Foderets fordøjelse og omsætning

Relaterede dokumenter
Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Beskrivelse af NorFor Plan

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

NorFor evaluering: Karoline-modellen

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

NorFor. Normer og behov

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Betfor en rigtig klassiker!

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København.

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Hestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal.

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Udnyttelse af bypass stivelse

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Transkript:

Foderets fordøjelse og omsætning 1

Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal og intermediær omsætning Beregning af koens næringsstofftilførsel Foderoptagelse (Foderets fyldeværdi) Output Foderrationens næringsværdi (energi, protein etc), beregnet mælke- og proteinproduktion, foderets opholdstid i vommen, næringsstoffbalancen i vom; PBV, NDF og stivelse m.m. 2

Kemisk fraktionering af foderet Aske Opløselig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Råprotein Råfedt Fedtsyrer Glycerol Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Fibre (NDF) Stivelse Forgæringsprodukter Opløselig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Rest kulhydrat 3

Vomnedbrydning af foderet Principperne fra AAT/PBV systemet anvendes på alle foderfraktioner Anvendes både til protein og energi vurdering 4

In sacco nedbrydning af foder i vom 100 i 90 80 % nedbrudt 70 60 50 40 kd Y(t) = s + pd x (1-e -kd x t ) pd 30 20 10 s 0 0 8 16 24 32 40 48 56 64 72 80 88 96 10 4 11 2 12 0 12 8 13 6 14 4 Inkubationstid i vom, timer 5

Effektiv vomnedbrydningsgrad af en foderration Effektiv vomnedbrydningsgrad beregnes for opløselige og potentielt nedbrydelige foderfraktioner Bestemmes ud fra: Hvor stor andel af foderrationen der er potentielt nedbrydelig Nedbrydningshastigheden af den potentielt nedbrydelige foderfraktion Passagehastighed ud af vommen for den potentielt nedbrydelige foderfraktion 6

Bestemmelse af effektiv nedbrydningsgrad i vommen Effektiv nedbrydningsgrad Hvor: pn i = potentielt nedbrydelig foderfraktion nh i = nedbrydningshastighed i vommen for pn i ph i = passagehastighed ud af vommen for pn i Anvendes ikke til NDF i grovfoder (partikler > 6 mm), hvor 2 pool system gælder = pn i * nhi nhi + ph i 7

Hvad påvirker passagehastigheden? Størrelsen af foderrationen, kg tørstof pr. dag Reelt er det kg tørstof pr. kg vægt NDF i rationen, g pr. dag Reelt er det NDF pr. kg vægt Dyrets vægt Andel grovfoder i rationen 8

Passagehastighed og foderoptag 16,0 14,0 Passagehastigheder, %/time 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Væske Kraftfoder Kraftfoder NDF Grovfoder Grovfoder NDF 2,0 0,0 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 Tørstofoptag, kg/dag 9

Foderniveauets indflydelse på passagehastigheden og den effektive nedbrydningsgrad 10

Passagehastighed og grovfoderandel 16,0 14,0 Passagehastigheder, %/time 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Væske Kraftfoder Grovfoder Grovfoder NDF 2,0 0,0 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Grovfoderandel 11

Eksempel på passagehastigheder og opholdstider i vom 11 kg TS grovfoder og 9 kg TS kraftfoder 16 14 8 t Passagehastighed, %/t 12 10 8 6 4 2 16 t 21 t 47 t 0 Væske Kraftfoder Grovfoder Grovfoder NDF 12

Nedbrydning af NDF fra grovfoder I vommen er der en selektiv tilbageholdelse af NDF fra grovfoder Det betyder at man må benytte en to-pool model til at beskrive nedbrydeligheden af NDF fra grovfoder Den første pool består af store partikler som ikke kan passere ud af vommen mens den anden pool består af små partikler som kan passere ud af vommen I begge pool sker der en mikrobiel nedbrydning af NDF 13

Nedbrydning af NDF fra grovfoder kd kd MRT 1 40 % Store partikler MRT 2 kp 1 kp 2 60 % Små partikler EFD = pd NDF(kd NDF/(kd NDF + kp 1 ))*(1+(kp 1 /(kd NDF + kp 2 ))) 14

Sukker og stivelse i rationen Påvirker vommiljøet og de cellulolytiske mikrober Vomnedbrydeligheden af NDF 15

Korrigering af nhndf Udviklet et udtryk for vombelastning vomnedbrudt stivelse + VBT = vomnedbrudt restcho - (restcho - sukker) NDF optag 16

VBT omregnes til korrigeringsfaktor for nhndf 1,2 1 Korrigeringsfaktor nhndf 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 17

Virkning af stivelse og restcho på fordøjeligheden af NDF 68 66 NDF fordøjelighed, % 64 62 60 58 56 54 52 50 200 225 250 275 300 325 350 375 400 425 450 Stivelse+restCHO, g/kg TS 18

Eksempel på virkningen af at bytte roepiller med byg på VBT og forskellige NDF parametre 19

Repetition af vomnedbrydning Mere detaljeret fraktionering af foderet Nedbrydningshastighed skal angives for opløselig protein, stivelse og restcho samt potentielt nedbrydeligt protein, stivelse og NDF Variabel passagehastighed beregnes afhængig af dyr og foderration for 5 forskellige næringsstoffer i vommen Vommiljøet påvirker NDF nedbrydningen 20

Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan I AAT/PBV-systemet syntetiseres 179 g mikrobielt protein pr. kg fordøjet CHO I NorFor Plan beregnes mikrobielt protein ud fra vomfordøjet organisk stof Yderligere justeres for: Foderniveau Foderrationens sammensætning Forskellige energibidrag fra næringsstofferne 21

Mikrobiel proteinsyntese Øget foderniveau øger passagehastigheden Øget passagehastighed øger syntesen af mikrobielt protein, fordi: Der er mindre energitab til vedligehold af vommens mikroorganismer Færre mikroorganismer fordøjes af protozoer 22

Mikrobiel proteinsyntese Forskellene skyldes dels foderniveau og dels rationens indhold af letfordøjelige kulhydrater 23

Mikrobiel proteinsyntese Stigende andel af let omsætteligt CHO reducerer syntesen af mikrobielt protein, fordi: Amylolytiske bakterier har et højt vedligeholdsniveau Cellulolytiske bakterier har et lavere vedligeholdsniveau 24

Varierende mikrobiel effektivitet Mikrobiel effektivitet g/kg vomford.om 220 200 180 160 140 10 kg ts 15 kg ts 20 kg ts 25 kg ts 120 100 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Stivelse + restcho, g/kg TS 25

Mikrobiel proteinsyntese Energi til mikrobiel proteinsyntese beregnes ud fra vomfordøjet organisk stof Nedbrudt CHO og glycerol sættes til 100% Nedbrudt protein sættes til 50% Forgæringsprodukter fra ensilage sættes til 12,5% 26

Virkning af forgæringsprodukter 100 Gram AAT pr. FE 95 90 85 80 75 70 87 83 AAT/PBV-systemet NorFor Plan 79 65 60 Lavt (3,4%) Gennemsnit (8,6%) Højt (13,7%) Indhold af forgæringsprodukter i kl.græsensilage, 1. slæt 2003 27

Betydning af forgæringsprodukter Dårlig græsensilage God græsensilage 28

Passagehastigheden varierer med foderniveau og foderrationens sammensætning Påvirker den mikrobielle proteinsyntese Påvirker nedbrydningsgraden af protein Påvirker mængden af fordøjet CHO både af cellevægskulhydrater og af stivelse 29

Varierende AAT værdi 110 100 AAT, NorFor Plan AAT, AAT-systemet AAT, g/kg TS 90 80 70 60 50 40 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg TS/dag 30

Beregning af PBV i NorFor Plan PBV beregnes som forskellen mellem nedbrydning af protein og den mikrobielle proteinsyntese i både AAT/PBV-systemet og i NorFor Plan NorFor Plan har 3 betydelige ændringer Nedbrydningsgraden afhænger af foderniveau Den mikrobielle proteinsyntese varierer Recirkuleringen er fast 4,6% af proteinet i foderet 31

Varierende PBV værdi PBV, g kg/ts 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0-5 PBV, NorFor Plan PBV, AAT-systemet 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg TS/dag 32

Tyndtarmsfordøjelighed Protein og stivelse som for AAT/PBVsystemet, dvs. der skal angives ufordøjeligt protein og stivelse Fedtsyrefordøjeligheden varierer med fedtsyreoptag, fra DJF rapport nr. 53 Fordøjeligheden af mikrobielle næringsstoffer er konstant Endogent protein er konstant 60% 33

Tyndtarmsfordøjelighed af ikke vomnedbrudt protein og stivelse 100 Tarmfordøyelighet, % 80 60 40 20 TU = 10 % TU = 5 % 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Vomnedbrytbarhet, % 34

Varierende fedtsyrefordøjelighed 100 Tyndtarmsfordøjelighed af fedtsyrer, % 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 200 400 600 800 1000 1200 1400 Fedtsyreoptag, g/dag 35

Tyndtarmsfordøjelighed af mikrobielt organisk stof Mikrobielt protein = 85% Mikrobielle aminosyrer = 85% Mikrobielt råfedt = 85% Mikrobielt stivelse = 90% Mikrobielt restfraktion = 0% 36

Udskillelse af endogent protein i tyndtarmen 30 gram endogent protein pr. kg duodenal OM flow 3x30 g udskilles i tyndtarmen Reabsorption: 60% 37

Aminosyreindhold i: Mikrobielt protein = 73% Unedbrudt foderprotein = oprindelig foderprotein (tabelværdi) Endogent protein = 50% 38

Aminosyrer i unedbrudt foderprotein 39

AAT i rationen = mikrobielle aminosyrer + unedbrudte foderaminosyrer + endogene aminosyrer 40

Hvad kommer til tyktarmen? Næringsstoffer fra foderet som ikke er blevet fordøjet i vommen eller tyndtarmen, samt af endogent og mikrobielt organisk stof som ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen I tyktarmen sker der en mikrobiel nedbrydning Koen kan udnytte energien fra fermenteringen, men ikke det mikrobielle protein 41

Hvad udskilles i gødningen? Ufordøjede foderfraktioner, mikrobielt organisk stof og endogent protein Dette danner grundlag for beregning af den totale fordøjelse (tilsyneladende) af forskellige næringsstoffer og dermed for for beregning af omsættelig energi og derefter af nettoenergi til laktation, NEL 42

Beregning af rationens energiværdi Baseret på nettoenergi til laktation (NEL, MJ) efter Van Es, 1975 og 1977, dvs. det hollandske system Omsættelig energi (ME) beregnes ud fra rationens tilsyneladende totalfordøjelighed af næringsstofferne råprotein, råfedt, stivelse, NDF, restcho og forgæringsprodukter bestemt i NorFor Plan 43

Beregning af bruttoenergi BE = (24,1*CP + 36,6*CFat + 18,5*CHO)/1000 Hvor: BE = bruttoenergi, MJ/kg ts CP = råprotein, g/kg ts CFat = råfedt, g/kg ts CHO = kulhydrater, g/kg ts. Beregnet som organisk stof-(råprotein+råfedt 44

Beregning af omsættelig energi ME = (18,0*tdCP + 37,7*tdCFat + 14,5*(tdCHO-sukker) + 13,9*sukker)/1000 Hvor: ME = omsættelig energi, MJ/kg ts tdcp = total fordøjet råprotein, g/kg ts tdcfat = total fordøjet råfedt, g/kg ts tdcho = total fordøjet kulhydrat, g/kg ts 45

Beregning af nettoenergi Nettoenergi til laktation NEL = 0,60*[1+0,004*(q-57)]*ME Hvor: NEL = Nettoenergi til laktation, MJ/kg ts q = energikoncentrationen i rationen, ME/BE 46

Virkning af øget foderniveau 7,8 7,6 1,40 MJ NEL pr. kg TS 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 1,20 1,00 0,80 0,60 FE pr. kg TS 6,2 7,5 10 12,5 15 17,5 20 22,5 Foderoptag, kg TS pr. dag 0,40 47

Nu er vi igennem modellen! Har fået beregnet fordøjeligheden af næringsstofferne, hvor vi tager højde for den aktuelle fodringssituation Derudfra har vi fået beregnet Nettoenergi til laktation, NEL målt i MJ AAT forsyningen PBV for rationen 48