Integrationsplan 2016 Inkl. status på Integrationsplan 2015 Præsentation Integrationsplan 2016 inklusive status på Integrationsplan 2015 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg kommune arbejder målrettet efter visionerne i Skanderborg kommunes Integrationspolitik. Ligesom Integrationsplan 2015 er Integrationsplan 2016 bygget op omkring en række logiske modeller. I år har vi dog valgt at lave et fyldestgørende resume af alle logiske modeller. Resumeet kan stå alene, med de logiske modeller som bilag. Bilaget skal primært fungere som embedsværkets arbejds- og måleredskab. De udvalgte 6 fokusområder går igen fra Integrationsplan 2015. Integrationsplan 2016 er godkendt i Integrationsstyregruppen d. 10.2.2016 Godkendt i Integrationsstyregruppen d. 10.2.2016
Indhold Fokusområde 1: Modtagelsen af flygtninge... 2 Integrationsplan 2016... 2 Status på Integrationsplan 2015... 2 Fokusområde 2: Boliger til flygtninge... 3 Integrationsplan 2016... 3 Status på Integrationsplan 2015... 3 Fokusområde 3: Beskæftigelse... 5 Integrationsplan 2016... 5 Status på integrationsplan 2015... 5 Fokusområde 4: Uddannelsesparathed... 9 Status på Integrationsplan 2015... 9 Børn og Unge... 9 Ungdommens Uddannelsesvejledning... 10 Fokusområde 5: Børn og unges fritidsdeltagelse... 11 Integrationsplan 2016... 11 Status på Integrationsplan 2015... 11 Fokusområde 6: Sundhed... 12 Integrationsplan 2016... 12 Status på integrationsplan 2015... 12 1
Fokusområde 1: Modtagelsen af flygtninge Integrationsplan 2016 Når kommunen modtager nye flygtninge, involveres i særlig grad en lang række aktører på professionelt og frivilligt plan. Dette fordrer en stærk tværfaglig koordinering og kommunikation. Skanderborg kommunes plan for modtagelse af flygtninge udgør en fortløbende proces, hvor vi hele tiden reflekterer over og udfordrer på vores arbejde med integration. På tværs i organisationen, internt i afdelinger samt i samarbejde med eksterne aktører som eksempelvis Sprogcenter Midt, lokale virksomheder samt civilsamfundet; de aktive medborgere (herunder Integrationsrådet) og foreningslivet. Mål 2016 I 2016 vil der være et fortsat fokus på udviklingen og sikringen af en stærk tværfaglig praksis i forhold til modtagelsen af nye flygtninge(s. 2 i bilaget). Dette for at sikre borgerne et helhedsorienteret introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv. En introduktion, der støtter op om de nye borgeres aktive medborgerskab. Herunder gælder også at borgerne i højere grad overgår til uddannelse eller beskæftigelse i løbet af den 3 årige integrationsperiode. I 2016 skal Skanderborg kommune modtage 263 1 flygtninge på kvoten. I den tværfaglige praksis inddrages såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Herunder gælder også at der arbejdes på den fortsatte tætte dialog med civilsamfundet omkring integrationen af de nye borgere (for eksempler se s. 3 i bilaget). Primo 2016 tilbydes alle medarbejdere på integrationsområdet et fælles kursus ved www.bedreintegration.nu. Her vil der være fokus på løsningen af aktuelle udfordringer og tilegnelsen af konkrete værktøjer til at løse disse bedst muligt. Derudover vil man prioritere vidensdeling mellem de mange forskellige aktører på integrationsområdet i kommunen. Vi ønsker fortsat at inddrage borgerne i udviklingen af den bedste praksis for modtagelse. Således vil styregruppen for modtagelse fortsætte samarbejdet, ligesom interviewundersøgelserne fortsat vil pågå. Således sikres det, at vi løbende får identificeret aktuelle udfordringer og justeret vores indsats her i forhold til. Status på Integrationsplan 2015 I 2015 har vi primært arbejdet på at sikre at de nye borgere opnår tryghed, samt at de motiveres til integration i Skanderborg kommune. En spørgeskemaundersøgelse fra Introduktionskursus for nye flygtninge viser, at kurset har bidraget til disse faktorer(s. 5 i bilaget). I december 2015 bliver 26 borgere interviewet. De første interview indikerer, at de adspurgte borgere har tillid til at kommunen løser opgaven efter bedste evne under de nuværende omstændigheder, samt at de adspurgte borgere føler, det er deres eget ansvar at blive godt integreret i Skanderborg kommune (s. 4 i bilaget). De kvartalsvise styregruppemøder har været gennemført som planlagt. Her har fokus været på ny lovgivning på flygtningeområdet, der har skabt nye vilkår for modtagelsen af flygtninge. Eksempelvis lavere ydelser. Der har endvidere været fokus på udviklingen og implementeringen af familiens indsatsplan (jf. Integrationsplan efter Integrationslovens 15 a). Implementeringen af denne påbegyndes ultimo 2015. Mentorordningen (9 timer den første måned efter ankomst til kommunen) evalueres løbende og fortsætter i 2016 ( s. 4 i bilaget). 1 D. 11.12.2015 blev kvoten for 2016 forhøjet fra 202 personer til 263. 2
Fokusområde 2: Boliger til flygtninge Integrationsplan 2016 Skanderborg Kommunes strategi for permanent boligplacering af flygtninge tager afsæt i målet om at sikre en vellykket integration. Manglen på boliger til flygtninge samt indførelsen af den nye lavere integrationsydelse pr. 1. september 2015, gør det pt. svært at leve op til Skanderborg Kommunes eksisterende strategi for boligplacering 2. Det bliver derfor nødvendigt med en revurdering af denne i 2016. Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2016 vil således nødvendigvis være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. Som konsekvens af såvel manglen på boliger, samt den nye integrationsydelse, udfordres vi i 2016 på dette. Særligt i forhold til følgende to målgrupper: Enlige flygtninge på integrationsydelse uden børn har et (meget) lille beløb at disponere til husleje. Enlige og par med 3 og 4 eller flere børn tilsvarende har et (meget) lille beløb at disponere til husleje. Og de må formodes at have et vist boligbehov på grund af antallet af børn. Strategien for 2016: Enlige forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Alternativt kan man tilbyde følgende boligtyper til de, der måtte være motiveret herfor: delebolig, klublignende tilbud og bofællesskabs-løsninger med fælles køkken og bad. Uledsagede unge er en særlig målgruppe, som evt. kan kalde på pædagogisk støtte i såvel midlertidig som permanent boligplacering. Familier forsøges permanent boligplaceret ved ankomst, i boliger hvor huslejen kan betales. Der arbejdes i 2016 fortsat på forskellige løsninger i forhold til erhvervelsen af såvel midlertidige som permanente boliger. Dette arbejde varetages af Boligstyregruppen og arbejdsgruppen flygtningeboliger (begge nedsat i 2015). Databasen, der blev skabt i 2015 for at sikre et bedre overblik over behovet for boliger videreudvikles i 2016 (for yderligere se bilag s. 6-7). Det er vedtaget at nedsætte en boligadministrativ enhed (forankret i Teknik og Miljø), der kommer til at sidde med boliger generelt - også til flygtninge. Status på Integrationsplan 2015 Der har siden 2014 været stor mangel på permanente boliger, hvilket i praksis betyder: At det i 2015 ikke altid har været muligt at leve op til den tidligere vedtagne strategi for boligplacering. Eksempelvis er både Stilling, Låsby, Hårby, Hylke og Gl. Rye nu også inddraget. At flygtninge oplever flytninger mellem midlertidige boliger At flygtninge opholder sig længe i en midlertidig bolig At boligerne ikke tager hensyn til offentlig transport og skole, mv. 2 I nærområdet hvor borgeren boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv, Udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt, Antal kvadratmeter skal passe i forhold til familiens størrelse, Der skal ved boligplacering af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud, Derudover tilstræbes det, at borgere med samme baggrund boligplaceres i samme lokalområde med henblik på at give borgeren/familien adgang til sociale netværk og en ballast til at understøtte en positiv integrationsindsats. 3
Det styrende kriterium i 2015 har været, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Dette har været efterlevet i 2015. Det har desuden været prioriteret, at kunne boligplacere familier med børn permanent fra start, hvilket også er efterlevet i 2015 (for en oversigt over boligplacering i 2015 se bilag s. 9). 4
Fokusområde 3: Beskæftigelse Integrationsplan 2016 Det stigende antal flygtninge som kommer til Danmark, betyder at Skanderborg Kommune har en voksende udfordring med at sikre, at flygtningene opnår fodfæste på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Mål 2016 Det overordnede mål vil i 2016 fortsat være, at flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund opnår selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Målsætningen for 2016 er, at der i december 2016 maksimalt må være 425 modtagere af kontanthjælp under integrationsprogrammet (bilag s. 10-11). På kort sigt er det endvidere målet, at alle borgere hurtigst muligt efter ankomst til kommunen er aktive i meningsfyldte, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus. Introduktionskurset fokuserer både på en teoretisk del og en praktisk del, og er fortsat placeret på en virksomhed, så borgerne møder det danske arbejdsmarked hurtigst muligt. Gennem målrettet opfølgning og progressionsmålinger i startpraktikkerne på avenue A/S og Værdicentralen, vil vi styrke borgernes forståelse af vejen til arbejdsmarkedet. Der vil ske en tidligere afklaring af borgernes ressourcer og forsørgelsesmuligheder. Derfor introduceres ultimo 2015 9 branchepakker, hvor man har identificeret jobåbninger for målgruppen. Formålet hermed er at understøtte en målrettet beskæftigelsesindsats rettet mod konkrete brancher, hvor muligheden for beskæftigelse er til stede. Der vil endvidere være fokus på opkvalificering af borgerne med de konkrete kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Eksempelvis AMU kurser. Dette sker i samarbejde med en række private virksomheder. Projekt PIP og Dansk+ fortsætter begge i 2016. Begge med fokus på beskæftigelse og uddannelse blandt andet ved hjælp af redskaber som jobrettet dansk, anvendelse af sprogmentorer på arbejdspladsen og branchepakkeforløb (side 11 i bilaget). Status på integrationsplan 2015 I projekt Integrationspålæg (PIP) er i alt 77 borgere aktive. Der har været fokus på intense samtaleforløn, mentorindsats og sundhedssamtaler. I projekt Dansk+ er status at man er i færd med at screene 10-12 borgere, hvoraf man vurderer 2-4 personer klar til videre forløb i første omgang. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad har i 2015 været på 72 % mod 63 % i 2014. Ud af de 72 % udgør de 13 % virksomhedsrettede aktiviteter mens de 87 % udgør øvrige aktiviteter (bilag s.12). Sammenlignet med klyngen har Skanderborg kommune haft en større stigning i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Grafen (der kan ses på s. 12 i bilaget) siger dog ikke noget om, om det er borgere under integrationsloven eller almene kontanthjælpsmodtagere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund under LAB (Lov om aktiv beskæftigelse). Figuren nedenfor viser til sammenligning, at Skanderborg Kommune har haft en væsentligt større stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet end gennemsnittet blandt klyngekommunerne. I august 2015 havde Skanderborg Kommune 252 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Det kan altså indikere, at stigningen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse sammenlignet med klyngen blandt andet skyldes, at vi har modtaget flere nye flygtninge på kvoten. 5
Kilde: Jobindsats.dk Skanderborg kommune havde i december 2015 288 modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse under Integrationsprogrammet. Havde Skanderborg kommune haft den samme udvikling som klyngen, skulle Skanderborg kommune have haft 222 modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse, hvilket svarer til 66 færre. Denne udvikling kan ikke alene forklares med tilgangen af nye borgere. For at kunne svare mere entydigt, må man blandt andet også se på afgangen af borgere. Hvis man ser på procentdelen af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i pct. af arbejdsstyrken, vil man i tabel 1 kunne se, at i 2015 udgjorde kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet 0,7 % af arbejdsstyrken i Skanderborg Kommune. Sammenlignes der med klyngekommunerne viser tabellen, at Skanderborg Kommune lå på niveau med de andre klyngekommuner. Så selvom Skanderborg Kommune fik et større antal flygtninge i 2015 end klyngekommunerne, havde vi andelsmæssigt ikke flere på offentlig forsørgelse end klyngekommunerne. År Tabel 1 Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i pct. af arbejdsstyrken Allerød Dragør Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød 2009 0,1 0,0 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2010 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 2011 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,3 0,2 0,3 6
2012 0,2 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,3 0,3 0,4 2013 0,3 0,4 0,3 0,3 0,1 0,2 0,4 0,3 0,5 2014 0,5 0,5 0,4 0,5 0,2 0,3 0,6 0,4 0,7 2015 0,8 0,8 0,7 0,9 0,4 0,7 0,9 0,7 1,0 Kilde: Jobindsats.dk 3 Visiterede flygtninge 2009-2015 Tabel 2 viser antallet af flygtninge, som Skanderborg Kommune og sammenlignelige klyngekommuner har modtaget i perioden 2009-2015. Tabel 2 - tildelt flygtninge til Skanderborg Kommune og klyngekommuner i perioden 2009-2015 Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Stigning 2009-2015 i % Allerød 13 14 15 22 25 35 74 569,2 Dragør 5 11 10 11 20 28 31 620,0 Egedal 17 28 34 28 45 59 125 735,3 Favrskov 27 29 24 43 54 80 140 518,5 Gentofte 10 11 18 32 38 53 89 890,0 Hørsholm 7 12 9 11 22 35 60 857,1 Lejre 16 24 28 29 35 54 75 468,8 Skanderborg 31 35 31 46 62 95 172 554,8 I alt 126 164 169 222 301 439 766 607,9 Kilde: nyidanmark.dk Tabellen viser, at Skanderborg Kommune med undtagelse af 2011 er den kommune, som antalsmæssigt modtager flest flygtninge blandt klyngekommunerne. I 2014 modtog Skanderborg Kommune 95 ud af samlet set 439 flygtninge, som blev visiteret til klyngekommunerne, mens Skanderborg Kommune i 2015 modtog 172 flygtninge, som blev visiteret til klyngekommunerne. Dette betyder, at Skanderborg Kommune i 2014 tog en andel på 21,6 % af de flygtninge som blev visiteret til klyngekommunerne, mens andelen steg til 22,5 i 2015. Skanderborg Kommune har dermed fået en lidt stigende andel af de flygtninge, som samlet set visiteres til klyngekommunerne. Havde andelen været den samme i 2015 som i 2014, ville Skanderborg Kommuner have modtaget 7 færre flygtninge. 3 Note: Det er endnu ikke muligt at opgøre hvor stor en andel af arbejdsstyrken som modtog integrationsydelse i 2015. Det vurderes at være så lille en andel, at det ikke ændrer betydeligt på tallene i tabellen. 7
Så Skanderborg Kommune modtager antalsmæssigt flest flygtninge blandt klyngekommunerne, men ses antallet som andel af arbejdsstyrken, ligger Skanderborg Kommune på niveau med klyngekommunerne. 8
Fokusområde 4: Uddannelsesparathed Temaet uddannelsesparathed, i et flersprogsperspektiv (tosproget), handler om at sikre børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund vilkår, som gør det muligt, at de påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Arbejdet hermed bygger på målrettede indsatser fra vuggestue/dagpleje til ungdomsuddannelserne, og involverer mange forskellige aktiviteter, aktører og rammer. Herunder lokale initiativer, intentionerne i Integrationspolitikken, Sundhedspolitikken, Vejen til en bedre fremtid etc.,. Fælles for indsatserne er et fokus på, at den enkelte unge udvikler sociale, personlige og faglige forudsætninger til først at vælge og dernæst gennemføre, en ungdomsuddannelse. I integrationsplanen for 2016 er de områder udvalgt, som vurderes at bidrage i særlig grad til ovenstående. Fra Børn og Unge vil der i 2016 være et fortsat fokus på de aktiviteter og rammer der ligger i inklusionsstrategien, de to projekter: Synlig læring i skolerne og At lære at lære i dagtilbuddene. Herudover samarbejder medarbejdere i fagsekretariaterne, dagtilbuddene og skolerne med forældrene om en indsatsplan for det enkelte barn/unge for at sikre, at de udvikler sociale, personlige og faglige kvalifikationer, der gør det muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsplanen skal understøtte familiens samlede integration. I 2016 forventer vi, at der etableres 2-3 dages forældrekurser kvartalsvis for nye flygtningeforældre. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har fokus på kollektiv vejledning i grundskolen, vejledningsplaner og vejledningsaktiviteter for ikke-uddannelsesparate elever samt uddannelsesvejledning efter endt grundskole. Det langsigtede mål for 2016 er, at 95 % af ungdomsårgangen påbegynder en ungdomsuddannelse. Status på Integrationsplan 2015 Børn og Unge Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund i SFO alderen indskrevet og aktive. Der er i forbindelse med projekt Spot on tosprogede 4 udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang fra børnehave til skole og SFO. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, og har det seneste år fulgt den samme udvikling som de etsprogede elever. I perioden ligger de tosprogede elever i gennemsnit 1.1 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. I dansk 1.3 % point, i matematik 1.2 % point og i engelsk 0.8 % point under. Tidligere spørgeskemaundersøgelser og analyser af interview med nye flygtningeforældre viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen i høj grad har taget ansvar for sig selv og deres familie. 4 Spot On - tosprogede Ideen i projektet er at udvikle strategiske mål og konkrete handlinger som medfører, at almenmiljøet er i stand til, at skabe muligheder for det enkelte barn og fællesskabet, på en sådan måde, at det enkelte barn lærer det det kan. Projektets to overordnede temaer er inklusion med fokus på kvalificering af overgange, samt læring med fokus på sprog og faglighed. Projektet afsluttes med udgangen af 2015. 9
Det er ikke i indeværende år undersøgt hvorvidt forældrene evner at støtte deres børn. Det forventes at der i 2016 gennemføres interview, der indikerer hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte børnene. Ungdommens Uddannelsesvejledning Lokale tal indikerer et fald på 8 procent i andelen af tosprogede unge i aldersgruppen 12-24 år, som er i gang med en uddannelse. Dette fald kan hænge sammen med et øget antal flygtninge i kommunen, idet disse aktuelt figurerer uden registreret uddannelse. 10
Fokusområde 5: Børn og unges fritidsdeltagelse Integrationsplan 2016 Målene for 2016 er fortsat at fastholde og udvikle børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet, at sikre at de har kendskab til mulige fritidsaktiviteter, samt at børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. Forenings- og fritidslivet vil fortsat indgå som tema på Introduktionskursus for nye flygtninge, hvor der undervises i fritidslivets betydning for integrationen til Skanderborg kommune, samt mulighederne herfor. Fortsat anvendelse af hjælp til udgifterne ved eksempelvis fritidspas og andre puljemidler. Status på Integrationsplan 2015 Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge i Skanderborg Kommune og på Introduktionskursus for nye flygtninge, hvor spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. Byrådet vedtog i 2013 at afsætte midler til en fritidspasordning. Ud over økonomisk støtte ydes råd og vejledning til valg af fritidsaktiviteter. Børn og unge kan indstilles til fritidspas af en kontaktperson/voksen, der har jævnlig kontakt med eller er tæt på børnene/de unge. Det kan f.eks. være lærere, pædagoger eller sundhedsplejen, men også frivillige i foreningslivet, boligsociale medarbejdere m.fl. Tilbud om fritidspas gives til børn og unge, som har brug for støtte og vejledning til at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende. Målgruppen for fritidspasordningen er vanskeligt stillede/udsatte børn og unge i alderen 6 år (0. kl.) til og med 24 år, der af økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige årsager ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende, og som ikke er omfattet af servicelovens bestemmelser. På budgettet blev der i 2013 og efterfølgende år afsat 150.000 kr. til fritidspasordningen. Midlerne anvendes dels til betaling af kontingent til en godkendt forening i Skanderborg Kommune, dels til støtte til indkøb af nødvendigt udstyr til den aktivitet, barnet/den unge deltager i. Bevilling af fritidspas foretages af Center for Strategi og Kultur. I 2015 er der bevilget ca. 100 fritidspas heraf ca. halvdelen til børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Fritidspas bevilges for 1 år til én aktivitet. Aftaler om fritidspas kan foreløbig forlænges med yderligere 1 år, såfremt det vurderes, at der fortsat er behov for økonomisk støtte. En del fritidspasaftaler er blevet forlænget, hvilket bl.a. viser, at børnene og de unge finder sig godt til rette med at deltage i foreningsaktiviteter. De mest populære aktiviteter er fodbold, håndbold og svømning (bilag s. 20-21). 11
Fokusområde 6: Sundhed Integrationsplan 2016 Der skal udvikles en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Dette udgør en politisk besluttet forandring i 2016. Strategien skal afsøge evidens på området og give et bud på, hvad Skanderborg Kommunes fremtidige sundhedsindsats skal bestå af. Der ønskes især at fokusere på borgere med post traumatisk stress syndrom (PTSD), og på udfordringer, som kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund står overfor, idet disse to målgrupper har særlige vanskeligheder i forhold til at få tilknytning til arbejdsmarkedet (bilag s. 22). Strategien vil blive udviklet i samspil mellem sundhedsfremme, beskæftigelse, frivilligområdet, integrationsområdet og kommunens lægefaglige praksiskonsulenter. Forandringen vil blive gennemført i et tværgående samarbejde og med sparring fra praktiserende læger. Der vil blive lagt vægt på at inddrage national viden og lokale erfaringer. Strategien vil blive præsenteret i november 2016. Derudover vil der være fokus på følgende mål blandt andet gennem undervisning på Introduktionskursus for nyankomne flygtninge; Flere borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud Forbedret sundhedstilstand for borgere med flygtninge- indvandrebaggrund Der vil ske opfølgning på forandringen Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere i henhold til Kultur og Sundhedsudvalgets årsplan. Status på integrationsplan 2015 Undersøgelse af barrierer baseret på litteraturstudie samt interview med praktikere og ledere i kommunen gennemført i oktober 2015. Konklusion: Sundhedsproblemer har mange rødder for flygtninge og indvandrere. Somatiske problemer smelter ofte sammen med mentale, økonomiske og sociale problemer og former dermed et komplekst sundhedsbillede. Dette afkræver en differentieret og fleksibel tilrettelæggelse af indsatser såvel sundheds- som beskæftigelsesmæssigt, hvor der (i endnu højere grad) tænkes i sammenhængende forløb på tværs af afdelinger og sektorer. Undervisningen på Introduktionskursus for nye flygtninge er gennemført som planlagt i 2015. Sundhedscenteret underviser borgerne i det sunde liv. Borgerne giver udtryk for at det er relevante temaer, som er meget praksisnære og derfor tilbyder en viden, der kan omsættes til borgerens praksis. Introduktion til nøglehulsmærket er et eksempel herpå (bilag s. 23). Derudover står Sundhedstjenesten for et tema omkring sundhedsvæsenet i Danmark. Også her giver borgerne udtryk for at den viden, de præsenteres for, er yderst relevant i deres dagligdag og i forhold til at kunne klare sig som aktive medborgere. 12