Bilag. Integrationsplan 2017 samt status på Integrationsplan 2016
|
|
- Ejnar Søgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Endelig udgave. Godkendt på møde i Integrationsstyregruppen d Bilag Integrationsplan 2017 samt status på Integrationsplan 2016 Bilag til Integrationsplan 2017 inklusive status på Integrationsplan 2016 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg kommune arbejder målrettet efter visionerne i Skanderborg kommunes Integrationspolitik. Dokumentet er formet som en række logiske modeller bygget op omkring udvalgte fokusområder på Integrationsområdet. De udvalgte 6 fokusområder går igen fra Integrationsplan Der er to modeller under hvert fokusområde. Den første model er planen for Den anden gør status på plan 2016.
2 Indhold Fokusområde 1 Modtagelsen af flygtninge... 2 Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed... 2 Status på fokusområde 2 Modtagelse af flygtninge... 3 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 5 Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet... 5 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 7 Fokusområde 3 Beskæftigelse... 9 Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed... 9 Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed) Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Ungdommens Uddannelsesvejledning Fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Status på fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Status på fokusområde 6 Sundhed
3 Fokusområde 1 Modtagelsen af flygtninge Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Alle medarbejdere i kommunen, der er i berøring med flygtninge i løbet af de første 3 år efter ankomst til kommunen Beskæftigelse og Sundhed Børn og Unge Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Byråds- og direktionssekretariatet Teknik og Miljø Styregruppe Modtagelse inkl. politi Samarbejdspartnere Integrationsråd Skanderborg Aktive borgere/frivillige på flygtningeområdet Sprogcenter Midt Foreninger f.eks. AOF/FOF, sportsklubber o.a. Fortsat fokus på udviklingen af en stærk tværfaglig praksis herunder den fortsatte tætte dialog med civilsamfundet omkring integrationen af nye borgere. Herunder afholdelse af kvartalsvise inspirationsmøder for alle ansatte, der møder flygtninge i deres arbejdsliv. Fokus på tværfaglig inspiration, videndeling og koordinering. Fortsat udvikling af introduktionsforløb, praktik etc. Opdatering af modtageplanen Kvartalsvise styregruppemøder Interview og analyse af modtagelsen af flygtninge At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod de fælles mål. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv. Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Den enkelte borger opnår tryghed. Indikator: Interview vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Indikator: Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Alle nye flygtninge er trygge. Alle nye flygtninge kan håndtere de integrationsudfordringer som de møder. Målsætningerne på integrationsområdet opfyldes: -Større livskvalitet for den enkelte borger. -Børn, unge og voksne er velintegreret. -Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring. -Opnår adgang til uddannelse. -Bliver selvforsøgende via beskæftigelse. -Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet. -Deltager aktivt i kultur- og fritidslivet. 2
4 Status på fokusområde 2 Modtagelse af flygtninge Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod et fælles mål. Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Den enkelte borger opnår tryghed. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Interview og spørgeskemaundersøgels e vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Interview: Der blev gennemført en større undersøgelse i december 2015 (22 interviewede) 1. Denne undersøgelse viste blandt andet at borgerne i højere grad (end i 2013 og 2014) forstår den indsats, de er i gang med og det liv, de forventes at leve i Danmark. Undersøgelsen viste også, at borgerne (modsat tidligere undersøgelser) fastholder følelsen af eget ansvar for integration. Den blå farve illustrerer svaret det er mit ansvar (at få et godt liv i Skanderborg kommune). Det er altså lykkedes at modvirke klientgørelsen og fastholde alle adspurgte borgeres følelse af indflydelse på eget liv. Interviewene viser endvidere at borgerne generelt føler sig trygge. Styregruppen Modtagelse: Styregruppemøderne er gennemført som planlagt. Landbetjenten i Hørning er inddraget i styregruppen mhp at styrke samarbejde og koordinering. Introduktionskursus: Kurset er gennemført som planlagt. Der er fortsat stor tilfredshed med kurset blandt kursisterne og de forskellige undervisere. Interview Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med Flere flygtninge bliver aktive frivillige: De frivillige fortæller at flere af de nyankomne flygtninge engagerer sig som frivillige i Dansk Flygtningehjælps lokale 1 Derfor har der ikke været afholdt interview i løbet af Ny undersøgelse på vej i
5 afsæt i borgerens perspektiv. Koordinere indsatsen grupper. Her bidrager de bl.a. med lektiehjælp, afholdelse af arrangementer o.m.a. Efteruddannelse: Primo 2016 afholdtes der efteruddannelse ved Her deltog medarbejdere fra mange af kommunens afdelinger. Heriblandt jobcenter, kompetencecenter, UU, sundhedstjenesten, sundhedsfremme, børnesocialrådgivningen o.a. Derudover deltog også en repræsentant for kommunens frivillige på området. Deltagerne var overvejende tilfredse med indholdet, men efterspurgte mere tid til videndeling på tværs af sektorer og afdelinger. Derfor iværksættes fælles inspirationsmøder på tværs i
6 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Byråds- og direktionssekretariatet Øvrige: Boligstyregruppen Boligforeninger Private udlejere Teknik og Miljø Økonomi Børn og unge Ældre og Handicap Beskæftigelse og Sundhed Indgåelse af aftale med boligforeninger. Herunder anvendelsen af den almene anvisningsret, aftaler om bofællesskaber, opførelse af nye boliger, der lever op til strategi for boligplacering. Der er ansøgt og bevilget finansiering til op til 168 små familieboliger fra Staten. Indgåelse af aftaler med boligforeninger vedr. oprettelsen af bofællesskaber til de enlige. Det styrende kriterium for boligplacering i 2017 vil fortsat være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. De øvrige kriterier tænkes ind, når muligt. I forbindelse med opførelsen af nyt alment byggeri tænkes denne bevilling ind med henblik på at imødekomme behovet for mindre og billigere boliger. Enlige forbliver i udgangspunktet midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Der forsøges oprettet bofællesskaber i de almene boligforeninger. Udgifter til boligen matcher borgerens indtægt Der er adgang til offentlig transport. Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og borgere med indvandrerbaggrund i Skanderborg kommunes forskellige boligområder. Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Borger får i højere grad indflydelse på eget liv Borgere med indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv. Løbende afsøgning af Det vurderes pt. at kapaciteten på 5
7 Beskæftigelse og Sundhed potentiale på det private boligmarked og evt. indgåelse af aftaler. Forsat inddragelse af borgerne i forhold til at finde egen bolig. Eksempelvis tilbydes der hjælp til at blive skrevet op i boligforeningerne ved ankomst til kommunen. På introforløbet undervises i boligmarkedet og der tilbydes hjælp til at blive skrevet på venteliste i boligforeninger. Ligeledes motiveres flygtninge til at finde sammen og indgå aftaler om bofællesskaber. midlertidige boliger er passende, hvorfor fokus i 2017 vil være særligt på at finde permanente løsninger. Modvirke klientgørelse. At give borgerne et valg i forhold til bolig, samt at give dem en forståelse af boligmarkedet i Skanderborg. 6
8 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2016 vil være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/ familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. Aktuelt mangel på permanente boliger. Den konkrete strategi er derfor: Enlige: Forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Uledsagede unge er en særlig målgruppe, og en Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start Borgeren får i højere grad mulighed for indflydelse på eget liv Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Indikator: Borger bidrager selv til at finde en bolig. Der er stor mangel på mindre og billigere boliger. Dette gør det svært at sikre at borgerne placeres i områder med integrationspotentialer 2 Der er opmærksomhed på at visse boligområder ikke skal have en overrepræsentation af beboere med flygtningebaggrund. I 2016 er der fundet 51 permanente boliger til i alt 93 personer på kvoten 3. Figuren illustrerer boligbehovet pr Det viser, at der er i alt 131 behov for bolig. De 102 er behov for 1- værelse. De nederste tal (19 og 132) er de boligbehov, der er opfyldt. De venter altså ikke på bolig). I 2016 har 5 borgere selv fundet en bolig. Boligerne er primært placeret i Højvangen. Derudover er der 2 personer, der har Boligbehov pr Tidligere defineret som: I nærområdet hvor borgeren boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv, Udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt, Antal kvadratmeter skal passe i forhold til familiens størrelse, Der skal ved boligplacering af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud, Derudover tilstræbes det, at borgere med samme baggrund boligplaceres i samme lokalområde med henblik på at give borgeren/familien adgang til sociale netværk og en ballast til at understøtte en positiv integrationsindsats. 3 Personer ankommet på kvoten i enten 2014, 2015 eller
9 stigning i antallet af visiterede uledsagede, betyder at der arbejdes på boliger, med pædagogisk støtte i forbindelse med boligplacering. Familier: Familier skal boligplaceres permanent ved ankomst. Vedr. midlertidig indkvartering: Midlertidig indkvartering i kommunalt ejede ejendomme, da de kan indrettes fleksibelt efter behov og evt. også til andre formål end flygtninge. Sekundært privat indkvartering. Som 3. mulighed kan vandrehjem tages i brug. afslået tilbud om permanent bolig, hvorfor de selv har fundet anden løsning. I 2015 var der 3 borgere, der selv fandt en bolig. Uledsagede unge anbringes på eget værelse i et fælles hus. Et eksternt firma ansætter kontaktpersoner og har opsyn med husene. Der arbejdes på at etablere kontaktfamilier til de unge. Det er lykkedes at boligplacere alle familier med børn permanent ved ankomst. I løbet af 2015 og 2016 er der oprettet flere midlertidige indkvarteringer og det vurderes at kapaciteten pt. er tilstrækkelig hvad midlertidige indkvarteringer angår. I forbindelse med nedsat kvote er der truffet beslutning om at værelserne på Tippethøj og Vesterskovvej fremover bebos af 1 flygtning i stedet for 2. Processen omkring interne flytninger på Vesterskovvej og Tippethøj er afsluttet i november
10 Fokusområde 3 Beskæftigelse Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed Kompetencecenter Skanderborg Jobcenter Skanderborg Integrationsteam Arbejdsmarkedsservice -Udvidet erhvervsservice/as Virksomheder Jobparate Aktiv og fokuseret deltagelse i praktik målrettet konkrete jobåbninger via branchepakker Uddannelsesforløb ved ISS, Dansk Supermarked og buschaufføruddannelsen målrettet målgruppen. Fokus på jobrettet dansk. Indgåelse af aftaler om IGU 4 forløb CV forløb for de jobparate flygtninge Forsøg med jobklub til jobparate flygtninge. Tæt dialog med lokale virksomheder Anvendelse af erhvervsmentorer Der arbejdes på at iværksætte en prøvehandling med arbejdstitel: Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse At borgerne indgår i målrettede praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger. Opkvalificering til arbejdsmarkedet at hjælpe borgerne gennem erhvervelse af færdigheder inden for jobsøgning og samtaletræning. Øget indsigt i god jobsøgningsadfærd etc. Identificering og synliggørelse af formidlingsparate 6 flygtninge. Mhp. at sikre en vellykket integration på arbejdspladsen til gavn for såvel På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfylde, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med flygtningeog indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge En sammenhængende indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt Primært: Alle borgere med indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o. lign. Sekundært: At rest-erhvervsevne udnyttes i fleksjob eller at forsørgelsesevne afklares. Borgere med indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse 4 IntegrationsGrundUddannelse 6 Formidlingsparate flygtninge er de bedste jobparate i indsatsgruppe 1. De vurderes til at kunne gå direkte i job/meget hurtigt i job efter ankomst til kommunen. 9
11 -Projekt dansk+/as Jobcenter -Integrationsteam Kompetencecenter Det Kommunale Sundhedscenter Arbejdsmarkedsudvikling JobFirst Øvrige: Sprogcenter Midt Uddannelsesinstitutioner Mentoruddannelse Udsøgning af borgere og henvisning til sprogtest i dansk for optagelse til Dansk+projektet. Samtidig afklaring af potentielle praktikpladser 5 Aktivitetsparate Særligt tilrettelagte praktikker. --Anvendelse af socialfaglige virksomhedskonsulenter -Brancherettet dansk -Sundhedssamtaler, trænings, mentor og værkstedstilbud Projekt Jobfirst. Målgruppe: borgere i ressourceforløb og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed. medarbejdere på virksomheden som for flygtningene, uddannes nøglepersoner i virksomhederne til at kunne håndtere flygtningemålgruppen på arbejdspladsen. Støtte til tilknytningog fastholdelse på arbejdsmarkedet. Fokus på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne. Praktik og evt. løntimer kan kombineres. Afklaring og motivation skabes i jobbet. 5 OBS: projektet afsluttes 2. kvartal
12 33 50 Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At borgerne indgår i målrettede praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne Målrettet opfølgning og synlige mål for borgerne på avenue og værdicentralen Støtte til tilknytning- og fastholdelse på arbejdsmarkedet Udmøntning af På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfyldte, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge En sammenhængene indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt I 2016 har der været en stigning i den virksomhedsrettede aktivering. I oktober 2015 havde Skanderborg 33 % i virksomhedsrettet forløb, i oktober 2016 er det steget til 50 %. I klyngen er det kun Dragør, der gør det lidt bedre (52,2%). Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner som modtog kontanthjælp under integrationsprogrammet og integrationsydelse i 2015 og januar-oktober Tabellen viser at antallet af ydelsesmodtagere er steget med 53,7 %. En del af stigningen skyldes dog, at opholdskravet trådte i kraft 1. oktober Dermed begyndte ledige som modtog kontanthjælp uden at være en del af integrationsprogrammet, at modtage integrationsydelsen. Brancherettet indsats: Et øjebliksbillede fra december 2016 viser, ifølge tal fra Kompetencecenteret 8, at den meget brancheorienterede indsats har resulteret i følgende: ud af i alt 161 henviste borgere er 11.8% i job med løntilskud, 16,8 % er i Fuldtidspersoner 2015 Procent i virksomhedsrettet aktivitet O K T - 15 O K T Andel i % af arbejdsstyrke Fuldtidspersoner Jan-okt Andel i % af arbejdsstyrke 227 0, ,3 8 Nyhedsbrev fra Branchepakkerne december
13 Jan 2014 Mar 2014 Maj 2014 Jul 2014 Sep 2014 Nov 2014 Jan 2015 Mar 2015 Maj 2015 Jul 2015 Sep 2015 Nov 2015 Jan 2016 Mar 2016 Maj 2016 Jul 2016 Sep 2016 Index - (januar 2014 = 100) målsætning i Beskæftigelsesplan ordinær beskæftigelse og 3,72 % er i SU berettiget uddannelse. I alt er 32, 27% af de henviste borgere udplaceret i enten ordinært arbejde, job med løntilskud eller SU berettiget uddannelse. Figuren viser udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere i Skanderborg Kommune, hele landet og klyngekommuner. Figuren viser, at antallet er steget 414 % siden januar 2014 i Skanderborg Kommune. Dette svarer til niveauet på landsplan, men er højere end den gennemsnitlige stigning blandt klyngekommunerne. En del af stigningen skyldes dog, at opholdskravet trådte i kraft 1. juli Indexering af antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere i Skanderborg Kommune, hele landet og klyngekommuner 500,0 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Skanderborg Hele landet Klyngekommuner Projekt PIP 9 blev afsluttet d Status på projektet er: I alt 78 borgere deltog. Ud af disse er 23 afsluttet. De resterende er enten aktive i praktik, delvist selvforsørgede, overgået til projekt JobFirst, på barsel eller på vej til rehab afgørelse. Anbefalinger til indsats: tæt opfølgning, lavt sagstal og sagsbehandler har mentoropgaver, tæt samarbejde ml. sagsbehandler og virksomhedskonsulent. Anvendelse af sundhedssamtaler. Der mangler indsats målrettet borgernes sundhed. Særligt områder som søvn, kost og motion. Projekt PIP Afsluttede borgere 7 Målsætning: at der i december 2016 maksimalt skal være 425 modtagere af kontanthjælp under integrationsprogrammet. 9 Projekt IntegrationsPålæg 12
14 I 2016 har der været fokus på samarbejdet med virksomhederne omkring at skaffe flere praktik/arbejdspladser. I august 2016 afholdtes Fremtidsforum, hvor virksomheder, organisationer og kommunalt ansatte brainstormede på nye løsninger. Outputtet blev afholdelsen af 2 busture med flygtninge og borgmesteren, hvor man besøgte udvalgte virksomheder. Formål var både at give flygtningene indtryk af danske arbejdspladser, samt at skabe konkrete kontakter ml. virksomhed og flygtning. Derudover arbejdes der på at igangsætte en prøvehandling som resultat af Fremtidsforum. Denne indeholder uddannelsen af medarbejdere på virksomhederne til at arbejde med flygtninge på arbejdspladsen. 2 virksomheder har meldt sig til at kvalificere forløbet. Vedr. udmøntning af målsætningen i Beskæftigelsesplan 2016: da kontanthjælpen under integrationsprogrammet blev erstattet af integrationsydelse kan tallene ikke skilles ad for Derudover er kvoten reduceret to gange og da det oprindelige måltal er baseret på den oprindeligt udmeldte kvote, har man valgt at frafalde det konkrete mål om maks. 425 modtagere af kontanthjælp under integrationsprogrammet. Projekt Dansk+ har kørt hele 2016 og fortsætter indtil 2. kvartal
15 Status i Skanderborg er, at man har erfaret, at målgruppen 10 er meget smal. Derudover at de, der er i målgruppen, typisk har andre udfordringer end blot det danske sprog. Aktuelt er 1 deltager på vej i praktik. 3 kandidater er henvist til sprogtest og yderligere 2 er på vej til at skulle testes. Der er forhåbning om at man kan anvende erfaringerne med f.eks. uddannelse af sprogmakker i virksomhederne til andre målgrupper på sigt. 10 Ledige arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, hvis væsentligste barriere for at komme i arbejde er et utilstrækkeligt dansk. 14
16 Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Fagsekretariatet Børn og Unge Alle medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn og unge Dagtilbud og skoler videreudvikler kompetencer i forhold til at understøtte alle børn og unges faglige, personlige og sociale/kulturelle udvikling. Det enkelte barn/den unge udvikler faglige, personlige og sociale/kulturelle kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Dagtilbud Integrations- og tosprogsgruppen (PPR) - At lære børn at lære 11 - NUSSA 12 4 dagtilbud har uddannet NUSSA trænere. Der er interesse for at uddanne flere trænere. - Sproglig og kulturel facilitering Dagtilbud 2 6 år Tosprogede børn deltager ligeværdigt med de andre børn i dagtilbuddet og har social, personlig og faglig progression. Indikator: Alle tosprogede børn, der har gået i børnehave i mindst 2 år, førskoletestes til at ligge i den generelle indsats. 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Skoler - Synlig Læring og trivsel 13 Skoler 6 14 år Tosprogede elever deltager ligeværdigt i den almene Unge med indvandrerbaggrund er i 11 At lære børn at lære Ideen med projektet er at omsætte James Nottinghams hovedpointer til praksis i dagtilbuddene: Arbejde med evidens, præstation og fremskridt, synlig læring, udfordring og tankesæt. Udviklingsprojektets vision: 12 NUSSA Et legebasseret udviklingsprogram, der bygger på neuroaffektiv udviklingspsykologi. Det forventes, at der kan oprettes et uddannelsesforløb sommeren 2017, hvor der uddannes op til 36 medarbejdere. Ideen er at give børn mulighed for at øge deres evne til: Mentalisering, adfærdsregulering, at kunne mærke egne følelser etc. 13 Synlig læring og trivsel 15
17 Uddannede DSA lærere - Modtageklasse - NUSSA: Alle elever i vores modtageklasser deltager i disse forløb. - Den producerende formidler 14 - Fastholdelse af modtageklasser - Ny tildelingsmodel der skal fremme elevens muligheder for fortsat progression/læring undervisning og har faglig progression. Indikator:Karaktergennemsnittet for tosprogede ligger maksimalt 1 point under de etnisk danske elevers i dansk, engelsk og matematik samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen 10 klasse center Fagsekretariatet Børn - Ungeklasser 15 - NUSSA: Ungdomsskolen er indstillet på at uddanne medarbejdere - Den producerende formidler - Mindspring 16 Ungdomsskolen/10 klassecenter år At understøtte forældre i at sikre deres børn og Sent ankomne unge består i løbet af en to årig periode dansk og matematik på 9. klasse niveau. Indikator: mindst 50% af eleverne består dansk og matematik 9. klasse. Øvrige elever består danskprøver, der stiller dem bedre i forhold til fremtiden i Danmark f.eks. arbejde/uddannelse. Unge med indvandrerbaggrund, er i samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse Forældrene evner at guide og støtte deres børns Skoleudviklingsprojekt, der fokuserer på organisationens evne til at udvikle læringsmiljøer, der fremmer trivsel og læring, på baggrund af den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden om, hvad der virker i den inkluderende undervisning. 14 Den producerende formidler I alle vores modtageklasser og ungdomsskolens ungeklasser arbejdes der med ipad som understøttende læringsredskab. Undervisningen bygger på følgende taksonomi: Træne, forstå, anvende, formidle 15 Ungeklasser Særligt tilrettelagt skoletilbud i samarbejde med Beskæftigelse og Sundhed. Målet er, at eleverne i løbet af to år kan bestå 9. klasse eksamen i dansk og matematik. Alternativt samarbejdes der med sprogskolen om, at eleven består danskprøven, der berettiger til fortsat opholdstilladelse. 16 Mindspring Vi har i 2016 uddannet tre frivillige med flygtningebaggrund og tre medarbejdere fra fagsekretariatet. I januar tilbyder vi nye flygtningeforældre der taler arabisk, kurmanji eller somali et gruppeforløb sammen med 6-7 andre forældre. Gruppeforløbene faciliteres af træneren med flygtningebaggrund på modersmålet. 16
18 og Unge Dagtilbuddene Integrationskursus Beskæftigelse og Sundhed - Tilbyder forældre at være aktivt deltagende i barnets opstart - Introducerer til dagtilbud/skole - Det forventes, at der i 2017 gennemføres interview, der indikerer, hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte deres børn. unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Forældre har en brugbar viden om/forståelse af forældrerollen i en dansk kontekst. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. udvikling i en dansk kontekst. Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed). Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter UU Uddannelsesvejledning Vejledningsplan for ikke-uddannelsesparate elever Kollektiv vejledning Særlig vejledningsindsats i ungeklassen At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Opnåelse af de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge Tosprogede unge fra kommunens ungeklasse opnår forudsætninger til at indgå i ungdomsuddannelse, beskæftigelse eller uddannelsesforberedende forløb. Unge med indvandrerbaggrund gennemfører ungdomsog videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i
19 Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye flygtninge og indvandrere i SFO alderen indskrevet og aktive. Udviklingen i karaktergns. for hhv. dansk, engelsk og matematik. Engelsk De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlig som sociale/kulturelle problemstillinger. Tosprogede elever opnår samme resultater til folkeskolens afgangseksamen som de etnisk danske elever. Indikator: Resultatet er stigende år for år. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever er fastholdt i dansk og engelsk, og har det seneste år fulgt den samme udvikling som for de etsprogede elever. For begge fag gælder at de tosprogede ligger 0,7 point under de ikke tosprogede. Karaktergennemsnittet for matematik er de tosprogede gået længere tilbage end de ikke tosprogede. For matematik gælder at de tosprogede ligger 2,2 point under de ikke tosprogede / / / /2016 Serie 1 Serie 2 Matematik At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling. I december 2015 gennemførtes en interviewundersøgelse af 22 flygtninge. Forventningen på forhånd var, at interviewundersøgelsen ville vise/indikere hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte børnene. Desværre gav interviewene ikke nok data til at kunne sige noget sikkert om forældrenes evne til at støtte børnene. Ud af 22 informanter er kun to forældre. Der er tale om to familiesammenførte kvinder med mindre børn. De to kvinder har haft meget forskellige oplevelser af at komme til Skanderborg og udviser forskellig grad af / / / /2016 Tosprogede ikke tosprogede 18
20 viden/evne til at understøtte deres børn. Det vurderes derfor at de to interview ikke giver uddybende viden, der validt kan vurdere indsatsen på Børn og Unge området. På Integrationskurset for nye voksne flygtninge undervises der i hvordan forældrene kan forstå og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. Der er tale om et begrænset undervisningsforløb. MindSpring forløbene er etableret. Der er uddannet tre frivillige med flygtningebaggrund og tre fagprofessionelle medarbejdere. De første forløb afvikles januar Dansk 2012/ / / /2016 Tosprogede ikke tosprogede Ungdommens Uddannelsesvejledning Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. Unge med dansk som andet sprog påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende unge. Andelen af tosprogede unge der påbegynder en ungdomsuddannelse Der foreligger endnu ikke tal fra ministeriet på kommuneniveau Andelen af årige i gang med en uddannelse I indeværende år er andelen af tosprogede i gang med en uddannelse faldet med knap to procent. Dette skal ses i lyset af en tilvækst af flygtninge uden anerkendt uddannelse. Andelen af tosprogede unge der gennemfører en ungdomsuddannelse Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 95 % målsætningen. Andel der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. kl Dansk, ensprogede 95 % Der foreligger ikke tal på kommuneniveau endnu Tosprogede Der foreligger ikke tal på kommuneniveau Andelen af tosprogede årige, der er i gang med en uddannelse Dansk, ensprogede 92 % 87 % Tosprogede 59,3 % 57 % Andelen af tosprogede unge der vælger en erhvervsuddannelse 19
21 Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 25 % målsætningen Der undersøgelse i den sammenhæng om det er muligt at foretage lokale målinger fremadrettet 20
22 Fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, Børn og Unge, Beskæftigelse og Sundhed Foreninger/aktive medborgere Modtageplanen + Introduktionskursus for nye flygtninge Den kommunale foreningsguide Helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper Fritidspas + andre puljer til økonomisk støtte til fritidslivet. Mulighed for fritagelse for deltagerbetaling inden for voksenundervisningen. Målrettet indsats med fokus på Hørning, hvor markant boligplacering finder sted i Undervisning i fritidslivets betydning for livet i Danmark og kendskab til lokale foreninger på Introduktionskursus for nye flygtninge At fastholde og udvikle børn og unge med indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Flere borgere med indvandrerbaggrund deltager i aftenskolernes tilbud også i dagtimerne. Samarbejde ml. kommune og foreningslivet bidrager til en øget integration af flygtninge i foreningslivet Børn og unge med indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Flere borgere med indvandrerbaggrund er aktive i foreningslivet. Borgere med anden etnisk baggrund har forståelse for det danske samfund Borgere med indvandrerbaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. 21
23 Status på fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At fastholde og udvikle børn og unge med indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Børn og unge med indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Formidling af tilbud og muligheder er inddraget som en del af undervisningen på kommunens Introduktionskursus for nye flygtninge og spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. I 2015 er der bevilget ca. 100 fritidspas heraf ca. halvdelen til børn og unge med indvandrerbaggrund. De mest populære aktiviteter er fodbold, håndbold og svømning. 22
24 Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed -Sundhedsfremme -Det Kommunale Sundhedscenter -Jobcenter Øvrige: Introduktionskursus for nye flygtninge Udvikling af en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse Særligt tilbud om rygestop med tolk for målgruppen fortsætter i Tilbud om sundhedssamtaler v. Det Kommunale Sundhedscenter. Undervisning i sygdomsforståelse og det sunde liv på Introduktionskursus for nye flygtninge Undervisning i sundhedsvæsenet på Introduktionskursus for nye flygtninge Udviklingen af en sundhedsfremmende indsats, der er målrettet gruppen af borgere med indvandrerbaggrund og som kan bidrage til at borgere med indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse Færre borgere med indvandrerbaggrund, der ryger Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. Flere borgere med indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud Indikator: flere brugere i kommunens sundhedsfremmetilbud At give borgere med indvandrerbaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Indikator: Den generelle sundhedstilstand forbedres f.eks. borgerne oplever, de sover bedre, spiser sundere, er fysisk aktive, mere sociale. Forbedret sundhedstilstand for borgere med indvandrerbaggrund Større lighed i sundhed Flere borgere med indvandrerbaggrund kan mestre eget liv Borgere med indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse. 23
25 Status på fokusområde 6 Sundhed Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling En sundhedsfremmende indsats, der er målrettet gruppen af borgere med indvandrerbaggrund Færre borgere med indvandrerbaggrund, der ryger Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. Flere borgere med indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedstilbud At give borgere med indvandrerbaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Flere borgere, der melder sig til rygestopkurset på eget initiativ Den generelle sundhedstilstand forbedres f.eks. borgerne oplever, de sover bedre, får spist sundere, er fysisk aktive, mere sociale. En administrativ strategi indeholdende en række anbefalinger til indsatser er under udarbejdelse. Der er afsøgt viden blandt andet gn. fokusgruppeinterview med ansatte, interview med ekstern vidensperson og med lægefaglig praksiskonsulent. Strategien præsenteres endeligt for Kultur og Sundhedsudvalget på aprilmødet Rygestopkursus: Der har været afholdt 2 rygestopkurser i Status er følgende: Kursus 1 med 4 tilmeldte og 2 fremmødte. Ingen røgfri ved kursets afslutning (men 1 med en røgfri periode undervejs, og en der efterfølgende er blevet røgfri). Kursus 2 med 7 tilmeldte og 5 fremmødte. Forløbet afsluttes ultimo december. Status (1.12) er: 2 røgfri ud af de 5. Der har altså været en stigning i tilmeldingerne og i antal røgfri. Tilbuddet fortsætter i Sundhedssamtaler: I løbet af 2016 (pr. 1.12) har 23 borgere med flygtningebaggrund været henvist til sundhedssamtaler på Sundhedscenteret. I interview med medarbejdere på JC og KCS fremhæves det at: - Der er gode resultater, og borgerne er glade for forløbene. - En af deltagerne fortæller om flere borgere, der tidligere ikke ville tage Stigning i antal tilmeldte/fremmødte/røgfri kursus 2. kursus Tilmeldte Fremmødte Antal røgfri 24
26 D-vitaminer, ikke ville motionere, m.m., men efter samtalerne er borgerne begyndt at ændre adfærd. - Der kommer rigtig gode og grundige beskrivelser af borgeren, tilbage fra DKS til JC. Medarbejderne i DKS erfarer, - At der er positive tilbagemeldinger fra borgerne, og borgerne ofte udtrykker stor taknemmelighed over sundhedssamtalerne. - Borgerne oplever, at de sover bedre, får spist sundere, har bevæget sig lidt mere og/eller er blevet støttet i at komme ud i nogle sociale sammenhænge. Undervisning på Introduktionskursus for nye flygtninge er gennemført som planlagt i Borgerne giver udtryk for at det er relevante temaer, som er meget praksisnære og derfor tilbyder en viden, der kan omsættes til borgerens praksis. Introduktion til nøglehulsmærket er et eksempel herpå. 25
Bilag. Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015
Bilag Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015 Bilag til Integrationsplan 2016 inklusive status på Integrationsplan 2015 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne
Læs mereBilag. Integrationsplan 2018 samt status på Integrationsplan 2017
Endelig udgave godkendt af Integrationsstyregruppen d. 9.2.1018 Bilag Integrationsplan 2018 samt status på Integrationsplan 2017 Indhold Bilag til Integrationsplan 2018 inklusive status på Integrationsplan
Læs mereIntegrationsplan 2016
Integrationsplan 2016 Inkl. status på Integrationsplan 2015 Præsentation Integrationsplan 2016 inklusive status på Integrationsplan 2015 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereIntegrationsplan 2017
Integrationsplan 2017 Inkl. status på Integrationsplan 2016 Præsentation Integrationsplan 2017 inklusive status på Integrationsplan 2016 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne
Læs mereIntegrationsplan 2018 inkl. status på Integrationsplan 2017
Resume Integrationsplan 2018 inkl. status på Integrationsplan 2017 Præsentation Integrationsplan 2018 inklusive status på Integrationsplan 2017 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne
Læs mereIntegrationsplan 2015
Integrationsplan 2015 Inkl. Status på Integrationsplan 2014 Rapporten indeholder et resume af Integrationsplan 2015 samt status på Integrationsplan 2014. Derudover består rapporten af 11 logiske modeller.
Læs mereOpfølgning på Integrationsindsatsen januar d
Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret
Læs mereIntroduktion til integrationsområdet
Introduktion til integrationsområdet 1. Introduktion til Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. 2. (Kort om Skanderborg Kommunes Integrationsråd) 3. Kort karakterstik af borgergruppen Borgere med flygtninge-
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2017
BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs merePå denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation.
Integrationsstrategi Forord Frederikssund kommunes hidtidige integrationsstrategi blev udarbejdet i 2015-16 og vedtaget i foråret 2016, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner modtog et stigende
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereIntegrationsområdet i Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018
Integrationsområdet i Skanderborg Kommune Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018 Integrationspolitikken i Skanderborg Kommune Strategispor: En differentieret integrationsindsats Fælles
Læs mereIntegrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Til drøftelse på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 17. november
Læs mereDer skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Input Beskæftigelsesudvalget Indsatser Indikator/målbare mål Tidslinje Ansvarlig Skraldeprojekt
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereIntegrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016
Læs mereFrederikssund Kommunes integrationsstrategi
08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereStrategi for Integration. Lemvig Kommune
Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi
01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereDato: 23. maj Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:
Notat Dato: 23. maj 2017 Titel: Kvartalsvis statusopfølgning Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mere1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.
1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
Læs mereBeskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder
Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde 2. oktober 2018 Arbejdsgrundlaget Styring på beskæftigelsesområdet Ministermål Beskæftigelsesplanen
Læs mereStrategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2017, data fra jobindsats.dk I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2017 blev det besluttet, at måltallene i beskæftigelsesplanen skulle opstilles
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 4. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet. Aalborg Kommune
Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Aalborg Kommune Status januar 2018 Sagsbeskrivelse Enslydende indstillingen sendes til orientering i Beskæftigelsesudvalget d. 13. februar 2018. Status antal
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereStatus på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg
Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Borgere på offentlig forsørgelse 21% af borgerne i Esbjerg/Fanø er på offentlig forsørgelse. Det svarer til gennemsnittet i Syddanmark. Der har været et
Læs mereStrategi for modtagelse og integration
Strategi for modtagelse og integration - Opfølgningsnotat september 2016 Dette notat er et oplæg til form og indhold i den planlagde kvartalsvise opfølgning på implementeringen af Strategi for modtagelsen
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 1. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereArbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November
Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan 2017 Opfølgning - November 1 Politik og handlingsplan Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan udmønter kommunens fireårige arbejdsmarkedspolitik, som Køge
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereNorddjurs Kommune Integrationspolitik
Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs merevisiteret unge på projektet. Her af er 12 personer under 30 år og 17 personer over 30 år. skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Skraldeprojekt 24 timer efter første samtale, Der skal altid være 20 Der er ultimo marts
Læs mereIndhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...
Beskæftigelsesplan 2017 Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...5 Beskrivelse af principper bag indsatser...6
Læs mereLøbende status på flygtningeområdet. Indledning
Løbende status på flygtningeområdet Indledning Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har på udvalgsmødet d. 07.02.2018 tilkendegivet ønsket om en løbende halvårlig orientering på flygtningeområdet
Læs mereIntegrationspolitik
Furesø Kommune Integrationspolitik 2018-2021 Høring FORORD Furesø Kommune skal være kendetegnet ved stærke fællesskaber, hvor vi som borgere tager ansvar og involverer os. Det er helt afgørende, at vi
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereIntegrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune
Integrationsstrategi 2016-2018 De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Integrationsstrategien 2016-2018 - Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereDenne kvartalsvise statusopfølgning er den tredje status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:
Notat Dato: 14. november Tit: Kvarsvis statusopfølgning Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Denne kvarsvise statusopfølgning er den tredje status på beskæftigsesplanen for og består af fire de: Overblik over
Læs merePEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereNotat vedr. status på flygtningeområdet pr
Notat vedr. status på flygtningeområdet pr. 31.5.2016 Indledning Opgaven med at sikre det rette antal boliger i den rette størrelse, på rette tid er aktuelt en stor udfordring for de fleste kommuner. Området
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune
Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereStatus for beskæftigelsesplan 2019
Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereLedelsesinformation på beskæftigelsesområdet
Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet Indhold: Udvikling i borgere på offentlig forsørgelse Ledighedsprocent Ledige fordelt på A-kasser Opfølgning på Beskæftigelsesplan 20 Konkrete mål Supplerende
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereEr der foretaget nye undersøgelser som opfølgning på undersøgelsen Fra glæde til frustration i 2012?
Svar fra Beskæftigelse og Sundhed på spørgsmål vedr. modtagelsen af og arbejdet med flygtninge i Skanderborg Kommune, fremsat af byrådsmedlem Rasmus Ingemann Er der foretaget nye undersøgelser som opfølgning
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs andel
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereFælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge
Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status september 2017 Opfølgning på Partnerskabsaftalen Som det fremgår under afsnittet Status på aktivitet,
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereFælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge
Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status juni 2017 Opfølgning på Partnerskabsaftalen Erhvervsrådet besluttede i januar 2017 at målsætningerne
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommune har siden efteråret 2016 arbejdet med den vedtagne strategi for modtagelse og integration
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereOplæg Integrationsrådet i Køge Kommune Virksomhedsindsats og det mere generelle. 4. Januar 2016
Oplæg Integrationsrådet i Køge Kommune Virksomhedsindsats og det mere generelle 4. Januar 2016 Hovedpunkter 1. Arbejdsmarkedet i Køge og på Sjælland llge nu 2. De nationale og lokale mål for indsatsen
Læs mereIntroduktion til det kommunale beskæftigelsesområde
Introduktion til det kommunale beskæftigelsesområde Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. februar 2018 www.ballerup.dk Arbejdsmarkedscentrets kerneopgaver De to kerneopgaver Hjælpe ledige borgere
Læs mereHalvårsstatus på Beskæftigelsesindsatsen 2017
Halvårsstatus på 18-08- Beskæftigelsesindsatsen En opfølgning på de mål som er beskrevet i Beskæftigelsesplanen Dennis Mølgaard Hansen Nærværende halvårsstatus er en pixie udgave af den mere omfattende
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 2013
Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte
Læs mereSTATUS UDMØNTNING AF HJØRRING KOMMUNES INTEGRATIONSSTRATEGI
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltning Initialer: RØI NOTATARK 26. april 2017 STATUS UDMØNTNING AF HJØRRING KOMMUNES INTEGRATIONSSTRATEGI 1.0. Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget vedtog d. 9. maj 2016
Læs mereIntegrationsplan 2018 samt status pr
Resume Integrationsplan 2018 samt status pr. 01.12.2018 Præsentation Integrationsplanen er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg Kommune arbejder målrettet efter
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mere