Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011
INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger vægt på, hvad folk tænker til forskning, som er mere optaget af, hvad de rent faktisk gør 2
INKLUSION som begreb Fra integration til inklusion - via rummelighed Imellem integration og inklusion Om nødvendigheden af at udvikle rummelighedens didaktik 3
Integration / Inklusion Hvad retter indsatserne sig imod? Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Båret igennem af professionelle ildsjæle Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole) Relaterer sig til skoleudvikling Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang 4
INKLUSION set i et udviklingsperspektiv 1. fase (1990 erne) Den internationale teoretiske diskurs handlede primært om begrebets indebyrd og dets pædagogiske implikationer, set i forhold til de internationale hensigtserklæringer. 2. fase (2000 erne) Den systemiske tilgang udgør et centralt omdrejningspunkt for teoriudvikling ud fra tesen om, at det snarere var skolens rummelighed og fleksibilitet - eller mangel på samme - som satte grænser for inklusion. 5
INKLUSION set i et pragmatisk perspektiv Det gør indtryk, når hver fjerde elev af lærerne karakteriseres som vanskelig og problematisk (Nordahl m.fl. 2010), og at 62% af klasselærerne mener, at der rummes for mange elever i den almindelige undervisning (Evalueringsinstituttet, 2007). Det gør indtryk, når antallet af børn henvist til børnepsykiatrisk udredning stiger eksplosivt; tilsvarende medicinforbruget til disse børnegrupper. Det gør indtryk, når det nu dokumenteres, at op mod 6% af skolens elever undervises i separate læringsmiljøer, dvs. specialklasser og specialskoler, og at vi anvender en fjerdedel af folkeskolens samlede ressourcer til disse separate læringsmiljøer. 6
Skolens aktuelle udfordringer... At håndtere to former for krydspres: Implementering af visionen om den inkluderende skole > < Medikaliseringens fremvækst Mangfoldighed som værdigrundlag > < Standardbaseret indhold i og mål for skolen 7
Inkluderet? På hvilke præmisser? Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med forskellige legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de 10 børn at lege på legepladsen. N (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle redskaberne igennem, derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen og derefter ned i kurven, hvor han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage. Med til historien hører, at samme N fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig selv inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: En gang imellem kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (N og en anden blind dreng) kunne 8 være med?
Et ændret syn på... elevers komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale 9
Inklusionsudfordringer på flere niveauer? På det nationale niveau På det kommunale niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og PPR På det institutionelle niveau Udvikling af en kultur og valg af strategier Skoleledelsen og Ressourcecentret I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende didaktisk tænkning og praksis Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteam I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde 10
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2004 11
Byggesten til god inkluderende praksis (Tetler m.fl. 2009) Bredt tænkte kollegialt konsultative funktioner At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At skabe rum og nicher for inkluderende processer At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer At udnytte IKT ens varierede muligheder At forhindre, at børn kommer på hårdt overarbejde At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer 12
INKLUDERENDE SPECIALPÆDAGOGIK som fremadrettet forskningsindsats 1. Teamforskning 2. Et transdisciplinært perspektiv 3. Praksisforankret forskningsindsats 4. Formidling på to ben 5. At give børnene stemme i forskningsprocessen 13
INKLUSION set i et dilemmaperspektiv Fra begrebets kerne af radikalitet til dets pragmatiske dimension Fra udgrænsning til inddæmning Hvordan undgå enten/eller og i stedet insistere på et både/og Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er risici? 14