Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.
VELKOMMEN TIL SUNDE ARBEJDSRYTMER Arbejdstid er en vigtig faktor for det psykiske arbejdsmiljø og har længe været et prioriteret område. Publikationen Sunde arbejdsrytmer er udviklet i 2014-2015 i et samarbejde mellem BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed, journalist Søren Svith og TeamArbejdsliv. Nyt fokus: Ikke alene arbejdstidens placering og længde, men også rammerne for arbejdet, opgavens karakter og samarbejde. Vi er i dag: Inger-Marie Wiegman, TeamArbejdsliv og Sidsel Romme Nygaard, BrancheArbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2
PROGRAM FOR WORKSHOP Oplæg om Sunde arbejdsrytmer Gruppearbejde afprøvning af dialogspørgsmål 1. Møder med mening 2. Forstyrrelser 3. Sæt grænser for arbejdet 4. Pauser der passer til opgaverne 5. Arbejdstidens placering 6. Natarbejde, herunder synlighed om natten Opsamling og input til Branchearbejdsmiljørådet Farvel og tak! 3
UDGANGSPUNKTET ER EN PUBLIKATION FRA BAR SOCIAL & SUNDHED Fokus er ikke så meget på arbejdstidens længde og placering MEN Mere på hvordan arbejdstiden bruges Der er fem overordnede temaer: Vi er afhængige af hinandens tid - møder og forstyrrelser Sæt grænser for arbejdet Pauser afhænger af opgaverne Indflydelse på vagternes placering Natarbejde 4
INSPIRATION FRA FORSKELLIGE FORSKNINGSPROJEKTER 5
TRE BEGREBSPAR FRA FORSKNING OM TIDSMILJØ: Fordybelse og koncentration Langsom tid Hurtig tid Højt tempo og ofte her og nu (For meget her og nu bliver belastende) Koordineret samarbejde Arbejdet flyder (arbejde med én ting ad gangen) Synkronisering Flow Desynkronisering Fragmentering Mangelfuldt samarbejde, spænder ben (desynkronisering er frustrerende) Arbejdet er fuld af afbrydelser (Man skal bruge tid på at komme tilbage) Lund, Christensen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal 2014 6
VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - MØDER Produktive møder med mening giver indflydelse! Men sådan opleves møder ikke altid! Både mødestruktur og mødeledelse kan have behov for et servicetjek Dagsordener for møder har ikke ændret sig siden stenalderen. Punkt 1: Nyt fra guderne Punkt 2: Bålet rundt Punkt 3: Ragnarok, også kaldet eventuelt Per Helge Sørensen i forestillingen DJØF med løg(n) For at skabe mening med møderne, gælder det om at gøre det synligt og tydeligt, hvordan de bidrager til en god og effektiv opgaveløsning for den samlede arbejdsplads 7
VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - FORSTYRRELSER Forstyrrelser og afbrydelser får effektivitet og kvalitet til at falde Forstyrrelser er nødvendige, fordi vi er afhængige af hinanden for at løse opgaverne bedst muligt Vigtigt at skelne mellem nødvendige afbrydelser og unødvendige forstyrrelser Forstyr med omtanke adfærd og kodeks Organisering og relationel koordinering Eks. Fødeafdeling arbejdede med relationel koordinering Jordemødre på fødegangen og sygeplejersker på barselsafdelingen oplevede gensidigt mangel på respekt Blev forstyrret i møder/ kunne ikke komme i kontakt med andet afsnit Gensidig oplysning om møde-struktur og rytme løste problemet 8
AT SÆTTE GRÆNSER FOR ARBEJDET Hold fri, for fanden. Det gælder jeres liv. TV-vært Anders Lund Madsen, i Arbejdsmiljøloungen på Folkemødet 2014 Selvledelse giver mulighed for indflydelse og risiko for grænseløshed Indflydelse på opgaveløsningen men ikke på mængden Dårlig samvittighed eller øget arbejdstid Arbejdslivet invaderer privatlivet eller omvendt Dilemma mellem faglighed og tid skal håndteres i fællesskab Hvornår er arbejdet gjort godt nok under de givne vilkår? Ved alene-arbejde med mange vanskelige situationer er sparring og supervision ekstra vigtigt 9
PAUSER AFHÆNGER AF OPGAVER Pauser og restitution vigtigt for søvn, helbred, sikkerhed Pausers funktion er forskellig for forskellige typer af arbejde Fysisk afslapning, mental afslapning, ro eller social kontakt Pauser skal bruges på samhørighed ikke på sladder Fælles pauser er godt, men ikke altid muligt At trække vejret dybt eller udføre lette opgaver kan give pause fra krævende opgaver eller belastende situationer Pauser kan være vigtige for sikkerhed De fysiske rammer kan være en udfordring 10
ARBEJDSTIDENS PLACERING Indflydelse på arbejdstiden mindsker belastninger ved skiftende arbejdstider Større tilfredshed med arbejdstiderne Færre konflikter og bedre balance mellem arbejde og privatliv Bedre søvnkvalitet Bedre restitution Kræver At indflydelsen er reel for medarbejderne Og at fleksibiliteten går begge veje Fleksible arbejdstidssystemer har konfliktpotentiale og stiller krav til organisationen Kan udfordre samarbejdet mellem medarbejdere Kan påvirke kvaliteten i forhold til borgere Kan påvirke balancen mellem arbejde og privatliv 11
NATARBEJDE Ved natarbejde gælder (stadig) at det er vigtigt med fokus på: Synlighed at høre til som en del af gruppen Sparring og feedback især fra leder Information skal være tilgængelig Arbejdsbyrde skal være tilpas Sund kost også om natten Powernap når det er muligt 12
AFPRØVNING AF DIALOGSPØRGSMÅL I GRUPPER 1. Møder med mening 2. Forstyrrelser med omtanke 3. Grænser for arbejdet i fællesskab 4. Pauser der passer Til opgaverne 5. Indflydelse på vagttiden 6. Natarbejde, herunder synlighed om natten I vælger gruppe efter interesse! 13
1. MØDER MED MENING Hvad skal der til, for at I oplever jeres møder som meningsfulde og effektive? Er det klart for alle, hvad formålet med jeres forskellige møder er? Hvorfor de er vigtige? Forlader I møderne med energi og lyst til at komme i gang med opgaverne? 14
2. FORSTYRRELSER Hvordan kan I opnå en fælles forståelse af, hvad der forstyrrer og hvad der er nødvendige afbrydelser? Hvilke konkrete aftaler kan hjælpe jer med at undgå forstyrrelser og begrænse afbrydelser? 15
3. SÆT GRÆNSER FOR ARBEJDET Hvordan kan I undgå, at arbejdet invaderer privatlivet, uden at lave rigide regler, som hæmmer fleksibiliteten både for den enkelte og arbejdspladsen? 16
4. PAUSER DER PASSER TIL OPGAVERNE Hvad er pausens vigtigste funktion hos Jer? Hvor holder I formelle og uformelle pauser? Hvordan sikrer I, at alle kan holde pause i en travl hverdag? 17
5. ARBEJDSTIDENS PLACERING Hvordan sikrer I balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet? Hvordan vægter I sociale hensyn i forhold til helbredshensyn, fx at nogle foretrækker lange vagter, selv om det er imod eksperternes anbefalinger? Er arbejdstid og vagtplaner noget, I taler med hinanden om, eller er det mest noget, man brokker sig over? 18
6. SYNLIGHED OM NATTEN Hvordan kan lederen bevare følingen med natarbejdet? Er det fx en mulighed at følge en nattevagt en gang imellem? Eller jævnligt at møde en time tidligere og være til stede samtidig med nattevagterne? Hvordan sikrer I, at kolleger med mange nattevagter integreres i afdelingens faglige og sociale liv? Hvilke opgaver er det hensigtsmæssigt og realistisk, at nattevagten løser? Arbejder nattevagterne alene? Hvad betyder det for sikkerheden? 19
DIALOG GÅ SAMMEN TO OG TO Hvilket udbytte kunne I have af at arbejde med sunde arbejdsrytmer? Hvad skal der til for at det kan sættes på dagsordenen? Hvordan ser du at en dialog om sunde arbejdsrytmer kan sættes gang på din arbejdsplads eller i dit arbejde? 20
FARVEL OG TAK! Sunde arbejdsrytmer kan hentes gratis på på www.etsundtarbejdsliv.dk/arbejdstid Tilmeld jer vores nyhedsbreve Følg os på Facebook Godt arbejdsmiljø og Instagram Etsundtarbejdsliv Få mere inspiration til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på etsundtarbejdsliv.dk og arbejdsmiljø generelt på arbejdsmiljøweb.dk Se også: www.teamarbejdsliv.dk 21