Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer): Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: 2008-2009 Opfølgning Med opfølgning: - Vis forventninger: Ja Ja Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Ja Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: Ja Ja Ja Aftalegrundlag - Vis milepæle: Nej Appendiks med aftalegrundlag: Nej Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: Nej - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Udskriftsdato: 30. september 2009 14:43:26
1. juli 2009 Kvalitetsrapport 2008-09
Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6 9. 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 9.7 10. 11. 12. 12.1 Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder SFO Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale ansvarsområder Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Side 2 af 66
12.2 12.3 12.4 12.5 12.6 12.7 12.8 13. Egne resultatmål 13.1 Kort oversigt over egne resultatmål 13.2 Resultatmål 14. Vision: Forældre-engagement Vision: Skolen generelt Vision: Lektiehjælp Vision: To-sprogede Vision: Efteruddannelse Vision: Idræt og sundhed Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Forklaring Appendiks A: Nøgletalssamlinger Side 3 af 66
1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Blåhøj Skole er en af Ikast-Brande Kommunes 13 skoler. Skolen rummer børn fra 2 år og ni måneder til 13 år, idet den foruden 0. - 6. klasse som en del af landsbyordningen også har en børnehave tilknyttet skolefritidsordningen. Den udvidede skolefritidsordning ved Blåhøj Skole hedder Kernehuset. Skolen har 84 elever, SFO-delen benyttes af 42 elever, mens børnehaven i 2009 er normeret til 44 børn. Der er i øjeblikket 23 ansatte på skolen. Der lægges vægt på, at man gennemfører en god og solid basis-undervisning, og dette planlægges i de faste lærerteam, så børnene får en varieret og spændende undervisning, Hver år har skolen 4 uger med skemafri uger, hvor der er mulighed for tværfagligt arbejde. 1.2 Åbningstider 8.20 Morgensang og læsebånd/bevægelsesbånd 8.45 1. lektion 9.25 2. lektion 10.05 Spisepause + frikvarter 10.30 3. lektion 11.10 4. lektion 11.50 Pause 12.10 5. lektion 12.55 Pause 13.05 6. lektion 13.50 Pause 14.00 7. lektion 14.45 7. lektion slut Kernehuset: Mandag til torsdag kl.: 6:30-17:00 og fredag 6:30-15:30 1.3 Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret som traditionel klasseundervisning i 3. - 6. kl.. Grundet de små klassekvotienter er der en del sammenlæsninger. Pr. 1. april 2009 er der indført Rullende Skolestart Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 66
2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 3 ledelsesrepræsentanter. Af de forældrevalgte er 3 repræsentanter valgt fra Blåhøj Skole og 4 fra Dalgasskolen. Der kommer 1 elevrepræsentant og 1 medarbejderrepræsentant fra hvert sted. 2.2 Forældreråd I hver klasse er der valgt et klasseforældreråd. Klasseforældrerådet består af 4 forældrerepræsentanter. Klasseforældrerådenes formål er at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et møde mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene. I Kernehuset er der nedsat et "Lille Forældreråd". Det Lille Forældreråd fungerer som et interesse- og høringsorgan for skolebestyrelsen omkring emner, der vedkommer SFO og børnehave. Rådet mødes en gang årligt med skolebestyrelsen. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som fælles ledelse for Blåhøj Skole og Dalgasskolen og består af: 1 SFO-leder på Dalgasskolen 1 leder af den udvidede SFO-ordning på Blåhøj Skole 1 afdelingsleder på Blåhøj Skole 1 viceinspektør på Dalgasskolen 1 skoleinspektør for Blåhøj Skole og Dalgasskolen 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale på både Blåhøj Skole og Dalagsskolen. Der afholdes møder 4 gange om året. Ud over pædagogisk råd foregår den pædagogiske udvikling på afdelingsmøder i skoleregi og på personalemøder i SFO-regi. 2.5 Elevråd Elevrådet på Blåhøj Skole består af 2 elever fra hver klasse fra 0. - 6. årgang. Formanden sidder i skolebestyrelsen. Elevrådet afholder diverse arrangementer, bl.a. musikarrangementer og elevrådsfester og de er med til at arrangere den årlige skøjtetur. Side 5 af 66
3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Inden for de rammer, som folkeskoleloven og kommunalbestyrelse har fastsat, er det Blåhøj Skoles overordnede målsætning: Målet for Blåhøj Skoles virksomhed er, at børnene i nære og trygge rammer gennem gode oplevelser - og gennem musisk og kreativ udfoldelse - kan udvikle selvtillid, selvværd og nysgerrighed, så de bevarer lysten til at lære. Der skal endvidere lægges vægt på, at børnene tilegner sig social forståelse, respekt og accept af andre elever, ansvarlighed over for egne handlinger og gode faglige kundskaber og færdigheder. Det er samtidigt et mål at fastholde og udvikle det gode skole-hjemsamarbejde, ligesom der skal lægges vægt på samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, således at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag. Det tilstræbes at skabe et pædagogisk miljø, der er under stadig udvikling, og hvor der lyttes til det enkelte barn - kort sagt: en skole i bevægelse. Andet: - Lille skole, hvor der er integreret børnehave, skole og SFO - tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere - tryg hverdag og let overgang fra børnehaven til skolen. - Overskueligt miljø - personalet kender alle børn - alle børn kender hinanden - tryghed. - Daglig fælles samling med morgensang - styrker samhørigheden. - Undervisningen foregår en del på tværs af årgangene - niveaudeling. - Tæt samarbejde med lokalmiljøet - god forældreopbakning/hjælp. - Gode forhold/fysiske rammer for børnene - tæt på skov, fiskedam, vandløb mm. - engagerede medarbejdere. - efterår 08 startedes læsebånd for hele skolen og 1.maj startedes bevægelsesbånd. - I skoleåret 08/09 har entreprenørskab været tænkt ind i undervisningen i 5. og 6. kl. (2 lærere har været på kursus). Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Blåhøj Skole har valgt at indføre "rullende skolestart" pr. 01.04.09. Der blev sagt ja til projektet i efteråret 2008. Personale, skolebestyrelse og ledelse er enige om, at elevantallet betyder gode vilkår for det spændede udviklingsprojekt. Blåhøj Skole har i skoleåret 2008/2009 haft 2 lærere med i entreprenørskab, og i 09/10 kommer endnu en lærer på kursus. Der er i skoleåret 2008/2009 etableret læsebånd og bevægelsesbånd Der er læsebånd fra efterårsferien til 1. april og der er bevægelsesbånd fra 1. april til efterårsferien. 3.3 SFO Det er vores målsætning, at Kernehuset skal være et rart sted, hvor alle føler sig trygge og glade for at komme. Der er plads til forskellighed, og børnene er medbestemmende i vores kreative og udfordrende hverdag. Side 6 af 66
De danske traditioner og årstidernes gang præger valget af aktiviteter. Vi vægter, at barnet gøres bekendt med at lære at færdes trygt i det omkringliggende samfund. Kernehuset er en aktiv del af lokalsamfundet, og der gøres ofte brug af lokale kontakter, når der arrangeres ture ud af huset. Vi vægter forældresamarbejdet højt i det daglige arbejde, idet barnets trivsel er et fællesanliggende imellem forældre og institution. Et godt forældresamarbejde er med til at skabe tryghed og helhed i barnets liv. Da vi finder det vigtigt, at forældrene får indblik i barnets dag i Kernehuset, har vi en høj grad af forældreinformation, ligesom forældrene altid er velkomne til at komme og tage del i vores aktiviteter. Vi bestræber os på, at alle børn i det daglige føler sig set og hørt. Det er vigtigt, for at børnene kan udvikle sig til individer, som har respekt for sig selv og andre. Som personale søger vi via pædagogiske diskussioner samt kurser at sikre, at Kernehuset er på forkant med de udfordringer, som børnegruppen giver os i det daglige arbejde. 3.4 Undervisning med liniefagskompetence De fleste fag er dækket godt ind med hensyn til liniefagsuddannede lærere eller tilsvarende, men historie og kristendom har været læst af lærere uden linieuddannelse eller tilsvarende. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.5 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.6 Elevfravær Den samlede fraværsprocent er næsten uændret fra 4,75 % i 2007/2008 til 4,96% i 2008/2009. Når man ser på fravær, der skyldes sygdom, er tallet faldet, lovligt fravær er steget lidt, mens det ulovlige fravær er steget markant fra 0,87% til 9,47 %. Stigningen skyldes en enkelt elev med meget fravær.de sociale myndigheder er inde i sagen. I tilfælde med meget fravær - og i særdeleshed ulovligt fravær - tages altid kontakt til hjemmet. Formålet med kontakten er at afklare, hvorfor eleven er meget fraværende, og hvordan vi ved fælles hjælp får eleven til at møde glad op hver dag. Først tages telefonisk kontakt af klasselæreren. Dernæst inviterer skolenes ledelse forældrene på skolen til et møde. Hvis ingen af de ovenstående tiltag hjælper laves en underretning til familieafdelingen. Ovenstående procedure er også fulgt i 2008/2009.. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 7 af 66
4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Skolebestyrelsen har besluttet, at 0.-5. klasse ikke får fri. 6. klasse kan, også ifølge styrelsesvedtægten, få fri, men det vil kun finde sted, hvis alle muligheder for vikardækning er udtømte. Ovenstående giver derfor ikke anledning til ændrede ledelsesmæssige dispositioner. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende At dansk og matematik ikke i lighed med skoleåret 07/08 er læst af 100% linieuddannet personale skyldes, at der er ansat barselsvikar uden læreruddannelse. I faget musik mangler Blåhøj Skole en linjefaguddannet. Der har de sidste par år været søgt specielt efter lærere med kompetencer på området, men uden succes. I 2009/2010 er der ansat en faglærer fra Musikskolen til at varetage timerne. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr lærer til efteruddannelse. I 2008/09 har der ekstraordinært været tilbudt kurser i forbindelse med børne-ungepolitikken. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 8 af 66
5. Resultater 5.1 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Vi er opmærksomme på resultater for læsescreeningen i 1. og 2. kl. Der er sat 2 læsevejledere på til at supervisere lærerne, og der vil blive sat fokus på læsekursus. I skoleåret 2008/09 var netop de 2 klasser ramt af mange lærerskift på grund af barselsorlov og sygdom. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.2 Resultater af den specialpædagogiske bistand Side 9 af 66
6. Pædagogiske processer Rullende Skolestart Formål med rullende skolestart: Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte barn og familien er i centrum. Samtidig lægges der vægt på en målrettet, pædagogisk udnyttelse af den sociale og faglige læring, der naturligt finder sted, når et barn optages i en etableret gruppe af "erfarne" skoleelever. Evaluering af forsøg vedrørende rullende skolestart viser, at rullende skolestart; - er en pædagogisk succes, når forældre, lærere og pædagoger bakker op om projektet. - samlet set tilbyder en række fordele i indskolingsproceduren. - giver gevinster på det pædagogiske og organisatoriske/skemamæssige område. Af styrker nævnes; - bedre mulighed for at fokusere på det enkelte barn og dets forældre. - øgede muligheder for undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. - børn får i højere grad mulighed for at opbygge hensigtsmæssige roller. - børnenes sociale og faglige kompetencer styrkes gennem mulighederne for medlæring. - skolestarten bliver mere rolig og harmonisk for det enkelte barn og overgangen til skolen bliver mere glidende. - fællesskabsfølelsen blandt børnene styrkes. Desuden forventes der bedre mulighed for social interaktion på tværs af børnenes alder. I skoleåret 09/10 er der lavet en ny struktur for 3.-5. kl. De tre klasser samlæses i en stor del af fagene med 3 lærere, og eleverne deles i forskellige niveauer. Denne niveaudeling giver stor mulighed for at møde eleverne der, hvor de er fagligt og give dem de rette udfordringer Side 10 af 66
7. Iværksatte handlinger Konkret udmøntes de pædagogiske processer i: - læsebånd. - motionsbånd. - skemafri uger, hvor undervisningen i højere grad end til daglig veksler mellem teori og praksis. I de uger lægges grundlaget for læring elever imellem. "Store venner" underviser de yngste, og de kontakter, der etableres, udnyttes i pauser og ved fremtidige projekter. - legepatruljen - elever underviser elever i lege og i at overholde legenes regler. - elevsamtaler. - morgensang. Læring i et stort fællesskab på 85 elever. - entreprenante læringsforløb. læsekurser, hvor eleverne sidder på niveaudelte hold. - almindelig klasseundervisning. - læsevenner. - helt individuel læring med IT som redskab. Side 11 af 66
8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Inden for de rammer, som folkeskoleloven og kommunalbestyrelse har fastsat, er det Blåhøj Skoles overordnede målsætning: Målet for Blåhøj Skoles virksomhed er, at børnene i nære og trygge rammer gennem gode oplevelser - og gennem musisk og kreativ udfoldelse - kan udvikle selvtillid, selvværd og nysgerrighed, så de bevarer lysten til at lære. Der skal endvidere lægges vægt på, at børnene tilegner sig social forståelse, respekt og accept af andre elever, ansvarlighed over for egne handlinger og gode faglige kundskaber og færdigheder. Det er samtidigt et mål at fastholde og udvikle det gode skole-hjemsamarbejde, ligesom der skal lægges vægt på samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, således at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag. Det tilstræbes at skabe et pædagogisk miljø, der er under stadig udvikling, og hvor der lyttes til det enkelte barn - kort sagt: en skole i bevægelse. Andet: - Lille skole, hvor der er integreret børnehave, skole og SFO - tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere - tryg hverdag og let overgang fra børnehaven til skolen. - Overskueligt miljø - personalet kender alle børn - alle børn kender hinanden - tryghed. - Daglig fælles samling med morgensang - styrker samhørigheden. - Undervisningen foregår en del på tværs af årgangene - niveaudeling. - Tæt samarbejde med lokalmiljøet - god forældreopbakning/hjælp. - Gode forhold/fysiske rammer for børnene - tæt på skov, fiskedam, vandløb mm. - engagerede medarbejdere. - efterår 08 startedes læsebånd for hele skolen og i foråret 09 blev bevægelsesbånd indført. - I skoleåret 08/09 tænkes entreprenørskab ind i undervisningen (2 lærere har været på kursus), og i skoleåret 09/10 er endnu en lærer på kursus. 8.2 Områder med behov for forbedringer Der skal sættes mere fokus på læseindlæringen i indskolingen (er pt. startet). Elevers trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal elevernes miljøundersøgelse igen foretages. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. På skolen er der lavet en idræts- og sundhedsprofil. Sundhed er også et af de områder, hvor der er plads til stor forbedring. Vi kan konstatere, at det antal elever, der benytter sig af kommunens tilbud om skolemad, er kraftig dalende. Skolebestyrelsen og skolens ledelse er i dialog, om der kan findes en anden acceptabel løsning på Blåhøj Skole og Dalgasskolen. 8.3 8.4 8.5 Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Ud fra - lærernes kompetencer - arbejdet med elevplaner - harmoniske overgange - resultater af læsetests og trivselsundersøgelse vurderes skolens faglige niveau som værende generelt udmærket. En stor del af timerne læses af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Desuden er lærerne meget interesserede i at videreuddanne sig. Side 12 af 66
Lærerne har arbejdet engageret og målrettet med elevplanerne. Der har været et godt samarbejde mellem børnehave og skole, som sikrer en harmonisk overgang til skolen. Ligeledes har der været et godt samarbejde med lærerne på Præstelundskolen og Dalgasskolen omkring overgangen til Præstelundskolen. Eleverne har i løbet af skoleåret været sammen en del gange. Dette sikrer en vellykket overgang for eleverne. På skolens afdelingsmøder, i ledelsesteamet og i skolebestyrelsen har der været en debat om, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvordan vi eventuelt kan måle kvaliteten. Kvalitet er: høj faglighed, trivsel og dannelse blandt elever og personale på skolen, høj standard i forbindelse med oprydning og rengøring, udstillinger og udsmykning på skolen, engageret personale, højt informationsniveau, balance mellem fornyelse og tradition. 8.6 Sammenfatning Mange ting gøres godt på skolen, men der er altid mulighed for forbedringer. Her tænkes på sundhed, trivsel og faglighed - især læseresultater i indskolingen. Side 13 af 66
9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler En stor procentdel af især Sfo1 børn benytter vores morgenmodul, hvilket kunne skyldes, at der først er indmøde på Blåhøj Skole kl.: 8:20. De fleste SFO1 børn benytter 5-dagsmodul eller 3-dagsmodul. 9.2 Normeringen i SFO Medtalt i normeringen er timer tildelt stuerne, og således ikke de 6 timer der er givet til ledelsestid. 9.3 Personalesammensætning I Kernehuset åbner og lukker Sfo og børnehave-del sammen. Om eftermiddagen er der tilknyttet 1 PGU uddannet og 3 pædagoger til vores Sfo-del (heraf fungerer den ene pædagog som støtte i 16 timer). 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Fremmødeprocent i Sfo1: Perioden inden skolestart samt skolefridage og ferier er med til at trække gennemsnittet ned - det er også i disse perioder personalet har mulighed for at afvikle ferie og opsparet afspadsering. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO Efteruddannelse: I udregningen af timer og beløb anvendt til efteruddannelse indgår ikke timer og kr. anvendt til leders efteruddannelse. Kernehuset overførte et større beløb fra 2008 til 2009, og en del af disse midler bliver anvendt til efteruddannelse af personale. Timer og midler til efteruddannelse er anvendt på følgende måde: 1 personale er i gang med Akt-uddannelsen Alt personale har deltaget i kursus i udvidet førstehjælp 2 besøg fra Dansk Skole idræt: Leg og bevægelse Alt personale har deltaget i konferencen: Skæld mindre ud og har fået oplæg om LP-modellen / KRAP. Personale har desuden deltaget i kursus om; Anerkendende Pædagogik samt Sundhedsfremme. 9.6 Aftenklubber Børn i Blåhøj Skoledistrikt har mulighed for at tilmelde sig aftenklub Brande. 9.7 Indsatsområder SFO I skoleåret 2008-2009 og fremadrettet har vi i Kernehuset haft særlig fokus på arbejdet med psykisk og fyskisk sundhed i børnegruppen. I forhold til den fysiske sundhed har vi udarbejdet og implementeret en sund kostpolitik for Kernehuset. Vi har haft øget fokus på bevægelse og fysisk aktivitet og har i den proces haft konsulentbistand fra Dansk Skole Idræt. I skoleåret 2008-2009 fik vi nyindrettet vores legeplads, så børnene nu har en indbydende legeplads at lege på. I forhold til den psykiske sundhed har et særligt indsatsområde i Kernehuset i skoleåret 2008-2009 og fremadrettet været implementeringen af det socialpædagogiske koncept: "KRAP" - som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. KRAP er kendetegnende ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier, samt ved en udpræget vægt på det positive og det, der virker. Vi støtter børnene i at udvikle positive mestringsstrategier, der gør dem i stand til at håndtere Side 14 af 66
deres hverdag og til at indgå i et gensidigt forpligtende samvær med andre mennesker. Forældre inddragelse vægtes højt. Side 15 af 66
10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen ved Dalgasskolen og Blåhøj Skole er en fælles bestyrelse, der er sammensat af 3 forældrevalgte repræsentanter fra Blåhøj og 4 repræsentanter fra Dalgasskolen. Skolebestyrelsen er præget af et særdeles godt samarbejde både i selve bestyrelsen og med de ansatte på de 2 skoler. Bestyrelsen er særdeles omstillingsparat og tager gerne imod udfordringer. Ikast-Brande er en ambitiøs kommune, og udfordringer er der derfor nok af. Der har været skrevet mange høringssvar, hvilket bliver prioriteret højt, da det er skolebestyrelsens kommunikative linje til byrådet. I den dialogbaserede aftalestyring udgør høringssvar og "Perler på snor" en stor del, og dialogen opleves som positiv. Skolebestyrelsens indsatsområde er en profilering af de to skoler. Rullende skolestart blev indført på Blåhøj Skole i foråret 2009. Det skete efter personalet på skolen og skolebestyrelsen i et høringssvar i efteråret 2008 havde givet en positiv tilkendegivelse på den anderledes indskoling. Idræts- og sundhedsprofilen er også et godt billede på nogle af de debatter, der har fundet sted i bestyrelsen. Motionsbånd er sat i værk på begge skoler, og der sættes fokus på både den fysiske og mentale trivsel. Den faglige standard vægtes højt på begge skoler, således er det med stor glæde at specialundervisning ++ er kommet på dagsordenen. Der er indført læsebånd på begge skoler, hvilket bidrager til både faglighed og trivsel. Skolebestyrelsen ved Dalgas/Blåhøj har i samarbejde med bestyrelsen ved Præstelundskolen de sidste tre år arrangeret foredrag. Foredragene holdes for alle forældre samt personalet. Ud over arrangementerne er der sat fokus på, hvilke funktioner de tre skoler i Brande med fordel kan samarbejde omkring. Vedrørende både dagligdagen og indholdet i kvalitetsrapporten ser bestyrelsen de to skoler som institutioner, der ud fra de givne rammer generelt opfylder de forventninger, der er til folkeskoler. Både de statslige og kommunale forventninger. Dalgasskolen og Blåhøj Skole har mange værdifulde traditioner, der er værd at bevare. Det skelet af traditioner og kendte værdier giver plads og fundament til udvikling. Begge skoler har en engageret og samarbejdende personalegruppe, solid forældreopbakning og en dejlig elevgruppe. Den pædagogiske debat foregår på afdelingsmøderne, der bliver koordineret på Internt mødeforum. På afdelingsmøderne bliver temaer, som skolebestyrelsen beder om personalets holdning til, debatteret, og der gives en tilbagemelding. Side 16 af 66
11. Lokale ansvarsområder Ikast-Brande kommunes skolevæsen: Skole og SFO fungerer som én virksomhed: Skolen indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er en vigtig del af barnets liv. Vi målretter den skole- og fritidspædagogiske indsats, således at der skabes en sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel. Med sammenhæng forstås, at SFO-delen er komplementær i forhold til undervisningen. Lærer og pædagoger har hver sine faglige styrkesider og opgaver i forhold til barnet. I praksis udnyttes denne bredde i pædagogiske ressourcer, så de tilsammen udgør en sammenhæng og helhed til gavn for barnet. Formål med SFO: Kommunalt formål: SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. SFO'en skal skabe muligheder for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i SFO'en skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. SFO skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Som led heri skal SFO bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Ansvarsområde Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer I Kernehuset arbejder vi pædagogisk efter det socialpædagogiske koncept KRAP, som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. Vi vægter det positive, det som virker, og derved bevarer både vi og børnene lysten og gejsten til udvikling og forandring. Det er vigtigt for os at få undersøgt barnets oplevelse af virkeligheden, snarere end at tro vi selv ved bedre. Barnet handler ud fra de tanker og følelser situationen vækker hos barnet og ud fra handlingsmønstre, som barnet tidligere har tacklet lignende situationer med. Måden barnet vælger at tackle situationen på kaldes barnets mestringsstrategi. En mestringsstrategi kan være mere eller mindre hensigtsmæssig - i Kernehuset støtter vi barnet i at opøve færdigheder, der gør dem i stand til at udvikle nye og hensigtsmæssige mestringsstrategier. I Kernehuset arbejder vi guidende i forhold til vores ramme og grænsesætning; det handler om at være tydelig i forhold til, hvad det er, man ønsker, snarere end at fortælle om alt det, man ikke vil have. Vi vægter et godt forældresamarbejde, og at barnet skal opleve, at der er helhed mellem hjem, skole / Sfo. Ligeledes bestræber vi os på at overgangen fra børnehave til skole opleves ligetil og gnidningsfri. Vi vægter en hverdag i trygge rammer, med forskelligartet aktivitetstilbud, medbestemmelse og samvær med kammerater. Se desuden Kernehusets Idræts og Sundhedsprofil. Ydelse Barnets selvværd I Kernehuset arbejder vi pædagogisk efter det socialpædagogiske koncept: KRAP, som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. Vi vægter det positive det, som virker - og derved bevarer både vi og børnene lysten og gejsten til udvikling og forandring. Det er vigtigt for os at få undersøgt barnets oplevelse af virkeligheden snarere end at tro, vi selv ved bedre. Barnet handler ud fra de tanker og følelser situationen vækker hos barnet og ud fra handlingsmønstre, barnet tidligere har tacklet lignende situationer på. Måden barnet vælger at tackle situationen på kaldes barnets mestringsstrategi. En mestringsstrategi kan være mere eller mindre hensigtsmæssig - I Kernehuset støtter vi barnet i at opøve færdigheder, der gør dem i stand til at udvikle nye og hensigtsmæssige mestringsstrategier. I Kernehuset arbejder vi guidende i forhold til vores ramme og grænsesætning; Det handler om at være tydelig i forhold til, hvad det er, man ønsker, snarere end at fortælle om alt det, man ikke vil have. Vi vægter et godt forældresamarbejde, og at barnet skal opleve, at der er helhed mellem hjem, skole / Sfo. Ligeledes bestræber vi os på, at overgangen fra børnehave til skole opleves ligetil og gnidningsfri. Vi vægter en hverdag i trygge rammer, med forskelligartet aktivitetstilbud, medbestemmelse og samvær med kammerater. Barnets tillid til egen formåen Håndtere og give udtryk for følelser Udvikle evne til empati. Sociale spilleregler Sociale kompetencer Respekt og ansvarlighed for fællesskabet Forståelse for demokrati Side 17 af 66
Ansvarsområde De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer I Sfo'en er der rig mulighed for kreativ udfoldelse; male, sy, forme, konstruere, arbejde med træ, musik, lege rollelege osv. Børnene har sammen med voksne adgang til computere og playstation. Børnene har i rigt omfang selv og en let adgang til materialer - hvilket understøtter børnenes skaber-proces. I vores aktivitetstilbud følger vi årets gang. Vi har tema-arbejde, hvor børnene har mulighed for at arbejde i dybden, men det er også vigtigt, at børnene understøttes i deres spontane ideer. Børnene oplever glæden ved at skabe alene eller sammen med andre og oplever stoltheden ved det færdige produkt. I Sfo præsenteres børnenes kreative arbejde via udstilling og / eller ved omtale af processen i Nøglehullet. Børnene optræder ofte for hinanden. Børnene får mulighed for at deltage i og opleve kulturtilbud. Børnene har via vores børnemøde mulighed for at komme med ideer til, hvilke kreative aktiviteter de kunne have lyst til. Uderummet benyttes flittigt, ligesom naturens materialer og årets gang påvirker vores valg af aktivitet. Sfo'en kan benytte Blåhøj Hallen 1 gang ugentlig. Her spilles bold, badminton og andre regellege etc. Vi har en dejlig grøn legeplads og boldbane; Vi spiller bold, gynger, løber, laver bål, kører mooncars, sjipper, soler, tager på picnic, leger fangelege og meget mere. Vi inddrager ideer og lege fra Legepatruljen, hvor større børn viderelærer og sætter lege i gang. Børneskoven; Her kan man klatre, bygge huler, lege rollespil og spise af frugttræerne. Svømmebadet; Vores udendørs friluftsbad benyttes flittigt hele sommeren. Scenen; I festsalen og i Sfo'en har vi en scene. Sminke, udklædningstøj og god musik danner sammen med unge talenter rammen om mange små teateroplevelser. Der er flere muligheder for at være sig selv eller slappe af sammen med andre i hyggekroge og på vores store udeområde. Børneskoven indbyder til hulebyggeri. Mødet med natur og kultur Alle børn er ude hver dag. Vi benytter vores udendørsarealer med skov og boldbane. I 2008-2009 kunne vi indvie ny legeplads med gynger, legetårn, karrusel og bålhytte. Vi laver mad over bål, snitter og bygger huler eller slapper af i græsset. I vores aktivitetsvalg følger vi årets gang; vi indsamler naturmaterialer og bruger dem kreativt og i madlavningen. Vi tager på ture ud af huset til eks. naturlegepladser. I 2009 har Sfo'en haft besøg af konsulent fra Dansk Skoleidræt, som er kommet med gode ideer til, hvordan vi kan bruge skolens område og natur i forhold til bevægelsesaktiviteter. I Kernehuset rydder vi op efter os selv - også når vi færdes i naturen. Kernehuset råder over bøger og redskaber, der støtter naturdetektiven i sit arbejde. Kulturel mangfoldighed: I Kernehuset og på Blåhøj Skole har vi vores egen kultur, som personale og børn er kulturbærere af; vi ser det som vores måde at omgås hinanden på, dagens og årets gang og vores måde at tilrettelægge det pædagogiske arbejde på. Kernehuset er en del af et aktivt lokalsamfund, hvor kontakter knyttes på tværs, og vi bærer i flok. I Kernehuset mødes børn og forældre med respekten for den, de er. Vi er alle forskellige og alligevel ens - det ser vi som en berigelse. Elementer fra andre kulturer inddrages i vores aktiviteter og vores madlavning. Vi tager på ture til eks. museer og forlystelsesparker. Den voksnes rolle i forhold til kulturel mangfoldighed: At være medskaber og kulturbærer af den kultur, vi sammen har Ydelse Kreativitet Mestre forskellige kulturteknikker Krop og bevægelse Glæde ved naturen Gennem fælles naturoplevelser og sammen med undersøgende og medundrende voksne, ønsker vi at bibringe børnene glæden ved og respekten for naturen. Alle børn er ude hver dag. Naturen er et unikt legerum, hvor mulighederne leg og bevægelse skifter i takt med årets gang, - Alle sanser kommer i brug. Erfaringer med naturen Vi benytter vores udendørsarealer med skov, boldbane og vores nyopførte legeplads med bålhytte. Vi laver mad over bål, snitter og bygger huler og slapper af på græsset. I vores aktivitetsvalg følger vi årets gang; vi indsamler naturmaterialer og bruger dem kreativt og i madlavningen. Vi tager på ture ud af huset til eks. naturlegepladser. Respekt for naturen; I Kernehuset rydder vi op efter os selv. Forståelse for kulturel mangfoldighed I Kernehuset og på Blåhøj Skole har vi vores egen kultur, som personale og børn er kulturbærere af; vi ser det som vores måde at omgås hinanden på, dagens og årets gang og vores måde at tilrettelægge det pædagogiske arbejde på. Kernehuset er en del af et aktivt lokalsamfund, hvor kontakter knyttes på tværs og vi bærer i flok. I Kernehuset mødes børn og forældre med respekten for den de er. Vi er alle forskellige og alligevel ens - det ser vi som en berigelse. Elementer fra andre kulturer inddrages i vores aktiviteter og vores madlavning. Vi tager på ture til eks. museer og forlystelsesparker. Side 18 af 66
Ansvarsområde Ydelse skabt i Kernehuset og på. At møde andre med respekt og at lære børnene det samme. At være nysgerrig og åben i vores arbejde med børn og forældre. At afhjælpe / støtte op omkring det barn, som ser hindringer for at kunne deltage i fællesskabet på lige fod med andre børn. Lektiecafe -tilbud Lektiecafé i skoledelen: I skoledelen er der afsat 2 lektioner om ugen til lektiecafé. Klassens lærere "indstiller" elever til lektiecaféen. Læreren i lektiecaféen samt elevens lærere aftaler det videre forløb for eleven. Tid, varighed, indsatsområder Eleven deltager efter aftale mellem forældre og skole. Tvunget fremmøde. Er der plads, må andre elever gerne deltage. For disse børn vil der ikke være tvungen fremmøde. Tilbuddet gælder alle skolens elever. Lektiecafé i SFO: Som supplement til skoledelens lektiecafé tilbyder Sfo'en 3 dage om ugen lektiecafé med lektiehjælp på forældreplan - altså efter personalets formåen. Tilbuddet er frivilligt for alle Sfo børn. Forældre er velkomne til at tilkendegive, om de ønsker, at deres barn skal deltage i lektiecaféen. Formålet med Kernehusets Lektiecafé er: At gøre det rart og hyggeligt at lave lektier, så flere børn møder forberedte op til skoledagen. At skabe ro til lektielæsning på et tidspunkt på dagen, hvor børnene er oplagte hertil, og hvor de har mulighed for at spørge voksne og kammerater om hjælp. At skabe en kultur, hvor børnene oplever det naturligt at spørge og hjælpe hinanden. Skole-hjemsamarbejde Formålet med skole-hjem samarbejdet er at styrke dialogen omkring barnets udvikling og skolegang. Barnets udvikling og trivsel er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Vi ønsker ligeledes, at forældre som en naturlighed skal færdes og tage aktiv del i deres barns liv på skolen - herunder Sfo en. Samtaler: 2 gange om året afholder indskolingen forældresamtaler. Vi ser gerne, at barnet deltager på disse møder. Fra indskolingen deltager barnets kontaktlærer og 1. gang deltager SFO (ellers efter ønske og behov). Forældre kan altid bede om en samtale, ligesom Sfo'en indkalder til samtaler efter behov, dette evt. i samarbejde med barnets kontaktlærer. Elevplaner: Elevplanen er implementeret for alle elever på Blåhøj Skole. Sfo'ens bidrag hertil er under udvikling; Her er jeg er implementeret for alle børn i børnehaven, herunder også for de børn der overgår til skole. Udviklingspapiret Her er jeg beskriver barnets kompetencer og danner basis for det videre arbejde med elevplanen. Forældremøder: 1 gang årligt afholder Kernehuset forældremøde. Hvert år i november inviterer Blåhøj Skole forældre til kommende skolebørn til informationsmøde om Rullende Skolestart. Der vil her blive informeret om barnets kommende dagligdag i indskolingen og i SFO. Forældrerepræsentation: Kernehusets forældre er valgbare og har stemmeret til den fælles skolebestyrelse mellem Blåhøj Skole og Dalgasskolen. I Kernehuset er nedsat Det Lille Forældreråd; det er et interesseorgan og et råd, der organiserer hjælpen til forskellige arrangementer. Det Lille Forældreråd mødes fast 1 gang årligt med skolebestyrelsen. Forældre / familie arrangementer: 1 gang om måneden afholdes forældrekaffe, hvor forældre, børn og personale kan mødes på tværs. Børnene har bagt og ser frem til denne dag. Kernehuset har over året en række faste arrangementer på tværs af børnehave og Lektielæsning i SFO Lektiecafé i skoledelen: I skoledelen er der afsat 2 lektioner om ugen til lektiecafé. Klassens lærere "indstiller" elever til lektiecafeèn. Læreren i lektiecafeèn samt elevens lærere aftaler det videre forløb for eleven. Tid, varighed, indsatsområder Eleven deltager efter aftale mellem forældre og skole. Tvunget fremmøde. Er der plads, må andre elever gerne deltage. For disse børn, vil der ikke være tvungen fremmøde. Tilbuddet gælder alle skolens elever. Lektiecafe i SFO: Som supplement til skoledelens lektiecafé tilbyder Sfo'en 3 dage om ugen lektiecafé med lektiehjælp på forældreplan - altså efter personalets formåen. Tilbuddet er frivilligt for alle Sfo børn. Forældre er velkomne til at tilkendegive om, de ønsker at deres barn skal deltage i lektiecaféen. Formålet med Kernehusets Lektiecafé er: At gøre det rart og hyggeligt at lave lektier så flere børn møder forberedte op til skoledagen. At skabe ro til lektielæsning på et tidspunkt på dagen, hvor børnene er oplagte hertil, og hvor de har mulighed for at spørge voksne og kammerater om hjælp. At skabe en kultur, hvor børnene oplever det naturligt at spørge og hjælpe hinanden. Skole-hjem samarbejde Side 19 af 66
Ansvarsområde Ydelse Sfo; Grillfest, temafest i efteråret og julefesten. Fælles med skoledelen afholdes Juleklippedag. Daglig kontakt og information: I Kernehuset er forældre altid velkomne; megen information udveksles i garderoben, når barnet kommer eller går. Om morgenen har børnene mulighed for at spise morgenmad, og der er altid en kop kaffe på kanden til forældrene. Da mange børn selv tager hjem fra Sfo'en sker information til forældre skriftligt på børnenes månedsplan, i Nøglehullet (vores egnsblad) eller på hjemmesiden. Idræts- og sundhedsprofil Der er udarbejdet en fælles sundhedsprofil for Dalgasskolen og Blåhøj Skole: Kernehuset arbejder med fysisk og psyksik sundhed på følgende måde: Fælles idræts- og sundhedsprofil; Skole og SFO A: Fysisk sundhed: 1. Sund kost: Sund Kostpolitik vedtaget på forældremødet i nov. 2008: Børnene har mulighed for at få sund morgenmad og eftermiddagsmad, skolemad og mælkeordning. Børnene hjælper med at lave eftermiddagsmad. Forældreoplysning om kostens betydning v. oplæg fra kostkonsulent. 2. Motion: Alle børn er ude hver dag. Årets gang skaber rum for forskelligartede aktiviteter. Vi benytter Blåhøj Hallen, og festsalen er indrettet med motorikudstyr. Nyindrettet legeplads med karrusel, gynger, mooncars og skov skaber rum for mangeartet aktivitet. Børn lærer regellege / boldlege. Vi tager på ture ud af huset til eks. naturlegepladser. Børn og voksne arbejder sammen, når der skal fejes el. samles brænde. SFO benytter Svømmebadet. Principperne fra Legepatrulje implementeres i SFO. 3. Hygiejne: Handler om god rengøring. Børnene bliver selvhjulpne omkring tøj og orden på garderobe. Tandlægen kommer og børster tænder på børnene. Vi opøver en god håndhygiejne. 4. Undgå stress: Dagligdag hvor der er plads til at slappe af. Ro og plads til fordybelse... Personalet gør, via en pædagogisk indsats og strukturering af dagen samt via indretning af rummene, en aktiv indsats for at nedbringe støjniveauet. Mulighed for at vælge til og fra. Mindske antallet af opbrud / skift på dagen. Rullende Skolestart og arbejdet i førskolegruppen skaber en tryg overgang til skole og Sfo. Børn har medbestemmelse, men de skal ikke forholde sig til alt. 5. Misbrug: Med medtagelsen af en Sund Kostpolitik har vi sat aktivt ind overfor sukkermisbruget. Personalet klædes på til at spotte og tackle problematikken omkring børn i misbrugsfamilier. B: Sundhed: En indre følelse af sammenhæng og mening med tilværelsen: 1. Delagtighed giver meningsfuldhed (At have Rødderne med og kunne give udtryk for sit liv): Skab sammenhæng mellem hjem og institution (kommunikation, Side 20 af 66
Ansvarsområde Ydelse information, respekt og ligeværd er nøgleord). Rullende Skolestart / førskolearbejdet - tryg overgang / overlevering. "Barnets bog". Den sammenhængende børnepolitik. Mulighed for at fortælle og have voksne og kammerater, der lytter. At barnet mødes med forståelse og ligeværd. 2. Forudsigelighed / giver begribelighed: Børn trives bedst med at kende de rammer, de må færdes indenfor, det giver ro og frihed til at handle og udvikle sig: Dagens gang er kendt. Via forældreinformation / månedsplanen er barnet forberedt på, hvad der skal ske. Vi har regler for socialt samvær, for benyttelse af lokaler og forventninger til at agere i forskellige kontekster. Regler kan være rettet mod det, du ikke må eller mod det, du må - vi søger at opøve det sidste og en for barnet handlingsrettet tilgang. Begribelighed: Børn har får rig mulighed til at lære med hele kroppen under parolen: "Du skal gribe før du kan begribe". Erkendelse af at børn kan være intelligente på mange måder. 3. Belastningsbalance giver håndterbarhed: Børn møder i livet udfordringer, og barnets oplevelse af trivsel er betinget af deres evne til at håndtere disse udfordringer: I Kernehuset udfordres barnet efter evne. Barnet støttes og opmuntres. Møder voksne der kan sætte sig i barnets sted med fokus på dets kompetencer. Barnet opøver konstruktive mestringsstrategier. Kernehuset er en medvirkende faktor til, at barnet får den hjælp, det skal have i form af talepædagog, psykolog, AKT-bistand eller en særlig indsats i familien. Personaleuddannelsen har fokus på Sundhedsfremme og Anerkendende pædagogik. To medarbejdere er påbegyndt AKTuddannelsen; Grundbogen: "KRAP"; Kognitiv, Ressourceorienteret, Anerkendende Pædagogik søges implementeret i personalegruppen. Samarbejde om børn med særlige behov Overlevering / information: Den daglige overlevering mellem skole og Sfo (og omvendt) bliver ekstra vigtig, når det handler om børn med særlige behov. Orientering på tværs, hvis man bliver opmærksom på faktorer i barnets liv, som har betydning for dets trivsel. Der sørges for en god overlevering ved skolestart i skole og ved skoleskift. Samarbejde omkring børn med særlige behov. Fælles indsats /koordinering af indsats: Koordinering af indsatsen for børn med særlige behov sker på teammøder eller andre særligt arrangerede møder omkring barnet, herunder også møder med forældre og andre faggrupper (AKT / PPR osv.). Ledelsen tager del i optimeringen af arbejdet omkring det enkelte barn. Der udarbejdes handleplaner for det enkelte barn, og der følges jævnligt op. Skole og Sfo arbejder sammen om fælles indstillinger og udtalelser på børnene. Der er udarbejdet fælles Sorg og Kriseplan. Uddannelse / Fælles fagligt udgangspunkt: Gennem bl.a. fælles uddannelse af medarbejderne søges at optimere indsatsen omkring det enkelte barn. Over året arrangeres udviklingsdage herunder pædagogisk dag / aftner med deltagelse af såvel skole som Sfo. Dette er med til at skabe et fælles fagligt udgangspunkt. Side 21 af 66
12. 12.1 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Forventning Vision: Forældre-engagement Forældreinvolvering Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis 2008 / 4. kvartal 2008 / 1. kvartal Forældrefremmøde Forældreengagement 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal <ej angivet> Vision: Skolen generelt Elevplaner Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling 2008 / 1. kvartal 2009 / 2..kvartal <ej angivet> Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling. 2009 / 2..kvartal 2009 / 2..kvartal <ej angivet> Vurdering af indikatorer på barnets trivsel Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling 2009 / 2..kvartal 2008 / 4. kvartal <ej angivet> <ej angivet> Vision: Lektiehjælp Der skal være tilbud om lektiecafé. Lektiecafe styrker skoleliv 2008 / 3. kvartal 2008 / 3. kvartal <ej angivet> Vision: To-sprogede Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. Faglige forskelle 2008 / 3. kvartal 2009 / 1.kvartal <ej angivet> Vision: Efteruddannelse Kompetencebehov Udvikling af kompetencer Spidskompetencer i distriktet Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed 2008 / 1. kvartal 2008 / 4. kvartal 2009 / 4..kvartal 2009 / 1.kvartal <ej angivet> <ej angivet> <ej angivet> <ej angivet> Vision: Idræt og sundhed Idræts- og sundhedsprofil. Madordning Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i 2008. 2008 / 4. kvartal 2008 / 1. kvartal 2008 / 4. kvartal <ej angivet> <ej angivet> Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Særlige tilbud Forældredeltagelse 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal <ej angivet> Side 22 af 66
12.2 Vision: Forældre-engagement Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for børnene såsom opdragelse, social adfærd og være klar til skolen/læring. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Skolens bestyrelse sikres rammer Skolens bestyrelse sikres rammer og muligheder for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. Skolebestyrelsen som spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. Forældreinvolvering (2008 / 4. kvartal) Det er forventningen, at minimum 90 % af forældrene senest i efteråret 2008 oplever, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Initiativer: Den fælles skolebestyrelse ved Blåhøj Skole og Dalgasskolen har de sidste to år arbejdet med principper omkring skole/hjemsamarbejde. På forældremøder, i personalegruppen og i elevrådet blev der indsamlet udsagn om gensidige forventninger til samarbejdet. På et møde mellem klasseforældreråd og skolebestyrelse blev udsagnene grupperet og værdisat. Resultatet blev sammenskrevet til de principper, der er lagt ud på hjemmesiden. Ved hjælp af et spørgeskema evalueres principperne i 2010. Status: Resultat vedr. forældrenes oplevelse af at være involverede og vidende I spørgeskemaet blev forældrene spurgt, om de oplever at være involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. De forældre der er vidende om de gensidige forventninger mellem forældre og skole forstås som de forældre der føler sig informerede om de gensidige krav og forventninger. 90% af forældrene er neutrale eller enige i at skolen informerer om de krav og forventninger, de stiller til forældrene. Lidt færre forældre, 86%, er neutrale eller enige i, at skolen informerer om de krav og forventninger, de som forældre kan have til skolen. De forældre der er involveret i de gensidige forventninger mellem skole og forældre, er de forældre, der oplever at have indflydelse på udformningen af de gensidige forventninger og de der oplever, at skolen lytter til deres forventninger. 85% af forældrene er neutrale eller enige i, at de har indflydelse på, hvad skolen forventer af dem som forældre og 88% oplever, at skolen lytter til, hvad de har af forventninger til skolen. Der er en tendens til, at de forældre, som ofte har oplevet, at skolen giver udtryk for, at de har forventninger til dem som forældre, også er dem, der er der føler sig mest involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. På har 22 % besvaret spørgeskemaet. Af besvarelserne har ca. 95 % svaret, at de føler sig involverede og vidende om de gensidige forventninger. Da mere end 85% af forældrene oplever at være involveret i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre, vurderes resultatmålet at være opfyldt. Forventning: Side 23 af 66
Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis (2008 / 1. kvartal) Skolebestyrelsen skal på det første dialogmøde fremlægge en plan for, hvordan visioner og servicemål omsættes til praksis. Forældrefremmøde (2009 / 1.kvartal) Det er forventningen, at der inden udgangen af 2008 er minimum 95 % fremmøde til skole-hjem-samtaler, forældremøder og klasserådsarrangementer. Status: På "perler på snor" i 2007 blev der fremlagt planer for Dalgasskolen og. På kommunalt plan er bestyrelsesmedlemmerne blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrlelsen har været sydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% har svaret at, de mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolerne samarbejde med forældrene. Skolebestyrelserne har i forbindelse med dialogmøderne med Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 2007 med politikerne drøftet og fremlagt en plan for, hvordan visioner og servicemål tænkes omsat til praksis på den enkelte skole. Desuden indgår skolebestyrelsernes handlingsplaner løbende i skolernes kvalitetsrapporter. Bestyrelsesmedlemmerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om deres mulighed for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 100% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens daglige drift. 98% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har medindflydelse på principperne for skolens fremtidige udvikling. 71% af bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de i middel eller høj grad har de nødvendige rammer og muligheder for at tage medansvar for skolens drift og udvikling. 29% oplever det i lav grad. Der er således over 19% flere af bestyrelsesmedlemmerne, der oplever at have en indirekte indflydelse igennem udarbejdelse af principper end ved at have et direkte medansvar for skolens drift og udvikling. Bestyrelsesmedlemmerne er også blevet spurgt om deres oplevelse af, om skolebestyrelsen har været spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. 88% af bestyrelsesmedlemmerne mener, at skolebestyrelserne i middel eller høj grad har været med til at forbedre rammerne for skolens samarbejde med forældrene. Forventning: "Perler på snor" blev gennemført. Planerne kan ses under egne mål. Status: Resultat vedr. fremmøde til forældrearrangementer Følgende skoler har registreret fremmødeprocenten ved forældremøder og skole-hjem-samtaler i skoleåret 2007-2008. Side 24 af 66