TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet
Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
Relativ risiko Vedvarende forskelle 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere 7 6 5 4 3 2 Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
Hvordan går det så i løbet af skoletiden?
Nationale tests, dansk 21-11, opdelt på mors uddannelse Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 4. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående Dansk, 6.klasse, standardiserede testresultater Dansk, 8.klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående
Nationale tests, matematik 21-11, opdelt på mors uddannelse Matematik, 3.klasse, standardiserede testresultater Matematik, 6.klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående
Folkeskolens afgangsprøve, 211, opdelt på mors uddannelse
Nationale tests, dansk 21-11, opdelt på foranstaltning Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 4. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år Dansk, 6. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 8. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år
Nationale tests, matematik 21-11, opdelt på foranstaltning Matematik, 3. klasse, standardiserede testresultater Matematik, 6. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år
Folkeskolens afgangsprøve, 211, opdelt på foranstaltning
Kundskabsgab i skoletiden Kundskabsgabet Er i bedste fald konstant (i løbet af skoletiden) for børn af mødre, som kun har gået i grundskole udvides for børn af mødre, som ikke har nogen registreret uddannelse i Danmark udvides for udsatte børn generelt men kan skyldes at det er forskellige børn Fraværet vokser i løbet af skoletiden, men fraværsgabet er mere konstant
Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet og de forsvinder ikke i løbet af skoletiden snarere tværtimod! Dette på trods af alle de ressourcer vi anvender på skoleområdet inkl. specialundervisning med henblik på at hjælpe de udsatte og socioøkonomisk svage børn:
Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (-25) 12 1 8 6 4 2 Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 Alder Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab
Hvad er der gået galt? Sætter vi ind for sent? Gør vi det rigtige, når vi sætter ind? Mere provokerende: Satser vi for meget på symptombehandling? Hjælper det at prøve at fylde lærdom på børnene, hvis underliggende problemer ikke er håndteret? Er udsatte og socioøkonomisk svage børn i stand til at lære på lige fod med andre børn?
Sætter vi ind for sent? Dynamisk komplementaritet
Dynamisk komplementaritet Vore analyser viser, at kundskabsgabet ikke indsnævres i løbet af skoletiden Understreger vigtigheden af at sætte ind tidligt
Hvad er der gået galt? Forsøg med ekstra undervisning i dansk/almen sprogforståelse viser, at selv om disse indsatser har positiv effekt, så er der mindre effekt for to-sprogede børn Forskning viser. at disciplin/grit/selv-kontrol forklarer mere end dobbelt så meget af variationen i karakterniveuer end IQ (Duckworth & Seligman, 25) Skulle vil hellere træne børnenes koncentrationsevne/evne til selv-kontrol?
Hvad er der gået galt? Eksekutive funktioner er vigtigere for skoleparathed end IQ eller læse- og matematik kundskaber ved indgangen til skolen (e.g., Blair, 22; 23; Blair & Razza, 27; Normandeau & Guay, 1998) De 3 centrale eksekutive funktioner er: Kognitiv fleksibilitet (bl.a. evne til at skifte perspektiv og se ting i nyt lys) Inhibitory Control (Selv-kontrol & disciplin) Arbejdshukommelse
Opsummering Store forskelle, som ikke forsvinder Store perspektiver i indsatser som fokuserer på både de faglige og de personlige egenskaber (understøtter både læring og evnen til at lære) men hvordan sikrer vi at ressourcerne anvendes bedre fremadrettet?
Hvordan sikrer vi at ressourcerne anvendes bedre? Systematisk afsøgning, grundig afprøvning, og ordentlig solid effektmåling af lovende nye indsatser! Samarbejdsprojekter: embedsfolk, skolens medarbejdere og tværfaglige forskergrupper Ingen hovsa politik! Eks. CEPOS om klassekammerat effekter