Bilag Budget 2016

Relaterede dokumenter
Bilag Budget 2017

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017

Bilag Bilag: Uddybning af budget 2017

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017

Bilag trimester opfølgning på Budget 2016

Bilag trimester opfølgning på Budget 2016

1. trimester opfølgning på budget 2015

Bilag Budget 2018

Regnskab konsekvenser for budget 2011

Budgetopfølgning efter 2. trimester 2014

Bilag Budget 2015

1. trimester opfølgning på budget 2014

Figur 1. KPs indtægtsgrundlag fordelt på indtægtsområder ved F2 2018, pct. GU 55%

Bilag Økonomirapport. Regnskab august 2017 ØKONOMI

2. trimester Opfølgning på budget 2013

Første trimester Revurdering af budget Maj 2011

Orientering - Opsamling på personalereduktion orientering om og uddybning af konsekvenser

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

12. Regnskab efter 3. kvartal 2015 og Prognose for 2015

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

Vangeboskolens økonomiske situation

I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af perioderegnskabet og budget for 1. kvartal Alle tal er i mio. kr.

Figur 1. KPs omkostninger fordelt på omkostningstyper ved F2 2018, pct. Løn 67%

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Faxe kommunes økonomiske politik

Budgettet er blevet tilpasset på områder, hvor der historisk har været et mindre forbrug end budgetteret.

2. Opgaven, organisering og tilgang til opgaven

NOTAT. Indtægtsbudget I det følgende uddybes KPs indtægter i 2019.

4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Budget December 2013

Forslag til budget

Centrale parametre for CBS,

Forslag til budget

Indstilling Det indstilles at bestyrelsen drøfter status på fusionen og tager vedlagte orientering til efterretning.

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Overordnet budgetforslag 2011 for IT-Universitetet i København

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger

I budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer.

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Fra Metropol: Stefan Hermann, Randi Brinckmann, Nicolai Kragh Petersen, Henrik Busch, Sami Stephan Boutaiba, Stine Hauge Nielsen

Faxe kommunes økonomiske politik.

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

1. trimester Opfølgning på budget Juni 2012

78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse

Rigsrevisionens notat om beretning om DSB s økonomi

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal beslutning

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Finansiel årsrapport 2014

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Bilag A: Økonomisk politik

Budget Bestyrelsesmødet d. 12. dec Økonomi & Personale

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Bestyrelsesmøde nr. 67, den 19. marts 2013 Pkt. 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's estimerede indtægter i perioden

Budgetopfølgning ultimo april 2017: Ældreområdet. 1. Aftaledelen af ældreområdet. Bilag til sag om 2. budgetopfølgning 2017

Bestyrelsesmøde 10. juni 2016

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj

Dok /15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

BUDGET Direktionens budgetforslag

Bilag til budget 2008

Generelle bemærkninger

BUDGET Direktionens budgetforslag

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

Resultatopgørelse pr. 31. marts 2013

Opfølgning på bestyrelsesseminar

Ændringer i økonomien siden B

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning

Den samlede ramme for IB 2002 er opgjort i nedenstående oversigt:

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17.

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Forslaget medfører ikke merudgifter for staten.

BUDGETOPFØLGNING 2004

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018

INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel:

Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 4 Bilag 1. Til Bestyrelsen. Vedr.: Kvartalsrapport Q Sagsbehandler: Økonomistyringssektionen.

Månedsrapportering pr. 31. januar 2018

RAMMER FOR BUDGETVEJLEDNINGEN ØKONOMIUDVALGET 5. FEBRUAR 2019

Afgjort den 12. december Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar Aktstykke nr. 66 Folketinget BV000153

Budgetvurdering - Budget

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Indstilling til 2. behandling af budget

Transkript:

Bilag 4.2 20151210 Budget 2016 December 2015

Kolofon Dato 10. december 2015 Bestyrelsesforelæggelse af budget 2016 Budgetnotat 2016 Koncernadministration, Økonomi Oversigt over anvendte forkortelser: EVU Efter- og videreuddannelse F&U Forskning & Udvikling GLOB Globaliseringsmidler IDV Indtægtsdækket virksomhed OU Ordinær uddannelse STÅ Studenterårsværk (dvs. at et STÅ er udtryk for en fuldtidsstuderende i ét år) ÅU Åben Uddannelse R2014 Realiseret 2014 R2015 Realiseret 2015 F22015 Forecast efter 2. trimester 2015, dvs. forventet regnskabsresultat 2015 B2016 Budget 2016 2

Indhold Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rektors indstilling og budgetberetning... 6 Rektors samlede indstilling... 6 Rektors budgetberetning... 7 Hovedtendenser i budget 2016... 8 Ordinær uddannelse (OU)... 15 Efter- og Videreuddannelser (EVU)... 18 Forskning og udvikling - projektøkonomien... 19 Lønomkostninger... 21 Driftsomkostninger... 23 Resultatopgørelse og balance... 25 Resultatopgørelsen... 25 Balancen... 25 3

Indledning Med budget 2014 igangsatte bestyrelsen en investering på Metropol, hvor fokus var på udvikling af uddannelserne, vækst i efter- og videreuddannelse (EVU) og styrkelse af evne til at hjemtage forsknings- og udviklingsopgaver (F&U). Investeringen fortsatte med budget 2015 og videreføres i 2016 med udgangspunkt i en solid egenkapital. Der budgetteres i 2016 med et positivt driftsresultat på 2,8 mio. kr. I det positive driftsresultat indgår effekten af et 3-årigt effektiviseringsprogram på 21 mio.kr., som forventes at bidrage med 5 mio. kr. i 2016. Derudover budgetteres med investeringer og strategiske satsninger samt forbrug af opsparede F&U-midler fra tidligere år for i alt 25,7 mio. kr. Samlet set resulterer det i et budgetteret negativt regnskabsresultat for 2016 på 22,9 mio. kr. Budget 2016 baseres bl.a. på en forretningsstrategi, der frem mod 2020 skal stimulere og målrette den gode udvikling på efter- og videreuddannelsesområdet. Samtidigt videreføres arbejdet med at øge den eksterne finansiering af forskning- og udviklingsopgaver og styrke Metropols grunduddannelser gennem bl.a. øget digital understøttelse og intense undervisningsforløb. Indtægterne på grunduddannelsesområdet er vigende, jf. finansloven for 2016, der indeholder et fald i taxametrene på 2 pct. hvert år frem mod 2019. Dertil kommer, at Metropol har tæt ved fuldt optag på grunduddannelserne, og der derfor kun er begrænsede muligheder for vækst på Metropols ordinære uddannelsesforretningsområde (OU). Det må derfor forventes, at Metropol i de kommende år vil opleve faldende indtægter på det ordinære uddannelsesområde. Det understreger betydningen af at kunne opnå vækst på andre områder. Det er med andre ord vækstmuligheder på EVU og øget ekstern finansiering til F&U, som skal sikre, at Metropol fortsat kan udvikle sig og have økonomi til at lave gode grunduddannelser. I 2016 forventes en positiv udvikling i aktivitet og indtjening som følge af de foretagne investeringer i kapacitetsopbygningen på EVU- og F&U-området. Erfaringerne fra 2015 understreger dog også, at det er en stor og anderledes opgave at opnå markant vækst på EVU-området. På baggrund af dette justeres det organisatoriske setup i Metropol pr. 1. januar 2016 med henblik på at understøtte realiseringen af forretningsstrategien på EVUområdet. Justeringen skal styrke Metropols evne til at udvikle rekvirerede forløb på baggrund af partnerskaber med eksterne organisationer og styrke Metropols evne til at udvikle og levere løsninger, der går på tværs af fagligheder og sektorer. For at balancere de risici, som følger af Metropols ambitiøse vækststrategi, er der med budgettet for 2016 iværksat et effektiviseringsprogram, der skal nedbringe 4

omkostningerne med 21 mio. kr. over en 3-årig periode. I 2016 forventes omkostningerne reduceret med ca. 5 mio. kr. I løbet af 2016 vil der blive fulgt tæt op på koblingen mellem strategi og budget, således at satsninger og investeringer løbende vurderes i forhold til faglig og økonomisk gevinst. Det er således naturligt at følge op, hvad en eventuel manglende realisering af indtægtsforventningen på EVU- og F&U-området betyder for omkostningsniveauet på løn og øvrige driftsomkostninger. 5

Rektors indstilling og budgetberetning Rektors samlede indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen vedtager det samlede budget for Metropol for 2016, herunder: At der budgetteres med et positivt driftsresultat på 2,8 mio. kr., inkl. forventede effektiviseringer for 5 mio. kr. At der iværksættes et effektiviseringsprogram, der skal reducere omkostningerne permanent med 21 mio. kr. over en 3-årig periode. I 2016 forventes omkostningerne reduceret med ca. 5 mio. kr. At der budgetteres med strategiske investeringer og videreførelse af FoU-midler på 25,7 mio. kr. At der inkl. strategiske investeringer budgetteres med et negativt regnskabsresultat på 22,9 mio. kr. Det budgetterede underskud er et udtryk for en ambition om: At videreføre den strategiske satsning på primært efter- og videreuddannelsesområdet, ved blandt andet at justere organisationen, så den understøtter forretningsstrategien om øget vækst frem mod 2020 At investere i endnu mere målrettet arbejde med at styrke grunduddannelserne, herunder at understøtte den digitale læring og studieintensiteten At bidrage til en revision af sundhedsuddannelser, så grunduddannelserne udvikles og den høje kvalitet fastholdes At sikre gode bygningsfaciliteter, der bidrager til at styrke undervisningsmiljøet og de studerendes kompetencer i praksis For fortsat at sikre, at Metropol har en drift i balance og råderum til udvikling iværksættes desuden: Et effektiviseringsprogram, der skal reducere omkostningerne permanent med 21 mio. kr. over en 3-årig periode. Omkostningerne forventes reduceret med ca. 5 mio. kr. i 2016, stigende med 7 mio. kr. i 2017 og yderligere 9 mio. kr. i 2018. Omkostningsreduktionen i 2016 forventes indarbejdet i budgettet i forbindelse med første trimesteropfølgning efter april måned. 6

Rektors budgetberetning Metropol budgetterer inkl. effektiviseringer med et positivt driftsresultat i 2016 på 2,8 mio. kr. og et negativt regnskabsresultat på 22,9 mio. kr. Grundlaget for det budgetterede underskud er følgende: Metropol har opbygget en solid egenkapital, som har skabt grundlag for de senere års betydelige investeringer En del af egenkapitalen er overførte F&U-midler, som skal sættes i spil til opbygning af F&U, og det kan på grund af regnskabsprincipperne kun ske ved at budgettere med underskud Budgettet indeholder investeringer, som er målrettet udviklingen af Metropols uddannelser og fokuserer på de områder, hvor der dels er behov i vores omverden, dels er et vækst- og indtjeningspotentiale Metropol fortsætter arbejdet med løbende driftsrationaliseringer for at sikre en drift i balance og råderum til udvikling. I 2016 formaliseres arbejdet i et 3-årigt effektiviseringsprogram, der frem mod 2019 skal realisere varige omkostningsreduktioner for 21 mio. kr. I 2016 forventes omkostningerne reduceret med ca. 5 mio. kr. Det betyder samlet set et positivt driftsresultat på 2,8 mio. kr. Driftsresultatet for 2016 inkl. effektiviseringer på 2,8 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel 1. Til sammenligning blev der i 2015 budgetteret med et positiv driftsresultat på 0,4 mio. kr. Tabel 1: Driftsresultat for budget 2016 Note: Tallene er ekskl. Studievalg København 7

Hovedtendenser i budget 2016 Metropol har en målsætning om en drift i balance. I 2016 forventes inkl. effektiviseringer en positiv driftsbalance på 2,8 mio. kr. Nedenfor beskrives de strategiske satsninger samt træk på egenkapitalen relateret til F&U-området. Ligeledes uddybes iværksættelsen af et 3-årigt effektiviseringsprogram. Afslutningsvist beskrives det forventede regnskabsresultat, forventningerne til de kommende år samt risikoelementer. Indregnede strategiske satsninger i budget 2016 Budgettet for 2016 indeholder investeringer for i alt 18,5 mio. kr. Investeringerne er relateret til specifikke strategiske satsninger. Udgangspunktet er, at omkostningerne bortfalder efter 2017, medmindre der er foretaget effektiviseringer, der modsvarer omkostningerne. 10,5 mio. kr. af investeringerne er en videreførelse af de strategiske satsninger vedrørende intense studier, digitalisering og kapacitetsopbygning på EVU- og F&Uområdet, som bestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2015, jf. nedenstående tabel 2. Investeringerne understøtter dels Metropols strategimål om stærkere studerende og højere krav på Metropols grunduddannelser og strategimålet om adgang til viden 24/7. Dels Metropols ambitiøse målsætning om at øge den eksterne finansiering for at sikre, at Metropol fortsat kan udvikles og have økonomi til at lave gode grunduddannelser. Tabel 2: Videreførelse af strategisk pulje fra 2015 Herudover er der indregnet nye strategiske satsninger for 8 mio. kr., som supplerer de videreførte strategiske investeringer fra 2015. Investeringerne understøtter realiseringen af vækst-strategien på EVU-området via en justering i EVU-organisationen. Der oprettes bl.a. en ny tværgående enhed, der i samarbejde med EVU-institutterne skal understøtte den strategiske udvikling på EVU-området og professionalisere marketing og profilering rettet mod eksterne organisationer. I 2016 investeres derudover i en revision af sundhedsuddannelserne, hvilket bør bidrage til fortsat høj kvalitet på grunduddannelserne. De nye strategiske satsninger for 2016 fremgår af nedenstående tabel 3. 8

Tabel 3: Indregning af en ny strategisk pulje fra 2016 Nye bygningsinvesteringer i 2016 Metropol forbedrer løbende bygningsfaciliteterne. I 2016 afholder Metropol omkostninger på 2 mio. kr. som følge af etablering af praksishuset og forbedring af øvrige undervisningsfaciliteter på bl.a. Sigurdsgade. Investeringerne bidrager til at styrke undervisningsmiljøet og de studerendes kompetencer i praksis. De nye bygningsinvesteringer i 2016 fremgår af tabel 4. Tabel 4: Nye bygningsinvesteringer i 2016 Derudover har Metropol i 2016 øgede finansielle omkostninger på 4,5 mio. kr., som er relateret til overgangen fra Pustervig til Sigurdsgade. De øgede omkostninger er indeholdt i budgettet og afholdes via driftsomkostningerne. Ved endt indflytning og afhændelse af Pustervig vil der kunne ses en omkostningsreduktion, som opvejer de øgede finansielle omkostninger. Forbrug af opsparede F&U midler fra tidligere år I 2016 budgetteres med anvendelse af F&U-midler for i alt 40,2 mio. kr. Det er et merforbrug på 5,2 mio. kr. i forhold til finanslovsbevillingen på 35 mio. kr., jf. nedenstående tabel 5. Det forventede merforbrug finansieres via træk på opsparede F&U-midler på egenkapitalen fra tidligere år. Tabel 5: Forbrug af opsparede F&U-midler fra tidligere år Effektiviseringsprogram Metropol står over for en reduktion af finanslovsbevillingerne i de kommende år. Der iværksættes derfor et 3-årigt effektiviseringsprogram, der i perioden 2016-2018 skal bidrage til en strategisk og permanent reduktion i omkostningerne på 21 mio. kr. For at sikre tid til at forberede og gennemføre tilpasninger, som har permanent karakter, sker 9

reduktionen af omkostninger over en 3-årig periode. I 2016 forventes omkostningerne reduceret med ca. 5 mio. kr., stigende med 7 mio. kr. i 2017 og yderligere 9 mio. kr. i 2018, jf. nedenstående tabel 6. Tabel 6: Iværksættelse af 3-årigt effektiviseringsprogram Reduktionen i 2016 er ikke udmøntet konkret, men forventes identificeret i løbet af de første fire måneder af 2016 og indarbejdet i budgettet i forbindelse med trimesteropfølgningen efter april måned. Som følge heraf er reduktionen ikke afspejlet i budgetterne for de enkelte forretningsområder mv. Da et arbejde med varige omkostningsreduktioner ikke alene er en økonomiøvelse, men i højere grad er en forandringsledelsesopgave, er organiseringen og realiseringen af effektiviseringsprogrammet baseret på en bred involvering i organisationen, herunder inddragelse af HSU. Konkret organiseres programmet med en styregruppe bestående af bl.a. direktionsmedlemmer og institutchefer og med tilhørende hurtigt arbejdende projektgrupper, der nedsættes specifikt i forhold til det konkrete område. Der er på et chefseminar i programmets indledende fase identificeret områder indenfor bl.a. indkøb, samundervisning, bedre udnyttelse af de fysiske forhold mv., der skal analyseres nærmere. Regnskabsresultat i 2016 Der budgetteres i 2016 med et positivt driftsresultat på 2,8 mio. kr. Det positive driftsresultat er et udtryk for effekten af et 3-årigt effektiviseringsprogram på 21 mio.kr. som forventes at bidrage med 5 mio. kr. i 2016. Derudover budgetteres med investeringer og strategiske satsninger samt forbrug af opsparede F&U midler fra tidligere år for i alt 25,7 mio. kr. Samlet set resulterer det i et budgetteret negativt regnskabsresultat for 2016 på 22,9 mio. kr., jf. nedenstående tabel 7. Til sammenligning blev der i 2015 budgetteret med et underskud på 26,6 mio. kr. 10

Tabel 7: Regnskabsresultat for budget 2016 Budgetoverslagsår For at kunne følge op på om investeringerne omsættes i vækst og øget indtjening, er der i arbejdet med tilblivelsen af budget 2016 også lagt et fokus på de kommende budgetår. Det fremadrettede blik i form af budgetoverslagsår er baseret på forskellige scenarier for udviklingen i indtjeningen inden for Metropols forretningsområder. I budgetoverslagsårene er der taget udgangspunkt i en vækst i indtjeningen i form af øget hjemtagelse af ekstern finansiering samt en positiv udvikling i indtjening på EVU-området. Finansloven for 2016 indebærer en negativ takstudvikling på 2 pct. på åben uddannelse hvert år frem til 2019. Taksttilskuddet udgør dog kun ca. 25 pct. af den samlede indtjening for åben uddannelse, så takstreduktionen vil alt andet lige kun svare til ca. 0,5 pct. årligt. De faldende takster på åben uddannelse forventes mere end opvejet af øget aktivitet, jf. strategien om fortsat vækst på EVU-området. Samlet set er der således forventninger om øget indtjening relateret til EVU i form af åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed. På EVU-området er således indlagt forventninger om øget dækningsbidrag. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i 2014 og 2015 har været en aftalt kapacitetsopbygning, som nu skal kapitaliseres i form af øget indtjening. På projektområdet er der forventninger til øget ekstern finansiering. For at opretholde et højt niveau af forskning og udvikling er det nødvendigt både i år og i de kommende år at have fokus på, at Metropol formår at hjemtage den nødvendige eksterne finansiering, specielt set i lyset af, at globaliseringsmidlerne stort set er opbrugt. På grunduddannelserne forventes faldende indtægter og faldende dækningsbidrag, da finanslovsforslaget for 2016 indebærer en takstreduktion på OU-området på 2 pct. hvert år frem til 2019. Metropol har kun meget begrænsede muligheder for yderligere vækst på grunduddannelserne, da Metropol har tæt på fuldt optag. Scenariet for overslagsårene er således baseret på forventningen om faldende indtægter og et faldende dækningsbidrag på det ordinære uddannelsesområde. Antaget at aktiviteten fremadrettet er på samme 11

niveau som i 2015, indebærer takstnedsættelsen et fald i indtægter på ordinær uddannelse på ca. 8 mio. kr. hvert år frem mod 2019. I forhold til omkostninger er forudsat samme lønniveau som i 2016, mens der er indlagt en mindre stigning på driftsomkostninger. Af figur 1 og tabel 8 fremgår den forventede udvikling i budgetoverslagsårene 2016-19. Figuren indeholder 2 kurver, som viser henholdsvis forventningerne til udviklingen i indtægterne og forventningerne til udviklingen i Metropols regnskabsresultat. Metropols regnskabsresultat forventes at udvise underskud frem mod 2019 som følge af de strategiske satsninger. I år 2019 er det forventningen, at der er fuldt kapitaliseret på investeringerne og derfor et positivt regnskabsresultat. Figur 1: Udviklingsscenarie for Metropol 2016-19 Tabel 8: 2012-15 samt budgetoverslagsårene 2016-19 Den forventede udvikling i budgetoverslagsårene påvirker også egenkapitalen, som er vokset betydeligt i de seneste år. Den investering, som er forudsat i budgetoverslagsårene, medfører dog ikke en udhuling af egenkapitalen, men bringer den på niveau med 2012. Den forventede udvikling i egenkapitalen er vist nedenfor i figur 2. 12

Figur 2: Egenkapitalens udvikling 2012-2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2019 Likviditetsudviklingen er bl.a. påvirket af byggeriet på Sigurdsgade. Der er desuden i 2016 indregnet et låneoptag på 70 mio. kr. og forventede indtægter i 2017 fra salg af Pustervig. Som det ses, er der en solid likviditetsbeholdning i 2016, hvor likviditetstrækket er størst. Fra 2017 forventes likviditetsbeholdningen at være stigende. Nedenstående figur 3 viser udviklingen i likviditeten i perioden 2012-2019. Figur 3: Udvikling i likviditeten i perioden 2012-2019 13

Risikoelementer i budget 2016 og overslagsårene Budget 2016 tager udgangspunkt i finanslovens takster og Metropols egne prognoser for udviklingen inden for alle forretningsområderne. Udviklingen heri er nærmere beskrevet i gennemgangen af de enkelte områder. Budgettet er således også baseret på forventningen om en positiv udvikling inden for særligt EVU og projekter, som det også fremgår af indledningen. Erfaringerne fra 2015 understreger dog også, at det er en anderledes opgave at vækste på EVU-området og tiltrække ekstern finansiering til F&U. Bl.a. på baggrund heraf justeres det organisatoriske setup i Metropol pr. 1. januar 2016 med henblik på at understøtte realiseringen af forretningsplanen på EVU-området. Til arbejdet med budgettet for 2016 følger derfor også en tæt opfølgning på koblingen mellem strategi og budget, således at satsninger og investeringer løbende vurderes i forhold til faglig og økonomisk gevinst. Det vil således være naturligt at følge op på, hvad en eventuel manglende realisering af indtægtsforventningen på EVU og F&U-området betyder for omkostningsniveauet på løn og øvrige driftsomkostninger. For at balancere de risici som følger af Metropols ambitiøse vækststrategi, iværksættes sideløbende et effektiviseringsprogram, der skal nedbringe omkostningerne med 21 mio. kr. over en 3-årig periode. I 2016 forventes omkostningerne reduceret med ca. 5 mio. kr., stigende med 7 mio. kr. i 2017 og yderligere 9 mio. kr. i 2018. 14

Budget for forretningsområder mv. I det følgende beskrives budget for de enkelte forretningsområder og de væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for budgetteringen. Ligeledes beskrives forudsætningerne for budgetteringen af forventede lønomkostninger og øvrige driftsomkostninger for Metropol samlet set. Da effektiviseringsprogrammet ikke er udmøntet konkret, er reduktionen på 5 mio. kr. ikke afspejlet i budgettet for de enkelte forretningsområder mv. Ordinær uddannelse (OU) Hovedparten af Metropols indtægtsgrundlag baserer sig på taxameterindtægter på de ordinære uddannelser. Aktivitets- og takstudviklingen på dette område har derfor stor betydning for Metropols samlede økonomi. Tabel 9: Budgetteret STÅ-aktivitet i 2016 ift. realiseret aktivitet i 2015 (antal STÅ) 15

I prognosticeringen af STÅ for budget 2016, som fremgår af ovenstående tabel 9, har de budgetansvarlige for grunduddannelserne taget afsæt i realiserede STÅ for 2015, som blev indberettet umiddelbart inden budgetlægningen. Prognoserne baserer sig på historiske tendenser i udviklingen for de enkelte uddannelser samt uddannelsernes forventning til gennemførelsesfrekvens, forventet frafald samt eventuelle ændringer i studieordninger og dimensioneringer. Uddannelses- og Forskningsministeriet godkendte i maj måned 2015 Metropols ansøgning om forhøjelse af dimensionering på uddannelsen til sygeplejerske fra 915 til 955 pladser pr. år, hvilket indgår i prognosen. Dette vil isoleret set også påvirke indtægterne for OU positivt i de kommende år. Tendensen fra 2014 med tæt ved fuldt optag har også været gældende i 2015 og forventes at fortsætte i 2016. Tabel 9 viser, at den positive udvikling i STÅ forventes videreført med en svag stigning i forventningerne til 2016 med 179 flere STÅ sammenlignet med realiseret i 2015. STÅ-opgørelsen i tabel 9 viser summen af teori- og praktik STÅ, hvor teori-stå genererer højere taxameterindtægter end praktik-stå. Der er bl.a. derfor samt som følge af de reducerede takster i finanslovsforslaget for 2016 - ikke en direkte sammenhæng mellem størrelsen af STÅ-ændringen og forskellen i indtægtsgrundlaget mellem 2015 og 2016. Det forventes, at STÅ-produktionen i 2016 vil generere STÅindtægter fra ministeriet på 436,2 mio. kr., hvilket er på niveau med 2015, jf. nedenstående tabel 10. Tabellen viser desuden, at der er en positiv udvikling i lønsomheden på OU. Tabel 10: Udvikling i lønsomhed på ordinær uddannelse Baggrunden for den positive udvikling i lønsomheden er bl.a., at der i 2016 budgetteres med lavere lønomkostninger end i 2015. Det skyldes primært beregningsteknik som følge af en ændret omkostningsfordeling mellem grunduddannelserne og de øvrige forretningsområder. 1 Ændringen skyldes dog også, at der er et øget fokus på at understøtte de øvrige forretningsområder med undervisere. Driftsomkostningerne falder desuden en smule. På trods af de faldende takster på 2 pct. budgetteres som nævnt med et uændret indtægtsniveau i 2016. Det forventes således, at Metropol gennem lavere frafald og øget dimensionering kan opretholde det forventede indtægtsniveau fra 2015. Det skal dog bemærkes, at grundet sammenfald af studieordninger på læreruddannelsen er der 1 Metropol opskriver fra 1. januar 2016 den interne timepris, så den afspejler det faktiske omkostningsniveau. 16

indregnet en ekstraordinær indtægt på ca. 4 mio. kr. i 2016. Dette vil medføre et yderligere pres på ordinær uddannelse i 2017. 17

Efter- og Videreuddannelser (EVU) Metropol foretog i 2014 en målrettet investering i udviklingen af efter og videreuddannelserne (EVU). I 2016 øges Metropols fokus på EVU med implementeringen af en forretningsstrategi, der frem mod 2020 skal stimulere og målrette den gode udvikling på efter- og videreuddannelsesområdet. I budget 2016 forventes der, jf. nedenstående tabel 11, en stigning i indtægterne på 20,5 mio.kr. fra 158,9 mio. kr. til 179,4 mio. kr. Det forventes især at være ÅU området, som udvikler sig kraftigst trods en negativ påvirkning som følge af finanslovsforslagets takstnedsættelse. Den forventede vækst på ÅU kan bl.a. tilskrives, at Metropol i stigende grad formår at indarbejde ÅU-udbud i rekvirerede forløb tilpasset specifikke kunders behov. Et eksempel herpå er den netop indgåede flerårige kontrakt med Beskæftigelsesforvaltningen i Købehavns Kommune. Stigning i IDV skyldes primært en vækst i A.P. Møller projekter relateret til skolesatsningen. Tabel 11: Udvikling i indtægter for EVU Trods det stigende omsætningsniveau forventes omkostningerne at falde en smule i 2016, jf. nedenstående tabel 12. Det kan bl.a. tilskrives, at Metropol nu kan kapitalisere på de investeringer, som er foretaget i 2014 og 2015. Tabel 12: Udvikling i omkostninger for EVU De stigende indtægter og reducerede omkostninger forbedrer lønsomheden på EVUområdet, jf. nedenstående tabel 13. Forbedringen er størst på ÅU, men også på IDV forventes der en forbedring i lønsomheden. Tabel 13: Udvikling i lønsomhed for EVU 18

Forskning og udvikling - projektøkonomien Metropols projektøkonomi udgøres af Metropols forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er et vigtigt led i bestræbelserne på at levere uddannelser af høj kvalitet. Målsætningen på Metropol er at øge aktivitetsniveauet til forskning og udvikling ikke som et mål i sig selv men som et middel til at levere uddannelser af høj kvalitet. Det har blandt andet betydet rekruttering af flere undervisere med forskningskompetencer og øget fokus på ekstern finansiering af aktiviteterne. I opgørelsen af den samlede projektøkonomi indgår dels forsknings- og udviklingsprojekter, der lever op til Frascati-manualens definition, dels en række innovationsrettede projekter, som indgår i Metropols generelle arbejde med viden og videnopbygning. I budget 2016 forventes aktivitetsniveauet for den samlede projektøkonomi som følge af kapacitetsopbygningen i 2015 at stige med 19,4 mio. kr. i direkte løn- og driftsudgifter sammenlignet med 2015, jf. nedenstående tabel 14. 2 Tabel 14: Udvikling i projektomkostninger Ekstern finansiering til projekter Realiseringen af en bæredygtig målsætning om at øge aktivitetsniveauet til forskning og udvikling afhænger af Metropols evne til at realisere eksterne indtægter, dvs. indtægter der ikke kommer fra bevillingen på finansloven eller fra globaliseringsmidlerne. Hertil kommer, at udfasningen af globaliseringsmidlerne, jf. nedenfor, yderligere skærper nødvendigheden af en stigning i den eksterne finansiering. Der er i 2016, jf. nedenstående tabel 15, budgetteret med en forventet ekstern finansiering til projekter på ca. 41,7 mio. kr. Således ses en positiv udvikling i den eksterne finansiering på ca. 6 mio. sammenlignet med 2015. Tabel 15: Udvikling i ekstern finansiering. F&U aktiviteter finansieret af finanslovsbevilling Et vigtigt økonomisk fundament for Metropols forsknings- og udviklingsaktiviteter er den årlige finanslovsbevilling til forskning og udvikling på professionshøjskolerne, som blev indført i 2013. 2 En mindre del af aktivitetsstigningen - ca. 7 mio. kr. - skyldes beregningsteknik som følge af en højere intern timepris 19

Der er i 2016 budgetteret med direkte løn- og driftsudgifter på 32,2 mio. kr. til den del af forsknings- og udviklingsaktiviteterne, der lever op til Frascati-manualens definition, men som ikke forventes at modtage ekstern finansiering, og som derfor finansieres af finanslovsbevillingen, jf. nedenstående tabel 16. Tabel 16: Udvikling i F&U aktiviteter finansieret af finanslovsbevilling Note: Tallene summerer ikke til 32,2 mio. kr. grundet afrundinger. De samlede omkostninger inkl. anslåede overheadomkostninger på ca. 8 mio. kr. til F&Uaktiviteter finansieret af finanslovsbevillingen udgør i alt 40,2 mio. kr. Det er 5,2 mio. kr. mere end finanslovsbevillingen på 35 mio. kr. Det forventede merforbrug indgår som en del af det budgetlagte underskud på 22,9 mio. kr., og som trækker på opsparede F&Umidler på egenkapitalen fra tidligere år. Globaliseringsmidler Forsknings- og udviklingsmiljøerne på Metropol finansieres primært af ekstern finansiering og af finanslovsbevillingen, men enkeltstående afgrænsede projekter finansieres fortsat af restmidler fra globaliseringspuljen. Alle globaliseringsmidler er fordelt ud på eksisterende og aktive projekter, således bidrager videreførte globaliseringsmidler fra tidligere år til Metropols samlede økonomi. Som det fremgår af nedenstående tabel 17 er der i 2016 budgetteret med indtægter på 3,7 mio. kr., hvilket er et fald på ca. 10 mio. i forhold til 2015. Tabel 17: Udvikling i globaliseringsmidler 20

Lønomkostninger De budgetterede lønomkostninger i 2016 tager udgangspunkt i de fastansatte medarbejdere pr. september 2015. Hertil kommer planlagte til- og fratrædelser, som har effekt i 2016. Den generelle lønudvikling for fastansatte er sat til 1,5 pct. Indeholdt i denne regulering er de forventede centrale lønreguleringer for alle statsansatte på ca. 0,6 pct. samt midler til lokale lønforhandlinger svarende til ca. 0,5 pct. Dertil kommer budgetteret forbrug af timelønnede og studentermedhjælpere, som er baseret på historik kombineret med en ønsket udvikling i forretningsområderne. Tabel 18: Udvikling i lønomkostninger Note: Tallene summerer ikke til 591,9 mio. kr. grundet afrundinger. For 2015 er forventningen til lønomkostningerne 566,1 mio. kr., og for 2016 er forventningerne 591,9 mio. kr., dvs. en vækst på ca. 25,8 mio. kr., jf. ovenstående tabel 18. Denne vækst dækker dels en generel lønudvikling svarende til ca. 8 mio. kr. samt fastansættelser foretaget i 2015, som får fuld effekt i 2016, svarende til ca. 10-12 mio. kr. Dertil kommer yderligere kapacitetsopbygning, bl.a. som del i justeringen af Metropols EVU-organisation. Fordelingen af lønomkostninger i budget 2016 følger i store træk den forventede fordeling i 2015, jf. nedenstående tabel 19. Tabel 19: Udvikling i procentvis fordeling af lønforbrug på forretningsområder Note: Fordeling i 2015 er korrigeret for effekten af ny intern timepris, som træder i kraft 1. januar 2016. Tallene summerer ikke til 100 pct. grundet afrundinger. Dog indeholder budget 2016 en vækst i F&U projektøkonomien, som skyldes, at budgettet lægger op til et øget aktivitetsniveau på projektsiden. Der ses en relativ stor vækst i den andel, som projektøkonomien udgør, svarende til ca. 2,4 pct. Denne vækst følges af et fald i omkostningerne på ordinær uddannelse og åben uddannelse. 21

Det er fortsat Metropols ambition, at omsætningen på EVU-området skal udgøre en større andel af forretningen. Trods det stigende omsætningsniveau forventes lønningerne relateret til IDV og åben uddannelse i 2016 at udgøre ca. samme andel af de samlede lønomkostninger som i 2015. Det kan bl.a. tilskrives, at Metropol nu kan kapitalisere på de investeringer, som er foretaget i 2014 og 2015. Tabel 20: Udvikling i årsværk Note: Tallene er ekskl. Studievalg København Af ovenstående tabel 20 ses, at Metropol har oplevet en betydelig vækst i antallet af årsværk. Det kan bl.a. tilskrives, at ansættelser foretaget i 2015 får fuld effekt i 2016. Samlet set betyder dette, at Metropol forventes at realisere ca. 1.135 årsværk i 2016. Det primære fokus i 2016 vil være at sikre, at de sidste års opbyggede kapacitet udnyttes optimalt i forhold til undervisning på grunduddannelserne, projektaktiviteter og EVUunderstøttende arbejde. Opnår Metropol ikke øget finansiering på EVU-området, jf. EVUforretningsstrategien, kan en justering af kapaciteten komme på tale. 22

Driftsomkostninger Metropols medarbejderbase er fortsat i vækst, om end væksten er mere moderat end i 2014. De flere ansatte lægger dog et pres på driftsomkostningerne, idet nye medarbejdere alle koster en startsum til it-udstyr, bord, stol, kontorartikler m.m. Dertil kommer, at en større medarbejdermasse alt andet lige betyder øgede driftsomkostninger. Tabel 21: Udvikling i driftsomkostninger Som det fremgår af ovenstående tabel 21 forventes de samlede driftsomkostninger at udgøre 282,7 mio. kr. i 2016. Dette er en stigning på 11,6 mio. kr. i forhold til det forventede omkostningsniveau i 2015. Forventningerne er dog 6,1 mio. kr. lavere end realiseret i 2014. Metropols finansielle omkostninger stiger markant i 2016. De øgede omkostninger knytter sig til byggeriet i Sigurdsgade. Metropol har tidligere trukket på de likvide reserver for at kunne finansiere byggeriet, men jf. finansieringsplanen, som knytter sig til byggeriet, er der blevet hjemtaget den første rate af finansieringen i september 2015. Anden rate af finansieringen hjemtages i juni 2016. Der vil således være en periode, hvor Metropols økonomi bliver belastet af "dobbelt" husleje, idet Metropol skal afholde de øgede finansielle forpligtigelser, samtidig med at der fortsat skal betales husleje og driftsomkostninger for Pustervig. Ved endt indflytning og afhændelse af Pustervig vil der kunne ses en omkostningsreduktion, som opvejer de øgede finansielle omkostninger, jf. nedenstående figur 4. Figur 4: Driftspåvirkning ved salg af Pustervig, 2012-2020 23

Afskrivningerne i 2016 er lavere end forventet i 2015. Dette kan henføres til, at en stor del af bygningsmassen er under ombygning, og der derfor er færre nye anlægsprojekter, som er blevet færdiggjort ultimo 2015 og primo 2016. Dette vil dog kun være billedet, indtil byggeriet på Sigurdsgade bliver færdiggjort. Ordinære driftsomkostninger udgør størstedelen af driftsomkostningerne, og det er også her den største vækst ligger. Indeholdt i væksten er bl.a. driften af det nye praksishus og andre bygningsrelaterede forbedringer hos uddannelserne. Dertil kommer implementeringen af den ønskede organisationsjustering på EVU-området samt understøttelsen af implementeringen af digitale læreplaner. Metropol vil i 2016 og de kommende år have fokus på effektiviseringer og omkostningsreduktioner. Der iværksættes derfor et 3-årigt effektiviseringsprogram, der i perioden 2016-2019 skal bidrage til en strategisk og permanent reduktion i omkostningerne på 21 mio. kr. I 2016 forventes omkostningerne reduceret med ca. 5 mio. kr., stigende med 7 mio. kr. i 2017 og yderligere 9 mio. kr. i 2018. Reduktionen for 2016 er ikke udmøntet, men forventes identificeret i løbet af de første fire måneder af 2016 og indarbejdes i budgettet i forbindelse med trimesteropfølgningen efter april måned. 24

Resultatopgørelse og balance Resultatopgørelsen Tabel 22: Resultatopgørelse Balancen Tabel 23: Budget for balance 2015 Note: Effekten af ombygning af Sigurdsgade er ikke indeholdt i balancen. Når denne indarbejdes, vil det betyde en forøgelse af den langfristede gæld samt de materielle anlægsaktiver. Tallene summerer ikke grundet afrundinger. 25