Resumé Resumé' Thepurposeofthisthesisistoenquireintothecorrelationbetweenknowledgesharingandlearning.Thisconnection isexaminedthroughaqualitativestudyofhowmembersofaninterdisciplinarymusealdevelopmentteamarticulate andproducemeaningaboutthreethemes:howorganizationalculture,employees variousprofessionalcompetencies andtechnologyaffectthecorrelationbetweenknowledgesharingandlearninginorganizations. Weemployasocialconstructionistandabductiveapproach,whichmeansthatweinvestigatethesocialworldofthe employeesinthedevelopmentteamandaimtogaininsightintotheirconstructionsofrealityandwaysofgiving meaningtothesocialworld.thus,wecontinuallydevelopourunderstandingsandresultsinanondgoinganalytical processbetweenourqualitativedataandourtheoreticalconcepts. Firstoffweproducealiteraturereviewinwhichwediscusstheexistingliteratureconcerningtheconcepts:The LearningOrganisation,OrganizationalLearningandKnowledgeManagement.Onthebasisoftheliteraturereviewwe definetwoparadigms anobjectivisticandaconstructionistparadigm anddefineandpositionourowntheoretical understanding.wethenarguethattheexistingliteratureaboutknowledgesharingandlearningisflawedinitslackof depthandmethodologicalunderstandings.inthelightofthisunderstandingwearguethatscientificandqualitative researchisneededinidentifyingsomeofthecharacteristicsabouttherelationbetweenknowledgesharingand learning.thepurposeofthisthesisisthereforetodiscoverandclarifythecorrelationbetweenknowledgesharingand learning. Intheanalysis,wefocusonourrespondents articulatedexperiencesandsometimescontradictoryopinions concerninginterdisciplinarycooperationandknowledgesharingintheirorganization.theanalysisshowsthatthereis acorrelationbetweenknowledgesharingandlearningandthatorganizationalculture,intheformofamutual languageandunderstandings,affecttheopportunitiesforlearning.yetanorganizationalculturecanalsolimitand restrictemployees possibilitiestolearn. Theanalysisalsoshowsthatemployees differentprofessionalcompetencieshaveanimpactonanorganization s possibilitiesforlearningthroughknowledgesharing.theemployeesqualify,challengeanddevelopeachother sideas throughanondgoingknowledgesharingprocess,whichcreateslearning.ourresultsalsoshowthatthepossibilitiesfor learningdependonemployeessharingrelevantandnotirrelevantknowledgewitheachother. Finallyouranalysisshowsthattechnologyplaysadecisiveroleforthecorrelationbetweenknowledgesharingand learning.ononehandtechnologyenablesemployeestoshareknowledgewiththeircodworkersandtheirprofessional andpersonalnetwork.ontheotherhandtheuseoftechnologycanalsoinhibitopportunitiesforlearning,ifthere isn tanyusefulguidelinesforemployees. i
Kolofon Kolofon' Videndelingoglæringiorganisationer DEtkvalitativtbidragtiletunderbelystforskningsfelt RoskildeUniversitet,juni2015 InstitutforKommunikation,VirksomhedogInformationsteknologier(CBIT) Kommunikation 10.Semester 44743 RasmusMonnerupJensen 42306DSeanPhilipSaré Isamarbejdemed:MoesgaardMuseum Vejleder:JørgenLercheNielsen Anslag:213.387tegnsvarendetil88,9normalsiderá2400tegn Forfattererklæring: Fælles:1,1.1,1.2,1.3,1.4,1.5,1.6,2,2.1.1,2.1.2,2.1.3,2.5,5,5.1,6,6.1 RasmusMonnerupJensen:2.3,2.3.1,2.3.2,3.2,3.2.1,3.2.2,3.2.3,3.2.4,3.4,3.4.1,3.4.2,3.5,3.5.1,4.2,4.3 SeanPhilipSaré:2.2,2.2.1,2.2.2,2.4,2.4.1,2.4.2,2.4.3,2.4.4,2.4.5,3.1,3.1.1,3.1.2,3.3,3.3.1,3.3.2,3.5.2, 4.1 ii
Forord Forord' DettespecialemedtitlenVidendeling(og(læring(i(organisationer(/(Et(kvalitativt(bidrag(til(et(underbelyst( forskningsfelt(erudarbejdetafrasmusmonnerupjensenogseanphilipsarésomafslutningpå kandidatuddannelsenikommunikationpåroskildeuniversitetogafleveretjuni2015. Specialetsomdrejningspunkterdenunderbelystesammenhængmellemvidendelingoglæring,hvilket undersøgesudfrahvordandeansatte,iudstillingstegnestuenpåmoesgaardmuseumiaarhus,skaber betydningomkringdetatdelevideniettværfagligtsamarbejde. VivilgerneretteenstortaktilMoesgaardMuseumogsærligtmuseetsudstillingstegnestueforderesstore gæstfrihed,samtforatgiveosmulighedforkvalitativtatundersøgedetuklareforholdmellemvidendeling oglæring. EttakskalogsålydetilvoresvejlederJørgenforinspirationogvejledning. Rigtiggodlæselyst. iii
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse' Indholdsfortegnelse Resumé...i Kolofon...ii Forord...iii Indholdsfortegnelse...iv 1.Indledning...1 1.1Nyevilkårfororganisationer...1 1.2Denlærendeorganisationogvidendeling...2 1.3Problemet...2 1.4Problemformulering...3 1.5Voreskommunikationsforståelse...4 1.6Metodeogcase...4 2.Teoretiskdiskussion...5 2.1Voresforståelseforlæring...5 2.1.1Detobjektivistiskesynpådenlærendeorganisation...5 2.1.2Detkonstruktionistiskesynpåorganisatorisklæring...14 2.1.3Modeloverlitteraturenogvoresposition...21 2.2Organisationskommunikation...24 2.2.1Transmissionsparadigmet...24 2.2.2Interaktionsparadigmetogvoresforståelse...24 2.3Organisationskultur...25 2.3.1Kulturietsymbolskperspektiv...25 2.3.2Teknologiietsymbolskperspektiv...27 2.4Videndeling...27 2.4.1Forståelserafvidendelingilitteraturen...27 2.4.2Voresforståelseafvidendeling...29 2.4.3RelationersomsamhørighedsDogbytteforhold...29 2.4.4Arbejdsprocessersomafhængighedsformer...31 2.4.5Forskelligetyperafviden...31 2.5Problemet...32 2.5.1Deneksisterendelitteratur...33 2.5.2Enfokuseretsøgning...34 2.5.3Problemet:Ethulilitteraturen...35 iv
Indholdsfortegnelse 3.Metode...37 3.1Videnskabsteoriogdenabduktivemetode...37 3.1.1Etsocialkonstruktionistiskudgangspunkt...37 3.1.2Abduktivmetode...38 3.2Interview,observationerogrefleksioner...38 3.2.1Detaktiveinterview...38 3.2.2Deltagendeobservation...40 3.2.3Denrefleksiveforsker...40 3.2.4BuzzDwordsogafbrydelser...41 3.3Bearbejdningafdata...42 3.3.1Transskription...43 3.3.2Kodningogmaps...43 3.4Kvalitativforskningsgeneraliserbarhedogekstremecases...45 3.4.1Kvalitativforskningsgeneraliserbarhed...45 3.4.2Ekstremecasesogudvælgelseafcase...46 3.5Casebeskrivelse...47 3.5.1MoesgaardMuseumdengangognu...47 3.5.2Interviewpersoner...49 4.Analyse...51 4.1Organisationskultur...53 4.1.1Etableringenafenorganisationskultur...53 4.1.2Relationernesbetydningforvidendeling...55 4.1.3Detfællessprogogeksterne...57 4.1.4Barriererforvidendeling...58 4.1.5Fysiskestrukturersbetydning...60 4.1.6Delkonklusion...63 4.2Forskelligefaglighedersbetydningforvidendelingoglæring...64 4.2.1Pingpong:Deansattessupplererhinanden...64 4.2.2Pingpong:Deansatteudfordrerhinanden...67 4.2.3Formegetvidenoginformation...70 4.2.4Delkonklusion...71 4.3Videndelingogteknologi...72 4.3.1Videndelingvianetværk...73 v
Indholdsfortegnelse 4.3.2Internvidendelingaffagligvidenviateknologi...74 4.3.3Videndelingvianetværksdrev...75 4.3.4Delkonklusion...78 5.Konklusion...80 5.1Refleksioner...83 5.1.1Fokusgruppeinterview...83 5.1.2Udviklingafetforskningsprojekt...84 6.Kommunikationsartikel:VidendelingDIkkebareetbuzzword...85 6.1Kommunikationsplan...87 7.Litteraturliste...90 7.1Fagbøger...90 7.2Artikler...93 7.3WebDhenvisninger...95 8.Bilagsliste...96 8.1Bilag1:Model1:Hvordanlæringskabes...96 8.2Bilag2:Interviewguidetilindividuelleinterviews...97 8.3Bilag3:InterviewguidetilindledendetelefonDinterview...97 8.4Bilag4:Deltagendeobservationer...98 8.5Bilag5:RetningslinjerTransskription...99 8.6Bilag6:Situationelkort...100 8.7Bilag7:Socialarenakort...101 8.8Bilag8:Projektkort...102 8.9Bilag9:MoesgaardMuseum...103 8.10Bilag10:MoesgaardOrganisationsdiagram...104 8.11Bilag11:DetgamleMoesgaard...105 8.2Transskriptioner...105 vi
1.Indledning 1.'Indledning' 1.1'Nye'vilkår'for'organisationer' Motivationenfordettespecialeerudsprungetafennysgerrighedomkringorganisationersmulighederfor atskabelæringiformafinnovationogudvikling.dettekoblessammenmedvidendeling,dereretmere konkretværktøjtil,hvordanansattekansamarbejdeogdelevidenfordervedatskabelæringognye indsigter.vifinderdetteemneenormtaktuelt,danutidensorganisationerogvirksomhederståroverfor nyeudfordringeriforholdtilatskabevækstogøgetkonkurrenceevne.forsamfundetharforandretsigfra atværeetindustrisamfund,tilatværeetvidendesamfund,hvorvidenbliverdenenestemådeathåndtere denstigendemængdeinformationpå(qvortrup2004:15).dettenyesamfundkanforståssomet hyperkomplekstsamfund,hvilketbetyderatsamfundetersåkomplekst,atdestoremængderaf informationikkekanoverskues,ogdenstørsteudfordringbliverderforatreducerekompleksiteten (Qvortrup1998:26&256).Detbliverbådeenudfordringforsamfundet,fororganisationerogforindivider, deralleskalkunnenavigereietkomplekstogoftemodsætningsfyldtlandskabafinformationogviden. Skabelsenogdelingenafvidenbliverhercentralforatkunnehåndteredenneudvikling. Vifokusererinærværendespecialepåorganisationer,hvorudviklingenmodenstigendekompleksitethar medførtforandringeriformafglobalisering,teknologiskudvikling,lovændringer,ethøjtvidensindholdi produkter,øgetkonkurrencesamtkorterelevedogudviklingstiderforprodukter.denneudviklinghar medførtatorganisationerkonstantmåværeforandringsparate.(thomsen2004:1;hislopet.al.2014:540) Foretkonstantforanderligtmarkedkræver,atorganisationerskalkunneforandresigogskabeinnovation, hvilketbetyderatkommunikationbliveressentielt(moingeon&edmondson1996:7;newellet.al.2009; Barker&Camarata1998).Sammenmedkommunikationblivervidenmåden,hvorpåorganisationerkan håndterekompleksiteten,dadetifølgelarsqvortrup 1 kunervedatskaffesigmereviden,atmankan håndteredenkomplekseoguoverskueligeomverden(qvortrup2001:198).svaretpåatforstådestore mængderkompliceretinformationeraltsåatfåmerevidenogdervedkonstantforandresig.derhar igennemtidenværetstorinteresseogflerebudpå,hvordanorganisationerbliverforandringsparateved kontinuerligtatkommunikereogskaffesigviden.detharifølgeqvortrupmedførtatorganisatorisklæring erblevetsatpådagsordenen(qvortrup2001:70). 1 LarsQvortrup(f.1950)erprofessorvedInstitutforKommunikation,AalborgUniversitet. 1
1.Indledning 1.2'Den'lærende'organisation'og'videndeling' Iforlængelseafdethyperkompleksesamfunderlæringkommetifokuspåarbejdspladsensomenreaktion påkravetomkontinuerligtatskulleskabemereviden(elkjær2005:28).formangeeridéenomden lærendeorganisation(dlo)blevetsvaretpå,hvordanorganisationerkannavigereogblive konkurrencedygtigeienkonstantforanderligogkompleksverden,ogområdetharmodtagetstor forskningsinteresse.dloblevforalvorintroducereti1990afpeterm.senge 2,ogblevdefineretsom: (...) an(organization(that(is(continually(expanding(its(capacity(to(create(its(future. (Senge1990:14).Dettenye fokuspåatskabeoglærebetødatmoderneorganisationerudvikledesigfradegamlebureaukratiskeog meretungeorganisationsstrukturertilenmerelærendeogdynamiskorganisationsform.detmedførte blandtandetatdegamlehierarkierblevblødtop,såorganisationersmedarbejdereblevistandtilat undersøge,udfordreogtageansvarforløsningenafdeproblemer,somopstodihverdagen.(qvortrup 2001:70;Argyris1994;Elkjaer2001)Dennenyeorganisationsformblevudviklet,ogstørstedelenaf forskningsfeltetblevhurtigtenigeomdengavkonkurrencemæssigefordeleiformaføgetproduktivitet, færrerisiciogressourcespildsamtøgetinnovation(watkins&marsick1993;daft&huber1986;theriou& Chatzoglou2014;Garvin2000;Argote1999;Ibrahim&Heng2015;Billett2001). Kontinuerliglæringogskabelseafvidenerhermedbeskrevetsomfundamentetfor,atorganisationerkan udviklesig,hvilketbetyderatmangeafdeinnovationsdogvidenskabelsesprocesser,hvorvidenoglæring kommerispil,erblevetunderlagtetstrategiskfokusiorganisationer.videndelingerherblevetetcentralt område,dadelingenafvidenansessomfundamentalforatorganisationerkanskabenyvidensamt udnyttedeneksisterendeviden.(christensen2004:64d65)forvidendelinghandlerifølgepeterholdt Christensen 3 omatorganisationerbliverbedreoghurtigeretilatløseaktiviteterigennemidentificering, overførseloganvendelseafviden(christensen2004:26).vikanaltsåkonstatereatlæringogvidendeling harmodtaget,ogfortsatmodtager,storforskningsinteresse,samtatbådelæringogvidendelinger afgørendefornutidensorganisationerssucces. 1.3'Problemet' Nårlæringogvidendelingfårensåcentralpladsilitteraturen,såstillerviosundrendeoverfor,hvilken sammenhængderermellemdissetofænomener.forskabervidendelingaltidlæring?ogerderen sammenhængmellemdeto?detteharviforsøgtatfindesvarpåideneksisterendelitteratur,ogvivilnu kortskitsereenindledendeproblematiseringaflitteraturenpåområdet,hvilkenvilbliveuddybetiafsnit 2.5Problemet. 2 PeterM.Senge(f.1947)eramerikanskforskeroglektorvedMITSloanSchoolofManagement 3 PeterHoldtChristensenerlektorvedCopenhagenBusinessSchool,DepartmentofStrategicManagementand Globalization 2
1.Indledning Kunenkeltestederidenellersomfangsrigelitteraturomlæringiorganisationererlæringsati sammenhængmedvidendeling(nonaka2001:19;wilson1996:35d36).dethardogværetmuligtatfinde flerenyereartikler,derpåviserendirektesammenhængmellemorganisatorisklæringogvidendeling (Aizpurúaet.al.2011,Ibrahim&Heng2015,AbuDShanabet.al.2014).Dissestudiergårdogikkeidybden meddemerekvalitativeområder,somrelationernes,kontekstensellersprogetsbetydning,men konstatererblotatdereksistererensammenhængmellemvidendelingoglæring.dervedindtagerden begrænsedelitteraturpåområdetenkvantitativogobjektivtilgangtiletgenstandsfelt,derikkeletladersig registrereoganalysereitabellerogtal.forudfravoresperspektivforegårvidendelingoglæringnemlig altidsitueret,ogvivilderforargumentereforatbetydningerogforståelserforfænomenersomvidendeling oglæring,ersværeatundersøgeviakvantitativforskning.setudfraudviklingenafdethyperkomplekse samfundogdeneksisterendelitteraturbliverdetrelevantviakvalitativforskningatsøgesvarpå,hvilken sammenhæng,dereksisterermellemvidendelingoglæring.formåletmeddettespecialebliverderforat tagedeførsteskridttilattydeliggøreforholdetmellemvidendelingoglæring. 1.4'Problemformulering' Medudgangspunktiovenståendeafsnitlydervoresproblemformulering: Hvilken(sammenhæng(er(der(mellem(videndeling(og(læring(i(en(organisatorisk(kontekst?(Og(hvilken( betydning(har(organisationskultur,(ansattes(forskellige(fagligheder(og(brugen(af(teknologi(for(denne( sammenhæng? Somproblemformuleringenafspejler,arbejderviudfratesenom,atdereksistererensammenhæng mellemvidendelingoglæring.undersøgelsenafdennesammenhængharviinddeltitre forskningsspørgsmål,somvildannegrundlagforhverderesanalysedel: Hvilken(betydning(har(organisationskultur(for(sammenhængen(mellem(videndeling(og(læring?( Hvilken(betydning(har(ansattes(forskellige(fagligheder(for(sammenhængen(mellem(videndeling(og( læring?( Hvilken(betydning(har(brugen(af(teknologi(for(sammenhængen(mellem(videndeling(og(læring?( 3
1.Indledning 1.5'Vores'kommunikationsforståelse' Vifinderdetvigtigtatklarlæggevoreskommunikationsforståelse,dadenfårbetydningforvoresmetodiske tilgangogkonstruktionafdata.vivilderforkortgøreredefordenne,oguddybedensenereiafsnit2.2 Organisationskommunikation. Viforstårkommunikationsomsocialinteraktion,hvorigennemmeningogbetydningskabes,konstrueresog forhandles.kommunikationforståsudfradetteperspektivsomendynamiskprocesmellemindivider,der ansessomaktivedeltagereikommunikationsprocessen.(frandsen2014:284)dettesynpåkommunikation medføreratviforståralinteraktion,herundervidendelingiorganisationer,somkommunikation(heideet. al2012:33).igennemdetteperspektivsættervifokuspåkommunikationsaktører, kommunikationsprocessenogkommunikationskonteksten.kommunikationsaktørerneskalforståssom ansatte,mensvianserkommunikationsprocessernesomdeansattesitalesættelserafdesammenhænge, hvormeddedelerviden,ogafsluttendeerkommunikationskontekstendenorganisatoriskeramme. 1.6'Metode'og'case' Vivilidetteafsnitkortpræsenterevoresmetodeogcase,MoesgaardMuseum,somdannerdetempiriske fundamentforundersøgelsenafproblemformuleringen. MoesgaardMuseumvaretoplagtogspændendevalgafcase,dedeiforbindelsemedudviklingenafdet nyemuseumharetableretderesegenudstillingstegnestue,hvilkenfremadrettetvilbliveomtaltsom Tegnestuen.ITegnestuen,derblandtandetbestårafarkæologer,arkitekter,interaktionsdesignereogen scenograf,samarbejderforskelligeansatteomatudvikledeindholdsdogdesignmæssigeelementeri museumsudstillingerne(web1).tegnestuenvilværenærværendespecialesomdrejningspunkt,dade ansatteskonstantesamarbejdeomudviklingafudstillingerforegåriettværfagligtsamarbejde,hvor videndelingstårcentralt.vihargennemførtsyvkvalitativeinterviewsmedtreledereogfiremedarbejdere frategnestuen,samtforetagetdeltagendeobservationer,hvilkeviharanvendttilatkvalificerevores kvalitativeinterviews.dettevilvivendetilbagetiliafsnit3.metode. 4
2.Teoretiskdiskussion 2.'Teoretisk'diskussion' Idefølgendefemafsnitvilvidiskutereogklarlæggevoresteoretiskeogbegrebsligeforståelse.Vivilide førsteafsnitdiskuteredentidligereobjektivistiskelitteraturomdenlærendeorganisation(dlo)og knowledgemanagement(km),hvoreftervivilbeskrivevoreskonstruktionistiskeorienteringmod organisatorisklæring.detervigtigtatpointere,atdeninddragedelitteraturbloteretudsnitafden tilgængeligelitteratur,ogatdenderforafspejlervoresvalgogafgrænsninger.somopsamlingpåde objektivistiskeogkonstruktionistiskeforståelservilviiafsnit3indplaceredemienmodel.detvilvigørefor atgiveetoverblikoverdenbehandledelitteratur,ogforatkunneplacereosselvstændigtblandtden omfangsrigelitteraturpåområdet.dereftervilvibeskrivevoresforståelseforkommunikation,hvoreftervi vilklarlæggevoresforståelseforkultur,derbliveretafgørendegrebtilatkunneforstådenorganisatoriske kontekst,hvorlæringogvidenskabes.iforlængelseherafvilvibeskrivevoresforståelseforvidendeling, hvorvidendelessomkommunikation.afsluttendevilvidiskuteredeneksisterendelitteraturomkring sammenhængenmellemvidendelingoglæring,ogherigennempåviseatdererenudfordringi,at forskningenpåområdeterbegrænsetogobjektivistisk. 2.1'Vores'forståelse'for'læring' Vivilinærværendeafsnitbeskrivevoresforståelseforlæringiorganisationer.Detvilvigørevedførstat diskuteredenmereobjektivistiskelitteraturomdenlærendeorganisation(dlo),ogderefterdiskutereden merekonstruktionistiskelitteraturomorganisatorisklæring(ol).denklareskelnenmellemdloogoler begrundetiatdloerénbestemtorganisatoriskform,somskalopnåsforatskabelæring,mensol henvisertilprocessenfor,ogikkenogenbestemtsandhedomkring,hvordanlæringopstår.denne diskussioniafsnit1.1og1.2ervigtig,dadeterafgørendeforvoresforståelseforlæring,atforstå,hvilken kontekstoghvilkenforskningslitteratur,somviplacererosindenfor.vivilsomafslutningogopsamling fremviseenmodel,hvordeninddragelitteraturindplaceresiforholdtilderesforståelsefor,hvordan organisatorisklæringskabes.hervilviogsåplacereosselvblandtdenomfangsrigelitteraturpåområdet, foratklarlæggevoresforståelseforlæring. 2.1.1'Det'objektivistiske'syn'på'den'lærende'organisation' Inærværendeafsnitvilvipræsentereogdiskuteredeforskelligeperspektiver,somforfatternemedet objektivistisktilgangharhafttilskabelsenafenlærendeorganisation,samthvilketperspektivpålæringog videndetagerudgangspunkti.fællesfordissetilgangeeratdefokusererpåatfremskriveenbestemt sandhed,omkringhvordanorganisationermesteffektivtkanopnålæringogbrugeviden.detgørdeblandt 5
2.Teoretiskdiskussion andetvedatopstilleetorganisatoriskdesignmedenbestemtstrukturfororganisationen,samtvedat beskrive,hvordanorganisationerkanopnålæringigennemdeansattesindividuelleerkendelse.deter dermedvigtigtatforstådisseperspektiver,dadehardannetfundamentetformegetafdennyere forskning. Den'lærende'organisation'og'knowledge'management'som'ledelsesværktøjer' Fællesfordeflestetilgangetildenlærendeorganisation(DLO)ogknowledgemanagement(KM)eretfokus påbevidstatstyrevidenoglæringiforsøgetpåatforøgeeffektivitetenogdenorganisatoriskepræstation. VivilstartemedatpræsenteredetoforfattereTheriouogChatzoglou(2014).Detoellersretukendte forfatterebrugestilatindledeafsnittet,dadedefinererdlooglopåenmåde,someretrepræsentativt eksempelpå,hvordandetobjektivistiskeperspektivserpåmulighederneforatstyrevidenoglæring.deto forfattereargumentererforatmankanunderstøtteudviklingenafenloogkmvedatbenyttedenbedste humanresourcemanagement(hrm)praksis,hvilketskalforståssomalledehrmtiltagogpolitikker,der igennemtidenharværetsuccesfulde.foratforstådennesammenhængskalviførstkunneforstå forfatternesperspektivpådloogkm.dedefinererenlosom: ( )the(organizational(and(managerial( characteristics(that(facilitate(the(organizational(learning(process(or(allow(an(organization(to(learn(and(thus( develop(a(lo. (Theriou&Chatzoglou2014:538)EnLObetegneraltsåsærligeledelsesmæssigeog organisatoriskeegenskaber,somskaberrammerneforudviklingenaflæring.foratoptimerelæringeni organisationenskalledelsensamtidigkunnestyreopbevaringen,delingen,spredningen,udviklingenog implementeringenafvidenvedatbenyttekm: KM(encompasses(the(managerial(efforts(in(facilitating( activities(of(acquiring,(storing,(sharing,(diffusing,(developing,(and(deploying(knowledge(by(individuals(and( groups. (Theriou&Chatzoglou2014:537)IdetteperspektivomhandlerKMkortsagtdenkonkrete ledelsesmæssigestyringafviden,mensdlobeskriverbestemteorganisatoriskeegenskaber.theriouog ChatzoglouspointeeratdissetoområderkanunderstøttesvedatbrugedenbedsteHRMpraksis,hvormed effektivitetenogdenorganisatoriskepræstationkanøges. OpfattelsensomskildresafTheriouogChatzoglou,afatvidenoglæringkanstyresafledelsenog organisationen,erudbredtilitteraturen.idenmegetdeterministiskeendeharvieksempelvismartinog Brun(2009),derharudarbejdet13metodertilatskabeenLO(Martin&Brun2009:42D44).Metoderne spændervidtfraindividuelfeedbackogmentorordningertilstorydtellingogudarbejdelsenafenswotd analyse.samtidighardelavetenmodeloverforskelligeorganisatoriskelæringsniveauer,ogdeter hensigtenatenorganisationskalbenyttemetoder,derpassertilderesnuværendeorganisatoriske 6
2.Teoretiskdiskussion læringsniveau,foratopnånæsteniveau(martin&brun2009:49).organisationenkanaltsåligesomhos TheriouogChatzoglouimplementerebestemtemetoderogdervedstyrevidenogskabelæring. IdenmereproduktionsorienteredeendeafspektretharviLindaArgote 4 (1999),derhovedsageligtforstår læringogvidensomindividuelophobetpraktiskerfaring,deropnåsigennemgentagelse.detskalforstås udfraenmaskineltankegang,hvorengentagenproduktionafsammefysiskeprodukt,eksempelvisflyeller pizzaer,vilforøgedenhastighedogkvalitet,hvormedetproduktproduceres(argote1999:1d2,8d9,13d14). Argoteargumentererforfordelenevedlæringvialæringskurver,somviseratjofleregangeenorganisation laveretprodukt,deshurtigereogbedreproduceresdet,hvilketmedføreratomkostningerneperprodukt blivermindreovertid.denorganisatoriskepræstationoptimeresaltsågennemlæring,dalæringførertil færrearbejdstimerogomkostningerperprodukt.imodsætningtildeovenståendeforfattereønsker Argotedogikkeatstyrelæringdirekte,menargumentereristedetforatindividerogteamsskalhave rammerneogtidentilatkunneophobelæring.tildenneforståelsekanviikkeanfægte,atviallelærer igennemgentagelsenafbestemterutiner,menderkandogstillesspørgsmålstegnved,omorganisatorisk læringogvidenkanbegrænsestilatomhandleindividetsakkumuleringaftidligerepraktiskeerfaringer. Hvisvibevægerosviderefradefysiskeprodukterogovertilinformation,harviblandtandreDavidA. Garvin 5 (2000),derfokusererpåatorganisationerskalindsamleogbehandleinformation,dadeigennem enøgetmængdeinformationvilkunnetræffedebeslutninger,dererbedstfororganisationen,ogdermed skabeenlo.garvindefinererenlosom: A(learning(organization(is(an(organization(skilled(at(creating,(acquiring,(interpreting,(transferring,(and( retaining(knowledge,(and(at(purposefully(modifying(its(behaviour(to(reflect(new(knowledge(and(insights. (Garvin2000:11) IdennedefinitionanserGarvindétatskabeideer,somessentieltforatlæringkanske.Samtidigbliver forståelsenogoverførslenafdennyevidencentralfor,atorganisationenkanforandresig.somen uddybningdelergarvinlæringsprocessenopitredele:1)tilegnelseafinformation2)fortolkningaf information3)anvendelseafinformation(garvin2000:20d28).informationbliveridenneoptikforstået sometobjekt,derkanindfanges,behandlesogdistribueresaforganisationenoglederne.vedattilegnesig nyrelevantinformation,fortolkedentilbrugbarviden,ogudøvenyehandlingerpåbaggrundafdenviden, kanenorganisationifølgegarvinopnåderesgivnemålsætninger. 4 LindaArgoteerprofessorvedTepperSchoolofBusiness,CarnegieMellonUniversity. 5 DavidA.GarvinerprofessoriBusinessAdministrationvedHarvardBusinessSchool 7
2.Teoretiskdiskussion Viharnuskitseretetpareksemplerpå,hvordanDLOkanindsamlevidenogstyrelæringviabestemte teknikkerogdermedopnåeffektivitetsamtbliveistandtilattræffedebeslutninger,deransessombedst fororganisationen.denneforståelseforbrugenafteknikkerogmetodersomledelsesværktøjertilatskabe læringvilviudfordresenere.litteraturenomdloogkmharimangetilfældeanlagtetmereoverordnet organisatoriskperspektiv,hvordloskabesudfrahensigtsmæssigestrukturerogprocedurer,hvilketvivil behandleidetfølgendeafsnit. Design'af'en'lærende'organisation' Mangeforskerefradetobjektivistiskeperspektivharfokuseretpå,hvordanorganisationermest hensigtsmæssigtkandesignesogstruktureres,samthvordanledelsenbedstmuligtkankontrollereflowet afinformation.vivilstartemedatnævnerichardm.cyertogjamesg.march 6 (1963),dadeernogleafde førstetilatlaveenteori,somtagerudgangspunktienforståelseaforganisationersombeståendeaf informationerogbeslutninger.mestcentraltopsætterdetoforskereenmodelfor,hvordanorganisationer skaldesignes,sådekantræffegodebeslutningerpåbaggrundafindsamletinformation.envirksomheds strukturkanudfradenneoptikbrugestilatundgåusikkerhederogøkonomisketab(cyert&march1963: 87D92).Detoforskeresteoriomvirksomhederkandogkritiseresforikkeatgåidybdenmed organisationerskompleksitet,dadeudelukkendefokusererpåbeslutningsprocesser.deerdogrelevante daderestænkningomkring,hvordanenorganisationsdesign,målogforventningerkanpåvirke beslutningerienpositivretning,harinspireretmegetafdensenereforskning.richarddaft 7 &George Huber 8 (1986)forstårpåsammevisorganisationersombeståendeafinformationerogbeslutninger,hvor grundidéeneratinformationskalbrugestilattræffederetteorganisatoriskebeslutninger.daftoghubers løsninger,atorganisationerskaldesignessådeindeholderetlogistiskogetfortolkendesystem.det betyderatorganisationensstruktur,kommunikationsstrategiogteknologiskalunderstøttebåde spredningenafinformationinterntiorganisationen,samtsørgeforatmodtagerneafinformationeni organisationenforstårdenkorrekt.(daft&huber1986:26d31)enlærendeorganisationerherudfra indrettetsådenbådeharkapacitettilatindeholdeogdistribuereenstormængdedata,ogsamtidigkan reducerekompleksitetenafdataen,sådenerforståeligforderettevedkommende. BegrebetomDLOogsynetpåorganisationersomstrukturerslogforalvorigennemistartenaf90 erne,da Senge(1990)udgavværket The(Fifth(Discipline.SengesønskevaratskabeenLO,hvor: 6 JamesG.MarcherprofessorvedStanfordGraduateSchoolofBusiness 7 RichardDafterlektorvedOwenGraduateSchoolofManagement,VanderbiltUniversity 8 GeorgeHubererprofessoremeritusiBusinessAdministrationvedMcCombsSchoolofBusiness,TheUniversityof TexasatAustin 8
2.Teoretiskdiskussion (...)(people(continually(expand(their(capacity(to(create(the(results(they(truly(desire,(where(new(and(expansive( patterns(of(thinking(are(nurtured,(where(collective(aspiration(is(set(free,(and(where(people(are(continually( learning(how(to(learn(together. (Senge1990:3) Sengebeskriverendynamiskorganisation,hvorlæring,udviklingognyemåderattænkepåersati højsædet.tilgangenkandogsigesatværeretabstrakt,dadennetopanserorganisationensomenstruktur ogikkeindeholdernoglesærligeimplementerbareprincipper.detskalherpointeresattilgangenhænger sammenmedargyrisogschönsidealomdoubledlooplearning,hvordetercentraltatstillespørgsmåltilde grundlæggendeantagelser,dereriorganisationen.dissetovilvidogkommenærmereindpåsenerei detteafsnit.isengesperspektiverorganisationensstrukturafgørendeforindividershandlemåder,oghan opstillerderforenrækkedisciplineroglove,somorganisationenskalindrettesefter(senge1990:6d10,57d 67).Dissereglerkommereksempelvistiludtryknårenorganisationundersøgerproblemer,hvorderikke skalfokuserespådeansattesfejlellerpersonligheder,menistedetpåatændreorganisationensstruktur, såderistedetskabesbetingelser,somfremmeratbestemtønskeligehandlingerfindersted.deter samtidigvigtigtisengessystemtænkningatderikkesespålineæreårsagsdvirkningssammenhænge,meni stedetpådemereprocessuelleogstrukturellevilkår(senge1990:73).deterinteressantatsenge fokusererpåprocesserneforlæring,ogikkeblotopstilleridealerfor,hvordanenorganisationkanbliveen LO,dadetnærmersigetkonstruktionistiskperspektiv,hvorhandlingoglæringuløseligthængersammen. Sådanneovervejelsererfraværendeidenmesteandenlitteratur,somomhandlerdesignetafenLO. KarenE.WatkinsogVictoriaJ.Marsick 9 (1993)harogsåværetafgørendeforlitteraturenogforståelsenfor designetafenlo.dedefinererenlosom: The(learning(organization(is(one(that(learns(continuously(and( transforms(itself. (Watkins&Marsick1993:8)LigesomhosSengetegnesdereretbilledeafendynamisk organisation,hvorformåleterkontinuerligtatlæreogforandresig.watkinsogmarsickharlavetenmodel, derviser,hvadenorganisationskalindeholdeoghandleefter,foratbliveenlærendeorganisation (Watkins&Marsick1993:10): 9 KarenE.WatkinserprofessorvedUniversityofGeorgiaogVictoriaJ.MarsickerprofessorvedColumbiaUniversity, TeachersCollege 9
2.Teoretiskdiskussion ModellenbeskriverudviklingenafenLOpåfireniveauer:individD,teamD,organisationsDog samfundsniveau.watkinsogmarsickopstillersamtidigseksindsatsområdersomorganisationenskal opfylde:atskabemulighederforkontinuerliglæring,atfremmeundersøgelse(inquiry)ogdialog,at fremmesamarbejdeogteamlæring,atetableresystemertilatindfangeogdelelæring,athjælpeansatte modenkollektivvision,samtatforbindeorganisationentilsineomgivelser.organisationenskalaltså struktureresudfra,oghandlepå,allefireniveauer.samtidigskalorganisationenopfyldedeseks indsatsområder,somfordelersigpådefireniveauer,foratbliveenlo.watkinsogmarsickunderstreger, atdetervigtigtatorganisationenskulturunderstøtterorganisationenshandlen,dakulturenindeholderde grundlæggendeværdierogforståelseriorganisationen.fornårorganisationenskalforståogreagerepå nyeforholderdetprimærtigennemkulturenatprocessenforegår,daændringerikulturenmedfører ændringeriorganisationen(watkins&marsick1993:158d160).dettekansammenlignesmedsenges mentalmodels,derhandleromatgøreopmeddeintegreredeforforståelsersomenorganisationog densmedarbejderehar(senge1990:8d9).fællesfordetoværkereraltsåenforståelseafatkulturenskal væreforanderlig,daorganisationenigennemetopgørmeddensforståelserkanforandresig. EnsidsteforfattersomvivilnævneerDavidA.Wilson(1996),derargumentererforennyereogfladere organisationsform,hvorfærrelagvilmedføreatkommunikationoginformationhurtigerenåroptil beslutningstagereogtilbagetilmedarbejdere(wilson1996:17).samtidigskalallemedarbejdereudvikle mentalekompetencertilatbehandleinformationogskabenyviden(wilson1996:20).wilsonharlaveten 10
2.Teoretiskdiskussion model,derviser,hvordandatahensigtsmæssigtskalindsamlesogbehandles,meddetformålatskabeen mereeffektivorganisation(wilson1996:34figur3.1): IfølgeWilsonskaldataførstselekteresoganalyseres,hvormeddetblivertilinformation.Vedatudvælgeog kombinereinformationopnåsviden,sombrugestilattræffebeslutninger,hvilketendeligførertil handlinger.vikanherforstå,atwilsonbyggerviderepåcyertogmarchsforståelsefororganisationer,hvor organisationerstogrundelementererinformationerogbeslutninger.modellenovenforviserhermedet designogenstrukturfor,hvordanorganisationerskaltræffebeslutningerogudførehandlingerpå baggrundafeffektivinformationsbehandling. Fællesfordeovennævnteforskereerenforståelseaf,atorganisationerkandesignesefterbestemte principper,fordervedatbliveenlo,samtatinformationogvidenkanstruktureresibestemte organisatoriskesystemer.dennetilgangtagerudgangspunktienforståelseafatvidenernoget,derkan overføresfraatilbvedatbenyttedetrigtigesystem. Organisatorisk'viden'gemmes'og'glemmes' Forståelsenafviden,somværendenogetderkanstruktureresogoverføres,betyderatvidenligeledeskan oplagres,gemmesogdervedogsåglemmesigen.detteområdeharfåetmegetopmærksomhedi litteraturen,dalæringdermedogsåskaloplagresiorganisationenforikkeatforsvinde. WatkinsogMarsickbeskriveratdelæringssystemer,derudviklesienorganisation,bliverbevaretog overførtviaorganisationshistorieognormer(watkins&marsick1993:147).flereforskereergåetetskridt 11
2.Teoretiskdiskussion videre,ogharbegrebsliggjortatorganisationerglemmer(organizationalforgetting),hvilketeretfænomen, hvorvidenellerlæringforsvinderudaforganisationen(argote1999:35;theriou&chatzoglou2014:544, 557;Garvin2000:10;Martin&Brun2009:42).EksempelvismenerArgote,medudgangspunkti læringskurver,atorganisatoriskvidenervedblivendeovertid,menskriversamtidig: Yet,(people(leave( organizations.(records(are(lost(or(misplaced.(technologies(become(obsolete. (Argote1999:35)Hermed kanorganisatoriskvidenhenfaldeellerforsvinde,ogdetmedføreratprisenperproduceretenhedstiger, dadetviltagelængeretidatproducerehverenhed.løsningenerifølgeargoteorganisatoriskhukommelse (organizationalmemory).forhvorwatkinsogmarsickmeneratvidenbevaresviaorganisationshistorienog normer,såmenerargoteatvidenkanværeindlejretientenindividet,organisatoriskestrukturerogrutiner ellerorganisationensteknologi(argote1999:81d93).argotebeskriverdogatdetharvissekonsekvenser, hvorvidenopbevares,forhvorindividerergodetilatindfangeogoverføreviden,såerdemindregodetil athuske,mensorganisatoriskestrukturerogteknologiermeremodstandsdygtigeoverforforældelseog bedretilathuske. Forståelsenafatorganisatoriskvidenermuligatgemmeogoverførekankritiseres,dadenanskuerviden sometfastobjekt,derkanrykkesrundtsomenressource.denneforståelselukkerøjnenefordetsociale ogrelationelleaspektafviden,ogfokusererudelukkendepåorganisationensformelledesignogstruktur. Forståelsenafatorganisationerglemmerogatorganisationerharenhukommelseerdogudbredti litteraturen,oghareftervoresorienteringkunmødtudfordringetenkeltstedfra:forhislopet.al.(2014) harintroduceretbegrebetindividuelaflæring(individualunlearning),ogargumentererforatdeteret oversetemneilitteraturen.aflæringadskillersigfra organizationalforgetting vedatværeenbevidstog intentionelproces,hvilketblandtandetbetyderatdenforladtevidenkanfindesfremigen(hislopet.al. 2014:542).Enspændendepointeeratevnentilataflære,erligesåvigtigsomevnentilatkunnelære,fori forsøgetpåatlærenyviden,værdierelleropførselmådendominerendeviden,værdierelleropførsel forlades.vihardogvalgtikkeatfokuserepåaflæring,daviiundersøgelsenafsammenhængenmellem videndelingoglæringharmereinteresseiatundersøge,hvadderbliverskabt,endhvadderbliverforladt. Læring'som'individuel'erkendelse' Detobjektivistiskeperspektivharforflereteoretikeremedførtenforståelseforlæringsomnoget,der foregårkognitivtiindividet,vedatindividetselvreflekterer,erkenderogændrersinehandlemåderpå baggrundaforganisatoriskestrukturerogtiltag.ikujirononaka 10 (1994&2001)anserlæringsomskabt igennemindividuelerkendelse,mengørsamtidigopmeddentraditionelleforståelseafledelse,hvor 10 IkujiroNonakaerprofessoremeritusvedHitotsubashiICSiTokyo,Japan 12
2.Teoretiskdiskussion organisationenbliveranskuetsomenmaskine,derbehandlereksterninformation,somkommerindi organisationen.nonakasætteristedetfokuspå,hvordanorganisationerinterntdefinererproblemerog udviklernyvidentilatløsededefineredeproblemer(nonaka2001:13).nonakaermestkendtforsineto begreber:eksplicitogtavs(tacit)viden,somomhandlerhenholdsvisdenkonkreteoverførbarviden,som eksempelviskanformidlestiloplægellerimanualer,ogdenukonkreteogsværtoverførbarviden,som bedstbeskrivessomintuitionellererfaringer(nonaka2001:14).dissetoformerforvidenindgårisecid processen,hvorvidenskabesiinteraktionenmellemdetoformerforvidenienformforspiral.ifølge NonakaskabesvidenigennemSECI:Socialisering,Eksternalisering,KombinationogInternalisering(Nonaka 2001:14D18): Modellenviser,hvordaneksplicitogtavsvidenkontinuerligtinteragererirelationmedhinandenifire forskelligeaktiviteter.disseaktiviteterskalforståsienstørresammenhæng,hvorvidenskabelsenbevæger sigienspiralfradeneneaktivitettildenanden,hvilketgøratvidenkanudviklesigimellemtavsog eksplicitviden.igennemdennespiralprocesskabesorganisatoriskviden.yderligereharnonakabidraget medbegrebetba,hvilketkanoversættessometrumforlæring(nonaka2001:18d21).opsamlendehar Nonakabidragetmedinteressantebegreberogtanker,oggrundentil,atviplacererhamidetteafsnit,erat hananserlæringsomenproces,derforegårviaerkendelseiindividet.dettekaneksempelvissesi videnskabelsenisocialiseringsdaktiviteten,hvorindividetigennemegneerfaringerogrefleksioneri situationermedandreindivider,skalkunnelæreogblivemerekompetent.voresplaceringafhamsom objektivistiskinspirereterikkerettetmod,atenkelteindividersommedarbejdereellerlederekanspilleen 13
2.Teoretiskdiskussion rolleiudviklingenafenorganisation,menmodhansforståelseafatlæringopstårviaindividetsegen refleksionogerkendelse. EtandetvigtigtbidragtilforståelsenforlæringkommerfraArgyrisogSchön(Argyris&Schön1996,Argyris 1990,Argyris1993,Argyris2004).Deforstårogsålæringsomindividuelerkendelse,hvorindividetskal stoppemedattænkeisingledloopdlearning,hvilketkanforståssomlogiskeårsagsdvirkningssammenhænge, ogistedetskaltænkeidoubledloopdlearning,hvorenorganisationsunderliggendeværdierundersøgesog handlingerændres(argyris1993:8d9).denneudviklingkræveratindividetændrersitkognitivejegog dropperdedefensivekommunikationsformer,somgenereltprægerindividerogorganisationer(argyris 2004:1D3).Dedefensivekommunikationsformerskalforståssomentilbageholdenhedalleindividerhar overforatudtrykkekritik.argyrisogschönsætterderforfokuspåatindividerskalkommunikerekritiskog problemorienteret,dadetdannerfundamentetfororganisationenslæring.foratorganisationenkanlære, kræverdetaltsåatindividetændrerdereshandlingsteorii,hvordehandlerioverensstemmelsemed singledlooplearningpåbaggrundafdedefensivekommunikationsformer,oghenimodenhandlingsteoriii, hvordesøgeratskabedoubledloopdlearningvedatøgedereskritiskeproblemstillingsevner(argyris1993: 25D37).DetoforskeretagerudgangspunktiJohnDeweysforståelseforundersøgelse(inquiry),hvortvivler omdrejningspunktetforenhversituation,somindividetbefindersigi.denenestemådeatkommetvivltil livspåergennemundersøgelse,ogindividerskalderforundersøgealledeorganisatoriskeproblemer,som destøderpå.herudfraanserargyrisogschönundersøgelsenafetorganisatoriskproblemsombådeen refleksionogenhandling,hvormedlæringoghandlinggårhåndihånd.(argyris&schön1996:30d31)det skalpointeresatdepådettepunktadskillersigfrarestenafforfatterneidetteafsnit,hvorlæringgårforud forhandling.vihardogvalgtatplaceredemidetteafsnit,dadenbeskrevneprocesforatopnå organisatorisklæringtilnærmelsesvistbeskrivessomenterapeutiskproces,hvorindividetselvskaludvikle sigkognitivtfraetlæringssystemi(singledloop)tiletlæringssystemii(doubledloop).dlobliverdermedud fradennetankegangskabtigennemindividetsegenerkendelse. 2.1.2'Det'konstruktionistiske'syn'på'organisatorisk'læring' Inærværendeafsnitvilvipræsentereogdiskuteredemerekonstruktionistiskeperspektiverpå organisatorisklæring(ol).fællesfordissetilgangeeratdeanlæggeretperspektiv,derfokusererpålæring somsitueretisocialpraksis.detbetyderatderikkefindesenbestemtsandhedomkring,hvordan organisationerskalskabelæring,ogdisseperspektivererudsprungetsomenudviklingogmodpoltilflere afperspektivernepræsenteretiforrigeafsnit.vivilstartemedendiskussionafdetobjektivistiskeog konstruktionistiskeperspektiv,ogderefterbeskrivevoresforståelsefororganisationeroglæring.detskal 14
2.Teoretiskdiskussion dogpointeresatikkealleforfatterenævntidetteafsniterkonstruktionister,daviogsåinddrager objektivistisketilgange,foratforklaredetsæregnevedenkonstruktionistiskforståelse. Diskussion'af'de'objektivistiske'og'konstruktionistiske'perspektiver' AnnaSfard(1998)haropdeltallitteraturenomlæringindenfortogrundlæggendemetaforer:tilegnelsesD metaforen(acquisition),derermestudbredtiældrelitteratur,ogdeltagelsesdmetaforen(participation), dermesterbrugtinyerelitteratur(sfard1998:6d7).tilegnelsesdmetaforentagerudgangspunktiatviden kanoverføres,delesogpåføresforskelligekontekster,ogbeskrivessomenstærkmetaforsomstadigfylder megetforvoresforståelseforlæringidag.deltagelsesdmetaforensætteristedetfokuspåkontekstenog densocialesituation,oglæringanskuesistedetsomdeltagelseietfællesskab.ligesomvibeskrevtidligere, medblandtandreargyrisogschönsamtnonaka,erdetvigtigtatunderstregeatkoncepterneog forfatterneikkekanplaceresfuldstændigtindenfordeneneellerdenandenmetafor.metaforerneskal derforblotforståssombillederpådegrundlæggendeforståelser,somdeforskelligeforfattereharderes rødderi.medudgangspunktisfardstometaforerkanviplacereforfatternefrasidsteafsnitindenfor tilegnelsesdmetaforen,daderestænkningtagerudgangspunktiatlæringogvidenkanopbevares,delesog anvendes,hvisman blot indrettersinorganisationkorrekt.dettesesblandtandetidebrugtebegreber omvidenoglæringsomværendemuligat:opbevare,(dele,(sprede,(udvikle,(implementeresamtindfange.vi kansamtidigplacerevoresegenforståelseafvidenoglæringnærmeredeltagelsesdmetaforen,hvorvitager udgangspunktibegrebersom:praksisfællesskaber,kontekster,interaktion,processer,sociale(verdenerog arenaer. OgsåNewellet.al(2009)laverennyttigadskillelsemellemtogrundlæggendetilgangetilviden,hvorviden entenkanforståssomnogetmankanbesidde,ellersomnogetderskabesipraksis.indenforforståelsenaf vidensombesiddelseansesvidensomnogetmennesketkognitivthar,mensvidensompraksisanskuer vidensomnogetmangør.isidstnævnteblivervidenkonstrueretogforhandletigennemsocialforhandling, hvilketbetyderatvidenikkekanforståsudenforpraksis.(newellet.al2009:3d5)dennenyeretilganger bådeatfindeilitteraturenomorganisatorisklæring(ol)ogknowledgemanagement(km).newellet.al tagereksempelvisudgangspunktikm,menerikkeobjektivistiskeellerdeterministiskeiderestilgangsom forfatterneomkm,dererbeskrevetiforrigeafsnit,selvomdesøgeratskabespecifikkestrategierog værktøjertilledere.dedefinererorganisatoriskvidensom: ( )a(learned(set(of(norms,(shared( understandings(and(practices(that(integrates(actors(and(artefacts(to(produce(valued(outcomes(within(a( specific(social(and(organizational(context. (Newellet.al2009:6).Fokuserstadigpåatopnåønskelige resultaterienorganisatoriskkontekst,ogvidenbliverstadigansetsomenressource,menistedetforat 15
2.Teoretiskdiskussion styre,hvoroghvornårorganisatoriskvidenopstår,samthvordandenskalbehandles,såbliverden organisatoriskevidenskabtibestemtesocialekonteksterigennemhandlinger.denneforståelsedelesogså afelizabethmore(1998),derargumentererforat: The(management(of(knowledge(goes(far(beyond(the(storage(and(manipulation(of(data,(or(even(of(information.( It(is(the(attempt(to(recognize(what(is(essentially(a(human(asset(buried(in(the(minds(of(individuals,(and(leverage( it(into(an(organizational(asset(that(can(be(accessed(and(used(by(a(broader(set(of(individuals(on(whose(decisions( the(firm(depends. (More1998:353) Moreretterenkritikmoddenældredelafledelsesteorien,derkunsætterfokuspåkontrolog produktivitetgennemstyringenafinformation.ledelsesteorienseraltsåenudviklingmodenmere konstruktionistiskforståelseforviden,hvorvidendogstadigforståssomværendenogetindividerbesidder, oghvorfokusstadigerpåkorrektebeslutningerogsuccesfororganisationen.isammeboldgadekanvi placerearnelindsethbygdås 11 (2014),somligeledesskildrer,hvordanledelsesteorienharoplevetetskifti tilgangentillæringiorganisationer: ( )(from(command(and(control(to(engage(and(enrol. (Bygdås2014: 95).Ledereskalnuafgivekontrollenovermedarbejderenogistedetsøgeenmereengagerendeogmindre styrendevejtilatskabelæring.bygdåsbeskriver,hvordanopstartenafnyestoreprojekter,som eksempelvisfabrikkeriandrelande,ikkebarekanstartesopvedatorganisatoriskepraksisservideregives udfraenoverførselsdtilgangtilviden,dadeorganisatoriskepraksisserskalskabesudfratidligerelæring (Bygdås2014:89).SomBygdåsskriver: ( )it(is(not(a(copy(and(paste(event,(but(rather(can(be(described(as(a(community(of(knowing(in(the(making( following(various(modes(of(cultural(learning(characterized(by(mutual(adjustments,(joint(interactions,(and( alignment(of(shared(understandings,(and(as(such(is(more(learned(than(transferred. (Bygdås2014:95) LigesomNewellet.al.ogMorekanvidenifølgeBygdåsikkeoverføresfraAtilB,menmåistedetskabesvia praksisisocialeogorganisatoriskefællesskaber.videnomhandleraltsåherogsåfællesforståelserogen kultureludviklingifællesskaber.etendnumeredynamisksynpålæringogvidenpræsenteresafstephen Billett 12 (2001),derargumentererfor,atindividetaltidvilværeaktivtikonstruktionenafviden,ogatdet derforikkekanundgåatlærekontinuerligt(billett2001:18).senereuddyberhan: Therefore,(from(the( constructivist(perspective,(learning(is(ongoing(and(unavoidable(as(we(think(and(act.(it(seems(that(we(can(no( 11 BygdåserseniorforskervedArbejdsforskningsinsitituttet,Oslo,Norge 12 BilleterprofessorvedSchoolofEducationandProfessionalStudies,GriffithUniversity,Australien 16
2.Teoretiskdiskussion more(consciously(avoid(learning(than(we(can(breathing. (Billett2001:30).Læringeraltsåenfortløbende proces,somikkekanundgås. DetnyereogmerekonstruktionistiskeperspektivrepræsenteretafblandtandetNewellet.al.,More, BygdåsogBillett,anserlæringsomenfastdelafindividersdagligeinteraktionirelationmedandre.Disse perspektivererdogikkenoktilatbelyseogdiskutere,hvordanlæringogvidendelinghængersammen,da deikkegivernogleoperationaliserbarebegrebertilatfremanalyserelæringellerforståorganisationer.de tjenerderforudelukkendedétformålatvise,hvordantilegnelsesdmetaforenforladesogdeltagelsesd metaforenvinderfreminyerelitteraturomkringlæringiorganisationer.deviser,hvordanatforståelsen forlæringbevægersigvækfralæringsomenkognitivindividuelerkendelseoghenimodenmeresitueret ogsocialforståelseforlæring.denneudviklingharhaftstorbetydningfor,hvordanmanforståroganskuer organisationer,hvilketvivilkommeindpåifølgendeafsnit. Organisationer'som'sociale'arenaer'bestående'af'sociale'verdener' Detkonstruktionistiskeperspektivhargjortopmedforståelsenaforganisationersomstrukturer,oghar dermedogsåflyttetsitperspektivfraatopstillehensigtsmæssigestrukturertilistedetatfokuserepå hvilkenslagssocialinvolvering,derskaberdenbedstekontekstforlæring.jeanlaveogetiennewenger 13 (1991)harsomnogleafdeførstefremsatetperspektivpålæringsomsitueretipraksis,hvilkeindeholder bestemteforståelser: ( )(about(the(relational(character(of(knowledge(and(learning,(about(the(negotiated(character(of(meaning,(and( about(the(concerned(( )(nature(of(learning(activity(for(the(people(involved.(that(perspective(meant(that(there(is( no(activity(that(is(not(situated.( (Lave&Wenger1991:33) Dersættesherfokuspådensitueredeaktivitetfremfororganisationensstrukturer.Detbetyderatvidenog læringantagerenmererelationelkarakter,atmeningaltidforhandles,samtenforståelseafatalle aktiviteterersituerede.læringskeridet,somdetoforfatterekalderetpraksisfællesskab(communityof practice): A(community(of(practice(is(a(set(of(relations(among(persons,(activity,(and(world,(over(time(and(in( relation(with(other(tangential(and(overlapping(communities(of(practice. (Lave&Wenger1991:98)Et praksisfællesskabskalaltsåforståssometsætafrelationerelleraktiviteter,hvorlæringopstårigennem deltagelseidensocialepraksis. 13 LaveerprofessorvedUniversityofCalifornia,BerkeleyogWenger(f.1952)erselvstændiglæringsteoretiker 17
2.Teoretiskdiskussion Ovenståendeforståelseaforganisationer,sometsted,hvorindividerindgårifællesskaberomkringfælles aktiviteterogderigennemskaberlæring,erioverensstemmelsemedvoresforståelseforlæringog videndeling.laveogwengersforståelseindeholderogsåenafstandstagenfraobjektivisternesforståelseaf atledelsenkankontrollereflowetafviden,samtatorganisationerkandesignesogstrukturerestilatskabe læring.udfordringenvedatforståorganisationersompraksisfællesskabererdog,atbegrebetenten henvisertilgrupperellerbestemtekontekster,ogvivilderforudvidevoresforståelsefororganisationer vedikkeblotatsedemsombeståendeafcommunitiesofpractice,mensomsociale(verdener(social worlds).forsocialeverdenerkanudvidevoresforståelsefororganisationervedatinkludereindividuelleog organisatoriskeaktiviteter,samtsættefokuspådegrupper,deropstårpåbaggrundafandetendfælles aktiviteter.dettevilvigørevedatinddragebenteelkjær 14,dertagerudgangspunktiStrauss forståelsefor socialeverdener,ogbeskriversocialeverdenersom:"groups(with(shared(commitments(to(certain(activities,( sharing(resources(of(many(kinds(to(achieve(their(goals,(and(building(shared(ideologies(about(how(to(go( about(their(business."(straussielkjær1992:83)viforstårherudfraatorganisationerbestårafmange forskelligesocialeverdener,hvorgrupperikkeblotskabesigennemfællesaktiviteter,menogsåskabespå baggrundafdelingenafressourcertilatopnåbestemteorganisatoriskemål,samtigennemenfælles forståelsefornormer,rutinerogønskværdigopførsel.demangesocialeverdenerersamletien organisation,derdannerdensocialearenafordesocialeverdenersopståen,opløsningoginteraktion (Elkjær2005:136).MedudgangspunktiStraussdefinererElkjærsocialearenaer: Organisationen(begribes(som(en(arena,(der(på(en(anden(måde(end(betegnelsen(rum(signalerer,(at( organisationens(grænser(er(åbne(over(for(omverdenen.((...)(organisationen(bestemmes(i(stedet(af(engagement(i( de(kollektive(handlinger(og(de(vilkår,(hvorunder(de(udspiller(sig.(det(er(på(arenaen,(at(den(organisatoriske( aktivitet(folder(sig(ud,(og(den(organiserer(sig(i(sociale(verdener. (Elkjær2005:137) Organisationerkanaltsåforståssomenarenaermedflydendegrænser,derbeståraforganisatorisk aktivitet,somorganiserersigisocialeverdener.detervigtigtatunderstregeatensocial(verdeneren subjektivempiriskforståelse,somgiverosenbegrebsligrammetilatundersøgekompleksesociale processer.dengøroseksempelvisistandtilatforståenbestemtafdelingsnæresammenholdien organisation,belyseenfrokoststuesbetydningelleranskuevirkningerneafenorganisationskultur. ForatvendetilbagetilLaveogWenger,såkandeanvendestilatforstålæringsomensocialproces,samt belyse,hvordanmenneskermødesipraksisfællesskaber.somelkjærpointerer,kandedogikkegivesvaret 14 BenteElkjærerprofessorvedDanmarksinstitutforPædagogikogUddannelse,AarhusUniversitet 18
2.Teoretiskdiskussion på,hvordanlæringmerekonkretkanopståigennemdeltagelse(elkjær2001:440).påsammeviskanetsyn påorganisationersomsocialearenaerbeståendeafsocialeverdenerhellerikkegiveosetkonkretsvarpå, hvordanlæringopstårigennemorganisatoriskaktivitet.derforvilviidetfølgendeafsnitfølgeielkjærs fodsporogbeskrivevoresforståelseforlæringvedatinddragejohndewey 15. En'pragmatisk'læringsteori:'Organisatorisk'læring'som'erfaring' Forståelsenafatlæringforegårigennemdeltagelseisocialeverdener,gøropmedtilegnelsesDmetaforen, hvoretindividtilegnersigviden,oglederosistedethenmoddeltagelsesdmetaforen.elkjærargumenter dogforatdeltagelsesdmetaforenermangelfuld,dadenikkedefinererdetønskedeformålellerindeholder noglemetoder(elkjær2003:482).forhvortilegnelsesdmetaforenidetmindstehardefineretsitformål (evnerogviden)ogmetode(læringigennemundervisning),såerdetikketydeligt,hvadderskallæres gennemdeltagelse,ellermedhvilkenmetodelæringskalopstå.dererderforbehovforennyogtredje metafor,hvilketerbaggrundenforatinddragejohndeweyogbenteelkjærsforståelseforhansbegreber. Elkjærargumentererforatdentredjemetaforskalværeundersøgelse(inquiry),somoprindeligtblevbragt påbanenafdewey.dentredjemetafortagerudgangspunktiundersøgelse,hvorformåletererfaringog metodenertænkningogrefleksion: To(get(to(know(and(to(become(knowledgeable(is(only(one(way(of( experiencing.(inquiry(is(a(method(by(which(experience(by(way(of(thinking(and(reflection(can(become( knowledge. (Elkjær2003:482)Videnoglæringopstårveddentredjemetaforigennemudforskningog refleksivtænkning.processenvedundersøgelse(skaldogikkeforståssomførsttænkning,ogsåen kommendehandlingpåbaggrundaftænkningen,datænkningoghandlingidennemetaforeruadskillelige. Detbetyderatundersøgelsenviltageformaf: ( )(en(instrumentel(og(eksperimenterende(anvendelse(af( ideer(og(hypoteser,(begreber(og(teorier(som(led(i(udforskningens(pendlen(mellem(definition(og(løsning(af( den(usikre(situation. ((Elkjær2005:21)Dereraltsåikkefokuspåenbestemtformforhandling,derså medførerskabelsenafviden,mennærmereetdynamiskforholdimellemhandlingoglæring.citatetkræver dogenuddybningiforholdtildeweysforståelseforskabelsenafnyviden.fordenusikresituationstår centraltforlæring,daderifølgedeweykunermulighedforlæring,nårvantehandlingerogværdier forstyrresafmødetmedenusikkersituation(elkjær2005:102).fornårvanerforstyrresellerændresvil detdanneetpotentieltudgangspunktforatundersøgesituationen,reflektereoverdeniforholdtil tidligereerfaringerogderudfraovervejeenmuligløsningpåproblemet(brandi&eljær2011:75d77). Deweyspragmatiskelæringsbegrebtagerderforafsætiudforskningenafenusikkersituation,hvorvaner forstyrres.vanerforstårvihersomkonstantudviklendesocialenormerforønskværdigoguønsketopførsel 15 Dewey(1859D1952)varprofessorifilosofiogpædagogikiChicagoogifilosofivedColumbiaUniversity 19