Aktive overvægtige børns oplevelse af fysisk aktivitet

Aktive overvægtige børns oplevelse af fysisk aktivitet - Et kvalitativt studie Bacheloropgave på fysioterapeutuddannelsen, UCN, Modul 14 F12V Udarbejdet af Mathilde Vej Lauridsen, Kenneth Poulsen og Signe Norre Antal tegn inkl. mellemrum: 72.772 Vejleder: Anette Bentholm Afleveret den 5. juni 2015 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010

Resumé Baggrund og formål: Overvægt er et globalt problem. WHO har anslået, der på verdensplan er 42 mio. overvægtige børn. Dette har både fysiske og psykiske konsekvenser for det enkelte barn. Det danske samfund har derfor høje udgifter i forbindelse med overvægt, og politisk har der været stigende fokus på at arbejde sundhedsfremmende og forbyggende. Herfra er projektet Nordlet udsprunget, der bl.a. har fokus på at reducere overvægtige børns BMI gennem kostændringer og fysisk aktivitet. Vi har som fysioterapeuter fokus på den fysiske aktivitet med en sundhedsvidenskabelig tilgang. Nordlets målemetoder af fysiske og psykiske effekter er overvejende positivistiske, og vi vil derfor have en humanistisk tilgang. Formålet er derfor at undersøge, hvordan overvægtige børn fra Nordlet oplever fysisk aktivitet samt kravet om at deltage i denne to gange om ugen. Metode: Vi har anvendt en kvalitativ undersøgelse med en fænomenologisk tilgang, hvor vi har lavet to semistrukturerede interviews. Interviewene er analyseret ud fra Maleruds meningskondensering og efterfølgende fortolket med relevant teori. Konklusion: Vi kan konkludere, at oplevelsen af fysisk aktivitet er personlig og individuel. Vi ser fællestræk ved, at sociale relationer, rammerne for aktiviteten samt sindstilstanden ved informanterne er centrale for en positiv oplevelse. Informanterne er i forvejen aktive og oplever derfor ikke deltagelse som et krav. Perspektivering: Det kræver yderligere undersøgelser med flere informanter for at kunne gøre vores fund mere generaliserbare. Undersøgelser med børn, der ikke er aktive eller indgår i et projekt som f.eks. Nordlet, kunne være interessante, da vi forventer, de har en anden oplevelse. Deres oplevelser er vigtige for os som fysioterapeuter, da vi derigennem kan være med til at skabe et succesfuldt forløb og et varigt vægttab. 1

Abstract Background and purpose: Obesity is a global problem WHO has estimated that 42 mio. children are suffering from obesity worldwide. The consequences are both physical and psychological. Due to the obesity the Danish society has high expenses and therefore it has been a political issue focusing on prevention and promoting health. The project Nordlet is a part of this health promotion. The purpose of Nordlet is to reduce reducing the BMI among children who are obese through lifestyle changes and physical activity. As physical therapists our perspective is health scientific and we will be focusing at the physical activity. Nordlet s method of measuring both the physical and psychological effects is primarily positivistic. Therefore our approach will be humanistic. The purpose of this study is to investigate how children from Nordlet who are obese experience physical activity and the requirement twice a week. Methods: The qualitative method is used to investigate the children s experiences. We are using a phenomenological approach and data was gathered through semi structured interviews. Our analysis is inspired by Maletrud and the interviews are interpreted using relevant theory. Conclusion: Our conclusion is that the experiences of physical activity are personal and individual. The social relations, the settings and the state of mind of the informers are common features and important for a positive experience. The informers do not experience participation as demanding because of their level of physical activity before starting the project Nordlet. Perspective: Our data could be more transmissible if the study included more informers. Children who are not involved in a lifestyle changing project or who are not physical active would be interesting to investigate. We expect the experience of these children to be different. This is important to us as physical therapists because we are involved in creating a successful process with a long lasting weight loss. 2

Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 1. Indledning... 5 1.1 Baggrund og formål... 5 1.2 Forskningsspørgsmål... 7 1.3 Forforståelse... 7 2. Metode... 8 2.1 Litteratursøgning... 9 2.2 Videnskabsteori... 10 2.2.1 Fænomenologi... 10 2.2.2 Hermeneutik... 11 2.3 Informanterne... 11 2.3.1 Kontakt til Nordlet og informanternes forældre... 11 2.3.2 Udvælgelsen af informanter... 12 2.3.3 Beskrivelse af informanterne... 13 2.3.4 Flowchart... 13 2.4 Indsamling af empiri... 14 2.4.1 Interview... 14 2.4.2 Tilgang til børn... 14 2.4.3 Interviewguide... 15 2.4.4 Transskribering... 15 2.5 Etik... 16 3. Analyse... 16 3.1 Analysestrategi... 17 3.2 Tekstkondenseringen... 18 3.2.1 Helhedsindtryk... 18 3.2.2 Meningsbærende enheder... 18 3.2.3 Kondensering... 19 3.2.4 Beskrivelse af sammenfatningen og fortolkningen... 21 3.2.5 Sammenfatningen og fortolkningen... 22 4. Diskussion... 29 4.1 Diskussion af empiri... 29 4.2 Diskussion af analysestrategien... 31 3

4.3 Diskussion af teorien... 31 4.4 Diskussion af metoden... 31 4.4.1 Videnskabsteori... 32 4.4.2 Informanterne... 32 4.4.3 Indsamlingen af empiri... 32 4.4.4 Validitet og reliabilitet... 33 5. Konklusion... 35 6. Perspektivering... 36 7. References... 38 Oversigt over inddeling af individuelle afsnit gennem opgaven: Navn Afsnitsnummer og titel Mathilde 2.4.2: Tilgang til børn, 2.5: Etik, 3.1: Analysestrategi, 3.2.1: Helhedsindtryk, 3.2.5.1: Kodegruppe 1: Katalysatorer for fysisk aktivitet, 4.1: Diskussion af empiri, 4.2: Diskussion af analysestrategien Kenneth 2.4.1: Interview, 2.4.3: Interviewguide, 2.4.4: Transskribering, 3.2.2: Meningsbærende enheder, 3.2.3: Kondenseringen, 3.2.5.2: Kodegruppe 2: Barrierer for fysisk aktivitet, 4.3: Diskussion af teorien, 4.4.1: Videnskabsteori, 4.4.2: Informanterne Signe 2.2: Videnskabsteori, 3.2.4: Beskrivelse af sammenfatningen og fortolkningen, 3.2.5.3: Kodegruppe 3: Nordlet, 4.4.3: Indsamlingen af empiri, 4.4.4: Validitet og reliabilitet 4

1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Overvægt er et globalt problem. (1) World Health Organization (WHO) anslår, at der på verdensplan er mere 1 mia. overvægtige mennesker, hvoraf 300 mio. er svært overvægtige. Overvægt bliver af WHO defineret som: abnormal or excessive fat accumulation that presents a risk to health. (2) Rent fysiologisk skyldes overvægt, at indtaget af energi er højere end det, der forbrændes. (3) Statistisk set er der en sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og balancen mellem indtag og forbrænding. (4) Dette kunne tyde på, at overvægt er en kompleks problemstilling. Studier viser, at en lang række sygdomme såsom forhøjet blodtryk, kolesterol samt blodsukker er en direkte konsekvens af overvægt. (1) WHO fastslår i en rapport, at 19 % af alle dødsfald i verden kan relateres til overvægt og konsekvenserne heraf. Dette er svarende til, at 65 % af verdens befolkning lever i lande hvor overvægt forårsager flere dødsfald end undervægt. (1) Denne tendens ses også blandt børn. WHO har i en rapport fra 2013 anslået, at der på verdensplan findes 42 mio. børn, der er overvægtige. (1) Udover de fysiologiske og fysiske konsekvenser ses der ved børn også psykiske påvirkninger i form af mobning, stigmatisering samt nedsat sundhedsrelateret livskvalitet. (5-7) Studier peger endvidere på, at der forefindes tilfælde, hvor overvægt hos børn kan føre til depression. (8) Det danske samfund har høje udgifter i forbindelse med overvægt. En rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2004 angiver, at svær overvægt koster det danske samfund 14,4 mia. kroner hvert år. (9) I de efterfølgende år stiger udgifterne desuden i de danske kommuner til sundhedsfremmende og -forbyggende arbejde. En del af udgifterne går til arbejdet med at forhindre udviklingen af overvægt. (10) Skolebørnsundersøgelsen 2014, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed viser, at antallet af overvægtige børn og unge er stagneret de seneste år. (11) Der ses stadig en stor andel af børn og unge, der er overvægtige, hvorfor der stadig kan være et økonomisk incitament til at reducere andelen. Et dansk studie påpeger en sammenhæng mellem overvægt i barndommen og i voksenlivet. (12) Politisk er der derfor fokus på at arbejde sundhedsforbyggende og -fremmende med børn og unge. I 2005 oprettede folketinget en satspulje på 73 mio. kr., som Sundhedsstyrelsen uddelte til projekter og tiltag i de danske kommuner. (13, 14) I de efterfølgende år er der blevet oprettet flere satspuljer, og i 2014 søgte Region Nordjylland finansiering til oprettelse af projektet Nordlet. (15) Året forinden oprettede Region Nordjylland Videnscenter for børn og unge med overvægt, som et sundhedsfremmende tiltag. Videnscenteret søgte en evidensbaseret model til behandling af 5

overvægtige børn i projektet Nordlet. Nordlet anvender en modificeret udgave af modellen The children s obesity clinic s treatment (TCOCT), hvor de tilpasser et fireårigt individuelt behandlingsforløb med målet om at reducere børnenes body mass index (BMI). (15, 16) I forløbet indgår det overvægtige barn og dettes familie. Inklusionskriterier for at deltage i projektet er følgende: - Familien skal være motiveret - Barnet skal være 8-12 år - Barnet skal have en BMI på 30 eller derover (17) Forløbet indeholder følgende: - Undersøgelse, vægt, mål og blodprøve ved praktiserende læge - Undersøgelse og samtale ved læge og sygeplejerske, samt psykologisk screening i Børneambulatoriet i Aalborg eller Hjørring - Samtale med diætist på Børneafdelingen i Aalborg eller Hjørring ca. 14 dage før første undersøgelse - Der udarbejdes individuel plan for barn og familie som overgives til familiens hjemkommune. - Opfølgende individuelle samtaler med sundhedsplejerske og ernæringsvejledere i egen kommune m.h.p at følge, motivere og støtte planen. Samtaler vil være efter behov, men minimum hver 12. uge. Forløbets længde vil være individuel - Fysisk aktivitet 2 gange om ugen i egen kommune - Opfølgning ved læge og sygeplejerske i Børneambulatoriet i Aalborg eller Hjørring hver 12. måned (17) På trods af mange tiltag og projekter med fokus på reducering af vægt eller BMI, viser studier og projekter, at få børn formår at opretholde det opnåede vægttab. Dette er målt ved opfølgning af diverse slankekure og camps. (18-20) I studierne var der ligeledes et stort frafald i forbindelse med kurrerne og ved de senere opfølgninger. (18, 21) Dette kunne tyde på, at det er en kompleks problemstilling, som ikke kun kan anskues ud fra en naturvidenskabelig og positivistiske tilgang. Dette kræver derimod et helhedsbillede, hvor naturvidenskab, samfundsvidenskab samt humanistisk videnskab forenes i en sundhedsvidenskabelig tilgang. Herfra udspringer det fysioterapeutiske arbejde, hvor de tre elementer inddrages. Derfor er denne tilgang en naturlig indgangsvinkel for os. I følge World Confederation for Physical Therapy s definition på fysioterapi, er den fysioterapeutiske opgave indenfor sundhedsfremme og forebyggelse bevægelse og træning. (22) Det kunne derfor være en fysioterapeutisk opgave i forbindelse med projekter som Nordlet at skabe de rammer, der 6

sikrer succesfulde forløb samt implementering af fysisk aktivitet i børnenes hverdag. I Nordlet er der et krav om, at børnene skal være fysisk aktive to gange om ugen i egen kommune. Kravet om, hvilken aktivitet og med hvilken intensitet, er ikke defineret. Vi vælger derfor at anvende fysisk aktivitet og aktivitet til at dække over de tilbud, der er fra kommunen, de sportsgrene børnene dyrker i foreninger samt på egen hånd. I den kommune, vi har samarbejdet med, tilbydes overvægtige børn at deltage i projektet Coolkids. Coolkids er et tilbud med motionsaktiviteter én gang om ugen, og hvor familierne tilbydes kostvejledning. Ud fra protokollen TCOCT samt Nordlets kommissorium tyder det på, de udelukkende anvender positivistiske målemetoder til målinger af fysiologiske, psykologiske og patologiske effekter hos børnene. I forbindelse med udarbejdelsen af vores problembaggrund og systematiske litteratursøgning har de studier, vi har anvendt ligeledes har en positivistisk tilgang til deres studier om vægttab og bibeholdelsen af dette blandt børn. Det er uklart, hvilke faktorer, der spiller ind på at have et succesfuldt forløb med vægttab. (23) I og med vores tilgang er sundhedsvidenskabelig, er det vigtigt for os at undersøge børnenes oplevelse af at indgå i et sådan forløb med fokus på den fysiske aktivitet. Vi vil derfor have en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang i denne bacheloropgave, som senere er beskrevet. Formålet med denne opgave er derfor at undersøge overvægtige børns oplevelse af fysisk aktivitet. Herudover vil vi undersøge, hvordan det opleves, at der stilles krav om at skulle indgå i denne to gange om ugen som en del af det fireårige projekt med fokus på livsstilsændring og vægttab. 1.2 Forskningsspørgsmål Ud fra ovenstående baggrund og overvejelser har vi udarbejdet følgende forskningsspørgsmål: - Hvordan oplever overvægtige børn fra projektet Nordlet fysisk aktivitet samt kravet om at deltage i denne to gange om ugen? 1.3 Forforståelse Forforståelsen vil påvirke vores tilgang til hele opgaven, og den vil følges os både bevidst og ubevidst gennem hele processen. I det følgende afsnit vil vi beskrive vores forforståelse ud fra Kirsti Malteruds opdelinger, hvor vores forforståelse bygger på vores erfaringer, hypoteser, faglige perspektiver og teoretiske referencerammer. (24) Vi skal være opmærksomme på, at kendt viden for os, kan være ukendt for andre. Dette er vigtigt i mødet med mennesker, der har en anden baggrund end os. Derfor skal vi stille spørgsmål i vores undersøgelse, så de er forstålige, og være åbne for en anden forståelse end den, vi kommer med. 7

Vores interesse for feltet samt motivationen for at dykke ned i denne undersøgelse udspringer fra de elementer, vores forforståelse bygger på. Gennem undervisningen på uddannelsen har vi tilegnet os viden omkring de fysiologiske og psykologiske effekter af træning. Herudover præsenteres vi dagligt for statistikker, studier og effektmål, som viser evidens for positive effekter ved fysisk aktivitet. Vi indgår i et miljø, der faciliteter til, at træning er en del af vores hverdag, og vi har positive oplevelser forbundet med fysisk aktivitet. Dette afspejler sig i den måde, hvorpå vi anskuer og forstår sundhed. Vi har alle tre erfaringer med at arbejde med børn, og vi ved, disse vil påvirke vores møde og interaktion med børnene i projektet. Tidligere har vi erfaret, at det er vigtigt, at fysisk aktivitet er en positiv oplevelse for, at børnene vil deltage. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke trækker vores positive tanker om fysisk aktivitet med ind i undersøgelse, så vi kun får undersøgt dette. De forestillinger, vi gør os ud fra vores problemstilling, afspejler sig i de teoretiske referencerammer og den viden, vi har om adfærdsteorier. F.eks. hvordan det miljø, børnene indgår i, påvirker deres livsstil. Vi har en forestilling om, at børnene er præget af om familierne er ressourcesvage, og at forældrenes livsstil afspejler sig i børnene. Fra vores studiemiljø har vi fået en forståelse af, at der er en sammenhæng mellem socialklasse og aktivitetsniveau samt BMI. Som tidligere nævnt skal vi være opmærksomme på, at vores forforståelse kan påvirke os. I udarbejdelsen af vores interviewguide vil vi være bevidste om, hvordan vi stiller spørgsmålene, således, at vi forholder os objektive. 2. Metode Til at belyse vores forskningsspørgsmål vil vi lave en interviewundersøgelse. Vores interviewundersøgelse er inspireret af Steinar Kvales syv stadier. (25) Dette for at strukturere og overskueliggøre vores forskningsforløb. I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af metode, beskrivelse heraf samt hvilke overvejelser, vi har haft i forbindelse med dette. Afsnittet indeholder beskrivelse af vores litteratursøgning, videnskabsteori, informanterne, indsamling af empiri samt etikske overvejelser. I figur 1 ses en oversigt over vores metode. 8

Fænomenologi Informanterne Interviews Litteratursøgning Videnskabsteori Rekruttering Indsamling af empiri Transskription Hermeneutik Nordlet Tilgangen til børn Etiske overvejelse Figur 1: Oversigt over vores metode 2.1 Litteratursøgning For at lave en fyldestgørende baggrundsundersøgelse for vores opgave har vi indsamlet viden ved hjælp af litteratursøgning samt udført en kritisk læsning af materialet. Vi har anvendt flere metoder til vores litteratursøgning. Først den systematiske søgning, da vi ville vide, hvilken litteratur, der var inden for det område, vi skulle undersøge. Til den systematiske litteratursøgning har vi søgt i følgende databaser: PubMed, PEDro og Cinahl. PubMed har artikler inden for biomedicin og sundhed og er den største database af de tre. (26) Da PubMed har flest kvantitative studier, har vi suppleret med artikler fra PEDro og Cinahl. PEDro og Cinahl har flere kvalitative studier, som omhandler patienterfaringer og oplevelser. (26) Vi har også anvendt faglige hjemmesider til at finde relevant litteratur. De tre, vi har brugt mest er WHO, Sundhedsstyrelsen og RICH under Syddansk Universitet. Ud fra den litteratur, vi har fundet fra ovenstående søgninger, har vi anvendt kædesøgning, hvor vi har gennemlæst referencelisterne og ud fra dette fundet yderligere relevant litteratur. Til alle søgningerne er artiklerne udvalgt ud fra samme proces. Først er de udvalgt på baggrund af titlen, herefter abstract. Vi var opmærksomme på, at målgruppen var passende, og artiklerne var de nyest tilgængelige. De artikler, der var tilbage her, er blevet vurderet ud fra tjeklister. Til de kvantitative studier har vi anvendt tjeklister fra The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiology (STROBE). (27) Til de kvalitative studier anvendte vi Marianne Lindahl og Carsten Bogh Juhls artikel: Vurdering af kvalitative artikler. (28) 9

2.2 Videnskabsteori Vi har tidligere beskrevet, vi vil have en fænomenlogisk og hermeneutisk tilgang i opgaven. Vi vil derfor redegøre for disse videnskabsteorietiske retninger i det følgende. 2.2.1 Fænomenologi Den fænomenologiske filosofi har til formål at belyse fænomener, som de er i sig selv. Herved menes der, at det handler om at møde fænomenet selv, uden vi påvirkes af de antagelser og indtryk, vi har med os. Vi bestræber os på at sætte vores common sense og videnskabelige forforståelse om fænomenerne i parentes. (29) Begrebet livsverden er i centrum. Livsverdenen er individets konkrete virkelighed. Livsverdenen er den verden, individet lever i og er fortrolig med, når der træffes beslutninger, men også kommunikeres og handles. Kvalitativ forskning med et fænomenologisk syn går ud på at forstå fænomener ud fra informanternes egne perspektiver, hvor de beskriver verdenen som den opleves af netop dem. Disse oplevelser er de vigtigste i informanternes virkelighed, og det er netop disse, vi gerne vil undersøge. Forskere beskriver det vigtigste mål i den fænomenologiske forskningsmetode som det at foretage detaljerede, indlevende og nuancerede beskrivelser af f.eks. informanternes livsverden. (29) Helt ideelt skulle vi indenfor fænomenologien, i henhold til vores problemstilling, kun have informanternes subjektive førstepersons perspektiv som fokus. Det handler om, at vi kan åbne vores bevidsthed uden, at denne bliver påvirket af vores fordomme og forforståelse, da informanternes fænomener herved står klarest. Vores fænomenologiske tilgang til indsamling af empiri vil tage udgangspunkt i Spinellis regler: 1. Parentesreglen: Man sætter sine forventninger og forforståelse i parentes for at åbne for en umiddelbar oplevelse af den konkrete og unikke verden. 2. Beskrivelsesreglen: Her skal informanten lave konkrete beskrivelser af fænomenet uden, at hverken informanten eller forskeren fortolker samtidigt. 3. Horisentaliseringsreglen: Man ligger vægt på, at alle udtalelser har lige stor betydning. (29) Vi er bevidste om, vi ikke udelukkende kan være fænomenologiske i vores tilgang, da vores forforståelse ligger implicit og vores interesse i at forstå børnenes livsverden altid vil være til stede. 10

2.2.2 Hermeneutik Den livsverden, fænomenologien fokuserer på at beskrive, kan hermeneutikken være med at skabe en forståelse for. Hermeneutikken går bagom livsverdenen, og søger efter hvorfor, der bliver sagt eller handlet, som der gør. (30) Vi inddrager bevidst den hermeneutiske tilgang i den sidste del af vores analyse, hvor vi gerne vil forholde os fortolkende til vores empiri. Ordet hermeneutik kommer af græsk hermeneuein, som betyder at fortolke. (31) Et grundprincip, som de fleste hermeneutikkere benytter sig af, er den hermeneutiske cirkel, som bygger på, at helheden skal forstås ud fra dens dele - og delene skal forstås ud fra helheden. Hermeneutikken er altså læren om, hvordan meningsfulde enheder skal forstås og fortolkes. (32) For at besvare vores problemformulering vil vi anvende Gadamers tilgang til hermeneutikken, der gjorde oprør med den traditionelle opfattelse af hermeneutikken. (30) Han mente, at som forudsætning for enhver forståelse, må vi besidde en forforståelse. Denne er altid på spil, og sætter betingelserne for vores forståelse. Ifølge Gadamer, kan eller bør vi ikke glemme det, vi i forvejen mener at vide om et fænomen, vi vil undersøge og forstå. Gadamer anvender tre begreber, der er centrale for at skabe en forståelseshandling nemlig; situation, horisont og horisontsammensmeltning. (30) Disse begreber vil vi anvende i bearbejdningen af vores indsamlede empiri. Forståelseshandlingen vil ske i mødet med informanterne, hvor deres og vores horisonter mødes, hvilket Gadamer benævner som horisontsammensmeltning. I denne proces vil vores horisont blive udfordret, og samspillet med informanterne er derfor meget centralt i vores undersøgelse, da vi vil skabe en forståelse for deres oplevelser. 2.3 Informanterne I det følgende afsnit vil vi beskrive processen med rekruttering af vores informanter samt en beskrivelse af disse. 2.3.1 Kontakt til Nordlet og informanternes forældre I december 2014 tog vi kontakt til projektlederen for Nordlet via mail, hvor vi aftalte et møde i januar 2015. Tilstede var projektlederen og den ansvarlige læge for projektet. Vi fremlagde hver især forestillinger til vores undersøgelse, og i sammenråd fandt vi frem til opgavens fokus. Projektlederen havde ansvaret for at tage kontakten til de involverede kommuner. Sidenhen har vi haft en mailkorrespondance samt telefonisk kontakt til projektlederen. Vi modtog telefonnumre og navne på familier, der gerne ville indgå i vores undersøgelse. 11

Vi tog telefonisk kontakt til informanternes forældre. Hvert opkald blev optaget med diktafon og noteret på papir for at dokumentere eventuel brugbar empiri. Vi fik informationer om børnene og aftalte tid og sted for interviewene. 2.3.2 Udvælgelsen af informanter Et inklusionskriterie for vores undersøgelse er, at informanterne skal indgå i projektet Nordlet, og herved foreligger der allerede kriterier omkring alder, BMI og motivation. Da vi startede vores udvælgelsesproces, ville vi gerne, at informanterne i undersøgelsen skulle være børn med lav deltagelsesprocent i den fysiske aktivitet, som kommunerne tilbyder i forbindelse med Nordlet. Grunden til vi gerne ville have disse børn i fokus var, at projektlederen for Nordlet gav udtryk for, der var lav deltagelsesprocent i den tilbudte fysiske aktivitet blandt børnene. Vi ville derfor gerne skabe en forståelse for samt indsigt i, hvorfor de ikke deltager. Det var desværre ikke muligt for projektlederen at få rekrutteret disse informanter. I forbindelse med selektionen var det vigtigt for os, at informanterne var fra samme kommune, da kommunerne i Region Nordjylland har forskellige tilbud om fysisk aktivitet. Dette betyder, at informanterne har samme udgangspunkt for den tilbudte fysiske aktivitet, hvilket kan gøre deres grundlag for oplevelsen af fysisk aktivitet mindre nuanceret. Grundet de rammer, der er sat for vores undersøgelse, har vi været nødsaget til at have en pragmatisk tilgang til udvælgelsen af vores informanter. Projektlederen fra Nordlet tildelte os derfor fire informanter, som meldte sig frivilligt til undersøgelsen. Disse faktorer gjorde, at vi ikke kunne opstille flere inklusionskriterier. Herudover betyder disse for vores undersøgelse, at vi måtte ændre opgavens fokus, og at det bliver svært at sikre, at vores undersøgelse er generaliserbar til andre deltagere i Nordlet og andre i lignende projekter. Grundet tidsrammen og antallet af informanter kan vores undersøgelse sandsynligvis ikke opnå et mætningspunkt. 12

2.3.3 Beskrivelse af informanterne I nedenstående skema præsenteres relevante informationer om vores informanter. Alder Køn Fysisk aktivitet(er) Informant 1 9 år Pige Coolkids Svømning Springgymnastik Fodbold Informant 2 10 år Pige Coolkids Svømning Fodbold Informant 3 10 år Pige Ridning Håndbold Løb/gang eller coolkids Informant 4 9 år Dreng Coolkids Volleyball Fodbold 2.3.4 Flowchart I figur 2 er vist en oversigt over forløbet med rekrutteringen af informanterne i vores undersøgelse. Ved rekrutteringens begyndelse var der fire informanter. Efter første kontakt og aftalt møde ønsker en af informanterne ikke deltagelse alligevel. Efter empiriindsamlingen ekskluderes en anden informant, da hun ikke opfylder vores inklusionskriterie om overvægt. Dette betyder, at informant nr. 2 og 3 udgør vores empiri. Beskrivelsen af de to informanter ses i ovenstående skema. Rekruttering n=4 Ønsker ikke deltagelse n=3 Eksklusion n=2 Empiri n=2 Figur 2: Flowchart, der viser rekrutteringen af informanterne i vores undersøgelse. 13

2.4 Indsamling af empiri Nedenstående afsnit omhandler, hvordan vi har indsamlet vores empiri samt begrundelse for vores valg. Indsamlingen af empirien er foretaget ved to semistruktureret interviews. Interview, tilgangen til børn, interviewguide, transskribering samt etik vil blive beskrevet i de følgende afsnit. 2.4.1 Interview Interview er en metode, som er oplagt at bruge til at beskrive, hvad personer forstår og mener om bestemte fænomener. (29) Da vi ønsker at undersøge, hvordan børn oplever at indgå i fysisk aktivitet, vælger vi interview som metode. Det semistrukturerede interview er struktureret med en interviewguide og med de temaer, der skal indgå i interviewet. Spørgsmålene er åbne, så der ikke er fastsat valgmuligheder for informanterne. Intervieweren kan også stille spørgsmål, som ikke er nedskrevet i interviewguiden. Vi vælger det semistrukturerede interview, da vi kan bestemme de temaer, der skal tales om, men der er samtidig en åbenhed, som kan give plads til den fænomenologiske tilgang. Da vi er interesserede i informanternes oplevelser og erfaringer, skal vi som interviewere tænke over at være empatiske og lyttende. Dette for at skabe en relation mellem interviewer og informanter, som er vigtig for, hvilken viden der kommer ud af interviewet. (29) 2.4.2 Tilgang til børn Da problemformuleringen for denne undersøgelse omhandler børnenes oplevelse, er det oplagt at vælge børnene som informanter. Det er vigtigt at bruge børnene som informanter, da de er eksperter på deres liv og oplevelser. Vores projekt vil være inspireret af begrebet børneperspektivet, som bliver brugt i nordisk forskning omkring børn. (33) Det overordnede mål med brugen af børneperspektivet er, at voksne skal prøve at forstå og fortolke barnets oplevelser, tanker og opfattelser. (33) Dette kan betyde en ændring i måden hvorpå, barnets perspektiv fremstilles. Det semistrukturerede interview er brugbart i forhold til besvarelsen af vores problemformulering og børneperspektivet. Åbenheden i det semistrukturerede interview giver mulighed for, at børnene kan bidrage med perspektiver, som vi, med vores forforståelse, ikke har overvejet. Det er børnenes meninger og synspunkter, som er vigtige for vores undersøgelse. Samtidig har mange børn brug for, at samtalen bliver styret for, at de vil deltage i interviewet. (33) Der findes forskellige metoder til at få børnene til at deltage, og valget af metode afhænger af informanternes alder. Til den målgruppe, vores informanter er, anbefales et casebaseret interview. (34) Det casebaserede interview har de samme træk som tidligere er beskrevet omkring det semistrukturerede interview. Forskellen er, at spørgsmålene bliver opsat i forhold til konkrete situationer, som barnet kan relatere til. De konkrete situationer kan tilpasses det enkelte barn. Vi kan gøre dette ud fra den viden, vi har fra samtalen med forældrene, hvor vi fik informationer om barnet. I interviewene bruges casene til at få en god start på 14

interviewet. Vi har valgt individuelle interviews, hvor fordelen er, at vi kan få barnet til at uddybe mere detaljeret. Dette kræver, at der skabes et tillidsbånd mellem intervieweren og informanten samt trygge rammer for interviewet. (34) Vi vil imødekomme dette ved, at barnet og forældrene vælger, hvor interviewet skal foregå. De valgte, at interviewene skal forgå i eget hjem, hvor forældrene er til stede. Dette for, at barnet skal være mere trygt i situationen. En af ulemperne ved forældrenes tilstedeværelsen er muligheden for, at de tager over, og svarer i stedet for barnet samt at barnets svar bliver påvirket. Her kan der være tale om den såkaldte pleaser-effekt. (29) Denne kan også medføre, at barnet svarer det, de tror, vi eller Nordlet gerne vil høre. Vi forsøger at minimere pleaser-effekten ved, at vi laver interviews, hvor vi er fysisk til stede, gør barnet opmærksom på, de ikke kan sige noget forkert samt at vi ikke kommer fra Nordlet. 2.4.3 Interviewguide Til udarbejdelse af vores interviewguide følger vi Steinar Kvales opdeling af dynamiske og tematiske interviewspørgsmål. (25) De dynamiske spørgsmål skal fremme interaktionen og motivere barnet til at tale. De tematiske spørgsmål skal sikre vidensproduktion gennem barnets beskrivelse af sin livsverden. Vi følger en semistruktureret interviewguide, hvor vi opsætter nogle overordnede rammer. Inden for disse rammer vil vi gerne have barnet til at bestemme retningen, da vi i vores tilgang er fænomenologiske og ikke vil præge deres svar. Vi vil derfor være opmærksomme på at stille opfølgende spørgsmål, da vi er interesseret i at uddybe barnets subjektive perspektiv. Ud fra teorien om børn som informanter har vi gjort os overvejelser om, hvordan vi kan anvende genkendelige situationer. Når vi i interviewguiden anvender ordene aktiv eller aktivitet, vil det i interviewsituationen ændres til f.eks. fodbold. (Se bilag 1) Vi vil lægge vægt på at være ydmyge overfor barnet som informant, da det er os, der er i en læringssituation. Dette bærer vores introduktion i interviewguiden præg af. (Se bilag 1) For at kvalitetssikre vores interviewguide vil vi udføre et pilotinterview. Her igennem kan vi afprøve om interviewspørgsmålene er forståelige for målgruppen og om vores forskningsspørgsmål bliver besvaret. Vores pilotinterview udføres med en tiårig dreng, som ikke deltager i Nordlet. 2.4.4 Transskribering Alle interviews i vores undersøgelse transskriberes, hvor alle gruppemedlemmer udfører transskriptioner. Vi gør os overvejelser om, at enhver transskription indebærer en række individuelle beslutninger og vurderinger, hvilket vil gøre transskriptionerne forskellige. For at mindske forskellighederne opstiller vi en protokol med udgangspunkt i Dansk Standard For Udskrifter og Registrering af Talesprog. (35) Her er klargjort mindstekrav for, hvad en udskrift af dansk talesprog 15

bør indeholde. Vi vil endvidere udføre en pilottransskribering, hvor vi hver især vil transskribere de samme ti minutter af pilotinterviewet, og sammenligne disse. For at kvalitetssikre vores transskriberinger vil vi udføre en triangulering. Her skal vi hver især læse en transskription samtidigt med, at vi lytter til interviewet. Dette gøres gennem alle interviews, for at sikre, alt er kommet med. Afslutningsvis gøres dette i fælleskab. De opstillede regler for transskriptionerne samt et eksempel ses i bilag 2. 2.5 Etik I forbindelse med vores undersøgelse skal vi overholde etiske retningslinjer. Vi bruger de vejledende retningslinjer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. (36) Da vi indgår i et samarbejde med Nordlet, er der udarbejdet en rammeaftale, og vi er derfor underlagt deres tilladelser til at udføre en undersøgelse med børn. (Se bilag 3) Fra første samtale med informanternes forældre har vi gjort det klart, hvad formålet med vores undersøgelse er. De fik endvidere at vide, de deltager frivilligt, de kan til hver en tid kan trække sig ud af undersøgelsen og alle data bliver behandlet anonymt. For at dokumentere dette har vi udarbejdet en samtykkeerklæring. (Se bilag 4) Da informanterne ikke er myndige, er det forældrene, der skal underskrive denne. Vi har givet forældrene vores kontaktoplysninger i tilfælde af spørgsmål. Vi har givet informanterne og deres forældre mulighed for at få indsigt i anvendelsen og fortolkningen af deres bidrag til forskningsprocessen. I vores arbejde med børn som informanter gør vi os overvejelser om rammerne og spørgsmålene under interviewene, således de er tilpasset målgruppen. Disse rammer er beskrevet tidligere i afsnittet om tilgangen til børn. Ud fra vores metode og undersøgelse fik indsamlet empiri gennem to interviews. Empirien vil i det nedenstående analyseres. 3. Analyse I følgende afsnit vil vi først beskrive vores teori og metode bag vores analytiske tilgang til opgaven. Herefter følger opgavens analyse, der tager udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering. Den består af fire trin; helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning. (24) I fjerde trin redegør vi for og inddrager relevant teori, hvor vi vil forholde os fortolkende til empirien. Nedenstående ses en oversigt over vores analyseafsnit. 16

Metode og begrundelse for valg Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Figur 3: Oversigt over analyseafsnittet Redegørelse for teori Fortolkning af empirien Det er vigtigt for analysen, at læseren kan følge med i processen for herved at gøre den intersubjektiv. (24) Det vil vi gøre ved at formidle vores analyseproces således, at den fremstår gennemsigtig for læseren. Vi har forsøgt at gøre dette ved at lave en udførelig beskrivelse af processen under de fire trin. Herudover har vi gjort vores fremgangsmåde visuel gennem illustrationer, grafiske figurer og skemaer. 3.1 Analysestrategi Valget af den fænomenologiske tilgang i vores metode til at besvare forskningsspørgsmålet afspejler sig ligeledes i vores analysestrategi. Analysen skal binde empirien sammen ved, at materialet bliver organiseret og sammenfattet. I metodeafsnittet har vi beskrevet, hvordan vi ved hjælp af en overvejende fænomenologisk tilgang, udarbejdede vores interviewguide. Den fænomenologiske tilgang kommer i analysen til udtryk ved brug af Malteruds systematiske tekstkondensering. Malteruds tesktkondensering er inspireret af Giorgis fænomenologisk baseret meningskondensering. (24) Giorgi mener, at målet med den fænomenologiske analyse er at udvikle en forståelse for informanternes livsverden inden for det undersøgte felt. (24) I analyseprocessen skal vi derfor forsøge at sætte vores forforståelse i parentes, og have et reflekteret forhold til vores indflydelse på materialet. Målet er at kunne præsentere informanternes erfaringer og meninger uden, at vores tolkning og forforståelse påvirker disse. Fordelen ved den systematiske tekstkondensering er, at den ikke på forhånd kræver, vi arbejder ud fra en bestemt teori. Refleksivitet og systematik er dog en nødvendighed for, at analysen kan blive brugbar, hvorfor vi har valgt at følge Malteruds fire trin. (24) Den systematiske tekstkondensering er kendetegnet ved at være en deskriptiv tværgående analyse af fænomener til udvikling af nye beskriveler og begreber. For os har det derfor været naturligt at vælge denne analysestrategi, da beskrivelser af fænomener er vigtige for at besvare vores forskningsspørgsmål. I og med vores udgangspunkt for denne opgave er fænomenologisk betyder det, vi har forsøgt at tilsidesætte den teoretiske viden, vi bringer med os. Vi har bevidst ikke forholdt os til eller italesat 17

vores tanker om eventuelle teorier gennem analyseprocessen med Malteruds meningskondensering, for at holde os tro til den fænomenologiske tilgang. Vi er dog opmærksomme på, vi hver især har gjort os individuelle tanker i forhold til den teoretiske referenceramme. Denne ramme vil påvirke valget af de meningsbærende enheder i analysen. Når vi læser transskriptionerne og skal udvælge de meningsbærende enheder, der skal indgå, kan vi ubevidst vælge ud fra vores teoretiske baggrundsviden. Dette kan ikke undgås, da vi kommer med en forforståelse, som er præget af det studiemiljø, vi befinder os i. Analysen bærer præg af en datastyret strategi. Vi vil inddele empirien i databaserede kategorier, som bruges til at reorganisere teksten, hvorefter meningen vil træde tydeligt frem. (24) 3.2 Tekstkondenseringen Hvert af de fire trin i analysen er nedenfor beskrevet. Under hvert punkt er der redegjort for, hvordan vi har anvendt analysestrategien. 3.2.1 Helhedsindtryk De transskriberede interviews gennemlæste vi individuelt og bestemte temaer ud fra det, informanterne udtrykte. Vi sammenlignede efterfølgende de temaer, vi hver især fandt frem til. Vi bestemte følgende syv temaer: Coolkids, sjovt/deltagelse, det svære, Nordlet, ændringer i hverdagen, fysiske ændringer samt familie/venner. Temaerne var på dette tidspunkt ikke systematiseret og bearbejdet, men var vores første intuitive opdeling. 3.2.2 Meningsbærende enheder Det materiale, som vi gerne ville studere nærmere i henhold til vores forskningsspørgsmål, organiserede vi ved en dekontekstualisering. Her tog vi tekstdelene ud fra den oprindelige sammenhæng. Dette gjorde vi ved at gennemgå materialet linje for linje og identificere de meningsbærende enheder. Herved kunne vi adskille den relevante tekst fra den irrelevante i henhold til vores forskningsspørgsmål. Linjenumrene blev markeret og noteret i forhold til de fundne temaer. I tabel 1 ses en matrice med linjenumrene for de meningsbærende enheder. 18

Temaer/Informanter Informant 1 Informant 2 Coolkids 22-23, 25, 27, 34, 36, 38-39, 41, 47, 51, 53, 55, 59 Sjov/deltagelse 61, 68-69, 75-77, 142, 163-164, 166-167, 169-170, 183, 195, 197, 208, 210, 219, 227 9, 15, 17, 21-22, 27, 28, 71, 83, 85, 87, 89-90, 92, 98, 100 106, 108, 118, 124, 126, 128, 130, 140, 142, 144, 146, 150, 162, 165, 167, 170, 182, 199, 245-248, 250, 252, 257-258, 270, 273, 278-279, 287-288 Det svære 75-77, 146, 183, 189 110, 112, 201, 206, 208-209, 216, 218, 223-225, 245-248 Fysiske ændringer 3, 95, 104-105, 107 36 Ændringer i hverdagen 92-93, 97 45, 49-50, 52 Nordlet 3, 5-6, 20, 22-23 3, 5, 7, 9, 15, 17, 21-22, 26, 28, 49-50, 52 Familie og venner 82, 84-85, 87 33-34, 36, 92 Tabel 1: Matrice over linjenumrene på de meningsbærende enheder fra transskriptionerne. Efterfølgende udførte vi en yderligere systematisering af de meningsbærende enheder, kaldet kodning, hvor temaerne blev føjet sammen til kodegrupper. Vi endte her med følgende tre koder: Barrierer for fysisk aktivitet, katalysatorer for fysisk aktivitet og deltagelse i Nordlet. 3.2.3 Kondensering I dette tredje trin ville vi gerne trække meningen ud fra de meningsbærende ender og koder, vi havde opsat. Den del af materialet, der ikke var kodet, lagde vi til side, og resten af materialet sorterede vi ud fra de meningsbærende enheder. Dette gjorde vi ved at markere de meningsbærende enheder med en farve i transskriptionerne ud fra hver kode. Hvis en af de meningsbærende enheder kunne gå under mere end en kode, markerede vi også linjenummeret med en den anden kodefarve. (Se bilag 5) Gennem denne proces fik vi sikret, at alle de meningsbærende enheder kom med. Herefter inddelte vi kodegrupperne i følgende subgrupper: 19

Koder Katalysatorer for fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Deltagelse i Nordlet Subgrupper Sociale relationer Rammer Personlige faktorer Udvikling/forbedring/mål Personlige faktorer Rammer Coolkids Ændringer gennem forløbet Familie og venner For at give et overblik over analysen ses i figur 4 en samlet oversigt over analysens temaer, koder og subgrupper. Interview Coolkids Sjov/ deltagelse Det svære Fysiske ændringe r Ændringer i hverdagen Nordlet Familie og venner Temaer Katalysatorer for fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Deltagelse i Nordlet Koder 1. Personlige faktorer 2. Rammer 3. Sociale relationer 1. Personlige faktorer 2. Rammer 1. Coolkids 2. Fysiske ændringer 3. Ændringer Subgrupper Sammenfatning Figur 4: Oversigt over projektets temaer, koder og subgrupper. 20

3.2.4 Beskrivelse af sammenfatningen og fortolkningen I fjerde og sidste trin af meningskondenseringen gik vi fra kondensering til beskrivelser og begreber. Dette gjorde vi ved at rekontekstualisere indholdet, og de meningsbærende enheder fra hver kodegruppe og subgruppe sammenfattes i flere indholdsbeskrivelser. Indholdsbeskrivelserne udarbejdede vi ud fra kunstige citater, som skulle fremhæve meningen af informanternes ord. (Se bilag 6) For at sikre informanternes citater blev præsentereret i den rette kontekst, har vores arbejde med sammenfatningen været en dynamisk proces, hvor vi vekslede mellem indholdsbeskrivelserne og transskriptionerne. I citaterne i indholdsbeskrivelserne fjernede vi fyldord såsom øh, og undlod dele af citater, hvilket er markeret med ( ). Derudover har vi i citaterne tilføjet ord og tegn. Dette for at gøre dem læsevenlige og for at meningen træder tydeligere frem. Citaterne er markeret med anførselstegn samt fed og kursiv skrifttype. I citaterne er informantens udsagn markeret med henholdsvis B2: og B3:, og interviewerens spørgsmål er markeret med I:. Efter hver kodegruppe har vi lavet en opsamling, hvor vi forholder os refleksivt til empirien. Malteruds meningskondensering ligger ikke op til fortolkning og anvendelse af teori. Vi vil gerne anvende vores empiriske fund i andre kontekster, hvilket Bryman, i den kvalitative undersøgelse, betegner som generaliserbarhed. (37) Ifølge Brinkmann og Kvale kan vi gøre vores informanters beskrivelser af deres livsverden generaliserbare ved at anvende relevante teorier. (25) Vi vælger derfor at anskue fænomenerne ved brug af relevant teori. Teorien og fortolkningen bliver præsenteret i forlængelse af opsamlingerne efter hver kodegruppe. Dette gør, at vi bevæger os fra den fænomenologiske tilgang til den hermeneutiske, hvor vi vil være fortolkende og inddrage teori med inspiration fra Kvales common sense og fortolkningsforståelse. (25) Det er første gang i processen, vi gør os overvejelser om hvilken teori, der kan anvendes. Teorien bliver derfor udvalgt på baggrund af empirien. 3.2.4.1 Redegørelse af teori Vi vil anvende Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) til at anskueliggøre informanternes citater, der vil blive præsenteret i sammenfatningen. Begrebet OAS er en oversættelse af Sense of Coherence. Den litteratur, vi anvender, bruger denne oversættelse. (38) De meningsbærende enheder, der omhandler informanternes oplevelse af fysisk aktivitet, kan forklares ud fra de tre elementer; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som er uløseligt forbundet. (38) Teorien udspringer fra det salutogenesiske perspektiv, som sætter fokus på sundhed og velvære fremfor sygdom. (32) De tre elementer i OAS kan forklares således: Begribelighed: beskriver de stimuli, som individer udsættes for og er sammenhængende, struktureret og tydelige, og herved kognitive forståelige. Et individ, der besidder høj 21

begribelighed, kan sætte forventelige eller overraskende stimuli ind i en sammenhæng og gøre det forståeligt. (38) Håndterbarhed: beskriver om et individ har eller oplever at have ressourcer til at håndtere de stimuli, individet udsættes for. Ressourcerne kan hentes fra andre, individet har tillid til. (38) Meningsfuldhed: beskriver om livet er forståeligt rent følelsesmæssig, og om individet kan se en mening med at engagere sig i de stimuli, individet udsættes for. Antonovsky beskriver meningsfuldhed, som motivationselementet inden for begrebet OAS. (38) Ud over OAS finder vi det relevant at anvende de to begreber mestringsforventning og handlekompetence. Mestringsforventning er en dansk oversættelse af self-efficacy, som er udviklet af Albert Bandura. (32) Begrebet handlekompetence er defineret af Bjarne Bruun Jensen. (39) Begreberne beskrives således: Mestringsforventning: Individets tro på egne evner til at klare en udfordring. Individet med troen på egen evner ser en vanskelig opgave som en udfordring fremfor en trussel. Hvis opgaven opleves som en trussel, trækker individet sig. (40) Handlekompetence: Individets evne til at handle. For at have evne til at handle kræver det indsigt, kritisk sans, engagement, visioner og handleerfaringer. (39) I vores analyse vil vi anvende de to begreber som supplement til hinanden, da vi i vores empiri ser, at menstringsforventninger giver handlekompetence og omvendt. Vi vil anskueliggøre de meningsbærende enheder ud fra de ovenstående teorier. Vi har fortolket indholdsbeskrivelserne ud fra hvert af de tre temaer fra meningskondenseringen. 3.2.5 Sammenfatningen og fortolkningen Nedenfor præsenteres indholdsbeskrivelserne, opsamlingerne samt vores fortolkninger med relevante teorier i henhold til kodegrupperne. 3.2.5.1 Kode nr. 1: Katalysatorer for fysisk aktivitet Denne kodegruppe omhandler de positive oplevelser, informanterne har ved fysisk aktivitet. Vi spurgte her til, hvad det bedste ved informantens aktivitet var samt hvordan de har det inden, under og efter aktivteten. Ud fra deres svar har vi opstillet indholdsbeskrivelser under de fire subgrupper. Sociale relationer Begge informanter nævner sociale relationer som det bedste og sjoveste ved at indgå i en fysisk aktivitet. Da de skal beskrive det bedste ved at gå til en aktivitet, siger de: - B2: Det er nok bare selve det at være sammen med vennerne. 22

- I: Hvad er det sjoveste ved at gå til håndbold? B3: Det er nok når, man skal på tur. Dyr kan også være en vigtig social relation: - I: Hvad er det bedste ved at gå til ridning? B3: Alting. I: Hvorfor er alting det bedste? B3: Jamen, det er bare fordi, jeg synes, heste er så søde. For informanterne har vennerne også en indflydelse på valget af en ny aktivitet: - B2: Det var fordi, der var rigtig mange fra min klasse, der begyndte på det, og så tænkte jeg, det kunne jeg også godt prøve. Rammer Denne subgruppe dækker over rammerne, der er omkring aktiviteten. Her menes aktivitetens program og stedet, hvor aktiviteten finder sted. Ændring af rammerne i den givne aktivitet er med til, at informanterne oplever den som sjov: - B2: Nogen gange har man bare den der dag, hvor man ikke har lyst til at svømme, og så er det bare dejligt, man lige kan lave sådan noget fri leg lige pludselig. Det, at der er et formål med aktiviteten, er med til at informanterne oplever den som sjov. For eksempel, at formålet med at løbe, er at varme op: - I: Hvordan har du det, mens du er til håndbold? B3: Så har jeg det også rigtig godt. Der skal vi også løbe for at opvarme, hvor vi skal lave en masse forskellige sprællemænd, og så skal vi løbe tre runder i hallen. Eller når formålet med håndboldtræningen er, at der skal spilles kamp: - B3: Så kom jeg på det her hold, som jeg går på nu, hvor man kommer rigtig ud og spiller nogle kampe. Begge informanterne oplever også, at frisk luft er dejligt under fysisk aktivitet: - B3: Jeg synes bare, det er dejligt, for så får man frisk luft også selv om, man er indenfor. 23

Personlige faktorer De personlige faktorer indebærer informanternes syn på aktiviteterne, og de følelser, de oplever i forbindelse med dem. Aktiviteterne opleves sjove, når de er kendte. Dette opleves, når svømning indgår i forbindelse med både håndbold og Coolkids: - I: Hvad kunne du bedst lide ved Coolkids? B2: Det var nok at komme i svømmehallen. I: Hvorfor er det det bedste? B2: Fordi jeg synes, det er sjovt at svømme, og fordi jeg går til det. Derudover fremhæver den ene informant svømning, da hun skal fortælle om sin håndboldtur: - I: Hvad laver I så, når I er på tur? B3: Altså spiller håndbold og sådan. Altså for eksempel da vi var i Støvring, så var der en svømmehal, så tager vi i svømmehallen. Informanterne beskriver ofte oplevelsen af fysisk aktivitet som værende sjov. Følelsen af at have det sjovt oplever informanterne ved at de griner: - I: Og hvad så mens du er til fodbold, hvordan har du det så? B2: Også rigtig sjovt. I: Så har du det sjovt. Hvordan kan du mærke, at du har det sjovt? B2: Man griner, og så føles det bare dejligt. Det opleves også, at det bedste ved at gå til fodbold og svømning er, at man rører sig: - I: Hvad er det allerbedste ved at gå til svømning og fodbold? B2: Det er nok at man rører sig rigtig meget. I: Ja. Hvordan kan du mærke, at du godt kan lide det? B2: Det ved jeg ikke. I: Er det sådan, at du kan mærke det i din mave, at du er glad eller? B2: Ja, og så kan det også være det der, når man hører hjertet slår mega hurtigt. Udvikling/forbedring/mål Den sidste katalysator for fysisk aktivitet er at have et fremtidigt mål med aktiviteten. Den ene informant beskriver, ridning som værende sjov, da hun har et mål med det: - I: Hvad er det, der gør, du elsker ridning? B3: Jamen, det er fordi, det er sjovt at lære, hvordan man rider, da man jo kan blive bedre og bedre. 24

I: Hvad vil du gerne være god til ved ridning? B3: Altså, jeg vil gerne være berider. Opsummering af kode nr. 1: Katalysatorer for fysisk aktivitet Informanterne oplever, at de sociale relationer er det bedste ved at indgå i en fysisk aktivitet. Under interviewene er det første, informanterne beskriver, de sociale relationer. Rammerne for aktiviteterne har en indflydelse på, om informanterne har en positiv oplevelse, og det er vigtigt for dem, at der er et formål med aktiviteten. Et fremtidigt mål samt oplevelsen af at blive bedre er også et centralt element. En positiv oplevelse for informanterne indebærer, at aktiviteten er sjov, hvorved de griner, at aktiviteten er genkendelig, at de kan mærke, de rører sig samt følelsen af at få frisk luft. Teori og fortolkning af kode nr. 1: Katalysatorer for fysisk aktivitet Informanternes deltagelse i den fysiske aktivitet kan ifølge Antonovskys teori forklares ved, de har en oplevelse af sammenhæng. Informanterne fortæller, det bedste ved at indgå i en fysisk aktivitet, er de sociale relationer. Dette kan forklares ud fra begrebet håndterbarhed, hvor informanterne henter ressourcer fra de andre deltagere til at håndtere den aktivitet, de skal indgå i. Den sociale relation er vigtigt, da ressourcerne skal hentes fra deltagerne, informanterne har tillid til. Begribelighed er central i forhold til opsætningen af rammerne for den fysiske aktivitet. Informanterne skal kunne forstå sammenhængen mellem f.eks. at løbe baner for at kunne spille en fodbold- eller håndboldkamp. Informanterne skal kunne se en mening med det, de skal lave, for at være motiveret for at gøre det. Det at have et mål øger lysten til at engagere sig i aktiviteten og herved opnås meningsfuldhed. De sociale relationer, rammerne og mål med aktiviteten skaber tilsammen meningsfuldhed hos informanterne, hvilket gør, de opnår et højere motivationselement for deltagelse i den fysiske aktivitet. Oplevelsen af at forbedre sig, have visioner samt erfaringer giver øget handlekompetence til at deltage i den fysiske aktivitet. Erfaringerne kan komme fra håndboldbanen, fra svømning eller at mærke kroppens reaktion under aktivitet. Dette kan være med til at øge informanternes tro på egne evner og klare andre udfordringer. Vi ser det ved, at en handlekompetence indenfor svømning kan give en mestringsforventning i at deltage i håndbold. Informanten har fået en tro på egen evner gennem en erfaring med svømning, hvilket giver hende mod på at deltage i håndbold, og oplevelsen bliver positiv. 25