Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1. kvartal 2014. Indsatsområder 2014 1. Nye veje til et aktivt liv 2. Projekt færre akutte indlæggelser 3. Bolighandlingsplan 4. En ny sundhedspolitik 5. Det nære sundhedsvæsen 6. Implementering af forebyggelsespakkerne Ad 1. Nye Veje til aktivt liv Nye Veje til aktivt liv er ældreområdets rehabiliteringsprojekt, der startede i februar 2011 og som har til overordnede formål 1. At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet 2. Økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp Indsats mål: 1. 65 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, gøres selvhjulpne og oplever en bedre livskvalitet. 2. Alle medarbejdere uddannes til medvirken i rehabilitering, og der uddannes hjemmetrænere i alle sektioner. 3. Rehabilitering implementeres på alle plejecentre inden udgangen af 2014. 4. Alle borgere, visiteret til hjælp på Frit Valgs området, modtager rehabiliterende hjælp inden udgangen af 2014. Ad. 1 65 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, gøres selvhjulpne og oplever en bedre livskvalitet Det samlede antal borgere, der modtager hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering er faldende, jævnfør figur 1. 1

Figur 1 borgere i hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering 2000 1500 1000 HJEMMEHJÆP, I ALT 500 0 2011 2012 2013 2014 HVERDAGSREHABILITERING, I ALT I nedenstående følges antallet af borgere, der henvender sig omkring hjælp i hjemmet. Borgerne tilbydes henholdsvis hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp samt borgere, der klarer sig uden tilbud. Figur 2 1. kvartal 2014 80 % Hverdagsrehabilitering 239 Nyhenvendelser 20 % Hverdagsrehabilitering ikke muligt 0 % Klarer sig uden indsats Figur 3 Nyhenvendelser til hverdagsrehabiliteringssektionen - sammenligning 2012 2013 1. kvartal 2014 Ny henvendelser 1032 1003 239 Heraf hverdagsrehabilitering Heraf hverdagsrehabilitering ikke mulig Heraf klarer sig uden indsats 75 % 21 % 4 % 81 % 80 % 18 % 20 % 1 % 0 % 2

De forløb, der gennemføres i hverdagsrehabiliteringssektionerne, er udvidet til at gælde eksisterende borgere i hjemmeplejen også, hvor dette fagligt skønnes relevant. I takt med at flere eksisterende borgere fra hjemmehjælpssektionerne modtager forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne, vil andelen af borgere, der bliver helt selvhjulpne falde. For de fleste eksisterende hjemmehjælpsborgere er selvhjulpenhed ikke et realistisk mål for indsatsen. Det handler i langt højere grad om større selvhjulpenhed i forhold til nogle men ikke alle dagligdagsgøremål. Figur 4 afsluttede forløb i 1. kvartal 56 % Selvhjulpen 167 Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb 30 % Overført til hjemmepleje 14 % Andet Selvhjulpenhed sættes her lig med større livskvalitet, og der vil således ikke her være er særskilt opgørelse af livskvalitet. Figur 5 afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering - sammenligning 2012 2013 1. kvartal 2014 Afsluttede forløb 700 740 167 Heraf selvhjulpne 61 % 61 % 56 % Heraf overført til 30 % 27 % 30 % hjemmepleje Heraf andet 11 % 12 % 14 % Af figur 6 fremgår hvor mange borgere, der i henholdsvis 2012, 2013 og 1. kvartal 2014 gennemgik hverdagsrehabiliteringsforløb i henholdsvis egen hjemmehjælpssektion og i hverdagsrehabiliteringssektion. Desuden fremgår hvor stor procentdel af forløbene, der resulterede i en nedgang i den visiterede tid. Figur 6 rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen 2012 2013 1. kvartal 2014 Borgere, hvor rehabilitering ikke er 65 135 73 mulig pt. Afsluttede rehabiliteringsforløb i 40 178 9 egen sektion Heraf nedgang i tid 58 % 64 % 56 % Afsluttede rehabiliterings-forløb i 1 16 25 HR-sektion Heraf nedgang i tid 100 % 88 % 52 % I alt borgere gennemgået 106 329 107 3

Som det fremgår af figur 7 har rehabiliteringsindsatserne ført til samlet set væsentlige nedgange i den tid, borgeren modtager hjælp både i 2012, 2013 og 1. kvartal 2014. Dette er set i forhold til alle forløb, også de, der er ført til øgning af tid. Der er tale om et gennemsnit pr. borger i nedgangen i tid pr. uge. Figur 7 ændring i hjælp efter indsats pr. borger 2012 2013 1. kvartal 2014 Egen sektion 1,20 time/uge 0,38 time/uge 2,0 timer/uge Hverdagsrehabiliteringssektion - 1,74 time/uge 0,77 time/uge Ad 2. Alle medarbejdere uddannes til medvirken i rehabilitering, og der uddannes hjemmetrænere i alle sektioner. Der er i alle sektioner uddannet hjemmetrænere. Der er planlagt medvirken til rehabilitering for alle øvrige medarbejdere i 2014. Der er udarbejdet meritkursus fra medvirken til rehabilitering til hjemmetræner. Diplomfag i rehabilitering for sygeplejersker, terapeuter og visitatorer. Første 2hold er afsluttet og der er planlagt yderligere 3 hold frem til efteråret 2014. Ad. 3. Rehabilitering implementeres på alle plejecentre inden udgangen af 2014. Der arbejdes med delprojekter for beboere i plejebolig, i gæstebolig og ældrebolig. Desuden arbejdes der kulturprojekt på plejecentrene i forhold til at implementere rehabiliteringstankegangen på plejecentrene. Ad. 4 Alle borgere, visiteret til hjælp på Frit Valgs området, modtager rehabiliterende hjælp inden udgangen af 2014. Alle borgere i hjemmeplejen er efter 1. kvartal 2014 tilbudt hverdagsrehabilitering. I forhold til borgere der modtager hjælp fra de private leverandører, er Svendborg Kommmune i gang med, at implementere hverdagsrehabilitering. 4

Ad 2. Færre akutte indlæggelser på ældreområdet Projekt færre akutte indlæggelser opstartede i sommeren 2013, som et to-årigt projekt, der har som mål, at nedbringe antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet: Der er etableret et akutteam, der arbejdes på nye arbejdsgange og instrukser, samt arbejdet med målrettet uddannelse og kompetenceudvikling. Indsatsmål 1. At nedsætte antallet af unødvendige akutte indlæggelser og dermed give borgerne bedre livskvalitet 2. Økonomisk gevinst ved at nedsætte udgiften til akutte indlæggelser Ad. 1. At nedsætte antallet af unødvendige akutte indlæggelser og dermed give borgerne bedre livskvalitet Figur 1 viser antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet i 2011, 2012 og fra projektperioden start i 2013 til december 2013. I projektperioden 2013 er antallet af akutte indlæggelser lavere end 2011 og 2012, hvor der ikke var målrettet indsats i forhold til at begrænse antallet af akutte indlæggelser. Hele denne forskel vil ikke kunne tilskrives projekt færre akutte indlæggelser, da mange andre faktorer også gør sig gældende, herunder fx ændret registreringspraksis i forbindelse med oprettelsen af et samlet OUH FAM (Svendborg og Odense). Figur 1 antal akutte indlæggelser på ældreområdet 260 240 220 200 180 2011 2012 2013 160 En stor del af effekten i projekt færre akutte indlæggelser skal komme af akut-teamets indsats og deres samarbejde med sygeplejersker og øvrige medarbejdere. Derfor er det afgørende, at akut-teamet bliver brugt af ældreområdets sektioner både i de akutte situationer, men også i forhold til sparring omkring borgere hvis situation er kompleks og en akut indlæggelse potentiel. Medarbejderne i ældreområdets sektioner brug af akut-teamet er opgjort i figur 2. 5

Figur 2 brugen af akut-team 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 involvering af akut team ikke involvering af akut team og indlagt akut Ad. 2. Økonomisk gevinst ved at nedsætte udgiften til akutte indlæggelser Der er endnu ikke foretaget økonomiske beregninger på effekten af projektet. Figur 3 viser hvor ofte det vurderes, at akut-teamet har været involveret i en potentiel akut indlæggelse, og hvor den i samarbejde med sygeplejersker og øvrige medarbejdere, ikke er resulteret i en akut indlæggelse. Det skal dog bemærkes, at nogle af disse akutte indlæggelser muligvis ikke ville have ført til en akut indlæggelse i en situation uden projektet. Det kan imidlertid ses som en indikator for, at projektet har en effekt. I alt for perioden drejer det sig om 326 potentielle akutte indlæggelser. Figur 3 akutte indlæggelser undgået 80 70 60 50 40 30 20 10 0 indlæggelse undgået 6

Ad. 3. Bolighandlingsplan Bolighandlingsplanen er en status over boligsituationen i forhold til Svendborg Kommunes ældre, pleje- og demensboliger, målt på følgende parametre: antallet af borgere på garantiventeliste, antallet af borgere på almindelig venteliste og flowet i boligerne en fremadrettet boligprognose Ældreområdet har anvisningsret til 366 plejeboliger, 155 demensboliger, 306 ældreboliger med centerfaciliteter, 234 ældreboliger uden centerfaciliteter og 42 gæsteboliger fordelt på kommunens egne boliger og to selvejende institutioner. Indsatsmål: 1. At Svendborg Kommune fortsat kan leve op til ventelistegarantien. 2. Løbende tilpasser antallet af boliger i forhold til den demografiske udvikling, ny lovgivning og de præferencer, borgerne har i forhold til boligmassen. 3. En årligt opdateret bolighandlingsplan, som skal give overblik over de behov, der forventes at være til boligmassen i et 5 årigt perspektiv 4. Give forslag til initiativer i forhold til at matche behovet for boliger, med udbuddet af boliger. Ad. 1. At Svendborg Kommune fortsat kan leve op til ventelistegarantien. I gennemsnit har der for perioden 2009 til 1. kvartal 2014 været mellem 1 og 15 personer på garantiventelisten. Hovedparten tilbydes en bolig efter under 1 måneds ventetid, og det har været muligt at imødekomme 2 måneders garantien i alle tilfælde. Figur 1 - garantiventeliste 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2009 2010 2011 2012 2013 1. kvartal 2014 Antal borgere Antallet af borgere på almindelig venteliste Af figur 2 fremgår et gennemsnit for antallet af borgere på almindelig venteliste til ældreområdets boliger. Det drejer sig om borgere, der venter på en bolig et bestemt sted enten en pleje- eller demensboliger eller en ældreboliger med eller uden centerfaciliteter. For alle typer er der en nedadgående tendens med færre borgere på venteliste. 7

Figur 2 almindelig venteliste 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Plejebolig 56 30 40 48 40 21 Heraf venter fra andre kommuner 3 5 7 6 1 + venter til andre kommuner 4 2 1 4 9 Demensbolig 8 11 12 13 8 4 Heraf venter fra andre kommuner 1 2 2 1 0 + venter til andre kommuner 2 0 0 0 1 Ældreboliger med center 75 76 99 80 62 60 Heraf venter fra andre kommuner 5 5 6 6 4 + venter til andre kommuner 4 11 12 9 11 Ældreboliger uden center 16 23 22 21 18 10 Figur 3 antal borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Plejebolig Demensbolig Ældreboliger med center Ældreboliger uden center Ad. 2. Løbende tilpasser antallet af boliger i forhold til den demografiske udvikling, ny lovgivning og de præferencer, borgerne har i forhold til boligmassen. Der i 2013 ikke bygget nye boliger. Det er besluttet, at ved ledighed ommærkes et afsnit på Gudbjerg plejecenter til demensboliger, og et afsnit på Ådalen plejecenter til gæsteboliger. Ad. 3. En årligt opdateret bolighandlingsplan, som skal give overblik over de behov, der forventes at være til boligmassen i et 5 årigt perspektiv I analysen af de kommende års behov for pleje- og demensbolig tages der udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen for Svendborg Kommune. 8

Dette kombineres med faktorer som forventet behovsgrad forstået som andelen af en årgang, som har behov for en pleje-/demensbolig. Denne behovsgrad fremskrives ud fra de seneste års udvikling. Udviklingen i Svendborg Kommune og på landsplan er, at andelen af ældre af en årgang, der vælger plejebolig de sidste år af deres liv, er faldende. Tendensen er desuden erkendt i KLregi. Figur 4: Behov for pleje- og demensboliger Behov 2014-2018 Plejeboliger Kapacitet er passende Demensboliger I alt ved afslutning af periode Beskedent ekstra behov Mangler 7 boliger Ad. 4. Give forslag til initiativer i forhold til at matche behovet for boliger, med udbuddet af boliger. I forhold til denne budgetperiode er der på nuværende tidspunkt ikke behov for initiativer i forhold til at justere kapaciteten af pleje- og demensboliger. Et eventuelt behov for ommærkning fra plejeboliger til demensboliger i omkring 2015-2016 vil blive fulgt op igen ved næste års boligbehovsanalyse. Ad. 4. En ny sundhedspolitik Svendborg Kommunes nuværende sundhedspolitik er fra 2007. Der er i de forgangne 7 år sket en stor udvikling på sundhedsområdet og der er behov for en ny sundhedspolitik. Der arbejdes på en procesplan for udviklingen af en ny sundhedspolitik. Social- og Sundhedsudvalget skal inden sommerferien godkende procesplanen. Ad. 5. Det nære sundhedsvæsen KL har udarbejdet rapporten Det nære sundhedsvæsen. Rapporten peger på en lang række områder, hvor kommunerne skal sætte ind for at øge kvaliteten i det nære sundhedsvæsen samt sætte ind for at nedbringe udgifterne til sundhedsområdet. KL og Regeringen laver på baggrund af bl.a. Det nære sundhedsvæsen aftaler om kommunernes økonomi. I den forbindelse sættes mål for, hvilke aktiviteter kommunerne skal igangsætte. KKR Syddanmark har på baggrund af rapporten udarbejdet fire politiske målsætninger, som de syddanske kommuner skal leve op til. forelægges løbende forslag til indsatser, som på baggrund af rapporten Det nære sundhedsvæsen, Regeringens og KLs aftale om kommunernes økonomi og KKR Syddanmarks målsætninger, foreslås igangsat i Svendborg Kommune. Som eksempel kan nævnes de aktiviteter der igangsættes på baggrund af ældremillionerne samt puljen til sundhedsfremme og forebyggelse på 3 mio. kr. 9

Ad. 6. Implementering af forebyggelsespakkerne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 forebyggelsespakker på de mest relevante områder indenfor sundhedsfremme. Forebyggelsespakkerne bygger på nuværende evidens og anbefaler kommunerne, hvilke indsatser der bør fokuseres på, på hhv. grundniveau og udviklingsniveau. KL ønsker, at kommunerne forholder sig aktivt til forebyggelsespakkerne. Som indledning til sundhedspolitikken foregår der pt. en afdækning af, i hvor stort omfang Svendborg Kommune lever op til Forebyggelsespakkernes mange anbefalinger. Afdækningen forventes færdig i maj 2014. Resultaterne af afdækningen vil blive bragt ind i drøftelserne af en ny sundhedspolitik. 10