RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE KLATRETRÆET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2015 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 3 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 5 2.1 Overordnede læringsmål 5 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 5 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 5 2.4 Sprogindsatsen 5 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 6 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 6 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 3.1 Fakta om institutionen 8 3.2 Beskrivelse 8 3.3 Evaluering 8 3.4 Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 10 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling 10 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 10 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 11 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 11 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 12 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 13 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 14 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 14 5.2 Refleksion 14 6 AFSLUTNING 15 2
1 Indledning 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Grundlæggende vil vi pædagogisk møde børnene med en anerkendende tilgang.vi vil i det pædagogiske arbejde være undersøgende og udfordrende på den enkeltes udvikling. Gennem barnets tid i vuggestuen vil vi komme rundt omkring de 6 læreplanstemaer, som er følgende: Alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Disse temaer skal være med til at sikre, at vi har fokus på barnets udvikling. Samtidig er det et generelt godt dialogredskab, også hvis et barn synes at have svært ved eller trænger til et løft på et eller flere områder. 1.2 Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets værdier Vores vision er, at være en af de bedste på vores felt. Vi vil være et unikt sted for børn at trives og udvikles. Kommunens værdier er Ordentlige, Nysgerrige og Handlende. Hos os betyder det at: -Vi er ordentlige ved at tage den enkelte alvorligt, og ved at være fagligt kvalificeret, således vi kan sikre den enkeltes trivsel og udvikling. -Vi er nysgerrige på en god og sober måde, der er villig til at gå på opdagelse efter det der har betydning for den enkeltes trivsel og udvikling. -Vi er handlende overfor det vi møder, derfor vil vi også inddrage jer, når vi tænker der skal handles i forhold til jeres barns trivsel og udvikling. Værdier er bedst, når de giver handling, så derfor er vi åbne overfor dialog. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Dagtilbud): Pædagogik: Personalet handler ud fra en anerkendende tilgang, hvor det at se, høre og forstå barnet er i fokus 2. Princip (Dagtilbud): Fagligt niveau: Personalet bruger deres faglige kompetencer i forhold til børnene. 3. Princip (Dagtilbud): Forældresamarbejde: I Klatretræet vil personalet møde forældrene med respekt og ærlighed 3
4. Princip (Dagtilbud): Aktiviteter: Klatretræet tilbyder aktiviteter med udgangspunkt i at skabe udvikling og oplevelse 5. Princip (Dagtilbud): Trivsel: I Klatretræet arbejdes med trivsel for personale og børn. 6. Princip (Dagtilbud): Kost: I Klatretræet er kosten varieret og ernæringsrigtig. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse Hos os er vi optagede af at skabe tryghed for det enkelte barn og familie. Dette er et godt fundament til læring og udvikling. Det betyder, at vi altid vil være parate til dialog omkring barnets trivsel. Da det bedste grundlag for læring er, når barnet mærker en gensidig tillid mellem de voksne, der er omkring barnet. Vi vil hos os forsøge at have øje for barnets nærmeste udviklingszone, således at barnet bliver tilpas udfordret til at lære nyt, men samtidig ikke føler, at udfordringerne er større end det kan magte. Vi vil møde barnet på en anerkendende måde, hvor vi vil have forståelse for barnets ageren i forskellige situationer. Vi vil være nysgerrige og udfordrende, der hvor det giver mening. De pædagogiske principper er uddybet og at finde på vores hjemmeside. De tager udgangspunkt i kommunens værdier om at være; Ordentlige, Nysgerrige og Handlende. Vi har for hvert princip sat nogle ord på, hvad dette betyder for vores praksis. Aktiviteterne har som formål at udvikle og skabe trivsel for børnene. For os handler det om en vekselvirkning mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene. Det gør vi ved at sætte aktiviteter i gang, ved at understøtte børn i deres leg og ved at være iagttagende og nysgerrige på børnenes leg og aktiviteter. Det samme gælder for dagligdagens rutiner såsom påklædning. Illustration 2 4
2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Dagtilbuddets overordnede læringsmål Vores udgangspunkt for arbejdet med de 6 læreplanstemaer er overordnet, at vi har perioder med fordybelse i et enkelt tema, således har vi i foråret 2014 haft særligt fokus på sociale kompetencer. Vores mål er at nå så langt med det enkelte barn som muligt med udgangspunkt i barnets potentiale. Vi har den opfattelse at der ikke kan arbejdes med et tema, uden at det inddrager stort set alle læreplanstemaerne. Vi har valgt at det er inden for fordybelsestemaet, vi sætter mål og evaluerer. Vores ramme for mål, dokumentation og evaluering er SMTTE-modellen, bogstaverne står for: S: Sammenhæng - Hvilke udfordringer er der? M: Mål - Hvilket eller hvilke mål ønsker vi? T: Tiltag - Hvilke tiltag forestiller vi os, der kan give målopfyldelse? T: Tegn - Hvilke ting forestiller vi os at se undervejs med de tiltag, vi har sat i værk? E: Evaluering - Opfølgning på om vi nåede det eller de mål, vi havde sat os? Modellen er dynamisk, sådan at vi hele tiden og på alle punkter kan justere, så vi når de mål, vi sætter os, og som vi ser et behov for. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Med udgangspunkt i vores værdier og principper inkluderer vi børnene med særlige behov. Vi arbejder med at understøtte en så optimal udvikling som muligt, er nysgerrige og udforskende på, hvordan vi kan hjælpe barnet med særlige behov på bedste vis. SMTTE-modellen er ligeledes her et virksomt pædagogisk redskab til at danne sig et billede af, om de indsatser der gøres/iværksættes på forskellige områder også gavner barnet med særlige behov. I de fleste tilfælde kan alle børn indgå i de planlagte aktiviteter og dermed være inkludereret i læringsmiljøet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, arbejder vi med at finde alternative metoder, hvor barnet med særlige behov, opnår læring og udvikling. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov For barnet med særlige behov er vores udgangspunkt at møde barnet i nærmeste udviklingszone, herfra at finde den eller de metoder, hvor barnet får læringsmæssigt udbytte af den samlede pædagogiske indsats. Til at hjælpe dette på vej har vi en uddannet LKT-vejleder, der sidder i kommunens AKT-netværk. Desuden trækker vi på eksterne samarbejdspartnere i Børn og familie. 5
2.4 Sprogindsatsen Dagtilbuddets sprogindsats Hos os har sprogindsatsen de senere år fået et løft, dels ved en kommunal samlet indsats, hvor forskellige udviklingsforløb har været iværksat, ligeledes har vi en uddannet sprogvejleder, der kan være med til at styrke indsatsen i hele huset. Der arbejdes meget med sproget i huset på det generelle plan. Eksempelvis holdes der samlinger dagligt, måltiderne prioriteres som samtale steder i mindre grupper og der er er små sproggrupper for børn med særlige behov. Ved hjælp af sprogscreeninger opdager vi de børn, der har brug for støtte til sproglig udvikling. Indsatsen gælder ligeledes for tosprogede børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets arbejde med overgange og sæmmenhæng For at barnet og familien, skal opleve sammenhæng er der udarbejdet planer for, hvorledes overgangen mellem dagpleje - børnehave og mellem børnehave - skole skal foregå. Ligeledes forgår overgangen fra vuggestue til børnehave ved at børnene besøger den modtagende gruppe en del gange op til overflytning til en af vore børnehavegrupper så barnet langsomt men sikkert knytter bånd til de nye børn og voksne barnet skal til at forholde sig til, ligeledes inviteres forældrene på besøg i børnehavegruppen. Personale og forældre videregiver vigtig information til det modtagende personale. Dagplejen er jævnligt på besøg i børnehaven og den enkelte dagplejer besøger sammen med barnet den modtagende gruppe i børnehaven. Vi opfordrer og inviterer forældre til at komme på besøg inden opstart. Ligeledes videregiver dagplejeren opmærksomhedspunkter. I forbindelse med førskolebørnene har vi et tilbagevendende forløb hvert forår fra april til juni, hvor børnene møder hinanden samt de nye voksne der skal tage over ved skolestart. Der er et fællesarrangement på skolen, hvor børn, forældre, skole, sfo, og børnehaver deltager, for at samarbejde omkring en god overgang til skolen. Der er overleveringsmøde på skolen, med fokus på barnets potentialer og med særlig fokus på at videregive de metoder og læringsprocesser, vi er lykkedes med i forhold til barnet med særlige behov. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng For at skabe sammenhæng i barnets liv mellem de forskellige overgange, arbejder vi på ved de ovenfor beskrevne tiltag, at gøre det så trygt og godt for det enkelte barn og familie som muligt. Vi er i dialog med den enkelte familie. Når der er brug for særlige hensyn, der kræver individuelle løsninger imødekommes dette i samarbejde med forældrene og modtagende institution. Årligt evaluereres førskoleforløbet. På nuværende tidspunkt er 2013-2014 forløbet evaluereret og 2014-2015 planen beskrevet. Dagplejen er nu organisatorisk kommet med i børnehaverne, hvilket kan vise sig at være styrkende i forhold til overgangen mellem dagpleje - børnehave. De tre legestuegrupper i Tarm besøger jævnligt børnehaven. 6
Efter at dagplejen er kommet med i bestyrelsen, arbejdes der med, hvordan overgangen mellem dagpleje - børnehave kan styrkes. Overgangen fra vuggestuegruppen foregår ved en naturlig integration i huset. Derudover besøger barnet den modtagende børnehavegruppe flere gange inden opstart. Her inviteres forældre også til at kigge forbi. Personalet videregiver i samarbejde med forældrene oplysninger om barnets trivsel og udvikling. Illustration 3 7
3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Klatretræet er et børnehus med vuggestue og børnehave. Vi har et skønt, nyt hus med en fantastisk beliggenhed tæt på skov, idrætscenter og svømmehal. Klatretræet er en integreret institution med 13 dagplejere og ca. 5o børn i alderen 0-3 år. Dagplejerne er tilknyttet 2 legestuegrupper: 1 i Tarm der afgiver børn til begge børnehaver og 1 i Syd, der fortrinsvis afgiver børn til Hemmet børnehus. I Klatretræet har vi en vuggestuegruppe normeret til 12 børn 0-3 år. Der er ansat 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Vi har ca. 10% tosprogede børn. Vi har 5 børnehavegrupper normeret til 85 børn 3-6 år. Der er ansat 7 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere, hvoraf de 3 er pædagogiske assistenter og 1 studerende. Pesonalesammensætningen er aldersmæssigt spredt fra den studerende på 23 år - til vores tilkaldevikar på folkepension. Der er hovedsageligt kvinder ansat. Klatretræets leder er en mand. Personalets baggrund er noget forskellig, hvilket vi arbejder med skal være en styrke for huset,børn og forældre. Der er ansat 1 køkkenmedarbejder der har ansvaret for forældrevalgt frokostordning, samt øvrige måltider. 1 praktisk medhjælper i puljefleksjob. 1 medhjælper i løntilskudjob. 2 tilkaldevikarer og en rengøringsassistent. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-01-2014 til 31-12-2015 3.2.2 Prioritering Der skal være tid til fordybelse under alle 6 læreplanstemaer. Vi vægter alle læreplanstemaerne lige højt med et kvartal pr. tema. Således vil alle børn komme omkring temaerne minimum 1 gang i deres vuggestuetid, alt efter hvornår de starter i Vuggestuen, samtidig arbejdes der hele tiden med alle temaerne, da vi arbejder med udviklingen af det hele menneske. 3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Foto SMTTE 8
Dagbog udstillinger 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Kompetencehjul, SMTTE 3.4 Refleksion Vi vil anvende evalueringer til at fokusere på, om de tiltag, vi iværksætter, giver de tegn, vi ønsker, for at videreudvikle den pædagogiske praksis til gavn for børn og personale. Vi har iværksat at grupperne på personalemøde skal komme med en god historie fra praksis, for at holde gang i en positiv vidensdeling. Illustration 4 9
4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling 4.1.1 Sammenhæng Vi har pt. 13 vuggestuebørn fra 10 måneder - knap 3 år. Så udfordringen er at børnene er meget forskellige i forhold til alder og udvikling. Dermed er den støtte det enkelte barn har brug for i forhold til nærmeste udviklingszone forskellig. Hvilket vi tager hensyn til i den pædagogiske praksis, som beskrevet i pkt. 1.3 Fordybelsesperioden for alsidig personlig udvikling er 1. kvartal 2015. På de enkelte grupper har vi valgt metodefrihed for at kunne tage udgangspunkt i den enkelte gruppes sammensætning og behov. 4.1.2 Mål Børnene skal lære at have indlevelse i andre, at tage vare på egen personlig integritet og at være psykisk robust. 4.1.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi ser det enkelte barn og prøver at udfordre barnets nærmeste udviklingszone 2. Tiltag: Vi lærer børnene om dem selv og omverdenen 3. Tiltag: Vi er rollemodeller og møder børnene der hvor de er 4.1.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er trygge og udvikler sig, at de begynder at bevæge sig imod de andre børn og voksne i huset. 2. Tegn: forsøger sig frem gentagne gange 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 4.2.1 Sammenhæng Arbejdet med børnenes sociale kompetencer er øvelse i på den ene side at lære at vente, der er også andre, og på den anden side også sige/give udtryk for hvad barnet selv gerne vil. Lære børnene i forhold til deres udvikling at vi er flere end den enkelte, men at den enkelte også skal have plads. At børnene lærer at de er en del af en sammenhæng, at meget handler om dem, men rigtig meget handler også om andre. 4.2.2 Mål Ved måltiderne at børnene snakker en af gangen At børnene lærer at de nogle gange bliver nødt til at vente inden de kan få opmærksomhedstid. At børnene viser interesse for at være sammen med/lege med/ved siden af de andre. 4.2.3 Tiltag 1. Tiltag: Spise i små grupper 2. Tiltag: Lave aktiviteter med de forskellige aldersgrupper ligeledes i mindre grupper. 3. Tiltag: Gå på ture i mindre grupper 4. Tiltag: Give det enkelte barn opmærksomhed og nærvær. 5. Tiltag: Korte samlinger med alle børn, hvor de får fornemmelse af gruppen/tilhørsforholdet. 10
4.2.4 Tegn 1. Tegn: Se børn der er opmærksomme på egne og andres behov 2. Tegn: Se børn der spejler sig i hinanden og de voksne 3. Tegn: Se børn der henvender sig til de andre børn for at ville noget sammen med dem. 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 4.3.1 Sammenhæng Vi har fokus på barnets sproglige udvikling, som ordforråd, sprogforståelse, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Derudover vil vi skabe rum for, at børnene stifter kendskab til IT/medier og kommunikation. 4.3.2 Mål At barnet begynder at forstår og bruger sproget afstemt til situationen. At barnets evner at kommunikere med omverdenen/være i dialog - det være sig med børn og voksne. At barnets begynder at forstå sprogets regler og dialogens opbygning. At barnet ser skriftsprog - det være sig tal og bogstaver. At barnet begynder at få kendskab til brug af forskellige IT-hjælpemidler - det være sig ipad, computer m.m.. 4.3.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi samtaler går i dialog med børnene - det være sig 1:1 og i størrer grupper 2. Tiltag: Vi taler om følelser og kropssprog 3. Tiltag: Vi læser, synger, leger med sproget (rim og remser). 4. Tiltag: Vi lader børnene se med i bøger og snakker om hvad vi ser. 5. Tiltag: Vi anvender ipad som hjælpemiddel, hvor det giver mening 6. Tiltag: Vi guider børnene i deres dialog med andre børn 7. Tiltag: Vi er opmærksomme på vores eget sprog - både det verbale og det non-verbale 4.3.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene viser glæde og interesse/indgår i dialog med andre børn/voksne - fortæller om det barnet har oplevet. 2. Tegn: Børnene viser glæde ved sprogsaktiviteter 3. Tegn: Børnene bliver bedre og bedre til at bruge sproget. Fra lyde - sprog 4. Tegn: Børnene viser interesse i at fortælle hinanden og de voksne noget i deres samvær 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 4.4.1 Sammenhæng Vi har fokus på børnenes motorik og deres generelle sundhed. Dette sker gennem aktiviteter hvor, sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, det at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser er i fokus. Vi vil benytte os af dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Det betyder bl.a. at vores vuggestuebørn får en del motoriske udfordringer i skov og på legeplads 11
4.4.2 Mål At barnet bliver så selvhjulpen som barnet kan blive At barnet får begyndende kropsbevidsthed At barnet begynder at mestre grov- og finmotorikken samt kan koordinering af grundbevægelserne At barnet bliver mere og mere vedholdende. 4.4.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnene begynder selv at hjælpe til med at tage tøj af og på - vi guider og hjæper dem efter behov og udvikling 2. Tiltag: Vi bruger skoven, legepladsen og puderummet til motoriske udfordringer. 3. Tiltag: Vi taler om kroppen og om hvad maden giver os til kroppen. 4. Tiltag: Vi klipper, tegner, laver puslespil og leger med perler. 5. Tiltag: Børnene hjælper til med borddækning og oprydning. 6. Tiltag: Vi udfordrer børnenes vedholdenhed, ved at udfordre dem motorisk. 4.4.4 Tegn 1. Tegn: Børnene viser glæde ved at bevæge sig - smiler og har det sjovt. 2. Tegn: Børnene bliver mere og mere selvhjulpen med påklædning samt dækker bord, rydder op. 3. Tegn: Børnene bliver klogere på deres krop og hvad den har brug for. 4. Tegn: Vi ser børn der viser glæde ved at tegne, lave puslespil og lignende aktiviter 5. Tegn: Vi ser børn der udholdende øver til de kan 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 4.5.1 Sammenhæng Vi begynder så småt at lære børnene om naturen og de forskellige naturfænomener. Dette sker med respekt for og kendskab til naturen, miljø. Vi vil give børnene lyst til at færdes i naturen og mærke de mange forskellige materialer 4.5.2 Mål At barnet viser interesse for naturens materialer At barnet får en interesse for dyr og planter At barnet begynder at opøve en evne til at efterleve adfærdsreglerne i naturen At barnet oplever glæde ved at færdes i naturen At barnet oplever at der er tid og rum til undersøgelse og fordybelse i naturen 4.5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi går dagligt ud og ofte i skoven 2. Tiltag: De voksne kobler sig på børnenes nysgerrighed og interesse for naturen 3. Tiltag: De voksen skaber interesse for at færdes i naturen ved at skabe nysgerrighed 4. Tiltag: Vi giver børnene tid og rum til fordybelse i naturen. 4.5.4 Tegn 1. Tegn: Børnene viser glæde ved at være i naturen 2. Tegn: Børnene fordyber sig i leg og undersøgelser af materialer gerne sammen med de voksne 3. Tegn: Børnene begynder selv at vise interesse for de forskellige ting de møder udenforog søger expert bistand hos de voksne 12
4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 4.6.1 Sammenhæng Vi er opmærksomme på stimuleringen af barnets sanser, via musik, tegning, dramatik, ler m.v. 4.6.2 Mål At barnet pirres til at udvikle interesse og evner i forhold til at være kreativ og benytter kreative udtryk. At barnet får en begyndende forståelse for verden og menneskers forskellighed. At barnet oplever sig som værende en del af et fælleskab. 4.6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil præsenterer barnet for forskellige måde at udtrykke sig på, fx tegning, sang, male, klippe/klistre 2. Tiltag: Børnene er en del af Klatretræets traditioner 3. Tiltag: Vi leger sanglege/synger med børnene 4. Tiltag: Vi læser bøger med børnene 5. Tiltag: Vi svarer på børnenes undren over forskelligheder. 4.6.4 Tegn 1. Tegn: At barnet anvender forskellige udtryksformer 2. Tegn: At barnet deltager i sang/sanglege og lytter/deltager ved læsning 3. Tegn: At barnet viser begyndende interesse, nysgerrighed og glæde ved omverdenen Illustration 5 13
5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Klatretræet vuggestue er det primært de voksnes refleksioner over børnemiljøet der danner grundlag for arbejdet. til det anvendes Termometret for Dagtilbud hvor de voksne skal besvare en række spørgsmål, dette er sat i gang medio august 2014. 5.2 Refleksion Vuggestuegruppen arbejder og reflekterer ud fra den givne børnegruppe og de muligheder der er at arbejde med at oplevelsen for børnene af at være her er så trygge og gode som mulige. Eksempelvis har gruppen lige indraget et mødelokale, for at skabe mere ro omkring spisesituationen. 14
6 AFSLUTNING Vuggestuegruppen er nu godt 1 år gammel. Vi startede op den 1. maj 2013 med et barn indskrevet. Nu medio august 2014 er der 13 børn indskrevet. så rigtig meget energi og arbejde går på at give børnene tryghed og finde en rytme, hvor dagligdagen kan fungere, derfor er den skriftlige refleksion ikke det der er mest af. Det jeg ser er dog imidlertid en gruppe der arbejder bevidst og målrettet med det enkelte barns udviklingspotentiale på en omsorgsfuld og proffessionel måde. Kontakt gerne Klatretræet, hvis du er mere nysgerrig på hvordan Vuggestuegruppen arbejder. adresse mv. findes på hjemmesiden: http://klatretraeet.rksk.dk 15
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1