Beskæftigelsesplan 2014 Næstved Kommune Mål for beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune 2014 Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Det Lokale Beskæftigelsesråd Arbejdsmarkedsudvalget Næstved Kommune 1 Næstved
Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2014 en revideret plan 2013... 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer... 4 Jobcenter Næstved har en mission... 5 Tre pejlemærker angiver retningen... 6 Rammer for beskæftigelsesindsatsen... 8 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 9 MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse... 11 MÅL 2: Færre personer på førtidspension... 13 MÅL 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes... 15 MÅL 4: Styrket dialog med de lokale virksomheder... 18 Mål 5 og 6: Effektmål i forhold til selvforsørgelsesgrad... 20 Et visuelt overblik... 21 Jobcentrets budgetforudsætninger for 2014... 22 Budget/Økonomi 2014... 23 Bilagsoversigt Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5 Bilag 2: Jobcenter Næstveds aktiveringsstrategi Bilag 3: Beskæftigelsesregionens høringssvar Bilag 4: LBR s høringssvar Bilag 5: LBR s plan for lokale initiativer 2
Beskæftigelsesplan 2014 en revideret plan 2013 Jobcenter Næstveds Beskæftigelsesplan beskriver de overordnede politisk fastsatte mål og politisk prioriterede strategier for beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune. Beskæftigelsesplanen er omdrejningspunktet for den samlede indsats i Jobcentret og har derfor overordnet set fokus på alle målgrupperne i Jobcentret. Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de beskæftigelsespolitiske mål fra 2013 i 2014. Dette er sket ud fra en vurdering af, at de fire mål for 2013 fortsat vil være dækkende for de områder af beskæftigelsespolitikken, hvor der er behov for en styrket indsats i 2014. Jobcenter Næstved har derfor valgt at bruge Beskæftigelsesplan 2013 samt Resultatrevision 2012 som udgangspunkt for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2014. Derigennem sikres kontinuitet og videreudvikling af de gode strategier og indsatser fra 2013, samtidig med at der er fokus på, hvilke nye strategier og indsatser, der vil være behov for i 2014. Blandt de helt store fokusområder i 2013 har været implementering af reform af førtidspensions- og fleksjobområdet, herunder indførelse af en ny tværgående organisering (Rehabiliteringsteam) og nye tværgående og helhedsorienterede forløb (Ressourceforløb), samt indsatsen for langtidsledige, udfaldstruede A-dagpengemodtagere. Udover de to ovennævnte fokusområdet, som også bliver centrale i 2014, sker der også i 2014 en række ændringer i rammerne for beskæftigelsesindsatsen indsatsen, bl.a. som følge af reformer af nogle store områder. Blandt fokusområderne i 2014 bliver således: Fortsætte en intensiv indsats for at undgå at kommunens borgere førtidspensioneres. Videreføre og udbygge indsatsen på A-dagpengeområdet, hvor Akutpakken afløses af en ny ordning. Sikre at så mange af kommunens unge borgere som muligt får en uddannelse og kommer i beskæftigelse. En del af dette arbejde understøttes af en ny Kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014, og som vil medføre væsentlige ændringer i tilrettelæggelsen af ungeindsatsen, herunder en markant intensiveret indsats for at få de unge til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse samt en mere helhedsorienteret og tværgående indsats for unge med mere komplekse problemstillinger. Implementering af en Sygedagpengereform, som vil medføre væsentlige ændringer på området. Endelig skal det nævnes, at Regeringen har nedsat et ekspert-udvalg, som skal fremkomme med et bud på en ny national beskæftigelsespolitik, herunder også med bud på ændringer i beskæftigelsesindsatsen. Resultaterne af udvalgets arbejde kan komme til at påvirke beskæftigelsesindsatsen i Jobcentrene, allerede i 2014. Dette kan, kombineret med implementeringen af de mange reformer, betyde at det vil være nødvendigt at tage Beskæftigelsesplan 2014 op til revurdering i løbet af 2014. Næstved Læs mere om Næstved Kommunes vision: www.maerknaestved.dk 3
Beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet har i de senere år været præget af afmatning med faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Særligt unge, ufaglærte og nyuddannede ser ud til at have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig sygemeldes mange på grund af stress og psykiske lidelser, og generelt set er der et stort pres på kommunens udgifter til forsørgelse af borgere, som står midlertidigt (eller permanent) uden for arbejdsmarkedet. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed hen mod slutningen af 2013. Den positive udvikling forventes at fortsætte i 2014. I forhold til behovet for arbejdskraft, er det forventningen, at 2014 vil byde på en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og en markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte, som følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Derudover forventes kommende anlægsprojekter (Femern Bælt, jernbaner og supersygehuse) at medføre et stort behov for kvalificeret arbejdskraft. 1 Kombinationen af den nuværende ledighedssituation, forventningerne til behovet for arbejdskraft i fremtiden samt det nuværende kendskab til kommende reformer på området, giver følgende hovedudfordringer for den borgerrettede beskæftigelsesindsats i Næstved Kommune i de kommende år: Udfordringer for den borgerrettede beskæftigelsesindsats At medvirke til at unge får en uddannelse. At medvirke til at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet. At forebygge og afhjælpe langtidsledighed (og dermed også at a-dagpengemodtagere falder for varighedsbegrænsningen). At få opkvalificeret ufaglærte, så deres kompetencer matcher fremtidens behov At forebygge og afhjælpe langvarige sygemeldinger. At sikre, at de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på arbejdsmarkedet. I bestræbelserne på at sikre, at så mange borgere som muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet, er virksomhederne en vigtig medspiller. Det er derfor afgørende, at Jobcentret har et godt samarbejde med virksomhederne samt kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft, for derigennem at medvirke til at sikre det rette match mellem ledige og job/aktiveringspladser i virksomhederne. Centrale udfordringer for den virksomhedsrettede indsats bliver derfor: Centrale udfordringer for den virksomhedsrettede indsats At udbygge kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft, også i andre områder af landet og i vore nabolande, for derigennem at kunne vejlede ledige til at være mobile mod de geografiske områder med bedst jobmuligheder. At udbygge samarbejdet med områdets virksomheder, bl.a. omkring jobrotation, da det både medvirker til opkvalificering af beskæftigede og skaber plads til ledige i virksomhederne. At styrke samarbejdet med såvel offentlige som private virksomheder med henblik på at oprette og besætte aktiveringsjob. 1 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014, Analyserapport fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Januar 2013. 4
Jobcenter Næstved har en mission Jobcenter Næstved ønsker at imødekomme de forventede beskæftigelsesmæssige udfordringer, og har derfor fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov og arbejdsstyrkens ressourcer nu og i fremtiden. Det overordnede mål for Jobcenter Næstved er at sikre, at flest mulige borgere bliver selvforsørgende. Jobcentrets opgave bliver således at medvirke til, at kommunens borgere opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse Jobcentrets mission Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse er omdrejningspunktet for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Næstved. Hvad der er den mest effektive vej til varig selvforsørgelse varierer imidlertid fra person til person, idet det afhænger af hvilken udfordring, den enkelte står overfor under sin ledighedseller sygeperiode. Indsatsen i Jobcenter Næstved skal bære præg af sund fornuft og medmenneskelighed, ligesom indsatsen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes potentiale og ressourcer med fokus på at opnå konkrete effekter, der forventes at have en positiv indflydelse på borgerens mulighed for at blive selvforsørgende. Nogle borgere har således behov for en indsats, der kan støtte dem i at blive mødestabile. Andre har behov for at vedligeholde eller udvikle deres kompetencer. Andre igen har brug for hjælp til at blive afklaret i forhold til, om de kan vende tilbage til deres job/branche eller om der skal findes en hel ny vej. Endelig er der nogle, der ikke har brug for Jobcentrets indsats, enten fordi de kan selv, eller fordi de har behov for en mere social eller sundhedsmæssig indsats, end hvad Jobcentret kan tilbyde. Disse forskellige behov vil Jobcenter Næstved tænke ind i tilrettelæggelsen af en differentieret indsats med fokus på effekter. 5
Tre pejlemærker angiver retningen Som retningsgivende for beskæftigelsesindsatsen i 2014 har Jobcenter Næstved valgt at opstille nedenstående tre pejlemærker. Det er Jobcentrets vurdering, at de tre pejlemærker kan medvirke til at skabe retning for indsatsen samt være grundtankegangen i det daglige arbejde. De tre pejlemærker er dermed med til at understøtte missionen Den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. Arbejdsmarkedet som mål Mennesket som ressource Fælles ansvar for fremtiden Arbejdsmarkedet som mål Vi skaber resultater og medvirker til et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked med flest muligt på selvforsørgelse nu og i fremtiden. Alle arbejdsmarkedsparate samt sygemeldte borgere skal sikres en realiserbar vej ud på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Personer på kanten af arbejdsmarkedet skal sikres den nødvendige støtte og opkvalificering, der kan medføre, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derved sikres det, at den enkelte borger ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Et særligt fokuspunkt i forhold til arbejdsmarkedet som mål er uddannelse og opkvalificering. Jobcentret spiller en væsentlig rolle i fht. at motivere især unge til ordinær uddannelse, understøtte virksomhedernes muligheder for opkvalificering og endelig tilbyde opkvalificering til de ledige, hvor det vurderes at være den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. Ved at tænke arbejdsmarkedet som mål ønsker Jobcenter Næstved at sikre kvaliteten i de beskæftigelsesrettede indsatser samt at have fokus på arbejdsmarkedets behov nu og i fremtiden. Mennesket som ressource Vi anerkender forskellighed og sætter fokus på det enkelte menneskes muligheder frem for begrænsninger. Udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen er, at alle borgere kan bidrage med noget. Jobcenter Næstved ønsker derfor at sætte styrket fokus på den enkeltes potentiale og muligheder i forhold til at sikre den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. En tidlig vurdering af borgernes potentiale og muligheder på arbejdsmarkedet og et større fokus på inddragelse af borgernes egne tanker og idéer skal medvirke til at styrke den enkeltes ansvarlighed og tro på egne evner. Jobcentret vil allerede i forbindelse med visitationssamtalen have fokus på, i hvilken grad den enkelte ledige eller sygemeldte borger kan gøre brug af egne ressourcer, netværk mv. i forhold til at bringe sig selv ud af offentlig forsørgelse og dermed i hvilken grad borgeren har behov for Jobcentrets støtte. De ledige og sygemeldte borgere, der har behov for en ekstra indsats for at bringe egne ressourcer i spil skal sikres en sammenhængende og målrettet indsats. Ved at tænke mennesket som ressource ønsker Jobcenter Næstved at styrke den enkeltes muligheder for at agere aktivt i eget liv. Derved opnår både de ledige og sygemeldte borgere en større tilfredshed med egen livssituation og med Jobcentrets indsats. 6
Fælles ansvar for fremtiden Vi yder en professionel, rettidig, relevant og sammenhængende service til kommunens borgere og virksomheder men vi kræver også en indsats fra deres side. Jobcentret kan ikke løse opgaverne alene. Der er behov for et tæt samarbejde med både den enkelte borger, virksomhederne, kommunens øvrige områder, a-kasserne, a kasserne, fagforeningerne, fagforen uddannelsesinstitutionerne, lægerne, frivillige organisationer mv. Jobcenter Næstved vil aktivt tage initiativ til at styrke samarbejdet med relevante parter. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i det fælles formål, og det skal styrkes ud fra et ønske ønske om at skabe større synergi-effekt effekt til fordel for alle parter og ikke mindst til fordel for den enkelte borger og samfundet som helhed. Ved at tænke fælles ansvar for fremtiden ønsker Jobcenter Næstved dels at styrke den enkeltes ansvar for egen livssituation vssituation og dels at skabe synergi-effekt synergi effekt i kraft af tæt samarbejde med relevante parter, hvor alle bidrager til at skabe gode resultater til gavn for alle parter. Jobcentret har det overordnede ansvar for kommunens beskæftigelsesindsats, men der er en række samarbejdspartnere, der på forskellig vis bidrager til den samlede indsats. Disse er illustreret i nedenstående figur. 7
Rammer for beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Næstved har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for jobklare ledige, de indsatsklare og midlertidigt passive ledige samt de sygemeldte borgere i kommunen og dermed har Jobcentret en central opgave i forhold til at medvirke til at skabe et velfungerende arbejdsmarked, hvor arbejdskraftens kompetencer passer til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedssituationen er naturligvis en afgørende faktor i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen i jobcentrene, og Jobcenter Næstved vil således holde sig opdateret i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet og løbende justere indsatsen herefter. Den lovgivningsmæssige ramme definerer hvilke målgrupper, der skal have en samtale eller et tilbud, hvornår, og hvor længe, og ligeledes hvilke målgrupper, der skal fritages for tilbud og/eller samtaler. Under den lovgivningsmæssige ramme hører også de nye og omfattende aftaler og reformer på området, bl.a. en Førtidspensionsreform (ikrafttræden 1.1.2013), en Kontanthjælpsreform, en Sygedagpengereform samt en ny aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse og en ændret indsats for A-dagpengemodtagere (tre sidstnævnte træder i kraft 1.1.2014) Den økonomiske ramme vedrører tre hovedområder: forsørgelsesudgifter, aktiveringsudgifter samt lønudgifter til personale. For at sikre så lave udgifter til forsørgelse som muligt, har Jobcentret bl.a. fokus på at reducere varigheden af borgernes forløb på offentlig forsørgelse. I forhold til aktiveringsudgifterne er der fokus på, inden for den budgetmæssige ramme, at opnå den bedst mulige relation mellem kvalitet, effektivitet og pris - både hvad angår intern og ekstern aktivering. Endelig skal Jobcentret overholde budgettet for lønudgifter til medarbejdere, hvilket har betydning for råderummet i fht. personalekapacitet. De mange faktorer med indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Næstved er illustreret i nedenstående figur. Arbejdsmarkedet Nu og i fremtiden Lovgivning Ret og pligt Muligheder og Begrænsninger Reformer Beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Næstved Næstved Kommunes vision Mærk Næstved Økonomi Forsørgelsesudgifter Aktiveringsudgifter Medarbejderressourcer Næstved Kommunes politikker og strategier der har relevans for beskæftigelsesområdet Beskæftigelsespolitikken, Medborgerskabspolitikken, Sundhedspolitikken, Handicap- og Psykiatripolitik, Frivilligpolitikken, Uddannelsesstrategi, Erhvervsstrategi, Skolestrategi, Kommunikationsstrategi 8
Næstved Kommune har en vision der kan mærkes Ud over ovennævnte rammer og Næstved Kommunes forskellige politikker og strategier skal beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Næstved tænkes sammen med Næstved Kommunes vision. Næstved Kommune ønsker med visionen Mærk Næstved at markere sig som en attraktiv kommune, hvor der er plads til alle. En kommune, hvor det kan mærkes, at vi står sammen og gør tingene sammen, og hvor demokrati ikke er en tilskuersport. Samtidig er Næstved Kommune den første kommune, der har vedtaget en Medborgerskabspolitik med fokus på at styrke medborgerskabet og den enkeltes ansvarsfølelse og aktive deltagelse i fællesskabet. Næstved Kommune ønsker derved at skabe en stærk kommune med fokus på ansvarlighed, fællesskab og aktive medborgere. 9
Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014, som er gældende for alle landets jobcentre. Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Ministermål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er fortsat at udvide arbejdsudbuddet og begrænse andelen på offentlig forsørgelse Udover ministerens mål har Jobcenter Næstved valgt at opstille effektmål for selvforsørgelsesgraden for alle målgrupper. Effektmålene opstilles for at sikre et fokus på, at Jobcentrets indsats medvirker til den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. 10
MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Flere unge skal have en uddannelse Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af offentligt forsørgede unge er steget kraftigt under krisen i alle kommuner. Især er der kommet flere unge på kontanthjælp. Samtidig er mange ufaglærte unge under 25 år både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede. Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 1): Mål 1 Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret, skal i december 2014 (år til dato) være på 19 pct., svarende til en stigning på 0,2 procentpoint fra december 2012 til december 2014 Mål 1: Uddannelsesgrad for unge (15-29år) 20 15 10 2012 5 0 2013 Mål 2014 Jan-Jan Jan- Feb Jan- Mar Jan-Apr Jan-Maj Jan-Jun Jan-Jul Jan-Aug Jan-Sep Jan-okt Jan-Nov Jan-Dec Kilde: Jobindsats.dk Note: Uddannelsesgraden er opgjort som andel af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden en gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse (herunder uddannelsesrevalidering) i løbet af året siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. 11
Strategier i forhold til unge MÅL 1 Uddannelsesegnede unge uden uddannelse skal: motiveres til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse udfordres og flyttes gennem indsatsen fastholdes i uddannelsessystemet bringes tættere på varig tilknytning til arbejdsmarkedet Ikke uddannelsesegnede unge uden uddannelse skal: afklares i forhold til ressourcer og potentiale udfordres og flyttes gennem indsatsen bringes tættere på varig tilknytning til arbejdsmarkedet Nyuddannede unge skal: tidligt få mulighed for at anvende tilegnede kompetencer i praksis bringes i kontakt med arbejdsmarkedet og derved opnå erfaring og netværk Gældende for hele målgruppen: Fokus på det, der virker Dem der kan selv, skal selv Nytænkning og innovation Jobcentret vil anvende screening til hurtig afklaring i forhold til målrettet indsats anvende brobygning som målrettet uddannelsesforberedende aktivitet have fokus på at motiverer de unge til at vælge de rette uddannelser, herunder være opmærksom på uddannelsesmuligheder såvel lokalt som regionalt og nationalt støtte op omkring Garantiskolen i Næstved Kommune, og derved medvirke til, at unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, også gennemfører sikre at alle unge får en mentor, hvis dette kan styrke den unge på vejen mod og gennem uddannelsessystemet udvikle metoder til løbende at målrette og justere indsatserne med udgangspunkt i viden om det, der virker styrke samarbejdet med Center for Børn & Unge, så den unge oplever en sammenhængende indsats i overgangen fra barn til voksen deltage i den fortsatte udvikling af Næstved som uddannelsesby bl.a. gennem det vedtagne Campus Næstved centralt beliggende, hvor Jobcentret bliver en del af Campusområdet styrke samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på at få unge i job efter endt uddannelsesforløb anvende relevante jobrotationsprojekter til nyuddannede, der således kan få erfaring på arbejdsmarkedet have uddannelsesfokus ift. særligt de sygemeldte unge med psykiske problemstillinger 12
MÅL 2: Færre personer på førtidspension Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Ministermål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Antallet af borgere på førtidspension er generelt steget i kommunerne på Sydsjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Der er derfor et særligt fokus på at begrænse tilgangen af borgere på førtidspension, og herudover har førtidspensionsreformen medført, at kravene til at få tilkendt en førtidspension er skærpet. Mål 2 Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 2): Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 69 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 22 pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 2: Tilgang til førtidspension 400 350 65+ år 60-64 år 300 55-59 år 250 200 50-54 år 45-49 år 40-44 år 150 35-39 år 100 50 30-34 år 25-29 år 20-24 år 0 16-19 år jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 Mål Kilde: Jobindsats.dk Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år 13
Strategier i forhold til indsatsen MÅL 2 Tidlig indsats forebygge at mange havner på førtidspension Fokus på langtidsholdbare løsninger målet er varig beskæftigelse Fokus på samspillet mellem sundhed og beskæftigelse Fokus på de stress- og depressionsramte Hurtigt i gang igen med individuelle tiltag efter tilkendelse af fleksjob Udvikle nye ansættelsesmodeller for fleksjobbere med særligt fokus på de borgere, der kun kan arbejde meget få timer pr. uge Jobcentret vil... fokusere på en tidlig indsats med henblik på fastholdelse i job videreføre og udbygge det tværgående samarbejde omkring Rehabiliteringsteam og Ressourceforløb med henblik på at medvirke til, at så mange borgere som muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet fortsætte arbejdet med særligt tilrettelagte forløb for stress- og depressionsramte herunder Sundhedspakken inden for fleksjobområdet: o oprette jobcafeer med henblik på netværksdannelse for alle fleksjobbere konstant fokus på job / jobsøgning tematisering med oplæg fra arbejdsgivere anvende intensive individuelle forløb der klæder fleksjobberne på: o direkte virksomhedsrettede praktikker o anvende mentorer, der skal understøtte og medvirke til at fastholde fleksjobberne i virksomhedspraktik og i den efterfølgende periode med fastansættelse inden for en uge efter modtagelse af sygefraværsskema igangsætte en grundig udredning: o individuel samtale o inddragelse af fastholdelseskonsulent o inddragelse af arbejdsgiver o inddragelse af a-kasse o inddragelse af læge sammen med sundhedsområdet i kommunen: o forebygge langvarige sygemeldinger gennem en tidligt koordineret indsats og ved at gøre det lettere for sygemeldte at vende tilbage til arbejdet o fremme den mentale og fysiske evne til at indgå på arbejdsmarkedet blandt borgere med ringe eller ingen erhvervstilknytning o arbejde på, at flere kommer hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom Inddragelse af faglige samarbejdspartnere f.eks. fysioterapeuter og coach 14
MÅL 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager fastholdes i ledighed, desto sværere bliver at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor skal der gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål 3 Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 3): Antallet af langtidsledige dvs. ledige der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 621 personer i december 2014, svarende til et fald på 24,9 pct. fra december 2012 til december 2014. Ultimo 2013 er der i alt 690 personer i langtidsledighed og der forventes et fald i langtidsledigheden på ca. 10% fra ultimo 2013 til ultimo 2014. 900 Mål 4: Langtidsledigheden skal bekæmpes 800 700 600 500 400 300 Kontanthjælp A-dagenge Mål 200 100 0 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kilde: Jobindsats.dk 15
Strategier i forhold til langtidsledighed MÅL 3 Alle nyledige skal: afklares i forhold til risiko for langtidsledighed Ledige med risiko for langtidsledighed og ledige med langvarig ledighed skal: sikres en tidlig målrettet indsats gennem klart beskrevne indsatser bringes tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse opleve, at der er sammenhæng i aktiviteterne under ledighedsforløbet opleve, at indsatserne giver mening og gør en forskel opleve, at jobcentermedarbejderne har et stort kendskab til arbejdsmarkedet udfordres og flyttes gennem indsatsen Alle sygemeldte - skal: have en tidlig indsats med henblik på at forebygge et langvarigt sygeforløb, som måske ender med et langvarigt A-dagpengeforløb sikres en hurtig opfølgning ved gentagne sygemeldinger fra ledighed Dialog med virksomheder: Med henblik på fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Gældende for hele målgruppen: Fokus på det, der virker Nytænkning og innovation Jobcentret vil iværksætte screening til afklaring af de lediges kompetencer, og tidlig målrettet indsats i forhold til ledige med risiko for langtidsledighed sætte fokus på det, der virker og sikre den røde tråd Til dette formål anvendes progressionsmålinger, løbende opfølgning og effektmålinger som redskaber til at vurdere udviklingen hos den enkelte ledige og til at afklare, hvad der virker i forhold til målgruppen fortsætte samarbejdet med a-kasserne ift. både langtidsledige og de udfaldstruede ledige, som har brug for en særlig indsats på grund af den afkortede dagpengeperiode. Herudover samarbejder Jobcentret med a-kaserne om konkrete projekter, der kan skabe fælles viden. (Velox Satus og langtidsledighedsprojektet med Mploy) gør brug af nytteindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere med risiko for langtidsledighed - med henblik at vedligeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet anvende jobrotation som værkstøj til opkvalificering og joberfaring sikre en grundig sags gennemgang inden 26. ledighedsuge medvirke til et styrket samarbejde på medarbejderniveau mellem Jobcentret og a- kasserne, bl.a. med henblik på at styrke medarbejdernes kendskab til hinandens arbejdsområder samt videns deling vejlede ledige, der skal kompetenceudvikles til rette branche - sætte fokus på målrettet opkvalificering og styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne have fokus på dialog med borgere, straks de er sygemeldte, så langvarige forløb med risiko for efterfølgende langtidsledighed undgås 16
gennemføre rundbordssamtaler med arbejdsgivere, der har sygemeldte medarbejdere have skærpet fokus på borgere der hyppigt sygemeldes fra ledighed med henblik på, at minimere risikoen for langtidsledighed. Fokus på inddragelse af a-kasserne, særligt ved delvise raskmeldinger JOB MIN VEJ UDDANNELSE 17
MÅL 4: Styrket dialog med de lokale virksomheder En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministermål 4: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det ses ved, at flere borgere deltager i virksomhedsrettede tilbud, og at stadig flere virksomheder medvirker til aktiveringen af de ledige. Resultatmål for Jobcenter Næstved (i forhold til mål 4): Mål 4 Samarbejdsgraden (andelen af virksomheder i kommunen, der deltager i aktiveringsindsatsen) skal i december 2014 (år til dato) være på 36 pct. (samarbejdsgraden udgør 36% fra 4. kvt. 2011 til 3. kvt. 2012). Opfølgning på målet vil blive foretaget i forbindelse med Resultatrevision 2014 i foråret 2015. Resultaterne fra undersøgelserne vil desuden blive anvendt til udvikling af jobcentrets indsatser. Strategier i forhold til indsatsen MÅL 4 Jobåbninger skal synliggøres Èn indgang til kommunen i samarbejde med Næstved Erhverv Sikre det rette match mellem jobansøger og virksomhed Fokus på opkvalificering af ledige i forhold til det fremtidige arbejdsmarked Styrke det tværkommunale samarbejde Udvikle en lokal arbejdsmarkedsbalance Jobcentret vil. promovere over for virksomhederne, at jobåbninger bør synliggøres, så de unge kan se hvilke job der er at få på arbejdsmarkedet (at deres valg af uddannelse også har job bagefter) sikre et udviklende samarbejde med Næstved Erhverv i forhold til: o bedre arbejdsmarkedsindsats o indsatser med flere vinkler o at virksomhederne oplever Én indgang til kommunen! sikrer virksomhederne én indgang til Jobcentret via Virksomhedskontaktcenteret, når det drejer sig om f.eks. jobopslag, virksomhedspraktik, løntilskud, afskedigelser m.v. 18
sikre at nyansatte med manglende kompetencer kan fastholdes i ordinært job ved opkvalificering i forhold til det konkrete job udvide samarbejdet med virksomhederne både i forhold til ordinære job samt job på særlige vilkår: virksomhedspraktik, virksomhedsrevalidering, jobrotation, løntilskudsjob m.v. sikre 48 timers service til virksomhederne for hurtig rekruttering fortsat opdatere sit virksomhedskonsulentkorps til at have en tilstrækkelig bred profil til at betjene virksomhederne inden for alle Jobcentrets virksomhedsrettede tilbud have fokus på at forberede virksomhederne på, at tage imod ansatte på særlige vilkår videreføre sin Jobrotationscentral med henblik på at styrke de små og mellemstore virksomheders viden om jobrotationsmuligheden fortsætte samarbejdet med offentlige og private virksomheder med henblik på, at få etableret konkrete jobrotationsprojekter. Formålet med disse projekter er, at der kan ske en kompetenceudvikling af virksomhedernes ansatte, og at ledige samtidig får mulighed for som vikarer - at vise deres værd, og dermed forøge deres chancer for fastansættelse. udvikle og styrke det tværkommunale samarbejde i forhold vidensindsamling og vidensdeling om virksomhedernes situation, vilkår, udviklingsperspektiv samt behov for arbejdskraft. Formålet er: - At indsamle viden som kan bruges i forhold til dialogen med lokale virksomheder omkring udviklingen indenfor deres branche og generelt på arbejdsmarkedet - At indsamle viden som kan benyttes i forhold til rådgivning om muligheder for efteruddannelse af beskæftigede eller uddannelse af ledige - At indsamle viden som kan benyttes i forhold til samarbejde om tværkommunale jobrotationsprojekter eller kampagner. fortsætte det etablerede tværkommunale samarbejde om udvikling af en lokal arbejdsmarkedsbalance fortsætte med at udgive og løbende forbedre Jobcenter Næstveds Nyhedsbrev til virksomhederne, med relevante informationer om f.eks. kampagner, mentorkurser, det nye VKC@naetsved.dk virksomhedskontaktcenter, nyheder om jobrotation (www.brugjobrotation.dk) m.v. Vil du have nyhedsbrevet tilsendt send en mail til: virksomhedsnyhedsbrev@naestved.dk 19
Mål 5 og 6: Effektmål i forhold til selvforsørgelsesgrad Jobcentrets fornemste opgave er at medvirke til at så mange borgere som muligt kommer den mest effektive vej til varig selvforsørgelse. For at understøtte dette fokus har jobcentret, ud over ministermålene, valgt at opstille effektmål for selvforsørgelsesgraden for alle målgrupper. Nedenstående mål er 2-årige, og videreført fra Beskæftigelsesplan 2012-2013. Mål 5 Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt 1 uddannelse 3 og 6 mdr. efter påbegyndt forløb i Jobcentret Mål 3kv13-2kv14 Realiseret 1kvt12-4kvt12 2 3 mdr. efter 6 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter A-dagpenge 42 57 32,0 % 55,6 % Kontanthjælp 26 45 25,3 % 35,4 % Sygedagpenge 50 53 49,8 % 53,4 % Mål 6 Mål for andelen der er selvforsørgende eller i SU-godkendt 1 uddannelse 3 og 6 mdr. efter et afsluttet forløb 1 i Jobcentret Mål 3kv13-2kv14 Realiseret 2kv11-1kv12 3 3 mdr. efter 6 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter A-dagpenge 57 58 51,2 % 53,7 % Kontanthjælp 43 45 43,4 % 45,0 % Sygedagpenge 49 50 49,3 % 49,6 % Revalidering 43 43 42,9 % 42,9 % Det første mål skal understøtte et fokus på, at Jobcentret er effektive i forhold til at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende, mens det andet mål skal understøtte fokus på at der skal være tale om varig selvforsørgelse. 2 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 20
Et visuelt overblik Selvforsørgelse Selvforsørgelse gennem beskæftigelse Over-ordnet mål Arbejdsmarkedet - økonomi - lovgivning -kommunens kommunens politikker og strategier Rammer "Mærk Næstved" Næstveds vision Pejlemær-ker for indsatsen Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet som mål Mennesket Mennesket som ressource Fælles Fælles ansvar for fremtiden Beskæftigelsesministerens Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Centrale mål Job-centrets resultat-mål Job- Mål Mål 1: Unge skal have uddannelse Mål Mål 2: Helhedsorienteret indsats for ledige - færre på førtidspension Mål Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål Mål 4: Dialog med de lokale virksomheder Jobcenter Jobcenter Næstveds effektmål i forhold til selvforsørgelse centrets effektmål 21
Jobcentrets budgetforudsætninger for 2014 Nedenstående oversigt viser de mængdemæssige forudsætninger for det godkendte budget 2014. Antallet af helårspersoner på forsørgelse er budgetteret til at falde med 471, svarende til 7,4% Mængder, jfr. godkendt budgetoplæg 2014 Budget 2013 (HÅP) Budget 2014 (HÅP) Forsikrede ledige (30% / 50%),. 1800 1168 Kontanthjælp, passive (30%) 1602 1495 Kontanthjælp, aktive (30% / 50%) 563 587 Uddannelsesordninger 0 30 Ressourceforløb 0 216 Sygedagpenge (5-8 uge, ref. 50 %) 183 146 Sygedagpenge (9-52 uge, ref 30%) 656 591 Sygedagpenge (9-52 uge, ref 50%) 129 128 Sygedagpenge (over 52 uger, ref 0%) 133 130 Sygedagpenge i alt 1101 996 Revalidering (30%/50%) 140 130 Ledighedsydelse (30%/50%) 291 272 Fleksjob (50%/65%) 852 984 I alt 6.349 5.878 Opfølgning på budgetforudsætningerne vil blive foretaget løbende i forbindelse med de kommunale budgetkontroller. 22
Godkendt Budget 2014 I nedenstående budget skabelon fra Beskæftigelsesregionen er indarbejdet forudsætningerne for det godkendte budget 2014. Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Budget 2013 Budget 2014 mio. kr. mio. kr. * Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90. Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 69,5 71,3 Antal helårspersoner 5.597 4.648 Enhedsomkostning 12.417 15.340 Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor) Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) 0,0 7.7 Antal helårspersoner 0 216 Enhedsomkostning 0 35.648 Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter (konto 5.57.79.006) 0,0 4,0 Antal helårspersoner 0 30 Enhedsomkostning xx 133.333 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp i alt Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) NY Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og 5.46.61 ) 200,8 198,4 Antal helårspersoner 1.542 1.495 Enhedsomkostning 130.220 132.700 Udgifter (konto 5.57.75) 52,1 84,1 Antal helårspersoner 417 587 Enhedsomkostning 125.000 143.300 Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) 0,0 32,2 Antal helårspersoner 0 216 Enhedsomkostning 0 149.100 Revalidering Udgifter (konto 5.58.80) 30,8 29,4 Antal helårspersoner 140 130 Enhedsomkostning 220.000 226.200 Fleksjob og ledighedsydelse Udgifter (konto 5.58.81) 191,2 200,6 Antal helårspersoner 1.160 1.256 Enhedsomkostning 164.800 159.700 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 194,8 173,5 Antal helårspersoner 1.115 996 Enhedsomkostning 174.700 174.200 Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb) Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 5,2 5,2 Integrationsprogram for udlændinge NY Udgifter på gruppering 5.46.60 15,6 15,8 Antal helårspersoner 147 149 Enhedsomkostning 106.000 106.000 23
Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Budget 2013 mio. kr. Budget 2014 mio. kr. Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.006) 15,0 8,2 Antal helårspersoner 153 83 Enhedsomkostning 98.000 98.000 Dagpenge i aktive perioder og u.selvvalgt udd., 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.007) 28,2 11,7 Antal helårspersoner 285 85 Enhedsomkostning 98.947 137.700 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.008) 134,7 138,1 Antal helårspersoner 1.362 1.000 Enhedsomkostning 98.898 138.100 Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 0,6 0,3 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt ** NY Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 010-011) 0,0 Antal helårspersoner 0 Enhedsomkostning 0 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 22,9 17,6 Antal helårspersoner 142 107 Enhedsomkostning 164.500 Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 23,5 22,6 Antal helårspersoner 100 103 Enhedsomkostning 116.000 355.319 Løntilskud vedr. ledige, på særlig udd. ydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter (konto 5.57.79.005) 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 0,5 8,7 Antal helårspersoner 2 150 Enhedsomkostning - 58.000 Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn) 0,5 16,7 Antal helårspersoner - 50 Enhedsomkostning 0 334.000 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,5 0,5 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 4,6 4,7 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Særlig uddannelsesydelse NY Udgifter (konto 5.57.79, gruppering 001-002) 0,0 3,9 Antal helårspersoner 0 30 Enhedsomkostning - 130.000 24
Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Budget Budget 2013 2014 mio. kr. * mio. kr. * Udgifter (konto 6.43.53) 52 52 *Opgørelsen skal omfatte samtlige udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). **For dagpenge og befordringsgodtgørelse er et således alene kommunens medfinansierinsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 25