Notat Center for Økonomi og Ejendomme Dato 26.08.15 Direktionens budgetvurdering 1 Anbefalinger Helsingør Kommune har gennem de seneste år fået opbygget en likviditet, således at Byrådets sigtepunkt om at opnå en gennemsnitlig kassebeholdning på 200 mio. kr. i 2018 allerede er opnået. Helsingør Kommune er inde i en positiv udvikling med stigende befolkningstal og et højere beskatningsgrundlag end oprindeligt forventet både i forhold til indkomstskat og selskabsskat. Kommunen står imidlertid over for en række store udfordringer. Som følge af statens omprioriteringsbidrag, lavere finansieringstilskud fra staten, højere udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering, færre refusionsindtægter som følge af beskæftigelsesreformen og lavere bloktilskud vil Helsingør Kommune stå over for et krav om udgiftsreduktioner i de næste fire år. Direktionen anbefaler, at der videreføres en stram budgetstyring for at fastholde den nuværende gennemsnitlige kassebeholdning. Direktionen peger derfor på følgende anbefalinger: 1. at der vedtages et budget i balance i de fire år 2016- For at skabe et budget i balance, skal der reduceres varigt med 70 mio. kr. Dette kan gøres ved hjælp af effektiviseringer og servicereduktioner. Direktionen anbefaler at effektiviseringsforslagene bruges til at mindske finansieringsudfordringen Det anbefales, at de 25 pct., som enhederne må beholde af effektiviseringsgevinsten, ligeledes bruges til at skabe råderum. 1
Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Effektiviseringsforslag m. 25 pct. tilbageførsel til enhederne 24,4 40,5 44,4 44,3 Effektiviseringsforslag u. 25 pct. tilbageførsel enhederne 29,4 50,4 54,2 54,1 Vedtages alle effektiviseringsforslag uden 25 pct. tilbageførsel mindskes finansieringsudfordringen fra 70 mio. kr. årligt til 23 mio. kr. årligt. I tilfælde af at det ønskes at tilvælge nye opgaver, skal der findes finansiering andet sted i budgettet. 2. Omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidraget til staten for 2016 indarbejdes i den økonomiske udfordring med 5,5 mio. kr. i budget 2016, mens at det for de efterfølgende år lægges ind som en negativ pulje med årligt 26,4 mio. kr., der skal udmøntes (det vil sige en negativ pulje på 26,4 mio. kr. i 2017, 52,8 mio. kr. i 2018 og 79,2 mio. kr.). Efter de årlige økonomiaftaler med staten udmøntes puljen endeligt. Det anbefales, at der igangsættes et arbejde for at finde finansiering af det årlige omprioriteringsbidrag. Dette betyder at finansieringsudfordringen på 70 mio. kr. er uden omprioriteringsbidraget. Hvis omprioriteringsbidraget medtages betyder det, at der i 2017 skal findes 70 mio. kr. plus 26,4 mio. kr., i 2018 70 mio. kr. plus 52,8 mio. kr. og i 2019 70 mio. kr. plus 79,2 mio. kr. 3. Begrænse strukturelt udgiftspres Der er et strukturelt pres på udgifterne på sundheds-, beskæftigelses- og flygtningeområdet. På sundhedsområdet er der et strukturelt pres som følge af ændrede patientforløb på sygehusene, der både medfører yderligere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering og på kommunens serviceudgifter til genoptræning. På baggrund af dette anbefaler direktionen, at der sættes fokus på sundhedsområdet og på at tage initiativer til at mindske udgiftsstigningen på området. På beskæftigelsesområdet står Helsingør Kommune overfor en række udfordringer særligt i forhold til flere kontanthjælpsmodtagere end landsgennemsnittet. For at begrænse udgiftsvæksten på dette område anbefaler direktionen, at der igangsættes initiativer på dette område med henblik på at få flere borgere i beskæftigelse. Grundet den internationale situation modtager Helsingør Kommune et større antal flygtninge end tidligere. Dette stiller krav til kommunens tilbud i forhold til at kunne modtage disse flygtninge og få dem integreret i det danske samfund. 2
4. Anlægsbudgettet Direktionen anbefaler, at det nuværende anlægsniveau på 160 mio. kr. fastholdes og udelukkende øges, såfremt der kan findes finansiering til anlægsudgifter fra anden side f.eks. gennem øgede salgsindtægter af kommunale ejendomme. Dette gøres på baggrund af kommunens økonomiske situation og ud fra rammerne i økonomiaftalen, hvor der er meldt ud, at der kan forventes lavere kommunale anlægsrammer i de kommende år. 5. Servicedriftspulje Det anbefales, at der indarbejdes en servicedriftspulje på 1 pct. af servicedriftsbudgettet i budget 2016. Servicedriftspuljen skal ikke indregnes i balancen over de fire år. 2 Baggrund Dette notat beskriver baggrunden for budgetforslag 2016-2019, herunder forudsætninger og rammer for udarbejdelse af budgetforslaget. Afslutningsvis fremgår direktionens anbefalinger til budgetlægningen. Som følge af udskrivningen af valg den 18. juni, blev forhandlingerne om økonomiaftalen for 2016 udskudt og der blev først indgået en aftale den 3. juli 2015. Social- og Indenrigsministeriet og KL har efterfølgende regnet på aftalen og de færdige beregninger blev sendt til kommunerne i starten af august. Uddybende beskrivelse af hhv. a) Helsingør Kommunes likvide situation, b) indtægter og c) budgettering af renter, lån, afdrag og balanceforskydninger behandles i tre særskilte notater, jf. punkt 4, 5 og 6 i budgetmappe 1. 3 forslag for 2016-2019 3.1 Det samlede økonomiske billede Det eksisterende budget 2016-2019 er på driften opdelt i ring 1 og ring 2 som besluttet i budgetprocessen for budget 2016-2019. De to ringe defineres således: Ring 1: De lovpligtige og nødvendige opgaver. Alle de opgaver, der skal udføres enten pga. lovkrav eller fordi de defineres som nødvendige af hensyn til opretholdelse af et fagligt forsvarligt minimumsserviceniveau for de områder, hvor der ikke er fastsat et minimumskrav via lovgivningen. Ring 2: De ønskelige opgaver. Alle de opgaver, der kan tilbydes for at løfte niveauet over det definerede minimumsniveau/lovkrav. Ring 2 er sammensat af eksisterende opgaver samt forslag til nye serviceopgaver. 3
forslag 2016-2019 udgøres på driftssiden af ring 1 og eksisterende ring 2 opgaver. Når de foreløbige indtægter og renter er opgjort/indlagt, udgør resultatet af den ordinære virksomhed et overskud mellem 132 mio. kr. og 151 mio. kr. i de enkelte år, jf. tabel 1. Når det afsatte budget til anlæg samt netto-låneoptagelse mv. indarbejdes, indebærer det et negativt råderum på mellem 39 mio. kr. og 102 mio. kr. i 2016-2019, jf. tabel 1. Tabel 1 Resultatbudget 2016-2019 i budgetforslag til 1. behandlingen* Nettotal i mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2016-2019 Indtægter i alt -4.056-4.098-4.134-4.176-16.464 Driftsudgifter i alt 3.923 3.948 4.004 4.048 15.923 Resultat af ordinær driftsvirksomhed inkl. renter -138-151 -132-132 -553 Resultat af anlæg 158 157 155 160 630 Resultat af nettolåneoptag og balanceforskydninger Ændring af de likvide aktiver (+=henlæggelse/-=forbrug) budgetforslag for 2016-2019 -=indtægter/+=udgifter *Der kan forekomme differencer ift. resultatbudgettet pga. afrundinger. 19 60 50 74 203-39 -66-74 -102-280 Hvis budgettet skal balancere i de enkelte år, skal der fravælges opgaver eller effektiviseres for 39 mio. kr. i 2016, 66 mio. kr. i 2017, 74 mio. kr. i 2018 og 102 mio. kr. i 2019. Eller 70 mio. kr. årligt, hvis det skal balancere samlet over de fire år. Hvis det ønskes, at der skal løses nye servicedriftsopgaver, foretages skattenedsættelser, anlægsrammen skal løftes eller andre tiltag, så skal der findes yderligere finansiering til at løfte disse opgaver. Ring 2 består af både nuværende opgaver og forslag til nye serviceopgaver. Fordelingen er vist i nedenstående tabel 2. Tabel 2 Oversigt over ring 2 opgaver (eksisterende og nye) Nettotal i mio. kr. (faste priser) Ring 2: 2016 2017 2018 2019 - Eksisterende opgaver 233 323 344 369 - Nye opgaver (ønsker) 61 59 51 47 Ring 2 i alt 294 382 395 416 4
For en nærmere oversigt og beskrivelse af opgaverne i ring 1 og 2 henvises til budgetmappe 2. I Økonomisk politik for Helsingør Kommune, er der besluttet en målsætning om, at den gennemsnitlige kassebeholdning frem mod 2018 skal være på 200 mio. kr., samt et mål om at indtægter og udgifter skal balancere over den 4-årige budgetperiode. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige kassebeholdning på ca. 250 mio. kr. Hvis der skal skabes et budget i balance, skal udgiftsbudgettet reduceres varigt med 70 mio. kr. om året. Det vil betyde en likviditetsudvikling som vist i den violette linje i nedenstående figur. Hvis der bibeholdes status quo (og der ikke reduceres i det eksisterende budget), vil den gennemsnitlige likviditetsudvikling være som vist i den røde linje. 3.2 Forudsætninger for budgetforslag 2016-2019 I det følgende gennemgås de mest centrale forudsætninger for udarbejdelsen af budgetforslaget for 2016-2019. For en mere detaljeret beskrivelse af forudsætningerne henvises til notaterne om kommunens likvide situation, indtægter, budgettering af renter, lån, afdrag og balanceforskydninger, jf. punkt 4, 5 og 6 i budgetmappe 1. 3.2.1 Indtægtsbudgettet I det nye indtægtsskøn skønnes Helsingør Kommunes indtægtsskøn at være højere end skønnet sidste år. Nærmere bestemt skønnes det samlede udskrivningsgrundlag i 2016-2018 at være 1,4 pct. højere end skønnet fra sidste år. Dette skyldes dog primært et højere befolkningstal samt et generelt højere skøn for væksten på landsplan. 5
Derudover er provenuet fra selskabsskatten 8,3 mio. kr. højere i 2016 end skønnet fra sidste år. Selskabsskatten afregnes tre år bagud. Det er dermed provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2013 der afregnes i 2016 og dette er altså 8,3 mio. kr. højere end forventet. Med det nuværende datagrundlag kan det ikke siges præcist hvad denne stigning er forårsaget af, men selskabsskatten er generelt påvirkelig af den generelle konjektur samtidig med at den påvirket af udsving i enkelte større virksomheders indtægter. Grundskylden opkræves på baggrund af enten SKATs vurdering af grunden eller det såkaldte grundskatteloft. Grundskatteloftet blev indført med skattestoppet i 2003, der skulle sikre, at grundværdierne ikke kunne stige mere end 7 pct. årligt. Grundskatteloftet er dermed grundværdien fra 2001 fremskrevet med en reguleringsprocent på maksimalt 7 pct. årligt. Reguleringsprocenten vedtages årligt i forbindelse med økonomiaftalen. Grundskylden beregnes altid ud fra den laveste af enten SKAT s vurdering eller grundskatteloftet. SKAT s vurdering af grunde i Helsingør Kommune har hidtil været højere end grundskatteloftet og Center for Økonomi og Ejendomme har derfor anvendt KL s skøn for reguleringsprocent som vækst for grundværdierne. Nye oplysninger peger imidlertid på at grundskatteloftet nærmer sig vurderingen og for den gennemsnitlige ejendom vil grundskatteloftet overstige vurderingen i 2017, hvorefter det altså vil være SKAT s vurdering, der anvendes som beregningsgrundlag for grundskylden. Normalt vil SKAT foretage en ny vurdering hvert andet år, men pga. de mange klager over vurderingerne er vurderingsloven ændret så 2011-vurderingen fastholdes til og med 2017, hvor et nyt vurderingssystem tages i brug. Den nye 2017-vurdering med det nye vurderingssystem vil være beregningsgrundlag for grundskylden i 2018 og 2019. Overgangen fra grundskatteloft til vurdering som beregningsgrundlag og indførsel af et nyt vurderingssystem gør det vanskeligt at skønne om udviklingen i grundværdierne. Center for Økonomi og Ejendomme har derfor valgt at følge KL s skøn for landsudviklingen. Dette er en nedregulering i forholdt til tidligere, hvor skønnet for reguleringsprocenten har været anvendt som vækstskøn (se nedenstående tabel). Skønnet for landsudviklingen er dog behæftet med stor usikkert særligt pga. usikkerheden om det nye vurderingssystem. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Reguleringsprocent 6,3 6,4 6,6 6 5,9 6 Skønnet landsudvikling 5,9 4,8 4,9 4,5 4,4 5,6 6
3.2.2 Omprioriteringsbidrag I økonomiaftalen for 2016 er der indgået en aftale om et årligt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt svarende til 2,4 mia. kr. for kommunerne samlet set og på ca. 26,4 mio. kr. for Helsingør Kommune. Regeringen lægger op til at omprioriteringsbidraget skal skabes via effektiviseringer. I økonomiaftalen for 2016 er der tilbageført 1,9 mia. kr. til kommunerne via bloktilskuddet. Fremadrettet er det usikkert, hvor stor en andel af 1 pct. omprioriteringsbidraget, der tilbageføres til kommunerne og hvordan de tilbageføres. I resultatbudgettet er der i 2016 indarbejdet et netto træk på 5,5 mio. kr. som følge af omprioriteringsbidraget. De 5,5 mio. kr. er Helsingør Kommunes andel af de 0,5 mia. kr. af omprioriteringsbidraget, der ikke tilbageføres til kommunerne (26,4-20,9). I 2017 til 2019 er der på indtægtssiden indarbejdet lavere indtægter (under tilskud og udligning) som følge af at omprioriteringsbidraget stiger med 26,4 mio. kr. hvert år. For at skabe balance i budgettet er det nødvendigt at foretage effektiviseringer, omprioriteringer eller reduktioner svarende til omprioriteringsbidraget. Der er derfor på driften indarbejdet en negativ pulje svarende til den manglende indtægt som følge af omprioriteringsbidraget. Udmøntningen af puljen skal indgå i budgetforhandlingerne. 3.2.3 Finansieringstilskud I økonomiaftalen for 2013 og 2014 var der indarbejdet et finansieringstilskud på 3 mia. kr. som hjælp til kommuner med lav likviditet. Udmeldingen med økonomiaftalen for 2014 var, at tilskuddet på 3 mia. kr. ikke var et varigt tilskud og ikke skulle forventes fremadrettet. I økonomiaftalen for 2015 blev der igen givet et finansieringstilskud på 3 mia. kr. i 2015. Denne gang blev det lidt anderledes bygget op, således at de 2 mia. kr. blev fordelt på baggrund af bloktilskudsnøglen og den resterende mia. kr. blev fordelt ud fra kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår (objektive kriterier). Helsingør Kommune modtog på baggrund af bloktilskudsnøglen 21,8 mio. kr. fra de 2 mia. kr., men fik ikke noget tildelt fra den ene mia. kr., der blev fordelt efter objektive kriterier. Det særlige finansieringstilskud er i aftalen for 2016 steget til 3,5 mia. kr., hvoraf de 1,5 mia. kr. bliver fordelt på baggrund af bloktilskudsnøglen (befolkningen), 1 mio. kr. på baggrund af et lavt beskatningsgrundlag og 1 mia. kr. på baggrund af et højt strukturelt underskud. Udmeldingen er at Helsingør Kommune kun modtager tilskud på baggrund af bloktilskudsandelen i 2016. Derfor er der i 2016 indarbejdet et særligt finansieringstilskud på 16,2 mio. kr. Der er stadig stor usikkerhed om det særlige finansierings tilskud fortsætter ud i overslagsårene, KL anbefaler at det betragtes med stor usikkerhed. I resultatbudgettet er der i 2017-2019 tilsvarende indarbejdet et særligt finansieringstilskud på 16,2 mio. kr. årligt. 7
3.2.4 Aktivitetsbaseret medfinansiering Den kommunale medfinansiering blev indført som et integreret led i kommunalreformen. Medfinansieringen har til hensigt at give kommunerne et incitament til at investere i en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats og for at understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne. Helsingør Kommune har i gennem de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til den kommunale medfinansiering. Stigningen udgør fra 2013 til 2015 14 mio. kr. Stigningen kan delvis tilskrives en generel øget aktivitet på brugen af sundhedsydelser samt den delvise omlægning af lægevagt og skadestue til et Enstrenget Visiteret Akutsystem / 1813. Kommunernes mulighed for at påvirke niveauet for - eller udviklingen i den kommunale medfinansiering er meget begrænset, idet kommunen ikke har indflydelse på, hvilke borgere, der skal behandles og hvad de skal behandles for. I bloktilskuddet har regeringen indregnet et lavere tilskud til aktivitetsbaseret medfinansiering end den nuværende aktivitet, der er indregnet på udgiftssiden. På den baggrund forventer Helsingør Kommune, at der på linie med foregående år vil være en midtvejsregulering, hvor kommunens bloktilskud til at dække den øgede medfinansiering løftes. I økonomiaftalen mellem Regeringen og Regionerne er det aftalt at loftet over regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering løftes med 0,9 mia. kr. Der er derfor indarbejdet 10 mio. kr. i ekstra tilskud på indtægtssiden. 3.2.5 Ældre milliarden Med finansloven for 2014 blev det besluttet at give en milliard kroner til at løfte kvaliteten i ældreplejen. I budget 2014 og 2015 skulle der søges om Helsingør Kommunes andel (andelen af ældre) og der skulle efterfølgende aflægges regnskab. Fra budget 2016 bliver ældre milliarden fordelt over bloktilskuddet og der skal fremadrettet ikke aflægges regnskab. Med ændringen af metoden til at fordele ældre milliarden er der også ændret i fordelingsnøglerne. I 2014 og 2015 blev beløbet fordelt efter andelen af ældre (65+). I budget 2016 bliver det fordelt på baggrund af bloktilskudsnøglen, som er Helsingør Kommunes befolkningsandel. Det betyder, at tilskuddet falder fra 12,7 mio. kr. til 11,3 mio. kr. Som følge af at midlerne ligger i bloktilskuddet, er de ikke længere bundet til de hidtidige aktiviteter. Direktionen anbefaler derfor, at Byrådet drøfter, hvilke af aktiviteterne som skal fortsætte og finansieres. 3.2.6 Beskæftigelsesreform/omlægning af refusioner I 2016 træder refusionsreformen i kraft. Den ændrer de refusionssatser kommunerne får ved udbetaling af forsørgerydelser. Som udgangspunkt betyder det, at kommunen vil få mindre refusion og derved samlet set en merudgift på beskæftigelsesområdet. 8
Til budget 2016 har Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse foretaget et skøn for antallet af borgere på forsørgerydelser og konsekvenserne af de øvrige lovændringer. Disse skøn er behæftet med usikkerhed. Kommunen vil delvist blive kompenseret for de øgede udgifter gennem et højere bloktilskud og en tilpasning af udligningssystemet. Samtidigt er der indført en særlig kompensationsordning, hvor Helsingør Kommune maksimalt kan miste 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017. KL skønner det forventede nettotab i Helsingør Kommune til at være på 19,6 mio. kr., og kommunen modtager derfor et tilskud på 9,6 mio. kr. for at begrænse tabet til 10 mio. kr. i 2016. 3.2.7 Demografisk udvikling I budget 2016-2019 er den forventede demografiske udvikling på børne- og ældreområdet indarbejdet på driften samt på indtægtssiden. På børneområdet er udgiften budgetlagt efter den forventede udvikling i antal børn i befolkningsprognosen. Tilsvarende på ældreområdet er udgiften budgetlagt efter den forventede udvikling i antal ældre i befolkningsprognosen. På indtægtssiden er beløbende fra udligningsordningen beregnet på baggrund af den forventede befolkningens udvikling i befolkningsprognosen. Det betyder, at der kan komme en regulering af budget 2016-2019 efter den 5. september som følge af skoleprognosen, da skolernes tildelingsmodel er baseret på antallet af indskrevne børn pr. 5. september. 3.2.8 Pris- og lønskøn I resultatbudgettet er indarbejdet pris- og lønskønnet fra august i år. I det skøn er det gennemsnitlige pris- og lønskøn fra 2014 til 2015 sænket fra 2,0 pct. til 1,3 pct. (jf. beslutning i Byrådet den 27. april 2015) og fra 2015 til 2016 fra 2,0 pct. til 1,6 pct. Samlet set har det betydet, at driften i 2016 og frem er nedjusteret med ca. 34 mio. kr. 3.2.9 Puljer Tilsvarende tidligere år indgår der i økonomiaftalen lånepuljer til vanskeligt stillede kommuner og til mindre kommuner. Disse puljer har Helsingør Kommune søgt. I forbindelse med budgetforhandlingerne kan der tages stilling til, om kommunen vil gøre brug af puljerne. Derudover er der fortsat mulighed for at søge om særtilskud til vanskeligt stillede kommuner og kommuner med en høj andel af borgere i belastede boligområder. I lighed med tidligere år har Helsingør Kommune søgt om tilskud og indgåelse af udviklingspartnerskab fra disse puljer. I 2015 modtog Helsingør kommune 19 mio. kr. i tilskud. Der er på nuværende tidspunkt ikke indarbejdet tilskud fra puljerne i resultatbudgettet. 9
På flygtninge området er regeringen og KL blevet enige om at udmønte to puljer; et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. og et investeringstilskud på 125 mio. kr. I 2015 modtog Helsingør Kommune 3,6 mio. kr. samlet fra de to puljer. Puljerne er ikke blevet udmøntet endnu, men det forventes, at Helsingør Kommune modtager et beløb svarende til sidste år. Der forventes tilsvarende ekstra udgifter på flygtninge området. Der forventes svar på puljeansøgningerne i slutningen af august. 4 Rammer for budgetforslag 2016-2019 4.1 Servicerammen I økonomiaftalen er servicerammen for 2016 fastsat til 237,4 mia. kr. for alle kommuner. Dette er inklusiv en omlægning af ældremilliarden, der i forbindelse med aftalen bliver omlagt til, at blive en del af de generelle bloktilskud. Helsingør Kommunes andel af servicerammen udgør beregningsteknisk 2.941 mio. kr. i 2016. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er i økonomiaftalen gjort betinget af, at kommunerne samlet set overholder servicerammen for 2016. Helsingør Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 33 mio. kr., som ikke vil blive udbetalt i 2016, hvis kommunerne samlet set overskrider rammen i budgettet. Som udgangspunkt er sanktionen kollektiv, men Social- og Indenrigsministeriet kan gøre sanktionen helt eller delvist individuel, hvis ministeren vurderer, at enkelte kommuner ikke har udvist passende budgetadfærd. Hvis kommunerne samlet set overskrider rammen i regnskabet for 2016, vil overskridelsen blive modregnet i bloktilskuddet for 2017. 40 pct. af overskridelsen vil blive afregnet kollektivt, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt. Helsingør Kommune kan i 2016 budgettere med serviceudgifter op til 2.941 mio. kr. I ring 1 og 2 eksisterende opgaver er der i 2016 budgetteret med serviceudgifter på 2.852 mio. kr. Det vil sige, at de eksisterende ring 1 og 2 opgaver ligger ca. 89 mio. kr. under servicerammen, jf. tabel 5. Tabel 5 Serviceramme og budgetterede serviceudgifter (ring 1og 2) 2016, mio. kr. Serviceramme i økonomiaftale 2016 Serviceudgifter i ring 1 og 2 eksisterende Luft op til servicerammen 2.941 2.852 89 I de sidste tre år har der været budgetteret med en pulje til overholdelse af servicedriftsrammen. Puljen må lovgivningsmæssigt maksimalt udgøre 1 pct. af kommunens servicedriftsbudget og dermed 28 mio. kr. i Helsingør Kommune. teres der i 2016 med en pulje på ca. 28 mio. kr. vil det betyde, at hvis den bliver 10
brugt, kan det resultere i et større kassetræk og dermed en likviditetsforringelse, da denne ikke er medregnet i resultatbudgettet. 4.2 Anlægsramme I økonomiaftalen er der enighed om at det samlede niveau for investeringer i kommunerne skal være på 16,6 mia. kr., hvilket er en nedjustering på 0,9 mia. kr. i forhold til 2015. Der er i økonomiaftalen for 2016 ikke indlagt et anlægsloft over det aftalte kommunale anlægsniveau. Det betyder, at der i 2016 ikke er en sanktion tilknyttet kommunernes budgetterede anlægsudgifter. Det er imidlertid forudsat, at kommunerne i fællesskab arbejder for at overholde det aftalte niveau. KL vil formodentligt foretage en løbende koordinering af det samlede anlægsniveau. I anlægsplanen for 2016 er der planlagt anlægsinvesteringer for brutto 160,6 mio. kr. I den Økonomiske politik for Helsingør Kommune er der aftalt et anlægsniveau på 160,0 mio. kr. Det betyder, at der i 2016 burde fravælges eksisterende anlæg for 0,6 mio. kr. I budget 2016-2019 er der ligeledes indarbejdet et bruttoanlægsniveau på 160 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2017-2019 svarende til det besluttede anlægsniveau i den Økonomiske politik for Helsingør Kommune. Det er en forøgelse af anlægsniveauet i forhold til det vedtaget budget 2015-2018, hvor der var budgetteret med et netto anlægsniveau på 140,0 mio. kr. i 2017 og 134,0 mio. kr. i 2018. Såfremt Byrådet vælger at anlægge et eller flere projekter i et offentligt-privat partnerskab (OPP), så vil dette ikke belaste anlægsrammen. Der skal imidlertid deponeres et beløb svarende til anlægssummen. I den nye økonomiaftale mellem staten og kommunerne er den hidtidige pulje til deponeringsfritagelse bortfaldet. Mulighederne for at opnå deponeringsfritagelse vurderes derfor at være begrænsede. 5 Effektiviseringsforslag Der er for budget 2016 til 2019 udarbejdet en række effektiviseringsforslag. Effektiviseringsforsalgene skulle tilvejebringe et råderum for politikerne. Ambitionen var at finde effektiviseringer for 1 pct. af servicedriftsudgifterne. Ambitionen er nået for 2017 til 2019, hvorimod de samlede effektiviseringsforslag ligger lidt under i 2016. Det er i processen omkring effektiviseringsforslagene fastsat, at det er muligt at beholde 25 pct. af effektiviseringsgevinsten hos den enhed, der stiller forslaget dog ikke ved tværgående forslag. Det er ikke alle enheder, der har lagt op til, at de skal beholde 25 pct. af effektiviseringsgevinsten. Når Helsingør Kommune sammenlignes med øvrige kommuner skiller kommunen sig ud på en række områder. Overordnet set skiller kommunen sig ud ved at have et højt serviceniveau. Helsingør Kommune havde i 2014 det 10. højeste serviceniveau i hele landet. 11
Som oplæg til diskussion af serviceniveauet udarbejdede Center for Økonomi og Ejendomme i forbindelse med strategiseminaret den 16. april 2015 Helsingør Kommune i sammenligning, hvor kommunen blev sammenlignet på en række serviceområder med dels nabokommune og dels de kommune i Hovedstadsregionen, som var mest sammenlignelige på en række socioøkonomiske parametre. Helsingør Kommune i sammenligning er vedlagt i budgetmappe 1 (fane 21) som et redskab til de politiske drøftelser i forbindelse med budgetforhandlingerne. 12