Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Relaterede dokumenter
Evaluering af Projekt om udvikling og afprøvning af kollektiv vejledning

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Helhedsorienteret undervisning.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Hvordan kan skolerne implementere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der

Linjer og hold i udskolingen

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Introduktion til refleksionskort

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Introduktion til refleksionskort

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Veje til et styrket forældresamarbejde

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning


Kollegabaseret observation og feedback

MUS. Vejledning til lederen om

Strategi for læring på Egtved skole

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Afslutningskonference

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

ICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Evalueringsresultater og inspiration

-en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest CIRKELMØDE 3 12.

Din læringsrejse. En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring. i Østjysk LedelsesAkademi

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Systemisk lederuddannelse

Pædagogisk ledelse i EUD

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

ELEVENS STEMME involvering & engagement. Nanna Paarup & Søs Rask Andresen

Den professionelle opstart. Vi vil opnå eleven føler en tryghed i at være tilstede og udtrykke sig.

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Musikbiblioteket. Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Strategi for læring på Egtved skole

Relationel Koordinering - CSSM

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

MILIFE & Horsens Ungdomsskole

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

IDA Mentor. 1:1 sparring

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Holdningsnotat - Folkeskolen

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Kortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Strategi, vækst og lederskab

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Godt i gang med Tegn på læring

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

Høng Skoles uddannelsesplan

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Facilitering i praksis - afprøvning af rollen som facilitator

Transkript:

www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater

Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til facilitator Forskellige rammer sætter forskellige betingelser Kompetenceudvikling som grundlag for ændret praksis

Evalueringens formål og fokus Formål: At evaluere projektet i forhold til de to spor: 1. Kompetenceudvikling 2. Udvikling og afprøvning af indsatser Fokus Hvordan kan kollektivet bringes i spil, så det bidrager til at udfordre elevernes uddannelsesvalg og deres refleksion over det? Hvordan arbejdes der med differentiering i den kollektive vejledning? Hvordan involveres forældre i den kollektive vejledning? Hvordan støtter form og indhold på kompetenceudviklingen for vejledere op om udviklingen af indsatserne og vejledernes læring? 3

Evalueringens datakilder Fire besøg i forbindelse med vejledning Interview med vejleder(e) Observation af vejledning Gruppeinterview med elever To besøg i læringscirkler: Gruppeinterview med i alt 10 deltagere Observationer i forbindelse med læringscirklerne Skriftligt materiale Projektledelsens halvårsrapport Slides, skriftlig forberedelse med til læringscirklerne mv. 4

5 Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt?

Den kollektive vejledning fungerer bl.a. godt når Vejleder bruger metoder, som: Giver eleverne nye perspektiver og aha-oplevelser Rykker ved elevernes forestillinger om verden Fra information til refleksion Får eleverne til at tænke over og begrunde præferencer, interesser, valg mv. og hører de andre elevers begrundelser Vejleder får skabt et miljø, hvor: Alle elever er aktive og involverede Alle elever bidrager, samarbejder og forholder sig aktivt Alle elever er nysgerrige overfor de andres erfaringer, oplevelser og overvejelser 6

Fra information til refleksion Eksempler på refleksionsarbejde: Fordomme Aha-oplevelser Refleksionsspørgsmål Anna: Det var godt man fik andres mening. Det kunne godt være, at man ikke havde været samme steder, men så kunne det være Signe havde en anden mening, end jeg havde, og så fik man et andet syn på det. Forberedelse og efterbehandling af introkurser og lignende Tage stilling, begrunde og høre andres begrundelser (fx matche uddannelser og personaer/sig selv) Dilemma Svært uden vejlederfacilitering svært i store grupper 7

Aktivering og involvering: Klasse- og gruppedynamikker Nødvendigt at arbejde aktivt med gruppedynamikker tilpasset den konkrete klasse, hvis: Alle skal involveres og aktiveres Der skal etableres positivt samarbejde I vores klasse er der mange som er dårlige i skoletiden, når man bliver delt op i grupper er det altid de samme som tager initiativ til at lave det, man skal. Og dem, som ikke laver så meget, kommer måske med en kommentar i gang imellem Der skal skabes tryghed og tillid så alle har mod på at bidrage Kræver kendskab til klassen og fleksibilitet i justering og ændring undervejs Det er en udfordring, når vejleder ikke kender klassen samarbejde med læreren? 8

Vejledning til alle: Differentiering At tage udgangspunkt i den enkelte elevs interesser og præferencer At aktivere og involvere alle elever At tage udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle mål Uklart hvad differentiering i vejledning er At opdele eleverne efter fx hvor meget eller om hvad, de er i tvivl At vejlede til alle typer uddannelser (elevperspektiv) Vi har fået meget om erhvervsuddannelserne og i dybden, og hvad man laver der, men ikke mere om gymnasierne udover at det er 3 år og så er vi videre 9

10 Vejlederrolle: Fra underviser til facilitator

En udfordring at tillægge sig facilitatoradfærd Facilitering er IKKE undervisning, rådgivning, ledelse, men den neutrale katalysator, som sikrer, at alle relevante perspektiver bliver inddraget inden for nogle tydelige rammer Dvs. at en faciliterende vejleder bl.a.: Designer læringsrum, der skaber optimale rammer for proces, læring og udbytte Udnytter og tilpasser de fysiske rammer efter formål og gruppe Skaber involvering, motivation, forpligtelse og handling i gruppen Designer drejebogen efter deltagernes og gruppens ressourcer, styrker og kompetencer Sammensætter grupper aktivt Er fleksibel og tilpasser løbende drejebogen til deltagerne Anerkender neutralt 11

12 Forskellige rammer sætter forskellige betingelser for vejledningen

Ledelsesmæssige og organisatoriske rammer er afgørende Forskelle i UU-centrenes organisering og ressourcetildeling får stor betydning for den kollektive vejledning Antallet af timer til kollektiv vejledning på de forskellige klassetrin varierer Vigtigt at koordinere med U&J: Sikrer samlet set større udbytte af vejledningsindsatsen Samarbejde med skolerne Stor forståelse for vejledningens vigtighed på skolerne, men ingen vil undvære timer Tager meget tid og bliver personbårent Indsatser er afprøvet på skoler med godt samarbejde Samarbejde med skolerne skal starte på ledelsesniveau 13

14 Kompetenceudvikling som nødvendigt grundlag for ændret praksis

Kompetenceudviklingen har bidraget Gennem FFAST-modellen og evaluering: Strukturering og systematisering af udviklingsarbejdet og dermed også kvalificering af indsatserne Gennem karrierelæringsbegrebet og teori: Ny forståelse af, tilgang til og fokus i kollektiv vejledning Man er tvunget til at tænke i nye baner. For ellers kan man godt i en presset hverdag komme til at sige vi gør som vi gjorde sidste år. For der er også 27 andre ting, hvor man ikke får tænkt nyt Gennem erfaringsudveksling og teori: Inspiration og konkrete aktiviteter, værktøjer og metoder Gennem feedback og sparring: Kvalificering og udvikling af indsatserne 15

Men hvad nu? Den store udfordring er, at I fortsætter udviklingsarbejdet, og at jeres kolleger springer med på vognen. Vejleder1: Vi har asfalteret, mens vi kører på vejen, og det kan både være frustrerende og måske meget godt. Vi er meget forskellige steder. Der er meget pres på derhjemme, og i forhold til det med at udvikle noget nyt. Vejleder2: Jeg tænker ikke, at vi har fundet den dybe tallerken. Vi har fået meget ud af det, reflekteret over det, og noget, tænker vi, fungerer godt og andet ikke helt optimalt. ( ) Vi har fundet de delelementer i vores projekt, som vi går videre med. Inspirationskataloget er et godt udgangspunkt, men der er mere i det end værktøjer: Tilgang til og forståelse af kollektiv vejledning Tid, fysiske rammer og elevgruppe Redskaber/værktøjer Facilitatoradfærd/vejlederrolle Organisatoriske rammer Hvorfor gør vi det? Hvor og med hvem gør vi det? Hvordan opnår vi det? Hvordan gør jeg det? Under hvilke betingelser kan det ske? 16

Spørgsmål eller kommentarer? www.eva.dk