Integrationsplan 2015

Transkript

1 Integrationsplan 2015 Inkl. Status på Integrationsplan 2014 Rapporten indeholder et resume af Integrationsplan 2015 samt status på Integrationsplan Derudover består rapporten af 11 logiske modeller. En for hvert fokusområde. Der er videreført 5 fokusområder fra 2014 og tilføjet et nyt i Fokusområderne er samlede, så der vil være 6 afsnit i rapporten. Først kommer den logiske model for 2015 og dernæst status for Godkendt i Integrationsstyregruppen d

2 Indhold Læsevejledning... 2 Resume... 3 Fokusområde 1 Modtagelse af flygtninge... 0 Integrationsplan 2015 Modtagelse af flygtninge... 1 Integrationsplan 2014 Modtagelse af flygtninge... 3 Status på Integrationsplan 2014 Modtagelse af flygtninge... 4 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 5 Integrationsplan 2015 Bolig... 6 Integrationsplan 2014 Bolig... 7 Status på Integrationsplan 2014 Bolig... 8 Fokusområde 3 - Beskæftigelse Integrationsplan Beskæftigelse Integrationsplan Beskæftigelse Status på Integrationsplan Beskæftigelse Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Integrationsplan 2015 Uddannelsesparathed Integrationsplan 2014 Uddannelsesparathed Status på Integrationsplan Uddannelsesparathed Fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Integrationsplan 2015 Børn og Unges fritidsdeltagelse Integrationsplan 2014 Børn og Unges fritidsdeltagelse Status på Integrationsplan 2014 Børn og Unges fritidsdeltagelse Fokusområde 6 Sundhed Integrationsplan Sundhed

3 Læsevejledning Kære Læser, Hermed Skanderborg kommunes Integrationsplan 2015 inklusive status på Integrationsplan I år i et nyt design bestående af en række logiske modeller på de valgte fokusområder. Formålet hermed er at skabe en dynamisk Integrationsplan, der kan tages frem i løbet af året og sikre en løbende styring af og opfølgning på indsatsen. Dokumentet indledes med et samlet resume af de 6 fokusområder. Her gives et kort og overordnet blik på de beskrevne indsatser og status. Herefter følger de 6 afsnit et for hvert fokusområde. Hvert afsnit indledes med et kort resume, der beskriver essensen af indholdet i afsnittets 3 logiske modeller; Integrationsplan 2015, Integrationsplan 2014 og status på Integrationsplan Herefter følger de 3 modeller i nævnte rækkefølge. 2

4 Resume Fokusområde 1 - Modtagelse Status 2014 Styregruppen for modtagelse af flygtninge har gennemført kvartalsvise møder gennem året. Her er den tværgående indsats med modtagelsen af flygtninge blevet drøftet og koordineret bl.a. med afsæt i interview og analyse. Mål 2015 Arbejdet med den tværgående koordinering fortsætter i Fokusområde 2 Bolig Status 2014 Det er fortsat en udfordring at finde permanente boliger til de mange nyankomne flygtninge. Udfordringen i 2014 har været særlig stor, da kvoten er blevet forhøjet flere gange i løbet af året. Der er netop indgået en ny aftale med boligforeningerne for Det forventes, at denne aftale imødekommer en del af behovene for bolig i Mål 2015 Målet for 2015 er at flere flygtninge får tilbudt en permanent bolig ved ankomst til kommunen eller hurtigst muligt derefter. Derudover ønskes det, at man afhjælper manglen på midlertidige boliger. Fokusområde 3 - Beskæftigelse Status 2014 Beskæftigelsesfrekvensen har været stort set status quo siden I 2014 har der været en lille stigning fra 50,3 % til 50,7 %. Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er steget i løbet af 2014 fra 425 i september 2013 til 483 i september Mål 2015 Det er fortsat målet, at andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres. Der er opmærksomhed på, at vi forsat er udfordret i forhold til på sigt at få en langt højere beskæftigelsesfrekvens for borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Fokusområde 4 - Uddannelsesparathed Status 2014 I forbindelse med projekt Spot on tosprogede er der udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang til skole. Karakter gennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt med en stigning på 0,3 % point fra 2008/9 til 2013/14. Der er skabt gode forudsætninger for at forældrene evner at støtte deres børn. Lokale tal indikerer at der har været et fald i andelen af unge med dansk som andetsprog, der gennemfører en ungdomsuddannelse Mål 2015 Målet for 2015 er, at 95 % af ungdomsårgangen påbegynder en ungdomsuddannelse. Mange forskellige aktiviteter og aktører bidrager hertil. Fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Status 2014 En undersøgelse fra 2013 viser, at der ikke er signifikant procentvis forskel på tilknytningen til fritidslivet mellem de etnisk danske børn og unge på den ene side og børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk på den anden. Formidling af tilbud og muligheder indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark på Introduktionskursus for nye flygtninge. Implementering af fritidspasordning forløber planmæssigt. Mål 2015 Målene for 2015 er fortsat at fastholde og udvikle børn og unges tilknytning til fritidslivet, at sikre at børn og unge har kendskab til mulige fritidsaktiviteter samt at børn og unge med flygtninge- og indvandrebaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som børn og unge med dansk baggrund. Fokusområde 6 Sundhed Mål 2015 I 2015 vil der blive sat fokus på kommunens sundhedstilbud i forhold til borgere med flygtninge og indvandre baggrund. Vi vil arbejde på en identificering af barrierer og udvikle en strategi for, hvordan vi tilpasser/udvikler indsatsen, således at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund i højere grad gør brug af kommunens sundhedstilbud. Målene vil være at forbedre sundhedstilstanden hos målgruppen, at flere borgere med flygtninge og indvandre baggrund kan mestre eget liv og at flere borgere med flygtninge og indvandrebaggrund kommer i beskæftigelse. 3

5 Fokusområde 1 Modtagelse af flygtninge Resume: Når kommunen modtager nye flygtninge involveres i særlig grad en lang række aktører på professionelt og frivilligt plan. Dette fordrer en stærk tværfaglig koordinering og kommunikation. Derfor besluttede kommunens fagchefer og direktør primo 2011 at sætte særligt fokus på modtagelsen af flygtninge i et tværsektorielt snit. I tæt samarbejde har fagsekretariaterne efterfølgende udviklet og formet Skanderborg kommunes dynamiske plan for modtagelse af flygtninge. Planen for modtagelse udgør en fortløbende proces, hvor vi hele tiden reflekterer over og udfordrer på vores arbejde med integration, både på tværs i organisationen og intern i afdelinger. Mål 2015 Arbejdet med den tværfaglige koordinering fortsætter i Nu suppleret med uddannelsen af koordinerende sagsbehandlere i de involverede fagsekretariater. Styregruppen for modtagelse af flygtninge fortsætter og det samme gør den fortløbende kvalitative undersøgelse af kommunens modtagelse af flygtninge (Interview). I 2015 skal Modtageplanen have sin egen platform på medarbejderportalen. Der vil blive derudover blive arbejdet på at skabe en platform for Integrationsområdet på Medarbejderportalen, hvor de involverede medarbejdere i hele organisationen har mulighed for at indhente viden og kommunikere omkring den tværfaglige koordinering af indsatsen. Status 2014 Styregruppen for modtagelsen har afholdt de planlagte kvartalsvise møder. Her har den tværgående indsats været drøftet og koordineret. Disse drøftelser er blandt andet baseret på udførte interview og analyse heraf. I 2014 er der gennemført 20 interview af nye borgere. Der er gennemført et fælles kursus for medarbejdere på tværs af fagsekretariaterne Børn og Unge og Beskæftigelse og Sundhed. Endvidere har der været gennemført ugentlige koordineringsmøder mellem afdelingsleder i fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed og koordinator i Børn og Unge. I 2014 har man i samarbejde med de frivillige på området arbejdet på at formulere et kodeks for samarbejdet mellem ansatte og frivillige. Kodekset forventes færdiggjort primo 2015.

6 Integrationsplan 2015 Modtagelse af flygtninge Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Beskæftigelse & Sundhed Øvrige: Børn & Unge Alle medarbejdere, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst i kommunen Ældre & Handicap Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Skanderborg kommunes Integrationsråd Frivillige/aktive borgere Videreført fra 2014: Lovkrav jf. Finanslovaftale 2013 Fælles kursus for medarbejdere på tværs af fagsekretariater Samarbejde ml. B og S og B og U omkring etablering af mentor funktion til den første måned Tidlig indsats: Deltagelse på introduktionskursus Tidlig start på sprogskole Tidlig opstart i praktik eller på værksted. Besøg i hjemmet af medarbejdere fra B og U i uge to efter ankomst Formulering af et kodeks for samarbejde mellem ansatte og frivillige Tilbud om helbredsscreening, der dækker både fysisk og psykisk helbred (herunder PTSD). At koordinere den tværgående indsats i den treårige integrationsperiode. At sikre den nyankomne flygtning/familie hjælp til praktiske gøremål; oprettelse af NEM konto, skolestart, indkøb etc. Den nyankomne flygtning bliver hurtigst muligt klædt på til at kunne mestre eget liv træffe beslutninger på egne og familiens vegne. Sikre et samarbejde, der danner grundlag for en vellykket integration At gennemføre en sundhedsfremmende indsats, der fokuserer på både fysiske og psykiske problemstillinger (herunder PTSD). Den enkelte borger opnår tryghed. Indikator: Interview og spørgeskemaundersøgelse vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Indikator: Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig. Alle nye flygtninge er trygge. Alle nye flygtninge kan håndtere de integrationsudfordringer som de møder. Målsætningerne på integrationsområdet opfyldes: -Større livskvalitet for den enkelte borger. -Børn, unge og voksne er velintegreret. -Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring. -Opnår adgang til uddannelse. -Bliver selvforsøgende via beskæftigelse. -Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet. -Deltager aktivt i kulturog fritidslivet. Samarbejde med sammenhængene forløb En bredspektret, individuel handleplan Koordineres med Bredt perspektiv og rød tråd på indsatserne for hele familien. 1

7 Styregruppe Modtagelse Styregruppen Modtagelse indsatsplanen i sammenhængende forløb Arbejdsgangsanalyse af den konkrete modtagelse Overføre modtageplan til Medarbejderportalen samt udvikle et område på Medarbejderportalen til Integration Interview og analyse fortsætter Kvartalsvise styregruppemøder Optimering af indsatsen med den første modtagelse. Understøtte det tværfaglige samarbejde og koordinering Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats Koordinere indsatsen Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv. 2

8 Integrationsplan 2014 Modtagelse af flygtninge Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Forandringsteori Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse & Sundhed Børn & Unge Ældre & Handicap Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Frivillige Alle medarbejder, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst i kommunen Fælles kursus for medarbejdere på tværs af fagsekretariater Deltagelse på introduktionskursus Tidlig start på sprogskole Tidlig opstart i praktik eller på værksted. At koordinere en tværgående indsats i flygtningens treårige integrationsperiode. At sikre gode overgange mellem forskellige aktiviteter. At sætte fokus på den tidlige indsats i forhold til de nye borgere. Den enkelte borger opnår tryghed. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Alle nye flygtninge er trygge. Alle nye flygtninge kan håndtere de integrationsudfordringer som de møder. Målsætningerne på integrationsområdet opfyldes: -Større livskvalitet for den enkelte borger. -Børn, unge og voksne er velintegreret. -Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring. Etablering af mentor funktionen. At knytte en mentor til de nyankomne flygtninge. -Opnår adgang til uddannelse. Ny lovkrav jf. Finanslovaftale 2013 Etablering af studiegrupper/mere sprogundervisning Tilbud om helbredsscreening En bredspektret, individuel handleplan At styrke de danske sprogkundskaber. At gennemføre en sundhedsfremmende indsats. På kort sigt er formålet, at alle medarbejdere, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst til kommunen, bidrager til at udvikle handlinger, som er i overensstemmelse med visionen. At alle medarbejdere, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst til kommunen, aktivt anvender og omsætter visionen. Dette skal ske til gavn for borgerne og Samarbejdspartnere herunder også de frivillige på området. -Bliver selvforsøgende via beskæftigelse. -Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet. -Deltager aktivt i kulturog fritidslivet. 3

9 Status på Integrationsplan 2014 Modtagelse af flygtninge Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status At koordinere en tværgående indsats i flygtningens treårige integrationsperiode. At sikre gode overgange mellem forskellige aktiviteter. At sætte fokus på den tidlige indsats i forhold til de nye borgere. Udvikling af en strategi for borgeren første måned i Skanderborg kommune At knytte en mentor til de nyankomne flygtninge. At gennemføre en sundhedsfremmende indsats. Interview På kort sigt er formålet, at alle medarbejdere, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst til kommunen, bidrager til at udvikle handlinger, som er i overensstemmelse med visionen. Den enkelte borger opnår tryghed De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. En individuel tilrettelagt plan, der tilgodeser borgerens mentale og fysiske udfordringer De nye borgere oplever en sammenhæng mellem de forskellige indsatser/fagligheder Den nye borger bliver tryg og kan fokusere på at starte en aktiv tilværelse i Skanderborg kommune. Borger føler sig mødt i den indsats, han tilbydes. Øger tryghed og motivation. I 2014 er gennemført 1 fælles kursus for de ansatte på Modtagelsen i fagsekretariaterne Beskæftigelse og Sundhed og Børn og Unge. Faste ugentlige samarbejdsmøder mellem konsulent i Børn og Unge og faglig koordinator og afdelingsleder i Beskæftigelse og Sundhed. Processen med at overføre Modtageplanen fra Ipaper til Medarbejderportalen er igangsat. Der arbejdes kontinuerligt på at redigere og opdatere. Pr er der knyttet en mentor til borgeren den 1. måned efter ankomst. Mentoren taler samme modersmål som borgeren. Helbredsscreeninger er blevet gennemført, når borger ønsker det. I 2014 er der gennemført screeninger på ca. 80 % af de nyankomne 1. Gennemført 20 interview i At styrke de danske sprogkundskaber. Analyse af sprogpraktikker Der har ikke været indført særlige tiltag til at styrke de danske sprogkundskaber. I 2015 igangsættes et projekt med særlig sprogmentor på virksomheder. Analyse af sprogpraktik er faldet ud pga. oprettelsen af tidlig praktik på Introduktionskursus. 1 Ifølge et skøn fra sagsbehandlerne i jobcentret 4

10 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge Resume Når en kommune modtager en flygtning visiteret af Udlændingestyrelsen, er man jf. Integrationsloven forpligtiget på at tilbyde en permanent bolig hurtigst muligt efter ankomst. Findes der ikke en permanent bolig ved ankomst, skal man stille en midlertidig bolig til rådighed indtil der findes et tilbud om en permanent bolig. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik fordrer, at flygtninge boligplaceres permanent ved ankomsten, og interview viser, at det er af stor betydning for borgeren at blive placeret permanent fra start, da der er brug for ro til at bygge en base for et nyt liv i Skanderborg kommune. Udover at der skal findes en permanent løsning, er der også en række øvrige kriterier, der skal opfyldes med afsæt i både lovgivning og Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. Der er derfor udarbejdet en række kriterier, som en permanent boligplacering skal tage højde for - med henblik på en vellykket start på den nye tilværelse. Det handler bl.a. om, at - I nærområdet hvor borgeren boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv. - Udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt - Antal kvadratmeter skal passe i forhold til familiens størrelse - Der skal ved boligplacering af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud - Derudover tilstræbes det, at borgere med samme baggrund boligplaceres i samme lokalområde med henblik på at give borgeren/familien adgang til sociale netværk - og en ballast til at understøtte en positiv integrationsindsats. Med henblik på at kunne leve op til kriterierne har strategien i 2014 været, at byerne Ry, Skanderborg Midt og Hørning har haft 1. prioritet. Områderne Stilling og Galten/Skovby har haft 2. prioritet. Mål 2015 I 2015 ønsker vi i højere grad at kunne boligplacere borgerne permanent ved ankomsten til kommunen eller hurtigst muligt derefter. Vi ved, det har stor betydning for integrationspotentialet, at man starter med en fast base. Vi ønsker fortsat primært at boligplacere i områder med integrationspotentialer (Byerne, der ovenfor er nævnt med 1. prioritet). Pr træder en ny aftale med boligforeningerne i kraft, der sikrer Skanderborg kommune tilbud om hver 4. ledige bolig i 2015 (mod hver 6. i 2014). Derudover bliver der indrettet 20 nye midlertidige boliger i Skanderborg midt. Kvoten for 2015 er meldt ud, men med den også meldingen om at vi kan risikere en tredobling af kvoten. Dette vil skabe yderligere udfordringerne i forhold til at nå målsætningerne. Status 2014 I alt 36 % af de flygtninge, der er ankommet i 2014 har modtaget tilbud om permanent bolig. De 21 % af tilbuddene har været ved ankomst til kommunen. Den gennemsnitlige ventetid på en permanent bolig har været 6 mdr. I 2013 var den gennemsnitlige ventetid 4 mdr. I forhold til lokaliteten af boligtilbuddene har 67 % af de tilbudte boliger haft beliggenhed i de tre foretrukne byer. 26 % af tilbuddene har været i Stilling og Galten/Skovby, mens 7 % af tilbuddene (To borgere) er boligplaceret på en anden lokalitet. 5

11 Integrationsplan 2015 Bolig Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet Øvrige: Boligforeninger Private udlejere Beskæftigelse&Sundhed, Børn&Unge, Ældre&Handicap, Teknik&Miljø, Økonomi Særlige aftaler mellem Skanderborg kommuner og boligforeninger. Evt. indgåelse af aftaler med private udlejere På Introduktionskursus for nye flygtninge undervises der i boligforeninger og opskrivning på ventelister. Der ydes assistance til at blive skrevet op, så borgeren selv har en mulighed for at finde bolig. Endvidere etablering af mentorordning, hvor mentor assisterer ved opskrivning i boligforeninger. At skabe fleksibilitet og boligvalgmuligheder At øge udbuddet af boliger til flygtninge. At bidrage til at borgeren selv får en valgmulighed i forhold til bolig Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start Borgeren får i højere grad mulighed for indflydelse på eget liv Indikator: Borger bidrager selv til at finde en bolig. Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og flygtninge- og indvandrere i Skanderborg kommunes forskellige boligområder. Borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv. 6

12 Integrationsplan 2014 Bolig Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Byråds- og direktionssekretariatet Beskæftigelse&Sundhed, Børn&Unge, Ældre&Handicap, Teknik&Miljø, Økonomi Boligforeninger Særlige aftaler mellem Skanderborg kommuner og boligforeninger. At skabe fleksibilitet og boligvalgmuligheder At øge udbuddet af boliger til flygtninge. Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og flygtninge- og indvandrere i Skanderborg kommunes forskellige boligområder. Borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv. 7

13 Status på Integrationsplan 2014 Bolig Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status At skabe fleksibilitet og boligvalgmuligheder At øge udbuddet af boliger til flygtninge. Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Flere borgere placeres permanent fra start Den forhøjede kvote har haft betydning for muligheden for at tildele boliger til nye flygtninge. Status boligplacering 2014: 21 % af de nye flygtninge er blevet tilbudt permanent bolig ved ankomst eller senest efter 1 mdr. 79 % er visiteret til midlertidig bolig ved ankomst. I alt har 36 % af de ankomne flygtninge modtaget tilbud om permanent bolig i Resultat 2014 Boligplacering 21% Permanent 79% Midlertidig Udvikling permanent boligplacering ved ankomst: 2013: 29 % permanent bolig 71 % midlertidig bolig 2014: 21 % permanent bolig 79 % midlertidig bolig Udvikling boligplacering Perm. Midl. Gn.snitlig ventetid på permanent bolig: Gn.snitlig ventetid 2014: 6 mdr. 10 I 2013 var den gennemsnitlige ventetid 4 mdr. Altså en stigning i ventetiden på permanent bolig antal mdr. 8

14 Lokalitet status 2014: Af de 27 borgere, der modtog et tilbud om permanent bolig i 2014 har de 18 (67 %) af dem været placeret i primært anbefalede områder (Skanderborg midt, Ry eller Hørning). 7 borgere (26 %)har fået tilbud i Galten/Skovby eller Stilling, som er sekundært anbefalet. 2 (7 %) er blevet placeret andetsteds (Hårby, Gl. Rye). Permanent boligplacering % 26% 67% Lokalitet udvikling: 67 % af tilbuddene i 2014 var i henhold til kriterierne for boligplacering. I 2013 var tallet 61 %. Vi ser altså en forbedring. Der har været færre boligtilbud i de primært anbefalede områder. Til gengæld er de sekundært anbefalede områder blevet brugt i større grad. For første gang har vi boligplaceret udenfor de anbefalede områder. Dette skyldes mangel på såvel permanente som midlertidige boliger, hvorfor man har været tvunget til at træffe det valg Lokalitet udvikling

15 Fokusområde 3 - Beskæftigelse Resume Mål 2015 I 2015 er det fortsat målet, at andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres, at unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge, samt at vi som kommune iværksætter en sammenhængende indsats for borger/familie. Derudover vil vi fastholde en høj aktiveringsgrad blandt andet gennem Introduktionskursus for nye flygtninge. I 2015 iværksættes to projekter målrettet gruppen af borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund, der har opbrugt retten til dansk. Der er tale om Dansk+, der er et metodeudviklingsprojekt, der arbejder med dygtiggørelse af borgernes dansksproglige forudsætninger i en virksomhed. Endvidere iværksættes et projekt med Integrationspålæg for gruppen af borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund over 30, der har opbrugt retten til dansk. Målet er såvel at udvikle metoder til at dygtiggøre borgerne dansksprogligt samt til at styrke borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover vil der forsøgsvist blive arbejdet med sprogmentorer på udvalgte virksomheder, der skal hjælpe borgerne med at udvikle et brugbart og praksisnært dansk. Status 2014 Beskæftigelsesfrekvensen har været stort set status quo siden I 2014 har der været en lille stigning fra 50,3 % til 50,7 %. Skanderborg ligger nr. 2 i klyngen. Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er steget i løbet af 2014 fra 425 i september 2013 til 483 i september Dette kan formodentlig kædes sammen med mængden af nye flygtninge, der er ankommet i perioden. I 2014 har den gennemsnitlige aktiveringsgrad for personer omfattet af Integrationsloven været 63 %. Henholdsvis Virksomhedsrettet 12 % og Øvrige 88 %. 10

16 Integrationsplan Beskæftigelse Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Beskæftigelse & Sundhed Øvrige: Samarbejde med Sprogcenter Midt Sammenhængende forløb Aktiv deltagelse på værksteder eller i praktik, på sprogskoler og på introduktionskursus Tæt dialog med lokale virksomheder. Etablering og videreudvikling af uddannelses og erhvervsvejledning for nye flygtninge Etablering af en sprogmentor ordning på udvalgte virksomheder. Videreudvikling af én indsatsplan/handleplan på den nye borger koordinerende sagsbehandler At fastholde en høj aktiveringsgrad gennem uddannelse eller beskæftigelse Evaluering af Introduktionskursus på Avenue. Målrettet og praksisnær danskundervisning Den koordinerende sagsbehandler sikrer sammenhæng og rød tråd i borgerens forløb Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge. Alle borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o.lign. Borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund er selvforsøgende via beskæftigelse eller uddannelse. Forsøg med Integrationspålæg til aktivitetsparate ikkevestlige indvandrere med opbrugt danskret Intensivt samtaleforløb Jobstøttementor Pålæg til borger om at starte job eller virksomhedsrettet tilbud inden for 6 uger efter 1. samtale At sikre at borgerne kommer på det ordinære arbejdsmarked hurtigst muligt og senest inden 6 uger efter 1. samtale. En sammenhængende indsats for borger/familie Projekt Dansk+ Samarbejde med Sprogcenter Midt Særlig sprogindsats på virksomhederne for borgere med flygtninge/indvandrebaggrund der har opbrugt retten til dansk. Metodeudvikling og afprøvning i samarbejde med kommunerne og sprogcenter omkring os. 11

17 Integrationsplan Beskæftigelse Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse & Sundhed Kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesplan 14 Aktiv deltagelse på værksteder eller i praktik, på sprogskoler og på introduktionskursus Udmøntning af målsætningerne i Beskæftigelsesplan 14. Tæt dialog med lokale virksomheder. At fastholde en høj aktiveringsgrad gennem uddannelse eller beskæftigelse På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive på værksteder eller i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst. Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres. Alle borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o.lign. Borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund er selvforsøgende via beskæftigelse. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge. 12

18 Status på Integrationsplan Beskæftigelse Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer At fastholde en høj aktiveringsgrad gennem uddannelse eller beskæftigelse På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive på værksteder eller i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst. Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge. Borgere oplever færre afbrydelser i forløb. Eksempelvis fra Introduktionskursus til start af ekstern praktik. Høj aktiveringsgrad Stigning i Beskæftigelsesfrekvens Status Status aktiveringsgrad 2014: I 2014 har den gennemsnitlige aktiveringsgrad for personer omfattet af Integrationsloven været 63 %. Henholdsvis Virksomhedsrettet 12 % og Øvrige 88 %. Pr indgik Jobcentret en samarbejdsaftale med Kompetencecenter og en virksomhed omkring tilføjelsen af en praktisk del (praktik) på Introduktionskurset. Således starter alle nye borgere på kursus og startpraktik hurtigst muligt efter ankomst. Status beskæftigelsesfrekvens: Beskæftigelsesfrekvensen for borgere med ikke vestlig baggrund i Skanderborg kommune er på 50,7 for Skanderborg kommune ligger nr. 2 i klyngen (Ny klynge siden 2013) 1,3 procentpoint efter den bedst placerede kommune. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Gn.snitlig Aktiveringsgrad % 8% 37% Ej aktivering Øvrige 2013 Beskæftigelsesfrekvens Virksomheds rettet 52,0 50,7 49,6 48,2 47,3 46,1 43,0 13

19 Udvikling i beskæftigelsesfrekvens: Stort set status quo siden Vi har oplevet en lille stigning i beskæftigelsesfrekvensen siden sidste år. Fra en beskæftigelsesfrekvens på 50,3 i 2012 til en beskæftigelsesfrekvens på 50,7 i Udvikling i beskæftigelsesfrekvens i Skanderborg til 2013 Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommer e fra ikkevestlige lande Udvikling antallet af ikke-vestlige på off. Forsørgelse: Stor stigning i fht. klyngen siden marts Antal fuldtidspersoner med ikke vestlig baggrund på offentlig forsørgelse var i september 2013 på 425 og i september 2014 er tallet Udvikling i antallet af ikke-vestlige på off.forsørgelse - Indekseret 114,0 Skanderborg Klyngen 14

20 Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Resume Temaet uddannelsesparathed, i et flersprogsperspektiv (tosproget), handler om at sikre flersprogede børn og unges vilkår, som gør det muligt at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi arbejder med målrettede indsatser fra vuggestue/dagpleje til ungdomsuddannelserne. Mål 2015 Det langsigtede mål for 2015 er, at 95 % af ungdomsårgangen påbegynder en ungdomsuddannelse. Der er mange forskellige aktiviteter og aktører, der bidrager hertil fx lokale initiativer, intentionerne i: Integrationspolitikken, Sundhedspolitikken, Vejen til en bedre fremtid etc. I handleplanen har vi valgt at fokusere på de aktiviteter, der i høj grad bidrager hertil, fx Inklusionspolitikken, de tre projekter At lære børn at lære, Spot on Tosprogede og Synlig læring plus, samt uddannelsesvejledning. Medarbejdere i fagsekretariaterne, dagtilbuddene og skolerne samarbejder med forældrene om, at udvikle handleplaner for det enkelte barn/unge for at sikre at de udvikler sociale, personlige og faglige kvalifikationer, der gør det muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Status 2014 Iflg. Kontraktholderne på de fem DSA skoler er der i forbindelse med projekt Spot on tosprogede udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang til skole. Karakter gennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, omend i begrænset omfang, med en stigning på 0,3 % point fra 2008/9 til 2013/14. I perioden ligger de tosprogede elever 2.2 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. Til gængæld ligger de tosprogede elever med en gennemsnitskarakter i 2013/14 på 5,5 karaktermæssigt fint i forhold til et landsgennemsnit. Der er skabt gode forudsætninger for at forældrene evner at støtte deres børn. Undersøgelserne viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen, i høj grad har taget ansvar for sig selv og deres familie. Lokale tal indikerer at der desværre har været et fald i andelen af unge med dansk som andetsprog, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 15

21 Integrationsplan 2015 Uddannelsesparathed Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Fagsekretariatet Børn og Unge. Øvrige: Dagtilbud Skoler Undervisningsministeriets læringskonsulenter Alle medarbejder, der arbejder med tosprogede børn og unge Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Projekt 2 At lære børn at lære Projekt 3 Spot On Tosprogede: Styrkelse af overgange Udvikling af elev/lærerplaner Implementering og anvendelse af test- og vurderingsmateriale Forældresamarbejdet Projekt 4 Synlig Læring Plus At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlig som sociale/kulturelle problemstillinger. At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Tosprogede elever opnår samme resultater til afgangseksamen som de etnisk danske elever. Indikator: Resultatet er stigende år for år. Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, er i samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse. 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. 2 At lære børn at lære Ideen med projektet er at omsætte James Nottinghams hovedpointer til praksis i dagtilbuddene: Arbejde med evidens, præstation og fremskridt, synlig læring, udfordring og tankesæt. 3 Spot On - tosprogede Ideen i projektet er at udvikle strategiske mål og konkrete handlinger som medfører, at almenmiljøet er i stand til, at skabe muligheder for det enkelte barn og fællesskabet, på en sådan måde, at det enkelte barn lærer det det kan. Projektets to overordnede temaer er inklusion med fokus på kvalificering af overgange, samt læring med fokus på sprog og faglighed. 4 Synlig læring Plus Skoleudviklingsprojekt der fokuserer på organisationens evne til, at udvikle læringsmiljøer, der gør det muligt for den enkelte elev at blive selvevaluerende. 16

22 Projektejer: UU Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Uddannelsesvejledning Vejledningsplan for ikkeuddannelsesparate elever At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge Indikator: Unge med dansk som andet sprog påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende unge. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund gennemfører ungdoms- og videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 17

23 Integrationsplan 2014 Uddannelsesparathed Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Fagsekretariatet Børn og Unge. Dagtilbud Skoler Undervisningsministeriets læringskonsulenter Alle medarbejder, der arbejder med tosprogede børn og unge Skanderborg Kommunes Integrationspolitik UU Projekt 5 At lære børn at lære Projekt 6 Spot On Tosprogede: Styrkelse af overgange Udvikling af elev/lærerplaner Implementering og anvendelse af test- og vurderingsmateriale Forældresamarbejdet Uddannelsesvejledning Vejledningsplan for ikkeuddannelsesparate elever At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlig som sociale/kulturelle problemstillinger. At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Tosprogede elever opnår samme resultater til afgangseksamen som de etnisk danske elever. Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve, gennemfører ungdoms- og videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 5 At lære børn at lære Ideen med projektet er at omsætte James Nottinghams hovedpointer til praksis i dagtilbuddene: Arbejde med evidens, præstation og fremskridt, synlig læring, udfordring og tankesæt. 6 Spot On - tosprogede Ideen i projektet er at udvikle strategiske mål og konkrete handlinger som medfører, at almenmiljøet er i stand til, at skabe muligheder for det enkelte barn og fællesskabet, på en sådan måde, at det enkelte barn lærer det det kan. Projektets to overordnede temaer er inklusion med fokus på kvalificering af overgange, samt læring med fokus på sprog og faglighed. 18

24 Status på Integrationsplan Uddannelsesparathed Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO Det enkelte barn /Den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber. Status Iflg. Kontraktholderne på de fem DSA skoler er der i forbindelse med projekt Spot on tosprogede udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang til skole. De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlig som sociale/kulturelle problemstillinger. At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Tosprogede elever opnår samme resultater til afgangseksamen som de etnisk danske elever. Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Resultatet er stigende år for år. Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling. Karakter gennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, omend i begrænset omfang, med en stigning på 0,3 % point fra 2008/9 til 2013/14. I perioden ligger de tosprogede elever 2.2 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. Til gængæld ligger de tosprogede elever med en gennemsnitskarakter i 2013/14 på 5,5 karaktermæssigt fint i forhold til et landsgennemsnit. Iflg. Resultater af spørgeskemaundersøgelser og analyser af interview med nye flygtningeforældre er der skabt gode forudsætninger for at forældrene evner at støtte deres børn. Undersøgelserne viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen, i høj grad har taget ansvar for sig selv og deres familie. 19

25 At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. Unge med dansk som andet sprog påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende unge. Forventning til gennemførsel Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 95 % målsætningen. Andelen i gang med en ungdomsuddannelse Lokale tal indikerer imidlertid at der desværre har været et fald i andelen af unge med dansk som andetsprog, som er i gang med en uddannelse. Udviklingen i andelen af unge der efter 9. eller 10. klasse påbeynder en ungdomsuddannelse Dansk, ensprogede 95% 95% Tosprogede 88% 92% Udviklingen i andelen af årige der er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk, ensprogede 91,5% 91,7% Tosprogede 69,2% 67,3% 20

26 Fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Resume Mål 2015 Målene for 2015 er fortsat at fastholde og udvikle børn og unges tilknytning til fritidslivet, at sikre at børn og unge har kendskab til mulige fritidsaktiviteter samt at børn og unge med flygtninge- og indvandrebaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. Status 2014 En undersøgelse fra 2013 viser, at der ikke er signifikant procentvis forskel på tilknytningen til fritidslivet mellem de to grupper gruppen af etnisk danske børn og unge på den ene side og børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk på den anden. Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge i Skanderborg Kommune og spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. Implementering af fritidspasordning forløber planmæssigt. Ordningen vurderes at skulle have lov til at udvikle sig gradvist og er lige blevet evalueret i samarbejde med indstillere og foreningsliv. 21

27 Integrationsplan 2015 Børn og Unges fritidsdeltagelse Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, Øvrige Børn & Unge, Beskæftigelse & Sundhed. Modtagelsesplan Helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper Fritidspas At fastholde og udvikle børn og ungernes tilknytning til fritidslivet Børn og unge har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Borgere med anden etnisk baggrund har forståelse for det danske samfund og liv inden for rammerne af det danske samfund. Børn og unge med flygtninge- og indvandrebaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund Den kommunale foreningsguide 22

28 Integrationsplan 2014 Børn og Unges fritidsdeltagelse Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, Børn & Unge, Beskæftigelse & Sundhed. Modtagelsesplan Den kommunale foreningsguide Helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper Fritidspas At fastholder og udvikle børn og ungernes tilknytning til fritidslivet Børn og unge har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Borgere med anden etnisk baggrund har forståelse for det danske samfund og liv inden for rammerne af det danske samfund. Børn og unge med flygtninge- og indvandrebaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund 23

29 Status på Integrationsplan 2014 Børn og Unges fritidsdeltagelse Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer At fastholde og udvikle børn og unges tilknytning til fritidslivet Børn og unge har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Unge med dansk som andet sprog har samme tilknytningsgrad til fritidslivet som deres jævnaldrende unge. Status En undersøgelse fra 2013 omfattende kommunens fire største skoler, 4-10 klasse viser, at der ikke er signifikant procentvis forskel på tilknytningen til fritidslivet mellem de to grupper gruppen af etnisk danske børn og unge på den ene side og børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk på den anden. Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge/indvandrere i Skanderborg Kommune og spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. m/foreningsguide/ Implementering af fritidspasordning forløber planmæssigt. Ordningen vurderes at skulle have lov til at udvikle sig gradvist og er lige blevet evalueret i samarbejde med indstillere og foreningsliv. Målgruppen er efter politisk beslutning (K&S, 2. okt. 2014) udsatte børn og unge i alderen 6-25 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende, og som ikke er omfattet af servicelovens bestemmelser. 24

30 Her følger hovedresultaterne af den interne evaluering: Ca. 60 børn og unge er pt. omfattet af ordningen Ordningen har til nu primært vundet udbredelse blandt de 7 til 13-årige Der er bred repræsentation i såvel aktiviteter som geografi. Aktivitetsvalg afspejler som gældende for alle andre børn og unge i Skanderborg Kommune, der generelt har stor tilknytning til foreningslivet (jf. Ungeprofilundersøgelsen (ca. 80 %)), hvad der findes af tilbud i nærmiljøet. Lidt mere end halvdelen af de, der i dag er omfattet af ordningen er af anden etnisk oprindelse end dansk, hvorfor ordningen vurderes at have et ikke ubetydeligt integrationsfremmende perspektiv. Ordningen vurderes at have positiv betydning for såvel netværksdannelsen på det sociale område - dvs. inden for det socialfaglige arbejde - som på forankringen af viden hos gruppen af forældre om betydningen gode og sunde fritidsvaner. 25

31 Fokusområde 6 Sundhed Resume Vi ved, at der en række særlige sundhedsudfordringer i målgruppen borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Vi ved også, at målgruppen i meget ringe grad benytter sig af kommunens eksisterende sundhedsfremmetilbud. Vi kender ikke årsagen hertil. Måske skyldes det sprog, måske skyldes det manglende viden om tilbuddene. Det kan også være, de i mindre grad end andre borgere henvises til tilbuddene Mål 2015 Identificering af barrierer og udvikling af strategi for, hvordan vi tilpasser/udvikler indsatsen, således at borgere med flygtninge og indvandrerbaggrund i højere grad, gør brug af sundhedsfremmetilbud. Strategien udvikles og udmøntes i et samarbejde mellem relevante fagpersoner fra både sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Undervisning på introduktionskursus for nye flygtninge i temaerne det danske sundhedsvæsen og sundhed og sygdomsforståelse På sigt er det målet, at At forbedre sundhedstilstanden hos målgruppen At flere borgere med flygtninge/indvandre baggrund kan mestre eget liv At flere borgere med flygtninge/indvandre baggrund kommer i beskæftigelse 26

32 Integrationsplan Sundhed Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Øvrige Introduktionskursus for nye flygtninge, Sundhedscentret Sundhedstjenesten, Børn og Unge Iværksættelse af undersøgelse (evt. interview) Undervisning i sygdomsforståelse på Introduktionskursus for nye flygtninge Undervisning i sundhedsvæsenet på Introduktionskursus for nye flygtninge Identificering af barrierer og udvikling af strategi for, hvordan vi tilpasser/udvikler indsatsen. At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere her i forhold til. Flere borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud At give borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Forbedret sundhedstilstand for borgere med flygtningeindvandrebaggrund Større lighed i sundhed Flere borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund kan mestre eget liv. Borgere med flygtningeog indvandrebaggrund er selvforsøgende via beskæftigelse eller uddannelse. 27