Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Relaterede dokumenter
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Læseplan for emnet uddannelse og job

Talentudvikling i folkeskolen

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Princip for undervisningens organisering

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

BILAG: SOSU stolthed og synlighed. Velfærd og Sundhed Udvalgsmøde den 12. September 2018 kl 16:00 SBSYS G

Samspil mellem skole og erhvervsliv

Et fagligt løft af folkeskolen

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Talentstrategi. for folkeskolen

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Temaaften om status og udvikling

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Find og brug informationer om uddannelser og job

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Kursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere UDDANNELSE OG JOB (UJ)

Strategiplan Tybjerg 20:20

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Skolebestyrelsens principper

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Drøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Principper for skolehjemsamarbejdet

ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner

Uddannelses- strategi

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Selvevaluering på RpR

Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune

Alle børn skal lære mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

De forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Strategiplan Tybjerg 20:20

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Uddannelsesparate unge Et helhedsorienteret projekt

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Transkript:

16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Aktiviteterne foregår på forskellige uddannelsestrin, hos forskellige virksomhedstyper, i forskellige geografier, med forskellige ambitionsniveauer osv., men alle har en fælles interesse i at få kvalificeret de samarbejder, som etableres, for dermed at sikre et værdifuldt udbytte både for de deltagende elever og for virksomheder. De nationale og lokale forhold både i forhold til uddannelsesstruktur og -tradition og i forhold til erhvervsstruktur - er afgørende for, hvordan samspillet mellem uddannelse og erhverv fungerer og udvikles. Udgangspunktet for at styrke samspillet bør være de lokale forhold, og her har Horsens Kommune en særlig stor opgave at løfte i forhold til at skabe såvel et højere uddannelsesniveau som en højere overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Horsens Uddannelsesråd og Horsens Alliancen drøftede de lokale muligheder på et fællesmøde den 20. november 2014. Her var der bred enighed og opbakning til, at der organiseres et formaliseret samarbejde imellem virksomheder og folkeskolen. Dette er et konceptforslag til, hvordan et sådant formaliseret samarbejde kan foregå i Horsens Kommune. Forslaget er udarbejdet i fælleskab mellem Skoleforvaltningen i Horsens Kommune og Insero Science Academy og er afhængig af både politisk og erhvervsmæssig opbakning. Udfordringer og behov som skal tilgodeses Bedre sammenhæng Alle parter ser behov for at forbedre sammenhængen både mellem uddannelsesniveauer og mellem uddannelse og erhverv. Der er mange forskellige årsager til, at denne sammenhæng ikke er optimal i dag, men dette initiativ skal bidrage til at øge denne sammenhæng i første omgang mellem grundskolen og erhverv og mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Et helt samfund Alle har behov for indsigt i hele samfundet. Hvis skolerne lukker sig om sig selv, får eleverne ikke indsigt i, hvordan samfundet uden for klasseværelset fungerer, og erhvervslivet og andre får ikke indsigt i skolens aktiviteter og værdiskabelse. Tilsvarende, hvis erhvervslivet lukker sig om sig selv, får eksterne interessenter, herunder kommende medarbejdere, ikke indblik i virksomhedens aktiviteter og værdiskabelse. Derfor skal dette initiativ bidrage til arbejdet med den "åbne skole" og arbejdet med den "åbne virksomhed". Motivationen hos flere unge Mange unges motivation for en række fag og for nogle også motivationen for overhovedet at gå i skole - aftager op gennem grundskolen. Alle undersøgelser viser, at en væsentlig forudsætning for at lære noget er elevens indstilling og motivation. Dette initiativ skal bidrage til, at færre elever bliver demotiverede eller skoletrætte. 1/6

Relevans af det enkelte fag Næsten alle undervisere og andre med tilknytning til skolen oplever ofte at få stillet spørgsmål som: Hvorfor skal vi lære det? Hvad skal vi bruge det til? Sådanne spørgsmål skal gerne altid kunne besvares med meget konkrete og relevante eksempler for den enkelte elev. Eksempler som findes overalt i det danske private og offentlige erhvervsliv. Dette initiativ skal bidrage til at øge bevidstheden både hos elever, lærere og erhvervsliv - om hvor og hvordan de forskellige fagligheder kommer i spil i praksis. Styrket uddannelses- og erhvervsvejledning Mange unge har vanskeligt ved bevidst at vælge uddannelse og erhverv efter grundskolen. Valgmulighederne er utallige og i mangel af overblik og indsigt vælger den enkelte måske blot at følge strømmen. Et valg, der for alt for mange resulterer i omvalg, nederlag og uafsluttede ungdomsuddannelser. På erhvervssiden medfører dette ofte problemer med rekruttering af de rigtige medarbejdere. Dette initiativ skal bidrage til at bevidstgøre unge om deres uddannelses- og erhvervsvalg og samtidig styrke tilgangen af kvalificerede unge til erhvervsområder med gode jobmuligheder. Missionen Missionen for samspil mellem uddannelse og erhverv er dels, at vi får dygtigere elever med viden om det samfund, de er en del af. Vi får elever, som oplever øget motivation for læring, fordi de kan se, hvordan viden anvendes i praksis, og det styrker deres lyst til læring. Vi får elever, som i højere grad kender arbejdsmarkedet og ved, hvordan uddannelse styrker jobmulighederne, og det fører til en højere overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. På den anden side har vi virksomhederne, som kan se formålet med at åbne virksomheden op, idet de får mulighed for at komme i kontakt med potentielle kommende medarbejdere og får skabt synlighed omkring deres virksomhed. Virksomhederne har skole-virksomhedssamarbejde på dagsorden som en del af deres imagepleje, rekrutterings- og CSR-politik. Konkret ønsker vi, at alle elever på hver årgang på forskelig vis deltager i undervisningsforløb med virksomheder igennem hele deres skoletid. Vi ønsker desuden at have fokus på at understøtte især de erhvervsrettede uddannelser, fordi der er behov for flere unge mennesker, der uddanner sig i den retning. Undervisningsforløb med virksomheder Vi udvikler en række undervisningsforløb, som er bygget op efter den Læseplan for emnet uddannelse og job 1, som undervisningsministeriet har udviklet, og forløbene følger den progressionsmodel, som er beskrevet heri, dvs. de har forskelligt fokus alt efter afdeling, således at vi i indskolingen har samarbejde med virksomheder gennem eksempelvis forældres arbejde. På mellemtrinnet er der fokus på en række generelle temaer med fokus på at give et bredt udsyn på virksomhederne, og i udskolingen er der i højere grad fokus på den enkelte elev og på dennes interesser, således at samarbejde med virksomheder tilpasses i forhold til elevens valg af uddannelsesretning. På den måde sikres en progressionsmodel, der fungerer fra indskoling til udskoling, hvor karrierelæring er en gennemgående rød tråd. Ligeledes står der i Læseplan for emnet uddannelse og job, at: I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå en høj grad af kendskab til egne interesser, forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og samtidig opnå forståelse for, at uddannelse og livslang læring er et middel til at nå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. 1 Læseplan for uddannelse og job findes på www.emu.dk: http://www.emu.dk/sites/default/files/l%c3%a6seplan%20for%20emnet%20uddannelse%20og%20job.pdf 2/6

Udskoling det specifikke tilvalg Mellemtrin det generelle udsyn Indskoling forældres/families arbejde Progressionsmodel Som al anden læringsmålstyret undervisning er undervisningsforløbene med virksomheder bygget op i tre faser, dvs. planlægning, gennemførelse og evaluering, og vi arbejder ud fra 40-20-40-reglen, dvs. vi har styrket fokus på før og efter besøget på eller fra virksomheden for at synliggøre vigtigheden af at klarlægge og evaluere hvilke læringsmål, undervisningsforløbene skal opfylde. Som et led i evalueringen af forløbene skal eleverne se på de uddannelsesveje, der fører til de jobfunktioner, de har mødt. Dette for at sikre et fokus på uddannelsesveje som en naturlig del af elevernes bevidsthed. Undervisningsforløbene følger desuden relationsmodellen, så vi sikrer, at undervisningsforløbene rummer alle fire dimensioner. Relationsmodellen Pilotprojektet For at igangsætte projektet afprøver vi konceptet på tre pilotprojektskoler i skoleåret 2015-16. De tre pilotprojektskoler er efter forslag fra Horsens Kommune: Brædstrup, Gedved og Højvang. 3/6

Tidsplan TID AKTIVITET ANSVARLIG December 14 -januar 15 Udarbejdelse af konceptbeskrivelse Horsens Kommune og Insero Science Academy Februar 15 marts 15 Beslutning omkring videre forløb. Horsens Kommune April 15 juni 15 Møder og planlægning af undervisningsforløb i indskoling (primær aktør forældre), 3-6 forskellige forløb på mellemtrin x antal klasser samt 6-9 forskellige forløb i udskoling x antal klasser på de tre pilotprojektskoler. Horsens Kommune og 72 lærere (dvs. en lærer fra hver klasse på hver af de tre skoler). Forældre i indskolingen på hver af de tre skoler og 12-21 forskellige lokale virksomheder. August 15 marts 16 Januar 16 april 16 Etablering af aftaler med virksomheder. Gennemførelse af undervisningsforløb på de tre pilotprojektskoler. Løbende evaluering af forløbene. Samlet evaluering af pilotprojektet, koncept og budget ved skalering. Pilotprojekt slut Insero Science Academy som konsulent. 72 lærere fra pilot-projektskoler, forældre, 12-21 virksomheder. Insero Science Academy som konsulent Horsens Kommune, deltagende folkeskoler, deltagende virksomheder. Insero Science Academy som konsulent April 16 juni 16 Beslutning om fremtidig koncept og Horsens Kommune planlægning af skalering Fra august 16 Implementering af koncept på alle skoler Horsens Kommune, alle folkeskoler, 50-100 virksomheder. Konsulent eller mæglerfunktion Indhold Tre skoler i Horsens Kommune er udvalgt som pilotprojektskoler. Alle klasser på de tre pilotskoler skal i løbet af andet halvår 2015 og primo 2016 samarbejde med en virksomhed (for indskolingen er det primært gennem forældrene.) Med udgangspunkt i Læseplan for emnet uddannelse og job og læringsmål for et eller flere fag på det pågældende klassetrin, udvikler vi en række konkrete undervisningsforløb i samarbejde med skolerne og virksomhederne. Forløbene kan have mange forskellige former tilpasset det konkrete mål, uddannelsestrin og virksomhed. Til inspiration vedlægges som bilag 2 og 3: Idekatalog inspiration til samspilsformer og Drejebog for undervisningsforløb. Formålet med alle undervisningsforløb er, at de opfylder kompetencemålene for uddannelse og job. 4/6

Indskoling: Som udgangspunkt udvikles koncepter/modeller for inddragelse af forældrenes erhvervs- og jobfunktioner i undervisningen i indskolingen. Dette vurderes at være de væsentligste aktiviteter i 1.-3. klasse. Med 20-25 forældrepar vil der kunne være min. 3-5 forskellige indspil pr. år i løbet af de tre år. En sådan aktivitet hvis den tilrettelægges på den rette måde vil samtidig styrke skole-hjem samarbejde og det gensidige kendskab. Mellemtrin: Udgangspunktet er her, at der etableres min. et virksomhedsforløb for hver årgang, således at f.eks. alle skolens elever på 4. årgang har et nogenlunde ens forløb med samme virksomhed. Dette for at begrænse behovet for antal virksomheder og for at optimere alles ressourcer. Hvis der f.eks. er tre spor på skolen vil virksomheden skulle bidrage i alt tre gange til nogenlunde samme forløb. For at sikre at eleverne får en vis bredde i den erhvervsmæssige indsigt, er opgaven derfor at sikre, at forskellige jobfunktioner synliggøres i den enkelte virksomhed og sikre, at det er tre væsentlig forskellige virksomhedstyper der vælges på hhv. 4., 5. og 6. klassetrin. Udskolingen: På dette niveau skal der etableres flere forløb, således at den enkelte elev i højere grad kan undersøge og forfølge egne interesser. Der skal derfor etableres et antal forløb, som peger i forskellige retninger og samtidig giver eleven mulighed for til- og fravalg. Dette medfører samtidig, at eleverne ikke nødvendigvis følges ad som samlet klasse, men måske sammensættes i grupper på tværs af årgangens klasser. Mål med pilotprojektet Vi får erfaringer med, hvordan undervisningsforløb med virksomheder fungerer, og hvordan de tilrettelægges, så de giver mest mulig læring og værdi for begge parter. Vi får erfaring med, hvordan vi bedst opfylder kompetencemålene for uddannelse og job set i sammenhæng med øvrige faglige læringsmål. Vi får erfaring med forskellige koncepter på de forskellige uddannelsestrin og med progressionsmodellen. Vi får erfaring med, hvordan lærerne på de enkelte skoler dels modtager og dels deltager i samarbejdet med virksomhederne med henblik på, at lærerne selv bliver i stand til at indlede et nyt eller gentage et samarbejde med en virksomhed. Vi får erfaringer med planlægnings- og logistikudfordringer i både skoler og virksomheder, som grundlag for efterfølgende skalering. Vi får erfaringer med ressourceforbrug hos skoler, virksomheder og konsulenter. Organisering Horsens Kommune: Opdragsgiver Koordinator: Insero Science Academy Deltagende skoler En lærer fra hver klasse på alle klassetrin, som er ansvarlige for fokus på læringsmål for den konkrete undervisning samt de overordnede kompetencemål. Deltagende virksomheder og forældre Forældreinvolveringen i indskolingen koordineres af ex. klasselæreren baseret på et fælles koncept og planlægningsmodel. Virksomhedsinvolveringen koordineres af Insero Science Academy baseret på virksomhedstype/jobfunktioner og læringsmålene på de forskellige årgange. 5/6

Ressourcer i pilotprojektet Baseret på erfaringerne fra de forskellige cases i det tidligere Projekt Samspil og Insero Science Academys egne erfaringer, er den foreløbige vurdering af ressourceforbruget følgende: Horsens Kommune Projekt Samspil (Insero) Virksomheder Ekstra timer til planlægning og koordinering på de tre skoler i alt Honorar til koordinator Insero Science Academy A/S Bustransport Mødeforplejning Honorar til koordinator Insero Science Academy A/S Materialekasser/bustransport Fælles planlægning Afvikling af besøg 960 timer 606.250,- kr.* 158.000,- kr.* 20.000,- kr.* 368.750,- kr.* 50.000,- kr.* 15 timer pr. virksomhed 10-15 timer/besøg Forældre Forberedelse og afvikling af besøg 5-10 timer/besøg *Alle priser er ekskl. moms. For et mere detaljeret budget henvises til vedlagte bilag 1 6/6