Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb på landets btilbud. Aftaleparterne afsætter på den baggrund i periden 2017-2020 i alt 400,8 mi. kr. til handlingsplanen til udmøntning af en række knkrete initiativer, heraf afsættes 78 mi. kr. årligt til specialiserede scialpsykiatriske afdelinger fra 2018. Overrdnet hæfter Bedre Psykiatri sig ved, at frligsparterne i aftalen giver udtryk fr, at de ønsker at arbejde md mindre g mere specialiserede scialpsykiatriske btilbud. Det er en psitiv g vigtig tilkendegivelse, sm vi er meget enige i. Den naturlige knsekvens af tilkendegivelsen ville være at give kmmunerne øknmisk råderum til at udvikle landets scialpsykiatriske bsteder i den ønskede retning. På trds af den psitive tilkendegivelse, mener vi dg ikke, aftalen indehlder knkrete initiativer, sm bidrager til at realisere hensigten m mindre g mere specialiserede btilbud, g ift. aftalens knkrete indhld er der en række frhld, sm vi er kritiske ver fr. Centralt i planen står fem nye specialiserede afdelinger til i alt 150 særligt udsatte psykisk syge. Bedre Psykiatri er kritiske ver fr den rganisatriske udfrmning g flere af beføjelserne i de nye tilbud g skeptiske i frhld til, m de nye afdelinger vil bidrage til at løse de kmmunale bsteders grundlæggende prblemer. Nedenfr gennemgår vi de enkelte elementer i aftalen, sm Bedre Psykiatri er særligt ptaget af. Til sidst fremhæver vi en række spørgsmål, sm vi mener, er ubesvarede i aftalen, g en række frhld, vi vil hlde særligt øje med, når aftalen bliver ført ud i livet. TVANGSBEFØJELSER Der blev under frhandlingsfrløbet lagt p til tvangsbeføjelser, sm var mere vidtgående end på de almindelige psykiatriske afdelinger. De er ikke med i den endelige aftale, g det er Bedre Psykiatri meget psitive ver. Vi er gså psitive ver, at det fremgår tydeligt i aftalen, at det ikke er alle psykiatrilvens tvangsbeføjelser, der er videreført til de nye afdelinger. Der er dg stadig markante tvangsbeføjelser i aftalen. Herunder tvangsindlæggelse, tilbagehldelse g tilbageførsel, aflåsning af døre g vinduer på afdelingen, åbning g kntrl af pst, undersøgelse af patienten hjem g ejendele g krpsvisitatin. Beføjelserne følger med få undtagelser psykiatrilvens regler m tvang på de almindelige psykiatriske afdelinger. Bedre Psykiatris kritik af tvangsbeføjelserne handler derfr ikke primært m beføjelserne i sig selv, men m de praktiske g principielle prblemer sm sammenblandingen mellem servicelv g psykiatrilv medfører. Der er flere frhld m tvangsbeføjelserne, sm Bedre Psykiatri er kritiske ver fr. Side 1 af 5
Tvangsindlæggelse Ifølge aftalen kan patienter anbringes på de nye afdelinger med tvang. Det kræver, at de er inden fr målgruppen, g at de har været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling inden fr de seneste seks måneder. Det er kmmunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse m tvangsindlæggelse på de nye afdelinger. Bedre Psykiatri er kritiske ver fr aftalens vilkår fr tvangsindlæggelse. Fr det første ver at man med aftalen fraviger det hidtil gældende princip, at administrativ frihedsberøvelse kun kan ske, når en brger antages at være sindssyg. Fr det andet ver at afgørelsen bliver lagt i hænderne på kmmunalbestyrelsen. Tvangsindlæggelse er en ekstremt indgribende franstaltning, g med aftalen bliver muligheden fr anvendelse udvidet betragteligt. Tvang i eget hjem Bedre Psykiatri mener, at det er stærkt prblematisk, at patienterne med den nye aftale vil kunne underlægges tvang i deres eget hjem. Det har ikke været tilladt tidligere. Baggrunden er den sammenblanding mellem servicelv g sundhedslv, sm aftalen er udtryk fr. Selvm det er psykiatrilvens bestemmelser m tvang, der gælder, vil de nye afdelinger fungere sm patienternes hjem. Det vil sige, at patienterne kan blive udsat fr tvangsfranstaltninger sm ransagninger, krpsvisitatin g besøgsrestriktin i deres eget hjem. Aftalen vil ikke føre til mindre tvang Aftalen giver udtryk fr en frventning m, at de nye afdelinger vil føre til færre tvangsindlæggelser g mindre tvangsmedicinering ver fr målgruppen. Det mener Bedre Psykiatri ikke er realistisk. Frventningen er tilsyneladende baseret på en antagelse m, at tvangsindlæggelse på de nye afdelinger kun vil ske undtagelsesvis, g at phldet på de nye afdelinger vil have længerevarende psitiv betydning fr patienterne, så de i mindre grad får behv fr indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Bedre Psykiatri mener, at begge dele er urealistiske. Fr det første mener vi ikke, behandlingen på de nye afdelinger, sm den er beskrevet hidtil, ser ud til at få en sådan karakter, at phldet vil have varig psitiv indflydelse på patienten. Fr det andet mener vi, at de nye afdelingers tilsyneladende lave tlerance ver fr misbrug vil kræve mfattende tvangsbeføjelser, g at det vil give lavt incitament til frivillig indlæggelse. BEHANDLING Det fremgår af aftalen, at patienterne både skal behandles fr psykisk sygdm g misbrug, g at de skal have scialpædaggisk støtte. Det er dg uklart, hvilket mfang de frskellige frmer fr behandling vil få, g hvilke persnalegrupper, der vil være tilstede til at give den. Misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling Bedre Psykiatri er kritiske ver, at misbrugsbehandling tilsyneladende er nedpririteret i den endelige aftale. I det prindelige udkast til aftalen blev misbrugsbehandling beskrevet sm en Side 2 af 5
central del af behandlingen på de nye afdelinger. Det gør den ikke i den endelige aftale. Her er der til gengæld mere fkus på psykiatrisk behandling. Når det er afgørende fr Bedre Psykiatri, at misbrugsbehandlingen er i højsædet, er det frdi situatiner, hvr psykisk syge bliver truende eller vldsmme, næsten altid hænger sammen med misbrug. Men misbruget kan ikke nedbringes uden højt kvalificeret misbrugsbehandling sm den fr eksempel praktiseres på Afdeling M. Og så længe misbruget ikke nedbringes, er der ikke grund til at tr, at phldet vil have længerevarende psitiv effekt på patienterne. Bedre Psykiatri er samtidig kritiske ver, at der med den endelige aftale bliver lagt p til, at der skal fregå egentlig psykiatrisk behandling på de nye afdelinger. Vi mener, at en gruppe meget syge g udsatte patienter derved risikerer at blive placeret på de nye afdelinger, selvm de er så syge, at de har brug fr egentlig behandling på en psykiatrisk afdeling på et sygehus. Persnale Det fremgår af aftalen, at de nye afdelinger både vil få tilknyttet scial- g sundhedsfagligt persnale herunder blandt andet læger, psykiatere, sygeplejersker, scialrådgivere, scialpædagger g scial- g sundhedsassistenter. Det fremgår dg ikke, hvad der ligger i rdet tilknyttet, g det er derfr uklart, hvad behandlingen g den sciale støtte vil bestå af, g hvrdan den vil adskille sig fra den, der tilbydes på henhldsvis bsteder g hspitalsafdelinger. Bedre Psykiatri mener i øvrigt, at der er behv fr, at fagligheden på de scialpsykiatriske bsteder generelt bliver hævet gennem efter- g videreuddannelse g ansættelse af persnale med nye fagligheder. Det behv mener vi ikke er tilgdeset i aftalen. Der er afsat et mindre beløb til kmpetenceudvikling, men det er langt fra tilstrækkeligt. MÅLGRUPPEN Bedre Psykiatri mener, at målgruppen fr de nye afdelinger er fr bred. Ifølge aftalen er man i målgruppen, hvis man har svære psykiske lidelser, er farlig g har flere indlæggelser g afbrudte behandlingsfrløb bag sig. Derudver kan misbrug g kriminalitet have betydning fr vurderingen. Det vil efter Bedre Psykiatris vurdering betyde, at et meget strt antal af beberne fra de scialpsykiatriske bsteder kan kmme i betragtning. Bedre Psykiatri havde hellere set, at man havde fkuseret på misbrug sm et afgørende kriterie. Sm beskrevet venfr er det vres verbevisning, at truende g udadreagerende adfærd næsten altid hænger sammen med kmbinatinen af misbrug g psykisk sygdm. Hvis man vil prblemerne med vldsmme patienter til livs, burde man derfr have gjrt misbrug til et afgørende visitatinskriterie, ligesm man burde have gjrt misbrug til et centralt fkuspunkt i behandlingen. BRUGERBETALING Det fremgår af aftalen, at de fleste bebere på de nye afdelinger skal betale husleje under phld. Det er Bedre Psykiatri stærkt kritiske ver fr, da det er et klart brud på princippet m, at behandling i sundhedsvæsenet er gratis. Bebere på kmmunale bsteder betaler gså husleje, men den afgørende Side 3 af 5
frskel er, at de nye afdelinger vil høre til det reginale sundhedsvæsen, mens bstederne netp er kmmunale. SAMLET VURDERING Samlet set er det Bedre Psykiatris vurdering, at behandlingen på de nye afdelinger ikke bliver af tilstrækkeligt højt niveau til at give patienterne længerevarende frbedringer. Hvis aftalen skal pfylde sit frmål m at frbedre sikkerheden på de scialpsykiatriske bsteder, vil det derfr kræve, at et meget strt antal patienter er indlagt på de nye afdelinger i meget lang tid. Det er hverken meningen med de nye afdelinger eller freneligt med patienternes krav på højt kvalificeret behandling i juridisk g etisk frsvarlige rammer. Vi mener, at der er str risik fr, at de nye afdelinger vil blive brugt sm en frm fr aflastning af bstederne, g at phldet ikke vil gavne patienterne men tværtimd have karakter af discuntsygehus med dårlig behandling g mfattende brug af tvang. Bedre Psykiatri udsendte i fråret en kvalitetspakke med fire knkrete frslag til frbedring af bstederne g hjælpen til de meget udsatte psykisk syge misbrugere. Det er stadig vres verbevisning, at kvalitetspakken rummer bedre svar på bstedernes g målgruppens prblemer end aftalen m Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud. De fire frslag i pakken var: 1. Reginale specialenheder fr dbbeltdiagnse. 2. Oprettelse af højtspecialiserede bsteder med fkus på de mest udsatte psykisk syge med et misbrug. 3. Styrket akutpsykiatrisk indsats senge g tryghed. 4. Kvalitetsløft på kmmunale bsteder. BEDRE PSYKIATRIS VIDERE ARBEJDE MED AFTALEN Fr at få det bedst mulige ud af den aftale, der er indgået, vil Bedre Psykiatri søge svar på en række ubesvarede spørgsmål i aftalen. Samtidig er der en række frhld, sm vi mener, at det er vigtigt at følge p på under vejs i arbejdet med de nye afdelinger. Endelig har Bedre Psykiatri pfrdret sundheds- g ældreminister Sphie Løhde til at få fretaget en uvildig juridisk vurdering af muligheden fr tvangsindlæggelse på de nye afdelinger. Ubesvarede spørgsmål Hvilken frm fr behandling bliver der på de nye afdelinger? Vil der være nultlerance ver fr misbrug? Hvilke faggrupper vil der være ansat på de nye afdelinger (hvad vil det sige, at en række faggrupper er tilknyttet )? Frhld, sm der bør følges p på Vil de nye afdelinger give patienterne varige frbedringer? Vil de nye afdelinger få brugen af tvangsmedicinering, tvangsindlæggelser genindlæggelser i øvrigt til at falde? Hvr mange vil blive tvangsindlagt på de nye afdelinger? Side 4 af 5
Hvr meget tvang vil der blive brugt på de nye afdelinger? Hvr længe vil patienterne være indlagt på de nye afdelinger / vil der være et hensigtsmæssigt flw af patienter? Hvr mange klager vil der være, g vil patienterne g deres pårørende være i stand til at bruge klagemulighederne? Hvrdan vil der blive fulgt p på aftalens knkrete ønske m mindre specialiserede scialpsykiatriske afdelinger? Side 5 af 5