Kampagne: Reagér på alvorlige og uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Operate A/S 7. november 2011
Baggrund og udfordringer Indsatsen var nødvendig, fordi.... En undersøgelse viste, at 10.000 hospitalslæger kun meldte 600 bivirkninger om året. Halvdelen af hospitalslægerne vidste ikke, hvordan de skulle melde bivirkninger. Omkring halvdelen af hospitalslægerne angav, at de manglede ledelsesopbakning og fokus på bivirkninger i hverdagen både når det handlede om at konstatere og mel lde bivirkninger. Hver gang en hospitalslæge meldte én bivirkning, var der omkring 50 alvorlige eller uventede bivirkninger, der ikke blev meldt. To tredjedele af hospitalslægerne havde et ringe kendskab til eller kendte ikke reglerne for indberetning (kendskabet til reglerne var mindst blandt de yngre læger). 2
Baggrund og udfordringer Fokus: Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Ny medicin introduceres typisk først på hospitalerne. Det er også her, der bliver brugt mest medicin i det hele taget, og forbruget stiger år for år. Kendskabet til bivirkningerne ved medicin er altafgørende for patienternes sikkerhed, og hospitalslæger skal ifølge loven melde alvorlige og uventede bivirkninger. Da Lægemiddelstyrelsen vurderede, at der var omkring 50 alvorlige eller uventede bivirkninger, der ikke blev meldt, hver gang en hospitalslæge meldte én bivirkning, gennemførte vi i Lægemiddelstyrelsen en landsdækkende kampagne fra august til december 2010. Formålet var få hospitalslæger til at melde flere alvorlige og uventede bivirkninger. 3
Baggrund og udfordringer En del af handlingsplanen for bedre overvågning af medicin Informationsindsatsen for at øge hospitalslægernes indberetninger af bivirkninger ved medicin indgik i den handlingsplan for bedre overvaågning af sikkerheden ved medicin, som indenrigs-og sundhedsministeren tog initiativ til. Handlingsplanen er den mest omfattende forandringsproces, der var set på bivirkningsområdet i Danmark i nyere tid. 4
Mulighederne Mulighederne for at øge antallett af indberetninger var tilstede,fordi 95 % af alle hospitalslæger mener, at indberetning af bivirkninger er vigtig for at øge patientsikkerheden. Ca. 66 % af de læger, som har erfaring med at melde bivirkninger elektronisk, er tilfredse med indberetningsblanketten. 5
Formål og målsætninger Overordnet mål Adfærd: At få 10 % flere indberetninger af alvorlige/uventede bivirkninger i 2010 i forhold til 2009. Delmål Viden: At 2/3 af lægerne efter ka ampagnen svarer, at de kender definitionen på en alvorlig/uventet bivirkning. Viden: At 2/3 af lægerne ved, hvilke bivirkninger, de skal indberette og hvor. 6
Budskaber og målgruppe Budskab Meld alle alvorlige/uventede bivirkninger på meldenbivirkning.dk. (og gør en forskel for patientsikkerheden) Målgruppe Yngre hospitalslæger inden for medicinske specialer Alle hospitalslæger inden for medicinske specialer Alle hospitalslæger. 7
Kampagne- og kommunikationsstrategi 3 spor: Opmærk -somhed Kampagnens 3 drivere: Opmærksomhed Involvering Respons Engagement/Respons. Involvering 8
Kampagne- og kommunikationsstrategi: Lokale kontaktpersoner (ambassadører) og uddannelse - vigtige elementer Kampagnen blev indledt med personlige breve til samtlige hospitalslæger samt en folder om bivirkningsindberetning og overvågning. For at sikre lokal forankring udpegede hospitalsledelserne en kontaktper rson på hvert hospital, hvis opgave var at følge op på indsatsen lokalt. Også de uddannelsesansvarlige overlægerr spillede en vigtig rolle, da et vigtigt element i indsatsen var en præsentation beregnet til undervisning i bivirkninger på afdelingerne. 9
Kampagnens rytme Problem Dagsorden etableres via annoncer og PR Viden Breve til målgrupper Kultur Kontakt til ledelser Kontakt til udd. ansv. og risiko managers Intern opfølgning og dialog E-mail med respons fra kampagnen Implementering Etablering af kontaktpersoner på hvert sygehus Telefonisk opfølgning nr. 1 Telefonisk opfølgning nr. 2 Telefonisk opfølgning nr. 3 Respons PR-historier i relevante medier PR-historier i relevante medier PR på resultater af kampagnen 10
Mediestrategien Massekommunikation Ugeskrift for Læger, Dagens Medicin, direct mails, e-mails, faglige webmedier og intranet. Netværkskommunikation Ledelsen på hospitaler, risikomanag gers, uddannelsesansvarlige overlæger og kontaktpersoner, som blev udpeget på hvert hospital. 11
Kreativt koncept Understreger vigtigheden Enkelt. Fortæller hvad det handler om. Konkret og handlingsanvisende Ikonet viser, at det foregår på nettet. Og adressen står sammen med logoet. Fungerer og kommunikerer lige klart til alle målgrupper: Læger, patienter, pårørende, myndigheder, lovgivere og industrien. 12
Involvering Kontaktpersoner På hvert hospital blev der udpeget en kontaktperson via ledelserne. Vedkommende fik undervisnings- og informationsmateriale, som hjalp med at sætte indberetningen af bivirkninger på dagsorden på deres afdeling. En stor og engageret indsats fra kontaktpersonerne resulterede i, at hospitalslægerne både kunne møde kampagnens budskaber og materialer i dueslag, via e-mails, på plakater og i artikler via personaleblade. 13
Opmærksomhed Breve, PR og annoncering Netværksdannelsen blev suppleret med dagsordensættende aktiviteter gennem annoncering i startfasen, breve til alle hospitalslæger samt PR i relevante medier. 14
Respons Kampagnens resultater blev afrapporteret til Lægemiddelstyrelsen. Men også til kontaktpersoner og ledelse. De fortjente respons for deres indsats. Kampagnen blev derfor afsluttet med en PR-indsats. 15
Økonomi Der var afsat 950.000 kr. til informationsindsatsen rettet mod hospitalslæger samt en efterfølgende evaluering i forhold til de opstillede delmål. Pilotfase: 322.900 kr. PR, annoncering: 200.000 kr. Opfølgning: 150.000 kr. Evaluering og effektmåling: 80.000 kr. Materialer og distribution: 184.000 kr. Styring, koordinering: 40.000 kr. 16
Effekt: Viden og holdning Informationsindsatsen har skabt større klarhed over, hvordan jeg melder bivirkninger? Alle læger: 59 % var meget eller delvist uenige. delvist enige. 32 % var meget eller Uddannelsesansvarlige overlæger: 74 % var meget eller delvist enige. 19 % var meget eller delvist uenige. Reglerne for indberetning skelne er mellem alvorlige og ikke alvorlige bivirkninger. Er du klar over, hvornår der er tale om henholdsvis en alvorlig og en ikke-alvorlig bivirkning? Alle læger: 80 % svarede i høj eller i nogen grad. 18 % svarede i mindre grad eller slet ikke. 17 Uddannelsesansvarlige overlæger: 94 % svarede i høj eller i nogen grad. 6 % svarede i mindre grad eller slet ikke.
Effekt: Respons og opmærksomhed 55 % af lægerne og 57 % af uddannelsesansvarlige overlæger bemærkede omtale af indsatsen enten eksterne eller interne medier. 71 % af lægerne og 93 % af de uddannelsesansvarlige overlæger svarede i evalueringen, at de havde kendskab til indsatsen. 68 % af lægerne mente selv, at informationsindsatsen havde øget deres fokus på at melde bivirkninger. For uddannelsesansvarlige overlæger var tallet 74 %. 18
Effekt: Involvering Alle hospitaler og sygehuse deltog i informationsindsatsen. 39 kontaktpersoner (ambassadører) blev udpeget af hospitalsledelserne. 94 % af kontaktpersonerne udsendte enten alle de mails eller næsten alle de mails, som de blev opfordret til. 44 % lavede yderligere tiltag end dem, der blev lagt op til i køreplanen. 19
20 Effekt: Adfærd
Effekt: Adfærd Lægemiddelstyrelsen modtog i alt 850 indberetninger om bivirkninger fra hospitalerne i 2010. Det var en stigning i antallet af bivirkningsindberetninger fra 2009 til 2010 på 22 % og en stigning på 39 % i forhold til 2008. 21
Evaluering 1. Informationsmaterialet blev læst. 2. Informationsindsatsen formåedee at give lægerne viden. 3. Informationsindsatsen øgede fokus på at konstatere og melde bivirkninger. 4. Det svære punkt er stadig at formidle, hvilke bivirkninger der skal meldes. Trods det var der et stort kendskab til reglerne. 5. Kontaktpersonerne udfyldte i høj grad deres rolle. 6. Netværkskommunikation virkede. 7. Kampagnen var særlig træfsikker over for uddannelsesansvarlige overlæger. 22
3 erfaringspunkter til en fremtidig indsats Væsentligt med differentieret tilbagemelding, da effekten var meget forskellig fra hospital til hospital. For at sikre kortere kommunikationsveje kunne der med fordel etableres et netværk mellem lægemiddelstyrelsen og de fora med samme fokus, der allerede er på hospitalerne. Målgruppen er bred og har mange forskellige specialeområder. Indsatsen kan derfor med fordel koncentreres om, hvilke bivirkninger der skal meldes inden for de enkelte specialer. 23