safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt personer, der går på efterløn som -årig, sammenlignet med dem, der fortsætter i beskæftigelse som -årig. Mandlige 3F ere, der går på efterløn som -årig, har således en forventet restlevetid, der er hele, år kortere end mandlige akademikere, der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3,3 år. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. april 11 Analysens hovedkonklusioner Personer, der går på efterløn som -årig, har betydelig højere dødelighed, end personer der fortsætter i beskæftigelse. For eksempel har -årige mænd, der går på efterløn, 5 pct. større risiko for at dø, inden de bliver 7 år, sammenlignet med risikoen for -årige mænd, der fortsætter i beskæftigelse., der går på efterløn som -årig, har i gennemsnit, år færre leveår, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er forskellen 1, år. Mandlige 3F ere, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er, år kortere, end mandlige akademikere (AC a-kasser) der fortsætter i beskæftigelse som -årig. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3,3 år. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 7 Mobil 5 7 5 mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 5 Mobil 1 3 3 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 51 København V 33 55 77 www.ae.dk
Stor overdødelighed blandt efterlønsmodtagere Tidspunktet for, hvornår den enkelte vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, afhænger af en række forhold, herunder helbred, økonomi, familieforhold og den enkeltes beskæftigelsessituation. I denne analyse belyses de helbredsmæssige forskelle mellem dem, der går på efterløn, sammenlignet med dem, der fortsætter i beskæftigelse, ved at se på forskelle i dødelighed og forskelle i den forventede restlevetid for de to grupper. Forskellen i dødeligheden mellem forskellige befolkningsgrupper er nemlig en god indikator for eventuelle helbredsmæssige forskelle mellem grupperne 1. Overdødelighed på 5 % blandt mandlige efterlønnere I figur 1A dødeligheden for mænd opdelt på arbejdsmarkedsstatus som -årig vist. Som det fremgår, er dødeligheden på alle alderstrin højere for mænd i den gruppe af ældre, der gik på efterløn som - årig, når der sammenlignes med dødeligheden for mænd, der fortsatte i beskæftigelse som -årig. Denne overdødelighed blandt efterlønnere svarer til, at -årige, der går på efterløn, har 5 pct. større risiko for at dø, inden de bliver 7 år, sammenlignet med risikoen blandt -årige, der fortsætter i beskæftigelse. Det fremgår af figur 1B, der viser den (akkumulerede) overdødelighed for personer, der går på efterløn som -årig. Som det fremgår reduceres den relative (akkumulerede) overdødelighed fra omkring 5-årsalderen og frem. Dette fald afspejler, at vi alle skal dø på et tidspunkt, så ved tilstrækkeligt høje alderstrin vil (den akkumulerede) overdødelighed pr. definition nærme sig nul. Figur 1A. Dødelighed for mænd opdelt på alder og arbejdsmarkedsstatus som -årig Figur 1B. Overdødelighed blandt mandlige efterlønsmodtagere (akkumuleret) 1 1 1 1 7 5 3 7 5 3 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 Anm.: Figuren viser den aldersspecifikke dødelighed (/9) for --årige opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som -årig. Anm.: Overdødeligheden er beregnet som forholdet mellem den akkumulerede dødelighed for de to grupper. Den akkumulerede dødelighed er beregnet som én minus overlevelseskurven (normeret til 1 for -årige). Overdødeligheden vedrører /9. Tilsvarende viser figur A, at overdødeligheden for personer, der overgår til efterløn som -årig, også gælder for kvinder på alle alderstrin. Denne overdødelighed svarer til, at kvinder, der går på efterløn som -årig, har 5 pct. større risiko for at dø inden 7-årsalderen sammenlignet med risikoen for kvinder, der fortsætter i beskæftigelse, jf. figur B. Overdødeligheden blandt kvindelige efterlønnere er således ikke helt så stor som blandt mandlige efterlønnere. 1 Se boks 1 sidst i analysen for en uddybning af beregningerne.
Figur A. Dødelighed for kvinder opdelt på alder og arbejdsmarkedsstatus som -årig Figur B. Overdødelighed blandt kvindelige efterlønsmodtagere (akkumuleret) 1 1 35 35 3 5 15 3 5 15 7 7 7 7 7 5 7 7 7 7 7 5 Anm.: Se figur 1A. Anm.: Se figur 1B. nere kan forvente at leve flere år kortere end folk i beskæftigelse Forskellen i dødelighed mellem personer, der gik på efterløn som -årig, sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse som -årig, kan omregnes til forskelle i forventet restlevetid for -årige. Som det fremgår af figur 3, svarer overdødeligheden blandt mandlige efterlønnere til, at mænd, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er, år kortere, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende levetidsforskel på 1, år. Figur 3. Forventet restlevetid for -årige fordelt på arbejdsmarkedsstatus som -årig Anm: Baseret på dødelighed /9. Det skal bemærkes, at opdelingen af de ældre efter arbejdsmarkedsstatus som -årig kun er mulig for aldersgruppen --årige. For 7-årige og ældre er der derfor beregningsteknisk regnet med samme dødelighed for de to grupper (efterlønnere og beskæftigede som -årig). Det bidrager entydigt til, at undervurderer de beregnede forskelle i den forventede restlevetid mellem de, der overgik til efterløn som -årig, og de, der fortsatte i beskæftigelse som -årig. 3
Op mod års forskel i levetid på baggrund af uddannelse Der er store uddannelsesmæssige forskelle på den forventede restlevetid for -årige. Det fremgår af tabel 1, der bl.a. viser, at ufaglærte -årige mænd har en forventet restlevetid på 19, år, mens - årige mænd med en videregående uddannelse har en forventet restlevetid på,3 år dvs. en forskel på næsten 3 år. For kvinder er den tilsvarende levetidsforskel for de to uddannelsesgrupper på,7 år. Tabel 1. Forventet restlevetid for -årige fordelt på uddannelse og arbejdsmarkedsstatus som -årig (1) () I alt Forskel (1)-() I alt Forskel (1)-() Ufaglært 1,5 19,3 19,,,7 3,3, 1, Erhvervsfaglig 1,7,,3 1,7 5,, 3,9, Videregående 3,1 1,,3 1,3,, 5,3 -, I alt, 19,,3, 5,1 3, 3, 1, Anm: Baseret på dødelighed /9. Der knytter sig en vis usikkerhed til beregningen af den forventede levetid for personer med videregående uddannelser, der går på efterløn. Det skyldes, at det er forholdsvis få personer med videregående uddannelser, der går på efterløn som -årig. Kolonnen I alt indeholder alle, herunder personer, der som -årig var førtidspensionister, ledige mv. Der er baggrunden for, at levetiden for kvinder I alt er lavere end både levetiden for beskæftigede og efterlønnere (som -årig). Kombinationen af uddannelse og arbejdsmarkedsstatus som -årig viser, at ufaglærte mænd, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er 3, år kortere, end den forventede levetid for mænd med videregående uddannelse, der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende forskel i den forventede levetid for de to grupper på, år. Det fremgår af figur. Figur. Forventet restlevetid for -årig fordelt på uddannelse- og arbejdsmarkedsstatus som -årig Ufaglærte, efterløn Videregående, beskæftigelse Anm: Baseret på dødelighed /9. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Mandlige efterlønnere fra 3F dør, år før akademikere, der fortsætter i beskæftigelse Der er ligeledes store forskelle i den forventede restlevetid for -årige på tværs af a-kasser. For eksempel har -årige mænd, der er medlem af en AC a-kasse en forventet restlevetid på 3,1 år, mens -årige a-kassemedlemmer inden for LO-området har en forventet restlevetid på,5 år. Det fremgår af tabel. Inden for LO-området er der ligeledes forskelle i den forventede levetid. -årige mandlige medlemmer af 3F har således en forventet restlevetid på, år, mens mandlige medlemmer af HK har en forventet restlevetid på 1, år. Tilsvarende forskelle ses for kvinder. Tabel. Forventet restlevetid for -årige fordelt på a-kasse og arbejdsmarkedsstatus som -årig (1) () I alt Forskel (1)-() (1) () I alt Forskel (1)-() AC 3, 3,1, 5, FTF, 1,1, 1, 5,5, 5,,9 LO 1, 19,,5,,7 3,5,1 1, 3F 1,,,,1,3,7 3, 1, FOA,,7 3,,3 1,1 HK 1,7, 1, 1,5,,1,5, Metal 1, 19,,, NNF,9 3,1 I alt, 19,,3, 5,1 3, 3, 1, Anm: Baseret på dødelighed /9. På grund af a-kassesammenlægninger mv. er opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed. Personer, der som -årig har været medlem af en a-kasse, der nu er nedlagt, er så vidt muligt placeret efter den a-kasse, de ville tilhøre i dag. Som det fremgår, foreligger der for enkelte a-kasser ikke oplysninger om forventede levetid opdelt på arbejdsmarkedsstatus som -årig. Der skyldes at der er en særlig stor usikkerhed for disse grupper på grund af relativt få personer (og dødsfald) i grupperne. Der er ikke vist tal for kvindelige medlemmer af Metals a-kasse, da der er forholdsvis få personer i denne gruppe. Kombineres a-kassetilknytning som -årig med arbejdsmarkedstilknytning som -årig, viser tabellen og figur 5, at mandlige 3F ere, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er, år kortere end mandlige akademikere (AC a-kasse), der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3,3 år. Ved beregning af den forventede restlevetid for -årige fordelt på a-kasse, er det kun muligt at opdele de --årige på a-kassetilknytning som -årig. For personer over år er det derfor beregningsteknisk antaget, at dødelighederne er de samme for de to grupper (efterløn og beskæftiget som -årig). Det bidrager entydigt til at undervurdere de beregnede forskelle i den forventede restlevetid mellem a-kasser. 5
Figur 5. Forventet restlevetid for -årige fordelt på a-kasse og arbejdsmarkedsstatus som -årig 3F, efterløn FTF, beskæftigelse AC, beskæftigelse Anm: Se anmærkninger til tabel. Boks 1. Metoden bag den forventede restlevetid I analysen er der set på dødeligheden for årene og 9 under ét og den forventede restlevetid er på baggrund af denne dødelighed udregnet. Danmarks Statistik har ligeledes set disse to år under ét ved beregning af den seneste offentliggjorte dødelighed og forventede restlevetid (middellevetid). Analysen belyser forskelle i dødeligheden mellem personer, der går på efterløn som -årig, og personer, der fortsætter i beskæftigelse som -årig. Analysen er konkret foretaget ved at opdele de nuværende ældre over år i to grupper, afhængig af, hvilken arbejdsmarkedsstatus de havde, da de var år. For en -årig i 9 går vi således tilbage til 199, hvor vedkommende var år, og undersøger, om personen var gået på efterløn som -årig eller fortsat var i beskæftigelse. Tilsvarende gøres (som udgangspunkt) for alle ældre, der bor i Danmark primo og primo 9. Herefter beregnes den aldersspecifikke dødelighed for de to grupper, og det er denne dødelighed, der danner grundlag for beregningen af den forventede restlevetid blandt de -årige.