Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Forord De fleste overlæger oplever i disse år store forandringer på arbejdet. Produktionskrav øges, flere har vagtarbejde, hverdagen skemalægges i højere grad, kendte strukturer brydes op, og nye organisationsformer vinder frem. Samtidig presser arbejdsgiverne på for at gøre det nemmere at sætte overlæger på arbejde alle døgnets timer. Derfor er det afgørende for Overlægeforeningen at have så præcis en viden som muligt om medlemmernes arbejdsvilkår både i forhold til de kommende forhandlinger om ny overenskomst og for at kunne prioritere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. I det følgende gives en kort gennemgang af resultaterne fra den arbejdsvilkårsundersøgelse, der blev gennemført i. Overlægeforeningens bestyrelse takker de mange medlemmer, der har taget sig tid til at medvirke i undersøgelsen. Næste undersøgelse forventes gennemført i 2014. På bestyrelsens vegne Overlæge Mogens Tangø De vigtigste fund -undersøgelsen viser, at størstedelen af overlægerne er tilfredse med deres arbejde. Et stort flertal peger på, at de har meningsfulde arbejdsopgaver. De føler, at de yder en vigtig indsats og er motiverede og engagerede i deres arbejde. Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit steget med to timer fra 44 til 46 timer om ugen i hovedbeskæftigelsen. Og en større andel af overlægerne deltager i vagtarbejde. Til gengæld bruges der lidt mindre tid på bibeskæftigelse. Der er tegn på forbedringer af arbejdsvilkårene på visse områder siden. Således er der i en mindre andel, der angiver, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende. Og færre oplever truende adfærd. Dette gælder dog ikke alle specialer. Desuden rapporterer en større andel, at deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet af den nærmeste ledelse, og i øvrigt er oplevelsen af belønning i arbejdet steget. På andre områder er der tegn på, at arbejdsvilkårene er forringet. De vigtigste er følgende: Flere oplever dagligt arbejde som stressende på en ubehagelig måde. En større andel rapporterer om tidspres og belastende arbejdsmængde på vagter. De fleste slås med mangelfulde it-systemer. En del oplever kombinationen af høje kvantitative krav og lav indflydelse. Flere angiver utilfredshed med de fysiske rammer, herunder vagtværelse og adgang til mad og drikke under vagten. Nødvendig hjælp og støtte fra ledelse og kolleger opleves af en faldende andel.
Overlægers arbejdsvilkår 3 En stigende andel ønsker deltidsarbejde herunder seniorordninger og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet inden det fyldte 67. år. Endelig er der sket en markant stigning i andelen, der har været involveret i mere end én patientklagesag. 2.447 ud af 4.953 adspurgte overlæger deltog i undersøgelsen, svarende til 49,4 pct. Arbejdet er finansieret og gennemført af Overlægeforeningen. Undersøgelsens resultater I det følgende præsenteres resultaterne fra 7 emner i spørgeskemaet: Demografisk baggrund, arbejdstid, arbejdsopgaver, fysiske arbejdsforhold, psykosociale arbejdsforhold, fremtidsudsigter for arbejdet og til sidst overordnet tilfredshed med jobbet. AFSNIT 1 Demografi Mandlige og kvindelige overlæger udgør henholdsvis 63 pct. og 37 pct. Gennemsnitsalderen er 56 år for mænd og 52 år for kvinder. 56 pct. af overlægerne er mellem 50-59 år. Figur 3a viser, at andelen af kvinder var mindre end mænd i alle stillingskategorier. Men kvindernes andel er støt stigende og mest markant blandt ledende og specialeansvarlige overlæger. Et mandefag men kvinderne vinder frem Figur 3a: Køn fordelt på stilling Køn 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge Mand Kvinde Stilling Kvinden er psykiater, manden kirurg Figur 3b: Køn fordelt på speciale Køn 100% 80% 60% 40% 20% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Andet speciale Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Speciale Mand Kvinde
Overlægers arbejdsvilkår 4 AFSNIT 2 Arbejdstid Arbejdsdagen er blevet længere. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelse er 46 timer i gennemsnit. Det er to timer mere end sidste undersøgelse i. Samtidig er der flere i alle stillingsgrupper, som arbejder mere end 50 timer om ugen, se figur 3c. Stigningen er dog ikke statistisk signifikant. Tabel 3c viser, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er højere for kvinder end for mænd. Overlæger inden for medicinske specialer arbejder lidt længere tid end overlæger inden for andre specialer, og ledende overlæger arbejder flere timer end ikke-ledende overlæger. Kvinder arbejder flest timer Tabel 3c Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelse i Køn Mænd 45,8 Kvinder 46,1 Speciale Medicin 46,3 Kirurgi 46,1 Psykiatri 43,6 Paraklinik 46,0 Andet speciale 45,5 Stilling Ledende overlæge 51,3 Specialeansvarlig overlæge 46,5 Øvrig overlæge 45,0 Antal timer Flere har en arbejdsuge på over 50 timer Figur 3c: Andel med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 50 timer eller derover fordelt på stilling Arbejdstid over 50 timer 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge Stilling Færre har bibeskæftigelse 56 pct. svarer, at de ikke har bibeskæftigelse. 44 pct. har bibeskæftigelse i gennemsnit 19 timer om måneden. Det svarer til, at samtlige overlæger har ca. to timers bibeskæftigelse om ugen. Mænd har mere bibeskæftigelse end kvinder (52 pct. mod 32 pct.), og bibeskæftigelse var mindst udbredt i de parakliniske specialer. I forhold til er andelen med bibeskæftigelse faldet med to procentpoint, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Overlægers arbejdsvilkår 5 AFSNIT 3 Arbejdsopgaver 87 pct. har daglig patientkontakt. Blandt ledende overlæger er det 68 pct. Sammenlignet med er andelen af ledende overlæger med patientkontakt faldet med syv procentpoint. Men generelt er der siden blevet forholdsvis mindre tid til patienterne. Således fylder patientrelateret arbejde mindre for såvel ledende overlæger som øvrige overlæger. Denne tendens ses ikke hos de specialeansvarlige overlæger. Alle grupper bruger også forholdsvis mindre tid på forskning, læsning af faglitteratur og undervisning. Den eneste sikre vinder i kampen om lægernes tid er de administrative opgaver, som især lægger beslag på mere tid hos øvrige overlæger og ledende overlæger. Blandt ledende overlæger var det 68 pct. Sammenlignet med er andelen af ledende overlæger med patientkontakt faldet med syv procentpoint. Flertallet deltager i vagtarbejdet 56 pct. af alle overlæger deltager i vagtarbejde. Der er næsten ingen kønsforskel (57 pct. mænd og 54 pct. kvinder). Vagtdeltagelse er mindst udbredt blandt overlæger over 60 år (15 pct.) Flere medicinere og laboratorielæger i vagt Tabel 3e Vagtdeltagelse fordelt på speciale, pct. Speciale Medicin 60 54 Kirurgi 66 71 Psykiatri 44 39 Paraklinik 27 13 Andet 17 Inden for de vagttunge specialer anæstesi og gynækologi og obstetrik er deltagelsen henholdsvis 80 pct. og 79 pct. Siden er andelen med vagt steget med tre procentpoint, en forskel der ikke er statistisk signifikant. Overlæger i vagt har typisk 1-4 vagter om måneden, ekskl. beredskabsvagt og delvagt. Størstedelen har vagt på én afdeling og én matrikel. Blandt de ledende og specialeansvarlige overlæger deltager henholdsvis 73 pct. og 55 pct. i beredskabsvagt og 65 pct. og 49 pct. i beredskabsvagt på lørdag, søndag og søgnehelligdage. Vagt på tjenestested vinder frem Tabel 3f Forekomst af vagttyper blandt overlæger med vagtarbejde, pct. Antal gange per måned i gennemsnit Ingen 1-4 > 5 Vagttype Uden for tjenestestedet 27 19 32 38 12 17 Uden for tjenestestedet lørdag, søndag og helligdage 29 22 35 43 0 1 På tjenestestedet 27 31 34 24 4 3 På tjenestestedet lørdag, søndag og helligdage 30 31 31 25 0 0 Beredskabsvagt 31 28 25 27 7 11 Beredskabsvagt lørdag, søndag og helligdage 33. 29 24 29 1 1 På tjenestestedet delvagt, lørdag, søndag og helligdage 33 35 23 15 0 0
Overlægers arbejdsvilkår 6 Vagtarbejdet opleves meningsfyldt 22 pct. af overlægerne har ofte vagt gennemsnitligt 5-6 vagter om måneden. Inden for anæstesi er tallet 40 pct., og 19 pct. inden for gynækologi og obstetrik. Kønsforskellen for alle med hyppige vagter er lille, 23 pct. mænd og 19 pct. kvinder. Størstedelen med hyppige vagter havde følgende karakteristika: øvrig overlæge (79 pct.), enten medicinsk (51 pct.) eller kirurgisk speciale (35 pct.), ansættelse på en afdeling med flere end 10 læger (86 pct.), vagt på én afdeling (93 pct.), vagt på én matrikel (91 pct.), ønske om enten færre vagter (44 pct.) eller vagter som nu (48 pct.), oplevelse af meningsfulde arbejdsopgaver i enten høj (45 pct.) eller meget høj grad (33 pct.). Siden er andelen af overlæger med hyppige vagter faldet med 3 procentpoint, men forskellen er ikke statistisk signifikant. 15 pct. af overlægerne rapporterer, at de i høj eller meget høj grad arbejder under tidspres på vagter. Tabel 3g viser, at holdningen til tidspres er mest udbredt i det medicinske speciale og blandt øvrige overlæger. Tidspres på vagter breder sig Tabel 3g Oplevelse af tidspres under vagt i høj eller meget høj grad i forhold til speciale og stilling pct. pct. Speciale Medicin 21 14 Kirurgi 14 13 Psykiatri 2 3 Paraklinik 4 0 Stilling Ledende overlæge 2 1 Specialeansvarlig overlæge 11 5 Øvrig overlæge 17 13 Andelen af overlæger med oplevelse af tidspres på vagter er steget med fire procentpoint siden, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Ti pct. af overlægerne angiver, at vagter belaster det sociale liv i enten høj eller meget høj grad. AFSNIT 4 Fysiske arbejdsforhold Næsten en tredjedel af overlægerne har ikke eget kontor, men stort set alle overlæger har egen arbejdscomputer (93 pct.). 86 pct. angiver, at kontorfaciliteter svarer til behovet. Tabellerne 3h og 3i viser opfattelsen af teknologiske barrierer i arbejdet. 75 pct. oplever problemer med it-systemer. Overlægen har computer Tabel 3h Oplevelse af effektiv adgang til patientrelaterede it-systemer i, pct. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke relevant Manglende svar Effektiv adgang til patientrelaterede it-systemer i det daglige arbejde 46 40 8 1 2 4
Overlægers arbejdsvilkår 7 men computeren virker sjældent som den skal Tabel 3i Oplevelse af besværligheder med it-systemer, pct. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke relevant Manglende svar Oplevelse af besværligheder med it-systemer i forhold til udførelse af daglige arbejde 35 40 13 8 1 4 Hver fjerde savner mad og drikke Blandt vagthavende overlæger angiver 11 pct. at være utilfredse med de fysiske rammer under vagten, mens 24 pct. er utilfredse med adgangen til mad og drikke. Det er en stigning på to procentpoint i begge tilfælde i forhold til. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Efteruddannelse ofte uden løn 95 pct. havde deltaget i efteruddannelsesaktiviteter inden for det sidste år. Fordelingen af deltagelsen i aktiviteterne over antallet af dage kan ses i tabel 3j, der viser, at størstedelen bruger 3-20 dage om året. Efteruddannelse til næsten alle Tabel 3j Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter i form af antal dage pr. år, pct. 1-2 dage 3-5 dage 6-10 dage 11-20 dage > 20 dage Manglende svar 7 24 38 21 4 6 8 21 40 24 5 2 83 pct. havde i nogen eller høj grad mulighed for at deltage i efteruddannelsesaktiviteter efter behov. 46 pct. fik den fulde udgift til aktiviteterne finansieret af egen afdeling. Ulønnede efteruddannelsesdage forekom hos 48 pct., og 7 pct. brugte flere end seks ulønnede dage om året. AFSNIT 5 Psykosociale arbejdsforhold Stadig flere overlæger oplever, at de ikke kan nå alle arbejdsopgaver. De afbrydes hyppigere i arbejdet, samtidig med at opgaverne er blevet mere krævende. 2 pct. oplever altid og 14 pct. ofte, at det daglige arbejde er stressende på en ubehagelig måde. Denne andel er steget sammenlignet med. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Sværere at nå alle opgaver Tabel 3k Oplevelse af kvantitative krav i arbejdet, pct. Altid Ofte Sommetider Kvantitative krav i arbejdet Ujævnt fordelt arbejde, så det hober sig op 6 7 39 39 40 38 Når ikke alle arbejdsopgaver 8 7 36 35 31 31 Kommer bagud med arbejdet 7 5 32 30 36 36
Overlægers arbejdsvilkår 8 Øget pres på jobbet Tabel 3l Oplevelse af anstrengende indsats i arbejdet, pct. Det generer mig noget Det generer mig meget Anstrengende indsats i arbejdet Konstant tidspres grundet stor arbejdsmængde 24 22 8 7 Afbrydes og forstyrres hyppigt i mit arbejde 27 26 14 11 Mere krævende arbejde gennem de senere år 26 21 11 8 Følelsesmæssig belastning i arbejdet Tabel 3p Oplevelse af følelsesmæssigt belastende arbejde i høj eller meget høj grad, pct. Følelsesmæssigt belastende arbejde i meget høj grad Følelsesmæssigt belastende arbejde i høj grad Speciale Medicin 8 9 19 20 Kirurgi 4 8 18 21 Psykiatri 10 12 29 24 Paraklinik 2 3 8 Andet 0 8 Omtrent hver fjerde overlæge oplevede følelsesmæssigt belastende arbejde. Flest psykiatere oplevede arbejdet som følelsesmæssigt belastende. 17 pct. af overlægerne oplever en kombination af høje kvantitative krav og lav indflydelse i arbejdet. Hvad angår stilling oplever 9 pct. ledende, 13 pct. specialeansvarlige og 19 pct. øvrige overlæger misforholdet. Flertallet får anerkendelse af ledelse og kolleger 62 pct. oplever anerkendelse og påskønnelse fra nærmeste ledelse i høj eller meget høj grad. Hver tredje rapporterer sjældent eller af og til at de får den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen. Hver femte mener sjældent eller af og til at modtage den nødvendige hjælp og støtte fra kolleger. Begge andele er steget, men forskellene er ikke statistisk signifikante. Færre trusler I forbindelse med patientarbejdet har 17 pct. oplevet truende adfærd, og 20 pct. har været udsat for verbale eller skriftlige trusler minimum én gang i løbet af de sidste tolv måneder. I forhold til er andelen af overlæger med oplevelse af truende adfærd faldet, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Overlægers arbejdsvilkår 9 Trusler mest udbredt i psykiatrien Figur 3d Oplevelse af trusler fordelt på speciale Holdning 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ja Medicin Nej Kirurgi Psykiatri Paraklinik Andet speciale Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Speciale Hver 10. mobbes Ti pct. er blevet mobbet af og til inden for de sidste seks måneder, og 29 pct. har været vidne til, at en person på arbejdet er blevet mobbet. En større andel af kvinder end mænd angav selv at være blevet mobbet. Oplevelsen af at være offer for mobning var mest udbredt i kirurgien. Tabel 3q viser, at de fleste overlæger har været involveret i patientklagesager. Siden er der sket en markant stigning i andelen af overlæger, der har været involveret i mere end én patientklagesag, og denne forskel er statistisk signifikant. Overlæger får hyppigere flere klager Tabel 3q Patientklagesager, pct. Involvering i patientklagesager Én patientklagesag 24 55 Flere patientklagesager 59 27 De værste af sagerne belaster 9 pct. af overlægerne meget og 7 pct. særdeles meget. Der var næsten ingen kønsforskel. Fordelt på speciale var kirurgerne mest belastede af de værste af sagerne. AFSNIT 6 Fremtidsudsigter for arbejdet Omtrent halvdelen har ikke interesse i at arbejde på deltid eller at få en seniorordning. Interessen for deltidsarbejde falder efter det fyldte 59 år. Siden er interessen for deltidsarbejde dog steget mærkbart, en forskel der er statistisk signifikant. Tabel 3r viser en ligelig fordeling mellem overlæger, der ønsker at gå på pension inden det fyldte 67. år, og overlæger som ønsker pensionering som 67-årig og derefter. I forhold til er der sket en markant stigning i andelen med interesse for tidlig tilbagetrækning, og forskellen er statistisk signifikant. Det skal understreges, at der er tale om interesse for tidlig tilbagetrækning, ikke om faktisk tilbagetrækningsalder.
Overlægers arbejdsvilkår 10 Mange overvejer tidlig pensionering Tabel 3r Ønske om pensionsalder Hvornår ønsker du at gå på pension? <67 år 67 år >67 år Ved ikke Manglende svar 40 18 22 16 5 Ønsket om tidlig tilbagetrækning er mindst udbredt hos ledende overlæger og i psykiatrien. Aldersmæssigt er ønsket om tidlig tilbagetrækning størst blandt 50-59-årige (61 pct.) og mindre hos 60-årige eller ældre (17 pct.). Ønsket om at gå på pension inden det fyldte 67. år begrundes særligt i lyst til at dyrke fritidsinteresser og familien. Utilfredsstillende arbejdsforhold angives som årsag hos ti pct. Køn, alder, jobtilfredshed og selvvurderet helbred har en statistisk signifikant sammenhæng med overlægernes ønske om at gå på pension inden det fyldte 67. år. AFSNIT 7 Stort flertal er tilfreds med jobbet Omtrent seks pct. angiver, at forventninger til deres nuværende stilling i enten ringe eller meget ringe grad opfyldes. Størstedelen er enten tilfreds eller meget tilfreds med deres arbejde (84 pct.). Ligeledes mener 79 pct., at de enten i høj eller meget høj grad oplever arbejdsopgaverne som meningsfulde. 90 pct. oplever, at de yder en vigtig indsats, og 80 pct. føler motivation og engagement i arbejdet.