Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014
Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over 65 år Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Note: Udgifterne er opgjort ved produktionsværdien Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Borgere over 65 år udgør 40 pct. af de totale sundhedsudgifter. Opgørelsen dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg. Samlet set har sygehusene udgifter til de ældre over 65 år på ca. 24 mia. kr. i 2010. Stigning i antal korttids-indlæggelser.
Den demografiske udfordring 275 250 225 I forhold til 2012 200 175 150 125 0-24 år 25-64 år 65-79 år 80 år + 100 75 2012 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsfremskrivning
Den demografiske udfordring II Personalesammensætning på ældreområdet 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år- Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker
2,5 Frit valgs-ydelser fordelt på aldersgrupper (Gennemsnit timer pr. uge) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90 år og derover Prak. hjælp Pers. pleje Kilde: Danmarks Statistik: Hjemmehjælp, frit valg
Andel modtagere 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90 år og derover Hjemmepleje Plejebolig
Liggetid på sygehuse Gennemsnit Antal dage (hele landet) 4,5 4,4 4,3 4,1 4,1 3,9 3,7 3,9 3,8 2008-12: -16 pct. 3,7 3,5 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statens seruminstitut + Landspatientregistret via Øget fokus på gode resultat i Sundhed, Maj 2013, Sundhedsministeriet.
84 Middellevetid 1981:1982-2011:2012 82 80 78 76 74 72 1981-2011: + 4,5 år / 5,8 pct. 1981-2011: + 6,5 år / 9,1 pct. Mænd Kvinder 70 68 66 1981:1982 1991:1992 2001:2002 2011:2012 Kilde: Danmarks Statistik: Middellevetid 8
Modtagere af hjemmepleje 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Modtagere, i alt Modtagere, både PP+PH 9
Andel privat leverandør i pct. 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2012 Modtagere af hjemmehjælp i alt Modtager mod udelukkende praktisk hjælp Modtagere der udelukkende modtager personlig pleje 10
Andel i aldersgruppe som modtager hjemmepleje 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90+år 20-10-2014 11
Udviklingen i nettoformuer fordelt på aldersgrupper 1997 vs. 2012 1000 800 600 400 1997 2012 200 0-200 Under 40 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80+ år Kilde: AE-rådet august 2012
Mere sundhed for pengene Kvalitetsopfattelsen Traditionelt i forhold til Serviceloven: Antallet af minutter pr. bruger. I forhold til sygehusbehandling: Hvor hurtigt bliver man rask? Egen læge: Hvor mange minutter er der egentligt visiteret til mig? Forskel i kvalitetsopfattelse og forståelsen af hvad en dygtig medarbejder er. Patienten som ekspert.
Opgaver i bevægelse Opgaveøgning Flere kan behandles Alt skal behandles Opgaveændring Fra stationær til ambulant Fra seng til ben Opgaveglidning Der udredes og behandles flere på kortere tid Reduktion i antallet af sengedage 20-10-2014
Rammevilkår Ekspansion: Efterspørgselspresset stiger. Øgede og forbedrede behandlingsmuligheder Flere ønsker om behandling Centralisering: Sygehusstrukturen centraliseres. Færre matrikler, mere centralisering, supersygehuse og længere afstande, stærkere præhospital indsats Intensivering: Aktiviteten intensiveres. Mere klares ambulant, flere hurtige standardforløb (pakker mv.), kortere indlæggelser, færre og mere syge patienter i sengene Hvem skal løse opgaverne? Uanset hvem- så er de der. Regioner og kommuner må arbejde sammen 20-10-2014
Øget fokus på sundhedsfaglighed i kommunerne Et paradigmeskift er nødvendigt social- og sundhedsfaglighed skal gå hånd i hånd. Fra patient til borger og tilbage igen. De faglige kompetencer skal løftes, rystes og sammensættes på ny. Ledelse i fokus både i forhold til personale og borger/patientforløb. 20-10-2014
130 Udvikling i antal fuldtidsmedarbejdere i kommunerne fordelt på faggrupper. 125 120 + 24 % 115 110 105 100 95 90 2008 2009 2010 2011 2012 Sypl SSA SSH+Hjhj + 8 % - 3 % 20-10-2014
Paradigmeskift i kommunerne Fokus på det der virker. Kliniske retningslinjer :Apopleksi, Hverdagsrehabilitering, Palliation, Udredning og forebyggelse af indlæggelser. Fokus på effekt frem for hjælp. Fokus på mestring og rehabilitering frem for kompenserende hjælp. Fokus på forløb frem for enkeltydelser. Sammenhæng på tværs serviceområder/forvaltninger. Sammenhæng på tværs af sektorer. 20-10-2014
Paradigmeskift fortsat Ny service, ikke ringere service. Fokus på at hjælpe borgeren til at kunne klare sig selv. Mere frihed og mindre afhængighed Bedre livskvalitet og højere funktionsniveau end ved passiv hjælp. Fokus på borgernes egne ressourcer. Fokus på at understøtte borgeren i at klare sig selv ved brug af egne ressourcer. Fortsat hjælp til dem, som har behov. For borgere som ikke har potentiale skal der fortsat være mulighed for hjælp. 20-10-2014
Initiativerne i handleplanen Styrkelse af rationel farmakoterapi i regionerne. (15 mio. kr.) Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning. (45 mio. kr.) Lægers overblik over subakutte og akutte kommunale tilbud. (0 kr.) Styrkelse samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. subakutte og akutte tilbud. (20 mio. kr.) Værktøjer til identifikation til nedsat funktionsevne i kommuner og almen praksis. (3,5 mio. kr.) Forebyggelse af tryksår. (2,1 mio. kr.) Fælles regionale/kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter. (97,4 mio. kr.) Analyse af de medicinske afdelinger. (2,5 mio. kr.) Fælles medicinkort. (12 mio) Desuden Evaluering (2 mio), Afklaring af individuelle forløbsplaner. (0,4 mio) 20-10-2014
Kompetencer i kommunerne Anbefalinger: Vurdér den faglige sammensætning af medarbejdere på sundhedsområdet. Uddannelserne skal matche udviklingen i sundhedsvæsenet. Definer uddannelses- og kompetenceudviklingsbehov løbende og indret organiseringen til planen. 20-10-2014
Organisering i kommunerne Anbefalinger: Organiseringen skal tage højde for kompetenceniveau og sikring af sammenhængende patientforløb i hele kommunen. Organiseringen skal tage højde for uddannelsesmæssige og kulturelle forskelle mellem faggrupper. Sprog og begrebsverden er forskellig. Case. 20-10-2014
Organisering i kommunerne Nye krav til organisering Koordinerede patientforløb. Nyt fokus på mål/effekt. Kompetenceudvikling af alle medarbejdere og af patienterne. Tidlig opsporing. 20-10-2014
Hvad skal der tages højde for kompetencemæssigt? Kompetenceudvikling tæt på praksis. Patienterne er kendetegnede ved at have mere end én diagnose. Opgavesammensætningen fordrer stærke, alsidige generalister og ikke specialeopdelte specialister. Specialisering på få udvalgte områder. 20-10-2014
Kompetenceudvikling hvad er vigtigt HUSK: Der er behov for videndeling, ikke videnkopiering. Kopi af viden er også kopi af fejl. Videndeling er vanskelig, hvis ikke der er et dagligt opgavefællesskab. Læring - ny viden - kræver refleksion over læreprocessen. 20-10-2014
Forslag til efter- og videreuddannelse Fælles skolebænk. Samarbejde mellem sygehusets specialuddannede sygeplejersker/ssa og hjemmeplejens generalistuddannede( gerne på et højere niveau). Specialiserede sygeplejersker i akutfunktioner, sår, demens samt koordinerende og undervisende funktioner. SWOP også internt i kommunen og på tværs af faggrænser. Generel og specifik kompetenceudvikling. Jobprofiler. 20-10-2014
Delegation Ledelsesansvaret begynder når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør Der skal foreligge instrukser Medarbejderne uanset faglighed skal vide helt konkret hvad de har kompetence til- hvem de skal kontakte- hvornår de skal sige nej. Konference til november 20-10-2014 27