opleves sådan. Fortsat udvikling af skolens læringsfremmende tiltag. Fokus på elevtrivsel både i læringssituationen og i skolekulturen. Fokus på medarbejdertrivsel og løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer. Vedligeholdelse og pleje af de netværksdannelser som skolen indgår i, herunder o Samarbejdet med de fynske gymnasier i "GymFyn" o Gymnasiefællesskabet ved Roskilde Gymnasium o Foreningen af danske IB-skoler o Kostskolerektorforeningen 5

o Netværksdannelse i Nyborg Kommune vedr. uddannelse (i forhold til folkeskolerne, lokalsamfundet, og udviklingen af Nyborg Kommune som bosætningskommune m.v.) Rektors hovedopgaver Rektor har det overordnede og daglige ledelsesansvar for drift og udvikling af pædagogiske, administrative, økonomiske, personalemæssige og bygningsmæssige opgaver med reference til bestyrelsen og ministeriet. Den samlede ledelse skal varetage og sikre ressourcestyring, udvikling af skolens uddannelser, kvalitetssikring, kompetenceudvikling, personaleledelse og en effektiv og relevant kommunikation internt og eksternt. Endelig skal ledelsen sikre synlighed og tydelighed omkring opgavevaretagelsen, og at skolen er en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse for såvel personale som elever. Ledergruppen skal formidle et godt samarbejde internt på skolen. Den nye rektor skal indgå som ledergruppens strategiske chef, der sikrer, at ledergruppen agerer samlet og professionelt. Erfaringer og indsigt skal udnyttes. Rektor skal etablere et udviklingsorienteret og professionelt samarbejde med bestyrelsen, således at ambitioner og mål realiseres. Samspillet skal fokusere på den strategiske ledelse og udvikling, således at skolens kerneydelser udvikles, og der følges op på målsætningerne. Den samlede ledelse er ansvarlig for at omsætte den af bestyrelsen fastlagte strategi for skolen til konkrete planer og opgaver, herunder struktureret opfølgning på de opstillede mål og udfordringer. Når mål og strategi udvikles og realiseres, skal den nye rektor sætte retning, være initiativrig og fungere innovativt og udviklingsorienteret. Herunder skal den iderigdom og de erfaringer der udspringer fra elever og lærere bruges og anvendes fremadrettet. Udvikling af pædagogik og læringsfremmende tiltag m.v. skal understøttes i dagligdagen. Desuden er det væsentligt, at der arbejdes visionært med udvikling af den internationale profil og af kostafdelingen. Som en væsentlig del af strategiopfyldelsen skal rektor og skolens ledelse arbejde målrettet for at fremme en skolekultur, hvor der er et godt arbejdsmiljø med plads til trivsel, udvikling og læring, med henblik på at skolen fremstår som en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, og således at kompetente og engagerede medarbejdere tiltrækkes. Det er ligeledes væsentligt, at rektor skaber gode relationer og et frugtbart samarbejde med ministerier, styrelser og andre relevante samarbejdspartnere i de mange netværk skolen indgår i. Opbygning og udbygning af succesfulde netværk og alliancer står således centralt, herunder skal rektor være indstillet på at trække på lokale, nationale og internationale ressourcer og muligheder. Rektor skal sikre gode samarbejdsrelationer til forældre og til lokalsamfundet, herunder Nyborg Kommune. 6

Rektors personlige profil Den rette kandidat skal have ledererfaring fra undervisningssektoren, erfaring med ledelse af ledere og relevant ledelsesmæssig efteruddannelse. Hertil kommer en relevant uddannelsesmæssig baggrund og en solid undervisningserfaring. Kompetencer i forhold til internationalisering og globalisering vægtes positivt. Det er vigtigt, at den nye rektor ledelsesmæssigt har store ambitioner og tør sætte offensive mål for skolen, elever og medarbejdere. Rektor skal være en samlende figur med stærke kommunikative evner, der både kan samle skolen indadtil, og være udadvendt og synlig i kommunikation og samarbejde med skolens mange interessenter og netværk. Erfaringer med strategisk orienterede opgaver skal være en vigtig del af bagagen, hvor strategi omsættes til handling, og gøres til genstand for målrettet opfølgning. Det er desuden væsentligt, at rektor har erfaring med innovation og udvikling af uddannelsesinstitutioner, således at skolens fremadrettede ambitioner realiseres. Rektor skal desuden have tydelige kompetencer i forhold til at drive innovative processer. Rektor skal samtidig være anerkendende, åben og tilgængelig. For at realisere mål og strategi er det væsentligt, at rektor har erfaring med at skabe resultater gennem samspil og samarbejde med andre, hvor stærke relationer, åbenhed og dialog har været fremherskende. Rektor skal have et ægte engagement i medarbejdernes og elevernes hverdag og trivsel og skal derfor også prioritere at være til stede for elever og medarbejdere. Nyborg Gymnasiums nye rektor træder ind i en organisation med store ambitioner på alle felter, og hvor undervisning og faglighed på højt niveau har meget markant prioritet. Rektor skal kunne fungere i forskellige miljøer og kulturer og sikre en udvikling af fremtidens gymnasium. Det er et krav i lovgivningen, at ledere af uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, skal have uddannelseskompetence i ét eller flere fag inden for uddannelsens fagrække. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en ledelsestest hos MUUSMANN. 7