p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste, at studerende i højere grad end tidligere optager studielån, og antallet af nyuddannede akademikere med studiegældt over 100.000 kr. vokser forholdsvist kraftigt. Med henblik på nærmere at belyses de studerendes indkomstforhold er i dette notat set på indkomstudviklingen for studerende, de erhvervsaktive samt for pensionister. Analysen viser, at studerende i 2004 har en indkomst efter skat (disponibel indkomst) på 84.700 kr., mens f.eks. pensionister har en disponibel indkomst på 127.000 kr. Til sammenligning har den erhvervsaktive aldersgruppe (25-59 årige) i gennemsnit en indkomst efter skat på 177.900 kr. Der er således en klar tendens til, at studerende har en markant lavere disponibel indkomst end personer i den erhvervsaktive aldersgruppe. Samtidig viser analysen, at studerende i perioden 1994-2004 i gennemsnit har oplevet en realvækst i den disponible indkomst på 1,0 procent om året, mens pensionister og erhvervsaktive har oplevet en realvækst på henholdsvis 1,8 procent og 2,2 procent. Studerendes indkomster er således ikke vokset så kraftigt som de andre grupper. Selvom studerende og pensionister i gennemsnit har en forholdsvis lav disponibel indkomst, har disse grupper mulighed for at have et højere forbrug end det, den årlige indkomst umiddelbart giver mulighed for. For pensionisternes vedkommende kan forbruget øges ved nedsparing dvs. ved at bruge af den formue, som mange pensionister har enten i ejerbolig eller i finansiel formue (bankindestående, aktier, obligationer mv.) Studerende kan opnå et højere forbrug end det, den løbende indkomst giver mulighed for ved f.eks. at optage studielån. Da studerende efter endt uddannelse har udsigt til en forholdsvis høj indkomst, kan det være både rationelt og ansvarligt at optage studielån, hvis man ønsker et mere jævnt forbrugsmønster over livsforløbet.
STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING I dette notat belyses udviklingen i studerendes indkomstforhold i perioden fra 1994 frem til 2004, som er det seneste år, der foreligger lovmodeldata for. I analysen er studerende afgrænset til personer, der pr. 1. oktober i året er i gang med en videregående uddannelse. Studerende på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er således ikke medtaget 1. Som det fremgår af tabel 1, var indkomsten efter skat (den disponible indkomst) for studerende i 2004 på 89.300 kr., mens indkomsten i 1994 var 80.800 kr. målt i 2004-priser. I løbet af de 10 år er indkomsten for studerende således steget med 8.500, når der tages højde for den generelle inflation i perioden. Denne stigning svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst i den disponible indkomst på 1,0 procent i perioden. I samme periode har indkomstfremgangen for aldersgruppen 25-59 årige været på 2,2 procent om året målt realt. Indkomstfremgangen for den erhvervsaktive aldersgruppe har således været mere end dobbelt så stor som blandt de studerende. En af forklaringerne på dette er formentlig, at beskæftigelsen (beskæftigelsesfrekvensen) for denne aldersgruppe er steget i perioden. Det skal understeges, at disse størrelser er gennemsnit, som dækker over en betydelig individuel variation i indkomstudviklingen. En anden gruppe, som til tider betragtes som en økonomisk svag gruppe, er pensionister (her afgrænset som personer over 66 år). I løbet af de 10 år har denne gruppe i gennemsnit oplevet en fremgang i den disponible indkomst på knap 20.000 kr. svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 1,8 procent. Pensionister har således haft en betydeligt kraftigere vækst i den disponible indkomst end studerende, men dog ikke helt så stor som for den erhvervsaktive aldersgruppe. 1 I dette notat er det den individuelle indkomst, der undersøges. Der er således ikke foretaget en såkaldt husstandsækvivalering af indkomsterne, som sikre en ligelig fordeling af familieindkomsten på familiemedlemmerne og samtidig tager højde for eventuelle stordriftsfordele.
Tabel 1. Udvikling i den disponible indkomst fra 1994 til 2004 for forskellige befolkningsgrupper Disponibel indkomst Gennemsnitlig årlig realvækst i disponibel indkomst 1994 2000 2004 1994-2000 2000-2004 1994-2000 1.000 kr. (2004-priser) Procent Studerende 80.8 84.7 89.3 0.8 1.3 1.0 25-59 årige 143.6 161.9 177.9 2.0 2.4 2.2 Over 66 år 106.5 118.8 127.0 1.8 1.7 1.8 For at illustrere indkomstudviklingen for de tre grupper i løbet af den 10- årige periode er i figur 1 vist et indeks over den reale udvikling i den disponible indkomst. Som der fremgår, er indkomsten over hele perioden steget med omkring 10 procent for studerende, mens pensionisters forbrugsmuligheder er steget med knap 20 procent. Figur 1. Udvikling i den disponible indkomst 1994-2004, indeks (100=1994) 130 130 125 125 120 120 115 115 110 110 105 105 100 100 95 95 90 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Studerende 25-59 årige Over 66 årige 90 Med henblik på nærmere at belyse, hvad der er baggrunden for denne udviklingen, er i tabellerne nedenfor vist hvor meget, hvert af de enkelte indkomstelementer (løn, overførsler, skat mv.) har bidraget til udviklingen i den disponible indkomst for de forskellige grupper.
Hovedparten af studerendes disponible indkomst stammer fra lønindkomst. I 2004 havde studerende på de videregående uddannelser således en gennemsnitlig årlig lønindkomst på 73.500 kr., mens indkomstoverførslerne (herunder S.U.) kun udgjorde 48.900 kr. Hvis disse beløb suppleres med kapitalindkomsten og indkomstskatten på 33.600 kr. fratrækkes, fås den disponible indkomst på knap 90.000 kr. i 2004. Siden 1994 er det primært lønindkomsten mv., der er steget for de studerende, mens der er sket et mindre fald i den gennemsnitlige overførselsindkomst. Tabel 2. Bidrag til ændring i disponibel indkomst for studerende, 1994-2004 1994 2004 Ændring 1994-2004 1.000 kr. (2004-priser) 1.000 kr. (2004-priser) Årlig realvækst i procent Lønindkomst mv. 66.1 73.5 7.4 1.1 Overførsler 52.0 48.9-3.1-0.6 Kapitalindkomst -1.8 0.5 2.3 - Skat 35.6 33.6-1.9-0.6 Disponibel indkomst 80.8 89.3 8.5 1.0 Hvis vi ser på pensionisternes indkomstsammensætning, viser tabel 3, at hovedparten af pensionisters indkomst stammer fra indkomstoverførsler (97.700 kr.), herunder specielt folkepension. Der er imidlertid en klar tendens til, at udbetalinger fra pensionsordninger samt lønindkomst er steget forholdsvist kraftigt i de seneste 10 år, hvis disse indkomster ses under ét. Denne stigning skal blandt andet ses i lyset af, at udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner samt øvrige pensioner er steget forholdsvist meget Tabel 3. Bidrag til ændring i disponibel indkomst for pensionister, 1994-2004 1994 2004 Ændring 1994-2004 1.000 kr. (2004-priser) 1.000 kr. (2004-priser) Årlig realvækst i procent Lønindkomst, privat pension mv. 43.6 55.7 12.1 2.5 Overførsler 95.1 97.7 2.6 0.3 Kapitalindkomst 18.0 22.4 4.3 2.2 Skat 50.2 48.8-1.4-0.3 Disponibel indkomst 106.5 127.0 20.5 1.8
Disponibel indkomst versus forbrugsmuligheder Som nævnt indledningsvis vælger mange studerende at optage studielån for at øge forbrugsmulighederne ud over det, den løbende indkomst umiddelbart giver mulighed for. At optage studielån kan både være økonomisk ansvarligt og helt rationelt. Efter endt uddannelse har de studerende typisk udsigt til en forholdsvis pæn indkomst, som i langt de fleste tilfælde betyder, at det ikke er noget økonomisk problem at tilbagebetale en studiegæld på f.eks. 100.000 200.000 kr. I tabel 4 er vist hvor meget, livsindkomsten efter skat øges ved at tage en videregående uddannelse. Ved at gennemføre en kort videregående uddannelser øges indkomsten efter skat med i gennemsnit 1,2 mio.kr. set over hele livsforløbet, gennemførelse af en lang videregående uddannelse øger livsindkomsten med 4,0 mio.kr. Set i det lys virker en studiegæld på et par hundrede tusinde ikke økonomisk uansvarligt. Samtidig kan optagelse af et studielån i mange tilfælde være ganske fornuftigt, hvis den enkelte har et ønske om at udjævne forbruget over livsforløbet. Tabel 4. Stigning i livsindkomst ved fuldførelse af en videregående uddannelse Livsindkomst Kontrolgruppe Absolut afkast --------------------------- Mio.kr. ---------------------------- KVU 10,0 8,7 1,2 MVU 10,7 8,8 1,9 LVU 13,0 9,0 4,0 Det skal dog understeges, at de beregnede livsindkomster er gennemsnitsstørrelser, som dækker over en ikke ubetydelig variation. Mange pensionister har ligeledes større forbrugsmuligheder end det, den løbende indkomst giver mulighed for. Det skyldes, at mange pensionister har en stor formue enten i form af en (næsten) gældfri ejerbolig eller i form af finansiel formue (bankindeståender, aktiver, obligationer mv.). Denne formue kan den enkelte pensionist vælge gradvist at bruge af f.eks. ved optagelse af afdragsfrie lån i ejerboligen og dermed øge forbrugsmulighederne. En tidligere analyse fra AErådet har vist, at hvis de ældre vælger at bruge hele formuen selv og dermed ikke efterlade noget til eventuelle arvinger, vil en stor del af de ældre have mulighed for et forbrugsniveau, der overstiger det, som mange i den erhvervsaktive aldersgruppe har primært på grund af de meget høje friværdier. Faktisk viser beregningerne, at når der
indregnes en gradvis nedsparing af formuen, vil pensionister i gennemsnit opnå forbrugsmuligheder, som kun overgås af omkring 20 procent af de erhvervsaktive (fra aldersgruppen 25-59 år). Det skal dog understeges, at de gennemsnitlige forbrugsmuligheder for pensionister dækker over nogle meget store individuelle forskelle.