Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11
Plan Peter: Baggrunden for at vi taler om Diagnostiske Centre Mads: Forskningsprojekt om uspecifikke symptomer i almen praksis Mads & Peter Spørgsmål og opsamling
Center for Forskning i Cancerdiagnostik Oprettet af Aarhus Universitet, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse Ca. 20 forskere læger, psykologer, antropologer Fokusområder: Befolkningens viden og opfattelse samt lægesøgning Kliniske studier af symptomer og udredning Sundhedsvæsenets organisation og funktion
Kræft en del af alle liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 20% flere i de næste 10 år
Hvorfor snak om diagnostisk center? Vi skal se på tre vigtige forhold: Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark Den kliniske udfordring i almen praksis Rationering af adgang til relevante diagnostiske undersøgelser
Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark
Den relative 5 års kræftoverlevelse Nordiske lande Ca. 2.000 liv om året i DK Mænd Kvinder Storm et al., Acta Oncol 2010; 49: 713-724
Den kliniske udfordring i almen praksis
Den diagnostiske tragt >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom 40 mio. kontakter til almen praksis! For 7 10% af konsultationerne overvejer lægen kræft Ca. 3% af kontakter til almen praksis fører til henvisning til billeddiagnostik og 0,5% til endoskopi
Kræftdiagnosen i almen praksis 85% af kræftpatienter går til egen læge 8 kræftdiagnoser per år per læge 90% præsenterer symptomer 5 8% kan findes ved screening (maksimalt!)
Sandsynlighed for kræft Eksempel med tyktarmskræft i tragten Tyktarmskræft Faktor Befolkning 0,15% Almen praksis 3-8% Hospital/kræftpakke 8-12% 50 2-4 Når patienten har valgt at gå til læge, er det en stærk markør for kræft
Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG de havde alle alarmsymptomer! Source: Jones R et al. BMJ 2007;334;1040
Så hvilke symptomer ser lægerne? Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31
Ex: Symptomer blandt 1900 cancerpatienter Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31
Tre grupper af symptomer! Symptomgruppe Andel (%) Alarmsymptom 49 Alvorligt, uspecifikt 24 Ukarakteristisk 27 Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31
Rationering af adgang til relevante diagnostiske undersøgelser
Tid fra første symptom til behandling Source: Olesen F et al British Journal of Cancer (2009) 101, S5 S8. doi:10.1038/sj.bjc.6605383
Løsningen
Behov for tre diagnostiske strategier Alarmsymptom Kræftpakker for specifikke symptomer på cancer = Alvorlige, uspecifikke symptomer Jeg tror denne patient er syg og det kan være cancer Diagnostisk center hurtig, multidisciplinær tilgang Ukarakteristiske symptomer Hurtig og direkte adgang til undersøgelser (fx CT scanning)
Udvikling fra 2004 2010 i tid til diagnose Medianer med 25 og 75 percentiler ALARM symptomer USPECIFIKKE symptomer Kilde: CAP-Kohorterne; Hansen, Larsen, Jensen
Opsamling Kræft diagnosticeres via almen praksis og via symptomer Symptomerne er hyppige, og har lav prædiktiv værdi Tre diagnostiske strategier Kræftpakkerne har været vigtige for alarmsymptomerne Nu mangler vi 50% af kræftpatienterne!
Fremtiden Vi er nødt til at forske i: Hvem skal henvises til diagnostisk center? Hvilken udredning skal man lave i almen praksis? Hvilken udredning skal man lave i et diagnostisk center? Hvad betyder det for overlevelsen?