Udviklingsbistand på Twitter - Et speciale om brugen af Twitterhashtagget, #dkaid Et speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, April 2015 Af Martijn Johansen Vejleder: Lisbeth Frølunde
Sideblad UdviklingsbistandpåTwitter #EtspecialeombrugenafTwitterhashtagget,#dkaid. SpecialeiKommunikation RoskildeUniversitet April2015 Specialeterudarbejdetaf: MartijnJohansen Studienummer,41916 Vejledtaf: LisbethFrølunde Antalanslag:191.923 Normalsider:79,9 Formidlingsartikelogbilag: Formidlingsartikelfindesbagest,mensbilagervedlagtsomsærskiltePDF#filer. 1 1
Abstract Thismaster sthesiscontainsanexplorationoftheuse,ofthetwitterhashtag #dkaid.thehashtagisusedforcategorizingconversationsrelatingtodanish developmentandaidwork.itwasintroducedinmay2013,andsincethenthe useofthehashtaghasseenamajorrise.thethesiswillattempttoanswera numberofquestionsregardingtwitterasacommunicationplatform,theuseof #dkaid,theusersof#dkaidandtherelationsbetweentheseusers. TheoryaboutTwitterandaboutthenetworksocietywillintroduceanumberof conceptsthatwillbediscussedinrelationtoempiricalfindings.amongthese conceptsthethesiswillintroduce,the$public$sphere,twitterasanecho$chamber,$ relationsbetweenjournalists,politiciansandtwitterandtheshiftfromthe informationsocietytothenetworksociety,asproposedbymanuelcastells. Methodicallythethesisconsistofaquantitativecontentanalysisofalloriginal tweetscontaining#dkaidfrom20 th ofoctober2014until16 th ofnovember 2014.Alltweetsaredividedintothemes,categoricaltypesandsenders.Itshows that#dkaidisbeingusedactivelybyaquitehomogeneousgroup,whichmainly consistofpeoplewithdirectrelationstodanishdevelopmentorganisations.it alsoshowsthatthethemesbeingontheagendain#dkaid,isquitesimilartothe agendainthemainstreammedia.duringtheperiodofanalysisthegovernment suggestedacutinthedanishdevelopmentaid,whichwasthemain#topicinthe periodofanalysis. Besidesthecontentanalysisthethesismethodicallyalsoconsistsofsix interviewswith6activeusersof#dkaid.theinterviewsgiveperspectivesabout thereasonsandstrategiesbehindtheuseoftwitterinthedanishdevelopment andaidcommunity. 2 2
3 Indholdsfortegnelse 1.Introduktion...5 1.1Problemfelt...6 1.2Problemformulering...8 1.3Kapitelgennemgang...9 1.4Motivation...10 1.5Kontekst:Danskudviklingsbistandogfinanslovsforhandlingerne2015...11 1.6IntroduktiontilTwitter...13 Twittersommedie...13 Twittersstruktur...16 Twitterogpressen...19 Twitterogpolitikere...21 1.7Forskningpåområdet...23 2.Teori...26 2.1Hermeneutik...27 2.3TeoretiskeperspektiverpåbrugenafTwitter...28 Ekkokammer...28 Twittersomenoffentligsfære?...29 2.4Castellsognetværkssamfundet...32 Etnetværksperspektiv...33 Knudepunkter...35 Netværksbetydningforsamfundet...36 Netværkskampagner...37 Opsamlingomnetværksperspektivet...38 3.Metode...39 3.1Indholdsanalyse...40 Hvaderenindholdsanalyse?...40 Dentolkendeindholdsanalyse...41 Udfordringervedtolkendekodning...42 Dentolkendetilgang...43 Kodningenskvalitet...44 3.2Fremgangsmåde...44 3.3Kodningsprocessen...48 Frasorteringaftweets...48 Onlineværktøjer...48 Etiskeovervejelseromkringbrugaftweets...49 Fejlkilder...49 3.4Interviews...50 Interviewpersoner...53 Kodningafinterviews...56 4.Analyse...57 4.1Resultaterfraindholdsanalysen...58 Temaer...58 Kategorier...59 Oplægtildialog...64 Afsendere...65 Konklusionerpåindholdsanalysen...65 4.2Kvalitativanalyse...66 3
#Dkaidsomdiskussionsarena...67 #Dkaidsomekkokammer...69 #Dkaidsomnetværk...74 Samarbejdeimellemngo er...78 Kampagnen...80 Organisationerogprivateprofiler...83 Interaktionogdelingafnyhederpåtværsafrum...87 Pressensrollei#dkaid...91 #Dkaidogpolitikere...98 5.DiskussionogKonklusion...103 5.1Diskussion...104 5.2konklusion...110 5.3Refleksionoverteoretiskeogmetodiskevalg...113 6.Litteraturliste...116 Akademisketekster...117 Artiklerframedieroginternetsider...119 Internetsider...121 Politiskeoplæg...121 Billeder...122 Figurer...122 Interviews...122 7.Bilagsliste...123 8.FormidlingsWartikel...125 Overvejelseromkringartiklen...126 Artikel:Kvidrenomudvikling...128 4 4
#1 Introduktion 5 5
1.1Problemfelt Detdanskebistands#ogudviklingsmiljøharmangeinteressenter;politikere, borgere,journalister,donorer,professionelleudviklingsarbejdereforbareat nævnenogle.finansieretafskattepengeviaudviklingsbistandenogviaprivate donationererdetaltidethedtemne,bådeblandtpolitikere,journalisterogi befolkningen.deteretemne,somofteerpådagsordenenbådeitraditionelle mediersomaviserogtv,nårenaktuelsagdukkeropsåsombesparelserpå udviklingsbistanden,menogsåpåsocialemediersomfacebookogtwitter.de forskelligemediersynesatblivebrugtmedforskelligeformålogmedforskellige afsendereogmålgrupper.dettespecialehartilformålatlaveendybdegående analyseafdetdanskeudviklingsmiljøsbrugaftwittermedfokuspåhashtagget #dkaid. 1 Sidenaktørerfradetdanskeudviklingsmiljøimaj2013besluttedesigforatgøre hashtagget#dkaidtildet officielle udviklingshashtag,erbrugenaftwitter stegeteksplosivthosdanskeudviklingsorganisationer 2 ogandreaktørermed interesseforfeltet.frad.4/8 3/92014,blev#dkaidbrugt1778gangepå Twitter(www.topsy.com),hvilketviserenfortsatstigningsidennedenstående graffraenartikelialtinget(dalgaard&frandsen2014). Figur1 1Idettespecialevil#dkaidomtalessometrum.Detharudelukkendeensprogligbetydning, hvilketeksempelviskommertiludtrykianalysenafhvilkeaktører,derertilstedei#dkaid. 2 Udviklingsorganisationeromtalessomngo er(nongovernmentalorganisations) 6 6
Mangedanskengo erharofficielletwitterprofiler,hvorderbl.a.tweetes 3 om aktuellepolitiskesager,projekteriudviklingslandeogkampagner.derudover harmangengo ermedarbejderemed private profiler,somtweeterom udviklingsrelateretstof,oftemedrelationtilorganisationen. EksempelvisharRødeKors generalsekretærandersladekarl(@andersladekarl) 4921følgere(5/3 2015),somfølgerhansfærdenrundttilverdens brændpunkter,hvorfrahantweeterpersonligtomsineoplevelsermedrelation tilrødekors arbejde.denofficiellerødekorsprofil(@danskrodekors)har derimod kun 3538følgere,ogblivermestbrugttilatgøreopmærksompåRøde Kors overordnedearbejde.detoslagsprofilersynesathaveforskelligeformål, menbidragertilrødekors samledekommunikation.påforskelligemåderog vedatdækkeforskelligenuancer.jegønskerbl.a.pådennebaggrundat undersøgehvordanrelationenermellemenkeltpersonersogorganisationers kontii#dkaid,ogomdetoverhovedetgivermeningattaleomenadskillelse mellemdetprivateogprofessionellepåtwitter. Selvomdedanskengo erkæmperforetoverordnetfællesmålommindre fattigdomiverden,erdeienkonkurrencesituationomkringdonationerogplads imedierne.dererriftomdenbegrænsedemedietid,ogngo ernelaver opsigtsvækkendekampagner,foratdendanskebefolkninglæggermærketil netopdem.jegvilundersøgehvilkemålgrupper,derertilstedepåtwitter, hvordandisseadresseresogmedhvilkeformål. Påtrodsafkonkurrencesituationensynesderatværemulighederfor samarbejdeogevt.fællestwitterkampagner,foratskabeopmærksomhedom bestemtesager.jegvilundersøgeom,oghvordandersamarbejdesimellem ngo ernepåtwitterogimellemenkeltaktøreri#dkaid. Udoverngo erneogmedarbejderneherfra,findesderenrækkemedierog journalistermedfokuspåudviklingsspørgsmål,somoperererpåtwitterog 3AttweeteeretverbumforatlaveetopslagpåTwitter.Entweeperetnavneord,foren Twitterbruger. 7 7
bruger#dkaid.udviklingsspecifikkemediersomu#landsnyt.dkog Altinget/Udviklingeraktive,ligesombrederedanskemediersomPolitiken, Jyllands#Posten,ogjournalisterherfraogsåeraktive,nårenudviklingspolitisk sagrammerdagsordenen.althvaddertweetesersomudgangspunktoffentligt, ogdeterderforinteressantatundersøge,hvorledesderspekuleresipressens tilstedeværelsepåtwitter,ogsåsominaktiv,observerendeaktør.jegvil undersøge,hvilkenrollepressenspillerforudviklingsmiljøetsagereni#dkaid. Dererogsåenrækkepolitikeretilstedei#dkaid.Mestfremtrædendesynesat værepolitikeremedudviklingsbistandsomhovedområde,somhandels#og udviklingsminister,mogensjensen,ogudviklingspolitiskeordførerefra forskelligepartier,hvoreksempelvismettegjerskovfrasocialdemokraterneer megetaktiv.nårudviklingspolitiskeemnerrammerdenbrededagsorden,synes deratdukkeflerepolitikereop,ogsådesomikkenormaltbeskæftigersigmed udviklingsbistand.jegønskeratundersøgehvilkenrollepolitikernes tilstedeværelsespilleri#dkaid,oghvordanudviklingsmiljøetagereriforholdtil politikerne. Medudgangspunktietnetværksperspektivogvedhjælpafenindholdsanalyse, samtenrækkeinterviewsviljegidettespecialeforsøgeatbesvaredeovenfor skitseredespørgsmålsamtdanneetoverblikover,hvilkeformål,twittersynes atblivebrugttilidettemiljø.denoverordnedeproblemformuleringfordette specialeer: 1.2Problemformulering Hvordan$kan$Twitter$og$hashtagget$#dkaid$forstås$som$kommunikationsplatform$ for$det$danske$bistands<$og$udviklingsmiljø?$ Hvilke$aktører$er$til$stede,$og$hvilken$betydning$har$deres$tilstedeværelse$i$ #dkaid?$ Med$hvilke$formål$bruges$#dkaid$af$forskellige$aktører,$og$opnås$disse$ formål$efter$hensigten?$ Hvilken$rolle$spiller$Twitter$I$forhold$til$andre$medier$for$det$danske$ udviklingsmiljø?$ 8 8
1.3Kapitelgennemgang Problemfeltog formulering Introduktiontilspecialetsemne#ogproblemfeltmed redegørelseforarbejdsspørgsmålogproblemformuering. AktuelkontekstogintroduktiontilTwitter Præsentationafdensamfundsmæssigeogpolitiskekontekstsomvedrørerdansk udviklingsbistand,ogdermeddenrammespecialetsfokusliggerindenfor.herefter enpræsentationaftwitter,meddefinitionafmedie,strukturerogforskellige aktørersbrug. Teori Præsentationafspecialetsteoretiske udgangspunktsomudoverenkort videnskabsteoretiskbetragtningvil præsentereenrækkeperspektiverpå Twitters,samtenintroduktiontil ManuelCastells netværksperspektiv. Metodeogresultater Præsentationafmetodiskeovervejelser bagindholdsanalysen,af4ugersoriginale tweetsmed#dkaidsamt interviewundersøgelsen.bl.a.med beskrivelserafinterviewpersoner. Analyse Todeltanalysesomiførstedelvilpræsentereresultaterfraindholdsanalysen,ogi andendelvilanalyseremedudgangspunktienrækketemaersomteorien, indholdsanalysenogintervieweneharbelyst.indenforhvertafdissetemaer,viljeg påbaggrundafempirienanalysere,hvordan#dkaidbruges,ogforståsafaktørerne selv. Diskussionogkonklusion Diskussionafanalysensresultater,somførertilensamletkonklusionogbesvarelse afspecialetsproblemformulering. 9 9
1.4Motivation Minmotivationforatskrivedettespecialebunderieninteresseforinternational udvikling,digitalemedierogenfascinationafdissemediersindflydelsepå samfundet.jegfinderdetvigtigtatundersøge,hvorforudviklingsmiljøethar tagettwittertilsig,oghvilketpotentialebrugenafdettemediehar. Minegenindgangtiludviklingsmiljøetbunderi2,5årsstudiejobhos civilsamfundsplatformenglobaltfokus,sombl.a.stodbagkampagnenen$ politikerskabt$katastrofe.detskalnævnes,atjegintethavdemedkampagnenat gøre,menatjegimintidhosglobaltfokusharfåetetdybtindblikimiljøet. Dennerolleharindflydelsepåmintilgangtilogforståelseafempirien,ogisæri forholdtilkodningeniindholdsanalysen. Tilenrækkearrangementeriudviklingsmiljøetharjegsetskærme,hvorpå deltagernestweetsmedetellerflerebestemtehashtagserblevetvist.jeghar observeretetstortfokuspåhashtagstilmøder,menogsåikampagnerfra ngo erne.interntimiljøeterfolkbegyndtatmødesogtaleomdenfællesbrugaf mediettilsåkaldtetweet#ups(gregersen2014),hvorjegselvhardeltagetiet enkelt.hervarderdiskussioneromdenfællesbrugaftwitter,og inspirationsforedragudefra.dettestorefokuspåtwitterharpirretmin nysgerrighed,tilatdykkenedidetteemne. Dererikkelavetspecifikkeundersøgelserafdetdanskeudviklingsmiljøsbrugaf Twitterogdetermithåb,atdettespecialekanværemedtilatudfyldeet tomrumiforskningen,ogværebehjælpeligtfordedanskengo erideresbrugaf Twitter.Jeghåber,atspecialetsformidlingsartikelvilværemedtilatsprede mineresultater,ligesomjegvilpræsenteredisseresultatertilettweet#up. DerudoverskalTwitterbrugestilatsprededenviden,deropnåsidettespeciale. 10 10
1.5Kontekst:Danskudviklingsbistandog finanslovsforhandlingerne2015 Sombaggrundfordettespecialefinderjegdetvigtigtmedetkortopridsaf vilkårenefordanskudviklingsbistandogdenaktuellesituationunderspecialets tilblivelse.finanslovsforhandlingernefor2015,sombeskriveslængerenedei detteafsnit,harhaftendirekteindflydelsepåmitindsamledeempiriogbør derfornævnesheristarten.derudovererenkortbaggrundmedtilatvise, hvorfordetervigtigtmedetspecialeomdettemiljøsbrugaftwittersatien samfundsmæssigkontekst. Danmarkharimangeårværetetafdelandeiverden,derhargivetmest udviklingsbistand.i2013vardanmarketafkun5lande,derlevedeoptilfn s målsætningomatgivemindst0,7%afbnpiudviklingsbistand(ravn#pedersen& Rahbek2014).Bistandengivesigennemforskelligeprogrammersombilateral bistand,igennemngo er,tilmiljø#ogklimabistandm.fl.(danida2014).i2015 bliverderifinanslovenlagtoptilatderskalgives16,893mia.kr.istatslig bistand,hvoraf1,103mia.kr.givesigennemngo erne. Størstedelenafstøttentilngo ernegivesigennemdensåkaldterammeaftale, hvororganisationernesiden2005selvharskulletbidragemed20%afderes samledebudget.før2005kunnedefungeresom100% statsfinansierede(danida2012).denneselvfinansieringforegårigennem donorer,privatstøtteogindsamlinger.detteændredekravtilfinansieringhar hafteneffektpångo erneskommunikation,somnuihøjgradfokuserespå fundraising. Dendanskeudviklingsbistandudgørpt.0,85%afBNPogpåtrodsafregeringens erklæredemålomatbringedenoppå1%(regeringen2011),erdetnærmere gåetdenandenvej.midtidenperiode,hvorempirientildettespecialeblev indsamlet,gikderetchokigennemudviklingsmiljøet.regeringens finanslovsforslagfor2015indeholdtetforslagomattageyderligere2,5mia.kr, udoverdeniforvejenallokeredeenemilliard,fraudviklingsbistanden,fori stedetatbrugepengenepådetøgedeantalasylansøgeresomisærkrigeni 11 11
Syrienharværetskyldi.Detvillebringedensamlededelafudviklingsbistanden, sombrugespåasyloppåca.20%(heinskou&klarskov2014).ifølgeoecd# reglerkanetoecd#landbrugeendelafsinudviklingsbistand,på asyludgifter(vilby2014),såpåpapiretvarderikketaleombesparelser,men omprioriteringersomregeringenogsåselvkaldtedet. Regeringensforslagstartedeenheftigdebatibådetraditionellemedier,ogpå socialemedier.enrækkengo ergiksammenomatlaveenkampagnemed budskabetom,atdettevilleendeudien$politikerskabt$katastrofe(globaltfokus).$$ Billede1 Hersammenlignedede$regeringensudspilmedstorehumanitærekatastrofer, meddetletforståeligeargument,atmindredanskudviklingsbistandvilskabe katastroferogdermedflereflygtningeogasylansøgere,somdeomprioriterede pengeellersskalbrugestil.idageneomkringd.6/11 2014,varngo erne massivttilstedeiaviser,tvogradiohvorgeneralsekretærerog kommunikationsfolkfraforskelligengo erspredtebudskabetombesparelsernes konsekvenser.påtwitterfyldtebesparelserneogsåmeget.senereispecialetvil jegpræsentereresultaterfraenindholdsanalyseaf1561tweets,overenperiode på4uger.herfyldtetweetsmeddirekterelationtilbesparelserne24,29%.efter etmassivtpresfrango erneogenlængereforhandlingsrundeendtedetmed,at dertilenstartvilflyttes1mia.tilasylmedmulighedforenhalvmia.mere.altså 1#1,5mia.,mindreendførstforeslået.Sombeskrevethardettespecialetil hensigt,atkommemedensamletanalyseaf,hvordantwitterog#dkaidkan forståssomenkommunikationsplatformforudviklingsmiljøet.grundet regeringensudspil,ogdettesstoreindflydelsepåminempiri,vildetteværeet 12 12
gennemgåendetemaigennemhelespecialet,dadetkanværemedtilat eksemplificerebrugenaftwitterienkonkretsag. 1.6IntroduktiontilTwitter Socialemediererblevetendelafhverdagenforbådeprivatedanskere, virksomheder,politikere,pressenogngo er.specieltfacebookharværet danskernesforetrukne,socialemedie,gennemetlængerestykketid,ogder findesnuover3,4millionerdanskeprofiler(haug2013).twittersynesdog,at værevedfindesitståstedidanmark,hvorantalletafdansketweepserstegetfra 25.000i2010tilover200.000i2013. Twittersommedie IfølgeDhirajMurthy,forfattertilbogenTwitter(2013)erTwittersvigtigste karakteristika,atstrukturen,modsattraditionellemedier,læggeroptil interactive$multicasting.multicastingbetyder,atdetpåtwitterermange,som udsendertilmange.hvortraditionellemediersomradioogtv,senderfraen stationtilmangeseere,erdetpåtwittermangebrugere,derskaberogudsender indhold.twitterkankaldesetmange#til#mangemedie.deninteraktivedelligger, iatretweete,inkludereethashtag,enkortkommentarellerandettildet originaletweet,somkaninflueretweetetsviderefærd,ogmodtagelse.pådenne mådebliverindholdetskabtogændretafdetnetværk,derbefindersigpå Twitter.DenneegenskabspillerenstorrolleiTwittersbrugbarhedog popularitet,ogblivernævntifleresammenhængeigennemdettespeciale. Twitterkaldesafnogleforskereforetsocialtmedie(Murthy2013),mensandre kalderdetetsocialtnetværk(vandijck2013).dererforskelligedefinitioneraf begge,somfokusererpåforskelligeting.murthykaldereksempelvistwitteret socialtmedieogfokusererpåatalmindeligemennesker,ogikkeblot journalister,harmulighedforatproducereogpublicereindhold.tilgengæld kalderhanfacebookforetsocialtnetværk,dafokushererpåatplejepersonlige relationer.dermedikkesagt,atderikkebliverskabtbåndimellembrugereaf Twitter.Hovedfokusligger,ifølgeMurthy,bareikkepåvedligeholdelseafdisse bånd(murthy2013). 13 13
Denhollandskeprofessor,JosevanDijckharenandenopdelingogkaldernetop Twitterforetsocialtnetværk.HunharfokuspåTwittersevnetilatskabe netværkogopbyggeprofessionellerelationer.påtrodsafforskelligedefinitioner menerjegikke,atdeeruenige,deharblotforskelligedeleifokusogerogså enigeom,atderikkeerskarpeskelimellemkategorierne.deoverlapper hinandenpåflerepunkterogofteersocialenetværkvigtigeforatsprede nyhederskabtisocialemedier(vandijck2013).efterminmeningspillerbegge funktionerstorerolleriforklaringenpåtwitterspopularitetogbeggefunktioner vilværeicentrumidettespeciale.jegvildefineretwittersometsocialtmedie, medfokuspåbeggekvaliteter,hvilketviludmøntesigianalyseraf#dkaidsom netværkogtwittersometrumhvoralmindeligemenneskerkangenerere indhold. Murthyfortællervidere,atTwitterkankaldesenmikroblog.Enmikroblogeret tekstbaseretmedie,hvorindlægliggersigienstrømafandreindlæg.et almindeligtblogindlægkantypiskståalene,somentekstomkringenspecifik sag,mensetmikroblogindlægerendelafenkomplekssocialstruktur,hvordet enkelteindlægerisammenhængmedandreindlægomsammeemne.det enkelteindlægerderforendelafensamletsamtaleomdetteemne.påtwitter foregårdetvedkategoriseringiformafhashtags,hvor#dkaideksempelviser medtilatdefineredensamledesamtaleomkringdanskudviklingsarbejde.pået populærthashtagvilsamtalenheletidenværeigang,daallebrugerekanvære endelafdennesamtale.modsatsocialemedier,sominstagramellersociale netværksomfacebook,eraltindholdienmikroblogoffentligt,hvilketbetyderat allebrugeretilalletiderharetpotentieltstortpublikum.påtwitterkanen strategiskbrugafhashtagsellertagginghjælpeentweeptilatmålrettesit indhold,ogkandermedværemedtilatgøretweetstydeligereforspecifikke målgrupperelleretstørrepublikum(murthy2013). Twitterskriversigindienlangtraditionafmediermedfokuspåkortebeskeder, hvorgrænsenmellemdetprivateogdetoffentligeersløret.bl.a.nævnermurthy beskederskrevetpåoffentligetoiletter,radioogtelegraf.dererdogtostoreog 14 14
vigtigeforskellemellemtwitterogdetidligeremedier.denførsteforskelgårpå attweetserevigttilgængelige.debliverikkeslidtaf,ellerforvindernår opslagstavlenerfyldt,ogvilaltidkunnefindesigen.denandenstoreforskel handleromtilgængelighed.hvorenbeskedskrevetpåettoilet,kunkanlæsesaf etpublikum,deropholdersigidetsammefysiskerum,oghvorentelegrafer bundetaftelegrafnettet,hartwitterpotentialetilatrammelangtbredere.der skalværeinternetforbindelseforatmankanbrugetwitter,mendetkræverikke sågodtinternetellersåstærkecomputereellertelefoner,someksempelvis Facebook(Murthy2013).Twittersevnetilathaveensamtalelangtudover rumligebegrænsninger,fårmurthytilatbeskrivepublikummetpåtwitter således:$ Twitters$audience$can$be$thought$of$as$a$networked$ global$publics $ through$which$divergent$groups$and$individuals$from$around$the$world$are$ publicly$connected. (Murthy2013:19). EndvidereinddragerhanMcLuhansbegrebthe$global$village(McLuhan$1968,$i$ Murthy$2013).Ifølgedettevilteknologiskudviklingskabeglobalsamhørighedog bevidsthedmellemmennesker,somvilsamleverdenienformforglobal landsby.murthybringereteksempelom,menneskerettighedsaktivisteride mestfjerneegne,somkanrapportereomovergrebdirektetildenandensideaf kloden.begrebetomdenglobalelandsby,synesdogmeresometideal,endsom enrealitet,daikkealleerligeforbundne.vissebefolkningsgrupperog verdensdele,harstørremulighederforatværeforbundneogbevidsteomden globalesituationendandre.bl.a.grundetstrukturelle,økonomiskeog uddannelsesmæssigeforudsætninger.jegmenerdog,ligesommurthy,atverden idag,bl.a.grundetdigitalemedier,ermereforbundetendnogensindefør.ikke alleharsammemuligheder,menitaktmedatinternetogmobiltelefonerbliver udbredt,vilforbindelserimellemfolkpåtværsafklodenogsåudbredes. Twittererligesomdeflesteandresocialenetværkogmedierstyretaf kommercielleinteresser.strukturernegør,atvissetweetsogvissebrugerehar størrechanceforatblivesetendandre,altefterhvadtwittermenervilvære 15 15
mestpopulært.enpopulærtwitterbrugermedmangefølgerevilhavestørre mulighedforatfåeksponeretettweetendandre.detinteressanteerdog,atalle harmulighedforatbrydeigennem,hvisdertweetesnogetinteressantsom andrevildele.allekanpotentieltfåsuccespåtwitter,mendeterletterefor nogenendforandre.rentpraktiskforegårdetsådan,atalletweetsbliver indekseret.påbaggrundafenalgoritmeblivernogletweetsvist,fremfor andre(murthy2013).idettespecialeviljegikkekoncentreremigomalgoritmer ogsponsoreredetweets,damitfokusførstogfremmesterpåhashtagget#dkaid. Twittersstruktur BrugenafTwittererihøjgradbestemtafdesignogstrukturellemulighederog deterderforvigtigtmedenintroduktiontildette.twitteråbnedeimarts2006 sometsocialtmedie,dergiverbrugeremulighedforathavetids#og rummæssigeasynkronesamtaleroverinternettet.hverttweetmåhøjestfylde 140tegn,sammestørrelsesomenSMS.Twitterkanbådetilgåsfrasmartphones, tabletsogfracomputere. Timeline PåTwitterharhvertweepentimeline,hvoralaktiviteteroffentligttilgængeligt. Tweepskan lure påandretweeps timelinesogsealletweets,dissetidligere harskrevet.dethænderattweepsfortryderderestweetsogsletterdem,mende kanikkevidesigsikrepå,atdeervæk.andrebrugerekaniteorienhavetagetet billedeaftweetet,ogderfindessidersomwww.politwoops.com,dersomeneste funktionhar,atmankansøgeitweets,politikereharskrevetogsenerehar slettet. Påenbrugersegentimelinekandennetweepudoveratsesinegenaktivitet, ogsåseenstrømaftweetsfraandrebrugere,somdenneharvalgtatfølge.her kommerideenomdetprivatenyhedssiteispil.tweepsudvælgerandretweeps, somdegernevilhavenyhederfra,ogtweetsfradissedukkeropitimelinen.her kanmansammensættesit nyhedssite medtweetsfratraditionellemedier, organisationer,virksomhederogandreprivatebrugere.murthysammenligner 16 16
detmedatsiddemedentv#guide,hvormankanlæseetlilleudplukafhvadder foregårpådeenkeltekanaler,sommansåkanklikkesigindpåogsedenfulde kanal,pådeenkeltebrugeresprofileretpotentieltproblemvedatsammensætte sinegennyhedsstrømer,ifølgemurthy,atmandermedkanrisikerekunatfå nyheder,somunderstøttersineegneholdninger(murthy2013). Mentions Derkankommunikeresdirektetilandrebrugereved,atskrivedenanden brugersnavnmedet@foran.dettebrugesbådetilatstartesamtalerimellem tweeps,ellertilatgøreandretweepsopmærksommepå,atettweetellerenhel samtaleharinteressefordem.påtwittersproghedderdetenmention,menjeg vilidettespecialeomtaledetveddetmeremundrette,tagging.detkan eksempelvisværeenkommentartiludviklingspolitikken,hvor udviklingsministerensbrugernavn,@mogensjensens,inkluderesietforsøgpå, atfåetsvarfrahamellerforatgøreettweettydeligtforham.hvergangen tweeptagges,fårvedkommendeennotifikationomdette.murthybeskriver,at dennefunktionkanværemedtil,atskabeinteraktionudovernormalesociale netværk,eksempelvisvedatgivealmindeligemenneskermulighedforat interageredirektemedkendtepersonlighederellerpolitikere(murthy2013). Retweets Hvisentweeplæserettweet,somdennegernevildelemedsinefølgerekan dennevælgeatretweete,vedetklikpåetikondirekteitwitter.dermed videresendestweetettilalleretweeterensfølgere.pådennemådekanantalletaf folk,derseretenkelttweetvoksevedenformforsneboldseffekt.retweetshar storbetydningogfyldermegetpåtwitter.ifølgetalfraoverskrift.dkvar8 millionerafde27millionerdansketweetsi2013,retweets(bøgh#andersen 2013).Sefølgendeillustrationforhvilketweetsderkansesafhvem. 17 17
Figur2 Hashtags Hashtagsbinderenkeltetweetssammenistørretemaer.Detbestårafet#tegn efterfulgtafetord,ensætningellerenforkortelse,sombeskriverhvadtemaet er.idettespecialevilmitinteresseområdeværealletweetstilføjet#dkaid.dker ligmeddanmark,ogaiderligmednødhjælps#ogudviklingsarbejde.dette hashtagomfatteraltsåtweetsomdansknødhjælps#ogudviklingsarbejde. IfølgeMurthy(2013)gørbrugenafhashtagsdetenkeltetweet,tilendelafen størresamtale,sombestårafalletweetsmeddettehashtag.idanmarker#dkpol detmestbrugtehashtag,sompåenenkeltdagkanblivebrugt2000gange,til nyheder,debatterogkommentareromkringdanskpolitik.i2014blev#dkpol brugtover370.000gange(bøgh#andersen2014),ogifebruar2015hartv2 NEWSsågarstartetetTV#programompolitikernesbrugafsocialemediermed titlen#dkpol(elberth2015). Murthybeskriverdensamledestrømafhashtagsomkringetemnesåledes: 18 18
the$discourse$is$not$structured$around$directed$communication$between$ identified$interactants.$it$is$more$of$a$stream,$which$is$composed$of$a$ polyphony$of$voices$all$chiming$in. (Murthy2013:4) Densamledestrømaftweetsmedetbestemthashtagkanaltsåværemedtilat formeetbilledeafellerskabeendiskurs,omkringetbestemtemneelleren situation,derforegåriøjeblikket Twitterogpressen IfølgendeafsnitskitseresenrækkeperspektiverpåhvordanTwitterbrugesaf pressensomnyhedskilde.deterinteressantfordensenereanalyse,hvor betydningenafpressenstilstedeværelsepå#dkaidanalyseres.twittersforhold tilpressenognyhedsproduktionerkompliceret,ogderermangeaspekterat tagefatpå.murthynævnerbl.a.,citizenjournalism,delingafnyheder,fratweet tilnyhedogmulighedenforatbreakenyhedernærmestirealtid(murthy2013). JegvildogførstogfremmestkoncentreremigomTwittersrollesomkildei relationtiltraditioneljournalistik. DanskejournalistererflittigebrugereafTwitter.Påhjemmesiden www.twitterjournalister.dk,harlektorvedsdu,filipwalbergogjournalist, ErnstPoulsensamletalledanskejournalister,somfindespåTwitter.Listenerpt. på2948(21/3 2015),hvilketsynesatværeethøjttal,ogettegnpåTwitters popularitetidennefaggruppe.ienkomparativundersøgelseafbrugenafsociale mediersomnyhedskildeiotteforskelligelandeskriverrasmuskleisnielsenog KimChristianSchrøderiintroduktionen,atdenøgedebrugafsocialemedier ændrerbådeproduktionenogkonsumptionenafnyheder.desocialemedierer medtilatændredentraditionellenyhedscyklus,tilenmerekompleks informationscyklus,hvoralmindeligemenneskerintegreresiproduktionenaf nyhederviadesocialemedier,ogdissesmulighederforproduktionaf indhold(nielsen&schrøder2014).idettespecialeerdetinteressantatsepå, hvordantwitterbrugesafjournalistersomkildetilnyheder,ogomtwitter brugesafudviklingsmiljøettilatvinklebestemtesager,eksempelvisi 19 19
forbindelsemedfinanslovsforslaget.jegvilikkegåiendybereudredning omkringkildebrugogagendasetting,mendeteroplagtatnævne,hvordan forskelligeteoretikereserpåtwittersrolleidennesammenhæng. $ Murthybeskriver,atjournalisterkanfølgehistorier,mensdeudfoldersigved hjælpaftwitter: Journalists$can$ sense $news$as$it$is$unfolding.$they$could$see$a$digital$ object$constituted$of$important$tweets$emerge$and$decide$to$contact$ Twitterers,$or$research$the$story$on$the$ground. (Murthy$2013:$54)$ Dererdogforskelligemeningeromihvilkengraddetbruges.Denengelske journalistogprofessoridigitalemedier,alfredhermidabeskriveriartiklen, #Journalism(2013),atkunetminimaltantalafjournalisterbrugerTwitter,tilat indhenteinformationogfindekilder.endvideremenerhanatdendiskurs,der finderstedpåtwitterometgiventemne,kunharenminimaleffektpå behandlingenafsammeemneipressen(hermida2013).hermidabyggersine pointerpåenrækkeundersøgelserfrarundtomkringiverden,ogselvomhans pointererværdathaveinmente,menerjegdetersværtatbrugehanspointer direkteiendanskkontekst.dentidligereomtalteundersøgelseafnielsen& Schrøder(2014)visertydeligeforskelligeikonsumptionenafnyhederfralandtil land,ogsammeforskelkanmegetvelværetilstedeiproduktionenafnyheder fralandtilland.jegharhaftsværtvedatfindereelleundersøgelserafhvor mangepresseklip,derkommerdirekteaftwitter,ogjegkanderforikkekomme nærmereindpå,hvormegetdetbrugesafdanskejournalistersomkildeog researchtilartikler. IsinartikelskriverHermidavidere,atstørregrupperafeksempelvisaktivister forsøgeratbrugetwittertilatvinkleemnerpåbestemtemåder,veddenstørre samtaledeerendelafpåtwitter: 20 20
The$research$on$the$use$of$Twitter$by$activists$points$to$how$news$frames$ are$negotiated$through$crowdsourced$practices$on$twitter. (Hermida$2013:$ 305)$ Deteridennesammenhænginteressantatsepå,hvordandensamledestrømaf tweetsomkringetemne,kanværeetforsøgpåatsætteenbestemtsagpå dagsordenen,ellerenbestemtvinkelpåenbestemtsag.murthybeskriver forholdetmellemtwitterogjournalistikvedbrugafhermidasbegrebambient$ news.detskalforståssom,attwittereretrum,hvorderaltidvilværenyhederi atmosfæren,somiltivoresatmosfære.brugeredragestilnoglenyhederfremfor andre.deterikkeenkeltetweetsderskabernyheder,mendensamledestrømaf tweetsomkringetvistemne.murthyforklarer,atingenkanfølgemedpåhele Twitterpåengang,ligesomingenkanfølgemedpåalleradiostationerpåen gang,menistedetkoncentrerersigomenenkeltkanal,etenkeltfeed,enkelte listerellerenkeltehashtags(murthy2013).derfordrejerdetsigforgruppereller personer,derønskerpressensopmærksomhedatgøresinsagsåsynligsom muligtforatfåjournalisternesopmærksomhed.pressenstilstedeværelsekan, ifølgemurthyoghermida,pådenmådehaveendirekteindflydelsepåhvordan deragerespåtwitter.idensenereanalyseviljeg,påbaggrundafinterviewene ogindholdsanalysen,diskutereomdetreeltlykkesaktørerfraudviklingsmiljøet atfåhistorieripressenvedbrugaftwitter,oghvilkeneffektpressens tilstedeværelseharpåbrugenaf#dkaid. Twitterogpolitikere IfølgendeafsnitpræsenteresenkelteperspektiverpåpolitikeresbrugafTwitter, sombringesispilidensenereanalyse. LigesomtilfældetermedjournalisterpåTwitter,forsøgerlektorvedSDU,Filip WalbergogjournalistErnstPoulsenatsamlealledanskepolitikeresomfindes påtwitterpåsidenwww.twitterpolitikere.dk.dererpt.samlet413 Twitterkonti(21/3 2015),tilhørendefolketings#,regional,ogEU#politikere.Ien undersøgelselavetafugebreveta4,omdeenkeltepartiersbrugafsociale 21 21
mediertyderdetpåattwittererpolitikernesforetruknesocialemedie.iløbetaf ethalvtår,november2013tilmaj2014,hardelavetenoptælling,somviserat dererlavet19.392originaletweetsafde179folketingsmedlemmer(rysgaard 2014).Tallenevisertydeligt,hvorpopulærtTwittererblandtdanskepolitikere, hvormagrethevestager(@vestager)erdenubestridtetwitterdronningmed 93.731følgere. Jegvillegernepræsentereundersøgelserom,hvordanTwitterbrugesafdanske politikeretildialogogspredningafbudskaber,menjeghardesværreikke kunnetfindenogentalellerundersøgelserogjegmåderforgåudfra internationale,ogdermedsværtsammenligneligetal.ibogenpolitics$and$the$ Twitter$Revolution(2012)beskriverforfatterneJohnL.ParmeleeogShannonL. Bichardenstorindholdsanalyselaveti2010,somviseratTwitterbrugespå sammemådeafengelskeogamerikanskepolitikere,ogovervejendetilatfå politiskebudskaberud,snarereendtilatgåidialogmedborgere(parmelee& Bichard2012).IkonklusionenskriverParmeleeogBichardomforholdetmellem politiskeledereogbefolkningen: From$the$leaders $perspective,$the$relationship$is$based$on$using$twitter$ mainly$as$a$one<way$communication$vehicle$to$transmit$their$policies$and$ ideas.$however,$their$followers$want$to$use$twitter$as$a$forum$for$two<way$ communication$with$leaders$and$politically$interested$individuals.$as$a$ result,$many$followers$crave$engagement$with$leaders$but$often$are$left$ disappointed. (Parmelee$&$Bichard$2012:$206) IfølgeParmelee&Bicharderderaltsåforskelligeforventningertilbrugenaf Twitterhospolitikereogborgere.Omdetteertilfældetmellemdanskepolitikere ogrepræsentanterfraudviklingsmiljøetviljegvendetilbagetilidensenere analyse. 22 22
1.7Forskningpåområdet Følgendeafsnitopridserkortandetforskningpåområdet,somikkedirekte brugesispecialet,menharfungeretsominspiration.dererlavetmange undersøgelserogforskningomkringngo erskommunikationogbrugafsociale medier.mindreerlavetspecifiktombrugenaftwitterogendnumindre analysererspecifikkehashtags. Twiplomacy(2014) TwiplomacyeretkvantitativtTwitter#studie,afdetamerikanskePR#Bureau Burson#Marsteller.Siden2012hardelavetetårligtstudieaf,hvordanTwitter brugesafverdensledereogministrepåglobaltplan$ogi2013lavededeogsåen analyseaf223twitterkonti,tilhørende101internationaleprofitognon#profit organisationer.herbeskriverdebl.a.,athalvdelenafalleanalyserede organisationer,ligesomdeflestestoredanskengo er,haroprettetpersonlige profiler,tilorganisationensledere(how$organizations$tweet).twiplomacy# studierneerudelukkendekvantitative,ogdererderforikkeanalyseretpåtypen aftweets.istudiethow$organisations$use$twitter,hardebrugtanalyseværktøjet Twitonomy,oghararbejdetmedmereend50variabler.Undersøgelsernehar fungeretsommetodiskinspirationfordettespeciale.$ CarolynBaumgarten(2011):Chirping$for$Charity:$How$U.S.$nonprofit$ Organizations$are$Using$Twitter$to$Foster$Dialogic$Communication EnandenkvantitativtilgangfinderviiCarolynBaumgartensstudieafden dialogiskedimensioniamerikanskengo ersbrugaftwitter.hunbeskriverat studiet investigates$how$nonprofits$are$making$dialogic$use$of$twitter,$and$ what$the$possibilities$of$social$media$can$present$for$nonprofits$in$the$ future (Baumgarten2011:5). Hunbeskriver5principperfordialogiskkommunikationformuleretafKent& Taylor(1998),sombl.a.byggerpåMartinBubersdialogiske kommunikationsteori.vedenindholdsanalyseafde19størsteamerikanske velgørenhedsorganisationerstwitter#profilerover14dage,kommerhunfremtil 23 23
tokonklusioner: 1:Ngo erskommunikationpåtwittererihøjgraddialogisk:58.8%afde analyseredetweets,indeholderenafdefemprincipperfordialogisk kommunikation 2:Specielttoafdefemprincipperfordialogiskkommunikationertilstede. The$dialogic$loop:Brugereerinviterettil,atinterageremed organisationen,hvilketkanforegåpåmangeforskelligemåder. 21.8% Conservation$of$visitors:Prøvermedlinkstilandreaf organisationensplatforme(hjemmeside,facebook,tumblrmf.l.) atfålæserentilatbliveiorganisationensunivers.23,5 %(Baumgarten2011:10) Studietsynesatkunnepåviseenhøjgradafdialogiskkommunikationblandtde undersøgteamerikanskengo er,menartiklenbeskriverikkeomderrentfaktisk harværetendialog.baumgartensundersøgelseharfungeretsominspirationfor minindholdsanalyse,ogjegharbl.a.delvistbrugthendesdefinitionafdialogisk kommunikation.mereomdetteimetodeafsnittet. AnandSheombar(2014&2014)1.$Impressions$of$social$media$use$by$Dutch$aid$ &$development$organisations(2014)$&$a$research$approach$for$investigating$social$ media$use$by$dutch$development$ngos(2013)$$ Denhollandskeforsker,AnandSheombar,harietpræstudietilsinPHD afhandlingundersøgthollandskengo ersbrugafsocialemedier.ien spørgeskemaundersøgelseblandt56ngo ersvarer91%,atdebrugertwitter, mens89%brugerfacebook.hanspørgerbl.a.tilbevæggrundeforbrugaf socialemedieroghvilkemålgrupperderarbejdesmed. IenandentekstharSheombarudvikletenmetodiskværktøjskassetilat undersøge,hvordanhollandskengo erbrugersocialemedier,sombyggerpå GroundedTheorykombineretmedCasestudy.Denstoreforskelpåhans 24 24
undersøgelserogminermitfokuspåetbestemthashtag,ogdeaktørerder brugerdette,menshansfokuserpångo erogderesbrugafsocialemedier. Sheombarskriveratderikkeerlavetandethollandskforskningafngo ersbrug afsocialemedier,hvilketbekræfterresultaterframinegenresearch. Selvomderermegetforskningpåområdet,erderikkemegetspecifiktom brugenaftwitterblandtngo er,ogsletikkeiforbindelsemedetspecifikt hashtag.bl.a.derforharjegvalgtatlaveenindholdsanalyse,såjegharkunnetgå udframinegenempiri. 25 25
#2 Teori Ifølgendeafsnitpræsenteresspecialetsteoretiskegrundlag.Afsnittetstarter medenkortredegørelseafdetvidenskabsteoretiskegrundlag,hermeneutikken. HerefterbeskrivestoteoretiskebegrebervedrørendeTwitterogendelig præsenteresmanuelcastells perspektiveromnetværkssamfundet. 26 26
2.1Hermeneutik Dettespecialesepistemologiskeståstedbyggerpåenhermeneutisk fortolkningsforståelse.detkommertiludtrykianalysenafspecialetsenkelte dele,somsættesisammenhængmedhelhedenogomvendt.detteernetop kernenidenhermeneutiskecirkel.steinarkvaleogsvendbrinkmannbeskriver detsåledes: Med$udgangspunkt$i$en$ofte$uklar$og$intuitiv$forståelse$af$teksten$som$ helhed$fortolkes$dens$forskellige$dele,$og$ud$fra$disse$fortolkninger$sættes$ delene$på$ny$i$relation$til$helheden. (KvaleogBrinkmann2008:233) Dennecirkulærefortolkningmellemdeleoghelhedkan,ifølgeKvaleog Brinkmann,giveendybereanalytiskindsigtiteksten.Idettespecialeer hensigtenatopnåengyldigforståelseafspecialetsempiri,gennemenløbende tolkningsprocesogirelationtilhelheden.jegstartedespecialeforløbetopmed enuklar,overordnetforforståelseaffeltet,menjegharvedhjælpafdeenkelte deleogderesrelationtilhelhedenformåetatskabeensamlethelhedudfra tolkningsprocessen.denhermeneutisketilgangkommerbl.a.tiludtryki indholdsanalysen,hvorjegtolkerenkeltetweetsiforholdtildenoverordnede kontekst,hvilketbeskrivesnærmereimetodeafsnittet.iforholdtilinterviewene kommerdetogsåtiludtryk,vedmådenjegfortolkerinterviewpersonernes udsagn,oghvadjegsætterfokuspåiminanalyse.forskeremedenpositivistisk tilgangvilifølgekvaleogbrinkmannmene,atdennetilgangikkeer videnskabelig,daforskelligeforskerevilkommefremtilforskelligeresultater, mendetforudsætterenideomensamletobjektivsandhed.imodsætningtil dennetænkningmuliggørenhermeneutisktænkningforskellige,menstadig legitimetolkningerafentekst.enmeningsfortolkningslutter,nårfortolkerener nåetfremtilensamletpakkeafegenskaber,somsammenermereenddeerhver forsig,ogsomerudenlogiskemodsigelser(kvaleogbrinkmann2008).udfra denneopfattelseviljegstræbeefteratskabeenmeningsfuldanalyseaf#dkaid somkommunikationsplatformfordetdanskeudviklingsmiljø.deforskelligedele afindsamletempiri,beståendeafenindholdsanalyseogenrækkeinterviews,er alleunderlagtteori,analyseogdiskussion.såledesmenerjegathaveforetaget 27 27
enlegitimundersøgelse,dergennemengrundigogkritisktilgangførertilen rækkevalidekonklusioner IdefølgendeafsnitviljegbeskriveteoriomTwitter,digitalemedierog netværkssamfundet,somvilværeendelafdenhelhedjeganalysererempirien udfra. 2.3TeoretiskeperspektiverpåbrugenafTwitter Ekkokammer DenamerikanskeprofessorLauraBlackbeskriver,atinternettetharpotentiale tiloggivermulighedfor,atalmindeligemenneskerkanengageresigi samfundsmæssigediskussionermedbetydningforderesegetlokalsamfund, ellerienglobalkontekst.determuligt,damangeflereharadgangtilvidenogtil fora,hvordissediskussionerkanfindested.påtrodsafdettesamlesmennesker, ifølgeblack,ofteomkringværdier,somstøtteropomderesegne: Although$information$is$everywhere,$many$political$conversations$online$ happen$in$what$lyn$carson$calls$ information$islands,$or$echo$chambers,$ where$people$interact$with$similar$others$and$seek$confirmation$of$their$ own$views. (Black$2011:$7)$ IfølgeBlackkansådanne$ekkokamreværemedtilatpolariseredenoffentlige diskursyderligere,ogvilhaveennegativeffektiforholdtilatfåfolktilat engageresigienåbendebat.dettekanhaveendirektemodsateffekt,iforhold tildenfrieogdemokratiskediskussion,somblackbeskriver.diskussionernepå nettettagesofteifora,hvorholdningernepåforhåndergivet,hvilketharen ekskluderendeeffektpåmodsatrettedeholdninger.dennepointeerinteressanti forholdtil#dkaidogdediskussioner,derfindesher.blackbeskriver,atet ekkokammerogsåkanbliveenrealitetpåtwitterogpåfacebook,vedatbrugere vælgeratfølgebestemteandrebrugere,somdermedfyldernyhedsfeedet.hun siger: 28 28
$ a$central$feature$of$twitter$is$that$members$choose$topics$and$people$ they$wish$to$ follow $( ).$Although$social$networking$sites$have$the$ potential$to$present$citizens$with$a$wide$range$of$opinions$and$perspectives$ on$a$topic,$these$features$make$it$easy$for$users$to$create$a$self<made$echo$ chamber$in$their$social$network$if$they$wish. (Black$2011:$8)$ $ Jegfinderdetidenneforbindelseinteressantatundersøgehvilkeaktører,derer tilstedei#dkaidoghvordansamtalenflyderiforholdtilenighedogdiskussioner aktørerneimellem.dennediskussionvilspilleencentralrolleidensenere analyse,hvorblackspointerdiskuteresiforholdtilempirien. Twittersomenoffentligsfære? Flereteoretikere,heriblandtManuelCastells,diskutererhvordanmedierneidag kanfungeresomenoffentligsfære,ogdeterderforinteressantatsenærmerepå Habermas begrebthe$public$sphere 4 $iforholdtiltwitter.dethardenøstrigske professorchristianfuchsisinbogsocial$media$ $A$Critical$Introduction(2014) beskæftigetsigmed. Fuchsstarterkapitlet,Twitter$and$Democracy,medatstillespørgsmålstegn,ved denstorebetydningtwittererblevetgivetiforholdtilfolkeligebevægelser, underdetarabiskeforår.antalletaftweepsiægyptenunderdemonstrationerne varsålavt,athanmeneratdenstorebrugaftwitterunderdetarabiskeforår,i højgradstammedefravestligetweeps.deharhjulpetmedatskabeglobal opmærksomhedomdemonstrationerne,mentwitterhar,ifølgefuchs,ikke fungeret,somdetrumforoffentligdiskussion,somførtetildemonstrationerne. Bl.a.pågrundafdettespørgerhan: Is$Twitter$a$political$public$sphere? (Fuchs 2014:181). 4Franuomtalesthe$public$sphere$somden$offentlige$sfære$ 29 29
Begrebet$den$offentlige$sfære,$tilskrivesdentyskefilosofogsociologJürgen Habermas,somienartikelfra1964The$Public$Sphere,startermedfølgende introduktion:$ $ By$"the$public$sphere"$we$mean$first$of$all$a$realm$of$our$social$life$in$ which$something$approaching$public$opinion$can$be$formed.$access$is$ guaranteed$to$all$citizens. (Habermas$1964:$49)$ $ Denoffentligesfæreharenmedierenderollemellemsamfundetogstaten,hvor samfundetskritikafstatenkandiskuteres,ogenenighedkanskabes,somi sidsteendekanændrestatensadfærd.foratenoffentligsfærekanfungere,skal alleborgerehaveligeadgangtilrummet,ogligeforudsætningerforatdeltagei diskussionen(habermas1964).detbetyderbl.a.atalleskalhavesamme informationertilrådighed,hvilketsomudgangspunktklingerbedremedet smallerepresseudbud,endmednutidensvældafmulighederforatfånyheder. Derer,ifølgeFuchs,flerekritikereafHabermas begreb.hannævner eksempelvisnegt&kluges(1972)arbejderklassekritik.demeneratden offentligesfærehabermasbeskæftigersigmed,udelukkendegælderforden franskemiddelklasseidet17.18.og19.århundrede,ogikkehartagethøjdefor andregrupperisamfundet,såsomarbejderklassen.feministiskekritikeregør ligeledesopmærksompå,atsfærenudelukkendeerforrige,hvidemændogat alleandreerudelukketherfra.kritikereargumentererfor,atdetgivermeningat taleomfleresfærer,hvorfraenkeltegrupperkæmperimoduretfærdighed,frem forensamletoffentligsfære.farenvedsådannepluralistiskesfærervilværeat dissealtidvilbeskæftigesigmed,deresegeninteresseogingenvilbeskæftigesig medhelheden,hvilketisidsteendekangivedårligereomstændighederforalle.$ $ EnoffentligsfæreiHabermas forstanderaltsåenfællesoffentligsfæreforhele samfundet,hvordiskussioneromkringhelesamfundetkanfindested.jeghar dogtænktmigatbrugebegrebetomenmindresfære eninteressesfære#og ikkesometudtrykforhelesamfundet. 30 30
Habermastilkendegiver,ifølgeFuchs,atdenoffentligesfæreeretideologisk tænktfænomen,somivoreskapitalistiskesamfundikkekanladesiggøre.den offentligesfærekanudelukkendefindesietparticipatorisksamfund,hvoralle harligemulighederforatdeltage,ogikkeietkapitalistisksamfund,somskaber økonomiskogvidensmæssigulighed,ogdermeduligadgangtildenoffentlige sfære.borgereietkapitalistisksamfundharhverkensammeuddannelseeller økonomiskefrihed.begrebetkanbrugestilattesteomfrihedentilytringog deltagelseertilstede,elleromdenerbegrænsetafforskelleiuddannelseog materielrigdomisamfundet(fuchs2014).iforholdtiluligheditilgangentil TwittersigerFuchs: Stratification$patterns$that$are$created$by$age,$ethnicity$and$class$shape$ the$use$of$twitter$and$microblogs$in$general$( )$Stratification$no$longer$so$ much$concerns$physical$access$to$the$internet,$but$rather$the$use$of$this$ technology$and$the$skills$required$for$this$use.$as$long$as$there$is$a$stratified$ society,$information$inequality$will$exist. (Fuchs2014:190) DerudovererderetproblemmedsynlighedpåTwitteriforholdtilenoffentlig sfære,hvorallebørhavesammemuligheder.desmerepopulærentweeper,des flereharmulighedforatsedennestweets.dederharmestopmærksomhed,vil oftestogsåfåmereopmærksomhed.jeghartidligerenævntmurthysbeskrivelse aftwitter,somhavendeetpotentiale,hvoretenkelt,tilfældigttweetvedhjælp afretweetsetc.kanblivesetafmillioner,mendetændrerikkevedatde strukturelleforudsætningerfor,atettweetnårlangtermegetforskelligt brugerneimellem(fuchs2014). JegvilbrugeelementerfraHabermas begrebtilatanalysere,om#dkaidkan forståssomenartoffentliginteressesfære.jegvilundersøgeom#dkaidfungerer sometrumfordiskussionerafstørreudviklingsspørgsmål,ogdiskutere åbenhedeni#dkaid. 31 31
2.4Castellsognetværkssamfundet Jegfinderdetoplagtatlæggeetnetværksperspektivoverdettespeciale,dadet kanhjælpemedatforklare,hvordanoghvorforderageressomdergørpå Twitterogi#dkaid.Detteafsnitvilbeskrive,hvordannetværksperspektivetkan fungeresomanalytiskrammeogridseenrækkeafdevigtigsteafcastellspointer op.iløbetafspecialetvilnetværksperspektivet,ogcastellspointerblivebragti spiliforholdtilempirien. ManuelCastellserenspansksociologogmedieforsker,fødti1942,somisærer kendtforsineteorieromnetværkssamfundetogdetanalytiskeperspektiv, netværksperspektivet.grundlæggendearbejdercastellsudfraenhypoteseom: at$alle$de$væsentlige$forandringstendenser,$der$konstituerer$vores$nye,$ forvirrende$verden,$er$indbyrdes$forbundne,$og$at$vi$kan$etablere$en$ forståelse$af$deres$sammenhæng. (Castells2000:3) DetmesteafCastellsteorierlavetindensmartphonesogsocialemedierstid, mendahansnetværksperspektivhandleromforbundethedialledeleaf samfundet,erdetetrelevantperspektivatbrugeomtwitterog#dkaid.som hovedlitteratur,tilatbeskrivecastellsteori,brugesphilipn.howardsbog Castells$and$the$Media (2011).HerfindesbeskrivelserafCastellsteorier omkringmedierognetværk,satienmodernekontekst,hvorhowardlaverdet direktelinkmellemnetværksperspektivetogmodernedigitalemedier. Castellsteorieromnetværkssamfundetharenklarforbindelsetilkybernetikken ogisærgregorybatesonsteorier.batesonhararbejdetmedsåforskelligegrene sompsykiatri,økologi,evolutionogkommunikation,medetoverordnetfokuspå mønstre,sammenhængeogrelationerikompleksesystemer(mathur2003).lige somcastells,arbejdedebatesonmedetfokuspåtransmissionoginteraktion snarereendpåindhold: The$universalistic$aspect$derives$from$the$fact$that$information$ $rather$ transfer$of$information $ $is$the$unit$of$cybernetic$analysis,$whereas$the$ 32 32
subject$matter$of$cybernetics$is$not$events$and$objects$but$the$information$ carried$by$events$and$objects. (Mathur2003:74) SommetodologibrugteBatesonkybernetikkentilatbeskrive,hvordanverdener etkompletsammenhængendesystembl.a.mellemdetbiologiskeog psykologiske,organismerogmiljøetsamtorganismerogmaskiner.det interessanteietsådantsystemerikkeenhedenisigselv,menenhedenseffekt pådenomkringliggendekontekst.intetståralene,meneraltidinflueretafandre elementerisystemet,ligesomdetselvvilinflueredeandreelementer(mathur 2003). PiyushMathurformulerermedensætningisinPh.dafhandling,hovedbudskabet ibatesonskybernetiskeframework: For,$it$is$only$in$a$resolutely$indeterminate$and$reflexive$framework$that$all$ entities$could$have$been$looked$at$as$partially$(re)creating$themselves$in$ response$to,$or$in$communication$with,$all$other$entities. (Mathur2003: 77). Etbudskabsomstemmerdirekteoverensmeddettespecialeshermeneutiske udgangspunktogcastellsnetværksteori.sammenhængenmellemenhederneog disseeffektpåhinandenerdetvæsentlige,ikkeenhederneisigselv. Etnetværksperspektiv CastellsnetværksperspektivbeskrivesafHoward,somenoverordnetanalytisk rammetilmediestudier.detkanbrugestilatgiveenforståelseafinformation# ogkommunikationsteknologiersindflydelsepådetsocialeliv,bl.a.vedat tydeliggøre,hvordandisseteknologierindeholdermagt,bådeforelitenogfor andreborgereisamfundet(howard2011). 33 33
Castellshartrefundamentaleantagelserforatarbejdeanalytiskmed netværksperspektivet,somhowardbeskriverpåfølgendemåde.jegharvalgtat givedetreperspektiveroverskrifterne;aktører,forbindelserogarkitektur. 1. Aktører:Enmedieanalysekanikkenøjesmedathavestoregrupperog organisationersomgenstandsfelt.enkeltpersonerharvedbrugafbillig elektronikfåetindflydelsepådetpolitiske,økonomiskeogkulturelleliv. Derudoverkandigitaleartefakterisigselv,såsomhjemmesidereller socialemedieapplikationer,giveindsigtisocialestrukturerogsocial interaktion.howardsiger: In$this$way,$studying$the$media$must$involve$studying$large$ organizations$that$build$and$manage$media$infrastructure,$the$ individuals$who$produce$and$consume$content$over$media,$and$the$ content$that$is$produced$and$consumed$over$media. (Howard2011: 2) Alledisseelementervilværetilstedeidettespecialesanalyseviaforrige afsnitsbeskrivelseaftwitter,forskelligeteoretikeressynpåsociale platformeogstrukturenitwitter,interviewsmedindividersom producererogkonsumererindhold,ogindholdsanalysenafdetweets,der udgørindholdet. 2. Forbindelser:Forbindelsermellemanalysensenhedereroftemere afslørendeendenhederneisigselv.foratforståmediet,måmanforstå hvordandeforskelligeaktørerogindholdetrelaterertilhinanden. Netværketimellemaktørerneermereinteressantendaktørerneisig selv$ $ 3. Arkitektur: the$structure$of$a$network$provides$both$capacities$and$ constraints$on$social$action. (Howard$2011:$5).$Demangeforskellige formerforforbindelserietnetværkkanbådegivefleremulighederfor individet,menkanogsåværebegrænsende,daindividetstårtilansvar 34 34
overfornetværketvedsinehandlinger,ogderforkanværebangeforat trædevedsidenaf.påtwitterkandeteksempelvisværeenkapacitetfor aktørerinetværket,atmankanspørgeomogfåsvarpåalt,menstanken omatderpotentielterjournalistertilstede,kanværeenbegrænsning.$ LigeledeshardenarkitektoniskeopbygningafTwittermedmuligheder forretweetsogtaggingstorbetydningfor,hvordanderageresoghvilke muligheder,derfindesidettenetværk.$ Castellstreantagelserhængersammen,ogidensenereanalyseafempirienvil dedanneenimplicitrammeforanalysen,sombådevilanalyserehvilkeaktører derertilstedei#dkaid,hvordandeagerer,hvordanforbindelsernemellemdem spillerenrolleforderesagerenoghvilkemuligheder#dkaidsomnetværkog Twittersarkitekturgiveraktørerne. Knudepunkter Howardbrugeretbilledeaftrafikkenimellemservererundtomkringiverden somenanalogipå,hvordanetsocialtnetværkfungerer.påbilledeterdetde storebyerinordamerikaogeuropa,somlyserklarest,hvorimodderkunerfå trådetilafrika,asienogsydamerika.detteskyldesikkeblot,atbyerneieuropa ognordamerikaharengodteknologiskinfrastruktur,menisæratdeterherfra derermestaktiveforbindelsertilandredeleafverden.ifølgenetværkstanken erforbindelseressentielle.dethandleromatværeetknudepunkt,ogvære linketoptilsåmangeogmegetsommuligt,foratlyseklarest.depersonerderi etnetværkerlinketoptilflestforskelligepunkter,erdemestmagtfulde.det handleraltsåikkeombyen,aktørenellerknudepunktetselv,menomdetfaktum atdenneharmangeforbindelser,somsåpegertilbageoggiverknudepunktetsin betydning(howard2011).dettekanhavereelbetydningforhvilkepersoner, tweepsvælgerathenvendesigtilpåtwitter.eksempelviskanjegfåmere opmærksomhedudafattaggeentweepmedmangefølgere,dafølgernesåhar mulighedforatse,hvadjegskriver,hvordentaggedeisigselvmåskeikkehar nogenbetydning. 35 35