Mentorordninger i ungeindsatsen
Forord Vi kan alle have brug for at have en fortrolig ven, vi kan dele vores oplevelser og problemer med og hvis synspunkter og meninger, vi kan spejle os i og bruge som rettesnor i vores eget liv. For langt de fleste af os har vores forældre haft den rolle, men det gælder desværre ikke for alle. En stor gruppe unge kan af den ene eller den anden grund ikke trække på deres forældre i tilstrækkelig grad, og de har derfor brug for en anden person at læne sig op ad, betro sig til og søge vejledning hos. For udsatte unge er dette specielt vigtigt, og den rigtige mentor kan ofte have en altafgørende og positiv indflydelse på denne gruppes livsforløb og livskvalitet. I MENTOR company har vi specialiseret os i at udbyde skræddersyede mentorprogrammer og -uddannelse, der har til formål at hjælpe samfundets mest udsatte grupper til at gennemføre en uddannelse eller få en plads på arbejdsmarkedet. Vores forskellige mentorprogrammer har vist en dokumenteret effekt i indsatsen med at støtte udsatte unge i deres udvikling af kompetencer og til at kunne gennemføre en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Uanset hvilken mentorordning, der benyttes, er det af afgørende betydning, at mentorerne er klædt på til opgaven. Erfaringer viser, at jo bedre mentorerne kender deres rolle og funktion, og jo bedre værktøjer de har at arbejde med, des bedre bliver resultaterne for de unge, de er i kontakt med. MENTOR company er landets førende udbyder af mentorprogrammer og uddannelse til mentorer. Vi har uddannet over 10.000 mentorer i Danmark for folkeskoler, på uddannelsesinstitutioner, på virksomheder og for jobcentre. I denne brochure finder du en kort beskrivelse af de forskellige mentorordninger, vi udbyder som led i bestræbelserne på at aktivere og fastholde udsatte unge. Du ønskes en god læselyst. Med venlig hilsen Grethe Damsgaard Direktør Tom Thinggaard Pedersen Direktør 2
Indholdsfortegnelse 4 Afprøvet koncept i fortsat udvikling 6 Mentorfunktioner 9 Støtte i folkeskolen 10 Fastholdelse i uddannelse 13 Fastholdelse i beskæftigelse 14 Kriminalpræventiv indsats gennem brug af sociale mentorer 17 Frivilligt mentorkorps 18 En samlet strategi i jagten på de 95 pct. 3
Afprøvet koncept i fortsat udvikling MENTOR company er den eneste landsdækkende virksomhed med speciale i mentorprogrammer og uddannelse af mentorer. Vi uddanner mentorer i samarbejde med UU-centre, jobcentre, socialforvaltninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Vi indgår desuden i udviklingsprojekter og pilotforsøg både som hovedaktør og i samarbejde med andre. MENTOR company s koncept for uddannelse af mentorer og afholdelse af netværksmøder er veldokumenteret og afprøvet. Siden virksomheden blev grundlagt i 2002, er over 10.000 deltagere blevet uddannet og certificeret som mentorer hos MENTOR company. Unge med behov for voksenkontakt Lærlinge og elever Frafaldstruede elever Nydanskere Udsatte unge Mentorfunktioner (Mentorkurser) Talentudvikling Psykisk sårbare Kriminelle Det er MENTOR company s målsætning til stadighed at udvikle og forbedre vores koncepter og kvalitetsniveau, så vi fastholder og udbygger positionen som den førende virksomhed i Norden inden for uddannelse af mentorer rettet mod fastholdelse og integration af udsatte personer i uddannelsessystemet eller på det rummelige arbejdsmarked. Misbrugere Det særligt unikke i MENTOR company s koncept er, at de forskellige slags mentorer lærer at tale samme sprog på tværs af faggrænserne, Unge forældre og at værktøjerne kan anvendes på tværs. Det betyder, at hver mentor nok har sin egen funktion og indsatsområde, men samtidig støtter udviklingen af mentee s mange forskellige kompetencer. 4
5
Mentorfunktioner Vi har valgt at dele mentorerne op i tre hovedgrupper: Uddannelsesmentorer, virksomhedsmentorer sociale mentorer med fokus på de unges fritid. Koordinationen mellem de forskellige mentorfunktioner kan med fordel administreres af en mentorkoordinator. Uddannelsesmentorer Typisk er en uddannelsesmentor en lærer, en ekstern konsulent eller en anden ressourcestærk person, der har til opgave at være støtteperson for en folkeskoleelev eller en frafaldstruet elev på en uddannelsesinstitution. De skoler, som har erfaring med at bruge uddannede mentorer, fremviser en elevfastholdelse på 85-98 pct. hos udsatte elever som fx unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Før etableringen af mentorordninger havde de samme skoler et frafald på op til 50 pct. Fokus for uddannelsesmentorerne er at udvikle den unges faglige og sociale kompetencer. Virksomhedsmentorer Med mentorordningen på arbejdsmarkedet er afklaring og opfølgning af udsatte grupper flyttet ud på virksomhederne, og det giver bemærkelsesværdige resultater. De jobcentre, som har erfaring med at bruge uddannede mentorer over for udsatte unge, fremviser fastholdelsesprocenter på typisk 70-75 pct. - målt efter tre og seks måneder. I jobcentre uden mentorordninger ligger fastholdelsesprocenterne typisk på 50 pct. Fokus for virksomhedsmentorerne er at udvikle den unges faglige, sociale og personlige kompetencer. Sociale mentorer (fritid) En social mentors opgaver er mangfoldige. Primært handler det om at udvikle de unges livsfærdigheder, så de kan få hverdagen til at hænge sammen og evt. bryde en uhensigtsmæssig adfærd. Det kan også være hjælp til at strukturere deres hverdag, få styr på økonomien, stoppe et misbrug eller en kriminel løbebane. Overordnet handler det om at styrke den unges sociale og personlige kompetencer. Den sociale mentor giver støtte til den unge uden for skole eller arbejdstid. Typisk vil mentoren være en ekstern konsulent eller frivillig. Fokus for sociale mentorer er på udviklingen af den unges sociale, personlige og samfundsmæssige kompetencer. Uddannelse og netværk nødvendigt Uanset hvilken funktion man har som mentor, er det vigtigt, at man bliver klædt på til opgaven. Ofte er mentor et ganske almindeligt menneske. Gennem uddannelse får mentorerne de rigtige værktøjer, og de bliver gjort bevidst om deres særlige funktion og grænserne for deres indsats. Som mentor har man behov for til stadighed at få ny viden og tale med andre om de udfordringer, man møder, og de positive oplevelser, man bliver vidne til. Ved at mødes med andre mentorer i et netværk kan man udveksle erfaringer og få tilføjet yderligere viden om målgruppen. Hotline I MENTOR company finder vi det meget vigtigt at give mentorer adgang til hurtig hjælp og støtte. Som en del af vores mentorprogram tilbyder vi derfor hotline til alle mentorer. Opdateret lovgivning kan rekvireres hos MENTOR company. 6
Uddannelsesmentor Lærer Virksomhedsmentor Kollega Mentorkoordinator Skoletid/arbejdstid Grundskole Individuelle forløb Uddannelse Elevplads/ praktik Job Mentor NETVÆRK Fritid Social mentor Frivillige/eksterne Hotline 7
Uddannelsesmentor - folkeskolen 8
Støtte i folkeskolen Kommunen skal sørge for, at der gennem Ungdommens Uddannelsescenter (UU) etableres en mentorordning for de elever i 9. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Ifølge lovgivningen har kommunerne ansvaret for, at der etableres mentorordninger for de elever i 9. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Den enkelte kommunes initiativ kan fx bestå i at etablere et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne om anvendelse af mentorer, som arbejder på tværs af faggrænserne. Det kan fx være en lærer fra uddannelsesinstitutionen, som mødes med den unge i ugerne før denne starter på grundforløbet. Det er vigtigt, at kommunen udarbejder en fælles strategi, der sikrer et tæt samspil med andre mentorordninger på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det har stor værdi, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse og på de indledende dele af den erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Den enkelte ungdomsuddannelse kan i samråd med eleven vælge at fortsætte mentorordningen, efter eleven er påbegyndt ungdomsuddannelsen, hvis det skønnes, at elevens muligheder for at gennemføre studiet forbedres. Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal den unges værge give sit samtykke. Det er en stor gave at blive inviteret inden for i et ungt menneskes liv, sådan som jeg er blevet det som mentor, Marianne Brusch, UU-vejleder og mentor, Frederiksberg. 9
Fastholdelse i uddannelse Frafaldet på ungdomsuddannelserne er en udfordring i disse år, og mentorordningen, som nu er obligatorisk på alle skoler, er mange steder blevet implementeret for at fastholde udsatte elever. I dag er den 21-årige Mehmet-Emin Keskin i fuld gang med sin uddannelse som VVS- og energi-montør hos firmaet SPH Sanitet i Målev, og han er helt sikker på, at han ikke var nået så langt uden sin mentor på skolens grundforløb. Jeg blev reddet af mentorordningen, siger han selv. Det varmer meget I de to år mentorordningen har kørt på TEC i Gladsaxe, har de fire mentorer haft tilknyttet i alt 30-40 udsatte elever. Brian Späth har været mentor for ti frafaldstruede elever, og kun to af dem er faldet fra. De unge er taknemmelige for den støtte de modtager. Det er tydeligt at se, når de kommer tilbage på skolen og skal i gang med første hovedforløb. Så kommer mange af dem hen til deres tidligere mentor og siger mange tak for hjælpen. Det varmer selvfølgelig meget, for så ved man, at det er lykkedes at ændre et menneskes livsforløb i positiv retning, siger Brian Späth. MENTOR company har uddannet 70 mentorer på TEC. På grundforløbet gik Mehmet-Emin sammen med en gruppe på tre andre, som ikke havde gjort sig specielt positivt bemærket, som Mehmet-Emin udtrykker det. Faglærer Brian Späth, der senere blev mentor for Mehmet-Emin, husker godt gruppen, som holdt sig meget for sig selv, ikke mødte til tiden og i det hele taget havde meget fravær. Det var da også derfor, at skolen valgte at opsøge dem og tilbyde dem at komme ind under mentorordningen. To sagde ja tak, og de er i faget i dag, mens de to, der takkede nej, droppede ud allerede på grundforløbet. Jeg blev reddet af mentorordninger, siger den 21-årige Mehmet-Emin Keskin. 10
Uddannelsesmentor 11
Virksomhedsmentor 12
Fastholdelse i beskæftigelse Virksomhedscentre er et helt nødvendigt tiltag for at dæmme op for ungdomsarbejdsløsheden, siger man i Aabenraa, hvor ledigheden blandt unge er stigende, særligt blandt de svageste unge. Mange jobcentre har gode erfaringer med at lade virksomheder tage et socialt medansvar over for udsatte unge, som har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Når jobcentrene inddrager virksomhederne aktivt i denne proces, er det afgørende, at medarbejdere på den enkelte virksomhed tilføres den nødvendige viden og de rigtige redskaber, hvis den unge og virksomheden skal få optimalt udbytte af indsatsen. Jobcenter Aabenraa har fem virksomhedscentre med i alt 23 pladser inden for hotel & restauration, industriel produktion, detailhandlen og rengøring & service til særligt udsatte unge. Med virksomhedscentrene har de opnået flotte resultater. Virksomhedscentrene er et helt nødvendigt tiltag for, at vi kan dæmme op for vores ungeledighed og hjælpe de unge videre i verden, siger jobcenterchef Erik Kjærsgaard. Vi har givet mentorerne på virksomhederne uddannelse gennem MENTOR company for at sikre, at de har de nødvendige forudsætninger for at kunne hjælpe de unge. Et af vores virksomhedscentre DS SM A/S, som bl.a. producerer dele til vindmølleindustrien, har taget flere udsatte unge kandidater ind som lærlinge, både som smede og maskinarbejdere, og det er selvfølgelig meget tilfredsstillende for os alle, at de unge har fået hul igennem der, siger jobcenterchef Erik Kjærsgaard. Måske kan nogle af svendene være lidt af den gamle skole, så det er vigtigt at glatte lidt ud, når der kommer en ung gut med et lidt andet syn på verden end en gammel rotte i faget, Martin Knudsen, servicerådgiver og virksomhedsmentor, Audi Gladsaxe. 13
Kriminalpræventiv indsats gennem brug af sociale mentorer En ny SFI Campbell forskningsoversigt dokumenterer, at mentorordninger reducerer kriminalitet blandt udsatte unge. De unge begår mindre kriminalitet generelt, laver færre overfald, tager færre stoffer og kommer oftere i skole, når de får mentorstøtte. Når et ungt menneske først er kommet på kant med loven eller har fået et stofmisbrug, kan det være svært at vende tilbage til en almindelig dagligdag på skolebænken eller i en læreplads. Resultaterne, som er baseret på 39 undersøgelser, fastslår, at mentorordninger nedsætter kriminalitet og stofmisbrug blandt de unge mennesker. Marie Louise Jørgensen, der er mentor for en ung mand fra Nørrebro, siger: Det, at den unge føler, at der er en voksen, der faktisk vil dem og står til rådighed, virker. Lokummet brænder jo ikke altid i kon- tortid, om man så må sige. Det er ofte om aftenen eller i weekenden, og her kan de unge også få fat i deres mentorer. De kriminelle unge oplever ofte mange personaleskift i deres hverdag, men mentoren er en kontinuerlig fast støttende person i deres liv. Det er helhedsindsatsen, der virker. Vi tager udgangspunkt i den enkelte unges individuelle sag og sætter ind lige der, hvor den unge har behov for det, fortsætter Marie Louise Jørgensen. Den 19 årige Nicki fra Odense er også kommet videre i livet ved hjælp af mentorordningen. Han er tidligere straffet og afsonede en dom på to år for grov vold, da han mødte Gitte. Hun var socialpædagog på den åbne institution Frørupvej, hvor Nicki skulle afsone sin straf. De to fik opbygget et godt forhold, og da Nicki skulle ud og klare sig selv, var Gitte der til at hjælpe ham i gang med et nyt liv. Hun har været med til at hjælpe mig med at komme så langt, som jeg er i dag. Hun hjalp mig med de mest simple ting, som at skrive en ansøgning og få madpengene til at række en hel måned, for det har jeg ikke haft mine forældre til at lære mig, siger Nicki. Han er ikke i tvivl om, at Gittes støtte som mentor har betydet, at han ikke er røget tilbage i kriminalitet. Jeg havde ikke kunnet holde mig på den rigtige side af loven, hvis ikke jeg havde fået denne støtte, siger Nicki, der i dag bor i sin egen lejlighed og er begyndt på en uddannelse. 14
Social mentor Det, at den unge føler, at der er en voksen, der faktisk vil dem og står til rådighed, virker. Lokummet brænder jo ikke altid i kontortid. Det er ofte om aftenen eller i weekenden, og her kan de unge også få fat i deres mentor. Marie Louise Jørgensen, udslusningskonsulent og social mentor, Kriminalforsorgen. 15
Social mentor 16
Frivilligt mentorkorps MENTOR company har i samarbejde med flere kommuner etableret og uddannet lokale korps af frivillige mentorer. Mentorerne støtter typisk unge, der skal starte på eller er i gang med en uddannelse. Målet er i dette tilfælde at støtte den unge i at gennemføre uddannelse og hindre frafald. Der kan i andre tilfælde også være tale om støtte til unge, som har behov for voksenkontakt på andre områder. De frivillige mentorer er typisk ildsjæle, der ønsker at gøre en forskel for andre, og erfaringerne viser, at det er lige nøjagtigt, hvad de gør! Fx viste projekt Seniorkorpset i København, der blev gennemført med støtte fra Integrationsministeriet, at frafaldet blandt elever på erhvervsskolen, der fik en uddannet mentor, blev mere end halveret. Indsatsen fra de frivillige mentorer viste sig også at være et godt tilbud på andre måder. Det var kriminalitetsforebyggende, og de unges problemer nåede ikke at blive så store, at de gik ud over engagementet og indlæringen i skoletiden. MENTOR Korps Slagelse skal også fremhæves. Korpset består af frivillige mentorer fra hele Slagelse kommune. Mentorerne støtter primært de unge under uddannelse og i starten af deres ansættelse i elevpladser. Projektet afvikles i et samarbejde mellem UU, UTA, jobcentret, erhvervsskolerne og produktionsskolen. UTA Slagelses mentorkoordinator administrerer mentorkorpset og gennemfører løbende opfølgningssamtaler på mentorforløbene. Alle de frivillige mentorer gennemgår et særlig tilrettelagt mentorkursus, som afvikles over flere aftener, for at være klædt på til opgaven. Her bliver de undervist i deres rolle og funktion, og de får de nødvendige værktøjer. De unge motiveres til at tage imod tilbuddet om at få en mentor, og herefter matches mentor og den unge. 17
En samlet strategi i jagten på de 95 pct. Målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Mentorordningen er et effektivt redskab, der sikrer, at de frafaldstruede unge får en god overgang fra skolen til uddannelse og fra uddannelse til arbejdsmarked. Erfaringer viser, at mange udsatte unge falder ud af uddannelsesforløbet i overgangene fra fx grundskolen til erhvervsskolen og fra erhvervsskolen til arbejdsmarkedet. Hvordan den enkelte unge klarer de forskellige overgange har stor betydning for, hvordan de klarer andre overgange. Det kan være overgangen fra ungdomsliv til voksenliv, at flytte hjemmefra, at etablere et selvstændigt voksenliv, stifte familie osv. En kommune kan med fordel udpege en central person en mentorkoordinator fx placeret i Ungdommens Uddannelsescenter (UU), som har overblikket over kommunens forskellige mentorfunktioner. I et samarbejde med de forskellige aktører sikres det, at den enkelte udsatte unge får den rigtige mentorstøtte på det rigtige tidspunkt. MENTOR company deltager gerne i udviklingen af samlede strategier og handlingsplaner for målrettede mentorindsatser over for udsatte unge. 18
19
MENTOR company A/S Hasselager Centervej 35 8260 Viby J Tlf: 82 10 00 10 www.mentorcompany.dk E-mail: mail@mentorcompany.dk