Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Relaterede dokumenter
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Strategi for Folkeskole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Folkeskolestrategi

Principper for skolehjemsamarbejdet

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

FOLKESKOLEREFORM 2014

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Principper for evaluering på Beder Skole

Tema Beskrivelse Tegn

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Skolereform din og min skole

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Folkeskolereform 2014

Fokusområder

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

FOLKESKOLEREFORMEN.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Folkeskolereformen 2013

Kvalitetsanalyse 2015

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Et fagligt løft af folkeskolen

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Tema Beskrivelse Tegn

Holdningsnotat - Folkeskolen

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Uddannelsesplan praktikniveau III

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Den gode kommunikation

Orientering om implementering af Meebook

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Nordvestskolens værdigrundlag

Temamøde om strategi

Skolereform har tre overordnede formål:

Center for Undervisning

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Transkript:

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af Folkeskolereformen opfyldes over en periode fra 2014-2016. Da der er lokale forskelle på de fire skoler, som udgør Glostrup Skole er de kommunale mål nedbrudt i lokale handleplaner og milepæle gældende for den enkelte skole. Denne plan er drøftet og justeret i Glostrup Skoles MED-udvalg, og det er besluttet, at den videre drøftelse om konkrete handleplaner knyttet hertil foregår på de lokale skoler for at sikre størst mulig tilknytning fra medarbejdere. Der gøres opmærksom på, at operationaliseringerne omfatter såvel ledere, som medarbejdere og samarbejdet mellem disse. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Lærere og pædagoger samarbejder med eleven om at sætte individuelle, synlige, konkrete, ambitiøse og meningsfulde mål: - Samtlige ledere, lærere og pædagoger opkvalificeres i arbejdet med synlige læringsmål for eleven med udgangspunkt i John Hatties og James Nottinghams teorier - Der arbejdes systematisk med videreudvikling af teamsamarbejdet omkring den enkelte elev, klassen og årgangen - For skoleåret 15/16 indeholder alle årsplaner læringsmål for det enkelte fag med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål - Det fremgår af elevplanen og den enkelte elevs logbog, hvilke mål der arbejdes med. Fra skoleåret 15/16 erstattes elevplanen af logbogen Der er en tæt opfølgning med eleven om målindfrielsen og udviklingen i forhold til eget potentiale - Alle elever tildeles en fokusperson - Der arrangeres i skoleåret 14/15 workshops for alle fokuspersoner om opgaven- og rollen som fokusperson

- Der afholdes i skoleåret 14/15 workshops om at evaluere på effekten af undervisningen og klasseledelse, som understøttelse af elevernes læring - Der er en systematik omkring afholdelse af fokussamtaler - Der udarbejdes en skabelon for fokussamtalerne som hjælpeværktøj til de fagprofessionelle - Fokussamtalerne indgår som fast punkt på teamsamtaler mellem team og ledelse - Det fremgår tydeligt af den enkelte elevs logbog, hvilke mål der arbejdes med og hvilken progression der er i elevens læring - Der afholdes det fastlagte antal fokussamtaler Der arbejdes med differentierede og varierede læreprocesser, så alle får et optimalt læringsudbytte - Der påbegyndes i foråret 15 en uddannelse af faglige vejledere, hvis opgave det er at understøtte arbejdet med læringsmålstyret undervisning - Den samlede ledelse gennemgår i skoleåret 14/15 et efteruddannelsesforløb med fokus på at komme tæt på elevernes læring, gennem dialog med de fagprofessionelle om opgavens udførelse og aktionslæring/observationer af undervisningen som metode - Centralt og lokalt skabes rammer, så det er muligt at udvikle differentierede og varierede læringsforløb, med udgangspunkt i de fagprofessionelles forskellige kompetencer - De faglige vejledere er i skoleåret 15/16 forankret i læringscenteret på Glostrup Skole og der en systematik i brugen af vejledere af lærere og pædagoger - Aktionslæring er en del af den pædagogiske praksis for de pædagogiske ledere fra skoleåret 15/16, med særligt henblik på elevernes læringsudbytte af undervisningen - Aktiviteter, der understøtter færdigheds- og vidensmål fremgår af ugeplanen Fokuspersonen er i tæt dialog med eleven om hans eller hendes generelle udvikling i skolen - Der er en systematik omkring afholdelse af fokussamtaler - Relationen mellem elev og fokusperson er baseret på en anerkendende tilgang til eleven - Der arbejdes systematisk med Nye Fælles mål for elevernes trivsel - Det fremgår tydeligt af den enkelte elevs logbog, hvilke mål der arbejdes med vedrørende elevens generelle udvikling - Det fremgår tydeligt af elevplanen hvilke mål der er for elevens generelle udvikling i skolen - Der er en tydelig sammenhæng mellem trivselsmålinger i klassen og arbejdet med den enkelte elev

Der er en positiv udvikling i antallet af elever, der vurderes uddannelsesparate i 8. klasse - Alle udskolingslærere får i skoleåret 14/15 et kompetenceløft i at vurdere elevernes uddannelsesparathed - Der er et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (Varmeværk, PPR etc.) for børn, som vurderes at have særlige behov - Der er fra skoleåret 15/16 en systematik omkring udarbejdelse af handleplan for elever på 8. klassetrin, som ikke vurderes foreløbige uddannelsesparate Der er skabt et system til synliggørelse af læringseffekten - Samtlige ledere, lærere og pædagoger opkvalificeres i arbejdet med synlig læringsmål for eleven med udgangspunkt i John Hatties og James Nottinghams teorier om læringseffekt - Der udarbejdes konkrete værktøjer som hjælp til evaluering af elevernes oplevelse af læringsudbytte, som introduceres i skoleåret 14/15 og forventes som standard i skoleåret 15/16 - Der udvikles en skabelon for samtalen i teamet om didaktiske overvejelser i forhold til læringseffekten - Den enkelte elevs faglige progression fremgår af elevplan og logbog - Teamenes didaktiske overvejelser er omdrejningspunkt for samtalerne mellem pædagogisk leder og teamet Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det er attraktivt for alle elever at anvende skolens rammer til faglig fordybelse - Lektiehjælp/faglig træning og faglig fordybelse tilrettelægges så alle elever får et tilbud, som imødekommer netop deres behov - Skolens mange forskellige fysiske faciliteter danner rammen for den faglige fordybelse og skaber afsæt for den varierede undervisning - Når/hvis lektiehjælp/faglig fordybelse gøres obligatorisk planlægges der med en mere fleksibel placering af dette tilbud, som i højere grad giver mulighed for fordybelse i et længere tidsforløb - Der er en stigning i antallet af elever, der benytter lektiehjælpen/faglig fordybelse frem til at den gøres obligatorisk - Skolens faglokaler, udearealer og SFO/klub bruges som fysiske rammer i den faglige fordybelse

- Den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse er justeret med afsæt i evaluering Forældre spiller en væsentlig rolle i elevens skolegang - Der er en systematik omkring inddragelse af forældre i skole/hjemsamarbejdet både i forhold til den enkelte elev og klassens sociale trivsel - Der er en stigning i forældres brug af Intra i forbindelse med læsning af ugeplaner - Forældre oplever at være trygge ved Glostrup Skole Der er en udstrakt hjælpende hånd til eleven, hvis familiesituationen kan få betydning for skolegangen - Der etableres ressourcecenter på alle 4 skoler, som har til opgave at støtte og vejlede lærere, pædagoger og forældre i samarbejdet om at elever i vanskeligheder får størst muligt udbytte af skolegangen - Glostrup kommune udarbejder en digital handleguide til de fagprofessionelle, som hjælp til at håndtere børn i vanskeligheder til størst mulig gavn for det enkelte barn, som alle lærere og pædagoger har kendskab til - Antallet af elever, som ikke møder stabilt i skolen grundet familiesituation er støt faldende - Forældre og fagprofessionelle oplever en kortere og mere effektiv sagsgang ved henvendelser vedrørende bekymring om enkelte elevers skolegang Alle elever indgår i betydningsfulde fællesskaber, der understøtter elevens mestring og udfoldelse - Der er nedsat en projektgruppe, som har til opgave at beskrive og konkretisere den kommunale inklusionsstrategi med delvis virkning i skoleåret 14/15 - Alle skoler arbejder bevidst på at modvirke mobning - Den enkelte elevs mulighed for at udnytte sit potentiale på bedst mulig vis drøftes i samtaler med fokuspersonen - Fra skoleåret 15/16 arbejdes der med de Nye Fælles mål for elevernes trivsel - På 1. forældremøder i samtlige klasser er den kommunale inklusionsstrategi et tema

Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kommunen og skolen kommunikerer klart og tydeligt til forældre og omverden om, hvad skolen gør, og hvorfor den gør det - Der er en tydelig skriftlighed fra skolen i form af nyhedsbreve fra skoleledelsen, årsplaner og ugeplaner fra de enkelte team, der beskriver formålet med de aktiviteter der foregår på skolen - Der er en løbende dialog mellem hjem og fokusperson om elevens læring og trivsel og mulige handlinger i forhold til den enkelte elevs udbytte af undervisningen - Der udsendes ugeplaner for alle klasser på Glostrup Skole fra januar 2015 - Der udsendes årsplaner for alle klasser i fra start af skoleåret 15/16 - Den strategiske ledelse på Glostrup Skole udsender et nyhedsbrev til alle forældre en gang månedligt - Der er en høj forældredeltagelse- og forældreinvolvering ved arrangementer/møder på skolen Forældre har større og bedre indblik i, hvad det vil sige at have et barn i folkeskolen, og hvad det kalder på af indsats fra hjemmet - Der udarbejdes principper for skole/hjemsamarbejdet - Glostrup Skole beskriver tydeligt gensidige forventninger mellem skole og hjem - På 1. forældremøde på alle årgange er der en afstemning af gensidige forventninger mellem skole og klassens forældre med udgangspunkt i principperne for skole/hjemsamarbejdet - Skolebestyrelsen har i skoleåret 14/15 vedtaget principper for skole/hjemsamarbejdet - Glostrup Skole har udarbejdet en pjece, som tydeliggør gensidige forventninger i skole/hjemsamarbejdet Elevfraværet er i konstant fokus og er faldende - Skolen har udarbejdet tydelige retningslinjer for håndtering af elevfravær, både det der kan karakteriseres som lovligt og ulovligt - Skolen måler halvårligt på det samlede elevfravær, som er faldende

Elevens trivsel er alles ansvar. En gang årligt evalueres elevernes trivsel, og der udarbejdes en indsatsplan for skolen - Der arbejdes med Forenklede Fælles mål for elevernes trivsel i folkeskolen - Der er en tæt sammenhæng mellem skole og fritidstilbud i arbejdet med elevernes trivsel - Der opleves en øget elevtrivsel ved trivselsmålinger i skoleårene 15/16 og 16/17 - Forældre oplever, at der er en sammenhæng mellem barnets skole- og fritidsliv Glostrup Skole er det naturlige skolevalg for børnene i Glostrup Kommune fra 0.-9. klasse - Der er en opfølgning fra Glostrup Skole ved udmeldelser med henblik på at afdække årsager til fravalg - Der tages i videst muligt omfang hensyn til, at forældres og elevers ønske om skoleplacering - I skoleåret 15/16 er der flere elever, som tilvælger Glostrup Skole som det naturlige skolevalg Skolen sætter disciplin og ro på dagsordenen - Der afholdes i skoleåret 2014/15 workshops i klasseledelse - skolens ledere, lærere og pædagoger gøres bekendt med Undervisningsministeriets anbefalinger til ro og klasseledelse, som værktøjer til arbejdet med disse temaer - Der opleves færre konflikter i undervisningen