PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2012-14 Børnehaven Paletten Klynge BH2 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1
Personalet har til opgave at sikre, at vi tilbyder et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. I Paletten udvikles børns selvstændighed og evnen til at indgå i fællesskaber sig ved, at give børnene medbestemmelse og medansvar, f.eks. på børnemiljøet naturligvis under hensyn til deres alder og modenhed. Generelt sker udviklingen og understøttelsen af børnenes grundlæggende kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, hvor børnene får mulighed for fordybelse, udforskning og erfaringsdannelse. Det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvad børnene lærer om omverdenen, sig selv og andre mennesker. Vi ved, at det er af afgørende betydning for børns videre udvikling, at de fra en tidlig start i livet oplever tryghed og positiv interesse fra deres omgivelser. Tryghed, anerkendelse og positiv deltagen er med andre ord grundlaget for udvikling af livsglæde og selvværd og vægtes højt i Paletten. Den pædagogiske læreplan indeholder følgende temaer: Sprog Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets sociale kompetencer Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Temaerne, mener vi ikke kan skilles ad i praksis, men skal netop ses i en sammenhæng, hvor de gensidigt er med til at styrke hinanden og dermed barnets læreproces i børnehaven. Kravene til den pædagogiske læreplan er fastlagt i Dagtilbudslovens 8-10. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Du kan læse mere om Dagtilbudsloven på borger.dk Mål og metoder for arbejdet med læreplaner i Paletten Mål for sprog At udfordre børnene til i sproglig aktivitet at udtrykke sig på forskellige måde. At børnene lærer at give udtryk for egne følelser og tanker. At styrke børnene i at tale i en stor gruppe. At bruge Marte Meo teorien i kommunikation. At give børnene mulighed for at få kendskab til bogstaver og tal. At styrke børn mundmotorisk og lave sprogstimulering for børn med tale vanskeligheder At lave ugentlig sprogstimulering hvis vi modtager tosprogede børn. At vi er bevidste om vores rolle som sproglige rollemodeller. At synge, læse historier/eventyr/rim og remser for og med børnene. I Paletten giver personalet børnene mulighed for at udvikle sprog igennem daglig aktivitet. Vi skaber ro til samtaler ved at samle børnene i mindre grupper og opfordrer barnet til at fortælle. Vi lytter og er opmærksomme på de små samtaler i hverdagen. Personalet sætter ord på, hvad de gør f.eks. Nu giver jeg frugten til Ida, så sender hun den til Bo osv. Ligeledes opfordrer personalet børnene til, at spørge de andre børn ved navn, når de f.eks. beder om frugten. I børnenes sprogudvikling hvor de tit mangler ord, retter vi ikke børnene, men gentager det, som vi tror, barnet prøver at formulere. Ved konflikter børnene imellem, støtter vi dem i at sætte ord på deres følelser og får dem til at forklare, 2
hvordan de selv har oplevet konflikten. Vi tilstræber, at fortælle børnene, hvad de må, i stedet for hvad de ikke må. Vi understøtter og inspirerer børnenes nysgerrighed for sproglige initiativer. Vi benytter os af talesprog, kropssprog og billedsprog som kommunikationsformer. Vi læser mange bøger, rim og remser, fortæller historier, digter egne historier, synger og laver dialoglæsning. Vi har lamineret børnenes navne og små ordkort, som hænger, så børnene kan tage dem ned: Derved får børnene mulighed for at kunne se bogstaver, ord og tal på stuerne. Vi stiller forskellige materiale såsom, papir, blyanter m.m. til rådighed. I det pædagogiske rum, har vi opgave bøger, som de store børn ind imellem kommer op og sidder og hygger sig med i fred og ro. Vi tilbyder sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. De tosprogede børns forældre bliver ved behov indkaldt til møde, hvor personale og forældre i fællesskab udformer en handleplan for sprogstimuleringen i hjemmet og i børnehaven. Mål for Barnets alsidige personlige udvikling Det enkelte barn skal føle sig værdifuldt og som en del af en gruppe At barnet kan udtrykke følelser, ønsker og sætte egne grænser. At barnet kan motiveres, motivere andre og at barnet kan fordybe sig. Der skal være plads / rum til at barnet kan udfolde sig som en selvstændig og stærk person, der selv kan tage initiativer. Alle børn har haft / har en ven inden skole start. At barnet udvikler grundlæggende værdier som indlevelse, tolerance, selvstændighed og respekt for andre mennesker. Der er nogle grundlæggende forhold, som skal være til stede, for at læringsrummet for barnets alsidige personligheds udvikling er vellykket i daginstitutionen. Således vægter vi børnenes medbestemmelse og selvbestemmelse og tager ofte afsæt i børnenes behov og egne interesser og initiativer. For at børnene skal føle sig trygge og hjemme i Paletten, er vi lyttende, medlevende og engagerede i børnenes liv i og uden for børnehaven. Det giver børnene en følelse af at være betydningsfulde og værdsatte. Legen med andre børn er afgørende for et udviklende børnehave liv. Gennem legen udvikler barnet sig motorisk, sprogligt, socialt og intellektuelt, og samtidig lærer barnet meningen med de menneskelige relationer og handlinger, som f. eks. at sætte grænser og at respektere grænser og at løse konflikter. Legen prioriteres højt og i hverdagen skal der være plads til, at børnene selv går i gang med at lege. Husets mange rum gør det muligt for børnene at kunne lege i små grupper. De får fred og ro til at lege med deres venner, uforstyrret for personale og andre børn. Legen styrker børnene i at tage initiativ og udfolder deres personlighed. Igennem samling på stuerne og oplevelser på ture ud af huset, får børnene følelsen af at være med i en gruppe. Igennem forskellige aktiviteter som rytmik, cirkus, teater og Lucia udfordrer vi børnene til at prøve egne grænser. Ikke alle børn har lyst til at deltage, og det er okay, men personalet opfordrer dem til at kigge på og overveje, om de har lyst en anden gang. 3
I Paletten fokuserer vi på processen, frem for resultatet. Kravene til børnene øges i takt med at de bliver ældre og jo tættere børnene kommer på skole start, vil også produktet komme i fokus f.eks. det at kunne skrive sit eget navn tydeligt. Mål for Barnets sociale kompetencer At børnene kender til demokratiske værdier. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer både til personale og andre børn. At børnene skal kunne indgå i sociale sammenhænge med fælles spilleregler og ansvar, herunder respektere andre og andres ting. At barnet opnår færdigheder til konfliktløsning, herunder sige fra overfor drillerier. At børnene indgår i fællesskaber og sociale relationer, hvor de kan udvise medfølelse, give og modtage omsorg med andre ord føle og udtrykke empati. Sociale kompetencer udvikles i fællesskabet med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. Læringsrummet for social kompetence i Paletten ses blandt andet under rolle lege, regellege, fælleslege, aktiviteter og i demokratiske processer. Vores fysiske, psykiske og æstetiske læringsrum formes i høj grad af Palettens børn naturligvis under hensyntagen til børnenes alder og modenhed (samt udefra kommende rammer som f. eks. økonomiske). Når børnemiljøet skal betragtes i et børneperspektiv, gælder det om at være opmærksom på børnenes behov, samtaler og signaler i hverdagen. Børneinterview er også en rig kilde til information og dialog, hvad enten de er udformede strukturerede/ustrukturerede; i små grupper eller i større. Det er bl.a. i alle disse forskellige arenaer, at børnene lærer regler for samspil, f.eks. det at vente på sin tur, at kunne lytte til de andre børn, men også at være midtpunkt. Vi arbejder med Trin for trin, som er et materiale, der udvikler børns sociale kompetencer. Igennem leg lærer børnene at indgå i sociale relationer: Nogen relationer udvikler sig til venskaber, andre forbliver mere overfladiske. De lærer deres egne grænser at kende, ved at øve sig i at sige til og fra i legen. Når man er ny i en børnegruppe, det tage noget tid, inden man har fundet sine bedste legekammerater. Personalet opfordrer de gamle børn til, at hjælpe den nye pige/dreng med at gå i børnehave og lære, hvordan man gør de forskellige ting, f.eks. at man vasker hænder, før man spiser. Nogle børn har svært ved at danne venskaber. Personalet støtter barnet ved at udvælge et par børn, som kunne være mulige legekammerater og laver en aktivitet med gruppen, så børnene får øje på hinanden. Børns behov for venner er forskelligt. Nogle har brug for en bedste ven, andre børn leger med mange forskellige. Nogle børn vil meget gerne have legekammerater med hjem fra børnehave, mens andre ikke har lyst. For dem er det nok at lege med deres venner i børnehaven, og først når de når skolealderen, bliver behovet for legekammerater aktuelt. Forældrerådet laver lege sammen lister med telefonnumre, så børnene har mulighed for at lave aftaler hjemme hos hinanden. Mål for Natur og naturfænomener At børnene lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever at der er rum for leg, bevægelse, oplevelser og udforskning. At børnene tilegner sig forskellige erfaringer og viden om natur, naturfænomener og miljø. 4
At børnene besøger en bondegård, naturværksted og/eller skoven. At børnene lærer at færdes respektfuldt for og i naturen. Læring om fra jord til bord. Den bedste fremtidssikring af miljøet er at motivere børn til en miljøbevidst livsførelse. Børnene kommer hver dag på legepladsen og møder al slags vejr. Vi kigger på årstiderne i naturen. Vi vender sten og blade og finder bænkebidere, edderkopper, regnorme, biler og andre spændende insekter og smådyr. Vi undersøger dyr og planter med forstørrelsesglas og læser om dem i bøger. På ture stopper vi op og snakker om de små forårsblomster i haverne. Vi lytter til fuglene, som kvidrer. Vi har en fuglekasse, lavet af nogle af de store børn, hvor vi lægger mad ud. På stuerne sås karse, pralbønner og solsikker m.m. så børnene kan se, hvordan et lille frø kan blive til en stor solsikke. Vi tager ud i naturen og kigger på dyr og planter. I foråret henter vi haletudser på naturværkstedet, som vi passer. Vi har af og til sommerfuglelarver, hvor vi følger deres udvikling til de bliver til flotte sommerfugle, inden de slippes ud i naturen. Om sommeren har vi krydderurter og blomster i krukker, så børnene kan dufte, smage og kigge på noget smukt. Disse blomster og urter er børnene med til at plante og vande i løbet af sommeren. Om efteråret tager vi ud og samler blade og kastanjer m.m. og snakker om, hvordan bladene ændrer farver og ser, at de falder ned fra træerne. Vi taler om hvor maden kommer fra, hvordan det vokser/gror/produceres. Af og til hjælper børnene i køkkenet. Mål for Kulturelle udtryksformer og værdier At barnet får kendskab til den kultur de vokser op i At give børnene kendskab andre lande og deres kulturelle udtryksformer At barnet lærer at respekter andre og andres måder at udtrykke sig på At barnet bliver i stand til at udtrykke sig gennem forskellige udtryksformer, f.eks. sang, teater, fortælling, billedkunst At give børnene kendskab til gamle dage f. eks. introduktion af gamle lege og sanglege på legepladsen. At følge årets traditioner fastelavn, påske, jul og sommerfest Vi er generelt bevidste om at skabe både psykisk og fysisk rum til, at den kulturelle inspiration kan udfoldes. Det betyder, at børnene får tilstrækkeligt med tid, som de selv disponerer over og ligeledes har vi nogle rammer både ude og inde, hvor dette lader sig gøre. Børnene har rig adgang til både udklædning og musik, hvilket gør, at de selv kan improvisere, omforme og eksperimentere. Børnene kommer på biblioteket for at se film og låne bøger og i teater og på museumsbesøg. De store børn laver måske cirkus og går i Lucia optog til jul. Løbende over hele året vil vi lave klippe- og klistre aktiviteter, som følger årets gang, højtider og tradition og der arrangeres et kunstprojekt for børnene. Kendskab til andre lande kan være et projekt, men opstår også spontant, når børnene f.eks. har været ude at rejse. Vi tilbyder hen over sommeren at lære børnene gamle lege og sanglege på legepladsen. Vi har en måltidskultur, som indebærer at, måltider indtages i en rolig og hyggelig atmosfære, hvor vi spiser og taler sammen. Vi er også her meget bevidste om vores funktion som voksne rollemodeller. 5
Mål for krop og bevægelse At barnet opnår glæde/ accept af sin egen krop At bedømme afstand og lære begreber At kunne koordinere syn og bevægelse At kende sin egen krop, herunder bliver i stand til at respondere på, hvad kroppen fortæller dem. At lære, at mad kan dufte forskelligt og at der er forskel på sunde og usunde fødevare At kunne beherske sin krop er et fundament for barnets personlige kompetencer og i relation til andre mennesker. Bevægelse giver styrke og smidighed, træner koordinations evnen og forbedrer kropsbevidstheden og øger graden af selvhjulpenhed og dermed barnets selvværd. Personalet vil gerne skabe rum for, at børnene får mulighed for at bruge kroppens ressourcer optimalt. Det gør vi ved at lytte til børnenes behov og skabe varierende fysiske rammer både inde og ude samt ved at opmuntre, inspirere og vejlede børnene til at søge nye og sværere motoriske udfordringer. Palettens rytmikrum bruges flittigt til fri leg, og strukturerede motorikforløb og indeholder mange muligheder for fysisk aktivitet og udfordring. Vi sætter ord på de erfaringer, som vi gør os får vi hjertebanken, sved på panden eller har vi måske gåsehud og brug for en trøje? På legepladsen styrker børnene især deres grov motorik på f. eks. klatreredskaber, kolbøttestativer, en jorden er giftig bane, ved brug af cykler, stylter, gynger, bolde osv. Det finmotoriske er også et område, som har høj prioritet; børnene tegner både frit eller som en mere bunden opgave, de har mulighed for at øve sig i at skrive, klippe, sy, lege med modellervoks, arbejde med perler, male på staffeli, spise med kniv og gaffel og meget andet. Det er vigtigt for os, at børnene lærer om sunde madvaner - både for at forebygge senere overvægt og livsstilsrelaterede sygdomme, men også fordi vi ved, at sammenhængen mellem sund mad og en sund krop er nødvendigt for psykisk velvære og udvikling. Vi har i samarbejde med forældrerådet udarbejdet en kostpolitik. Børn med særlige behov Når vi taler om børn med særlige behov, vil begrebet særlige behov være meget bredt dækkende. Det kan være børn med fysiske handicaps, psykiske vanskeligheder, fremmedsprog, traumer, reaktioner på sociale begivenheder i familien osv. Ind i mellem er der børn, som har svært ved at forstå de fælles spilleregler, og derved ofte kommer i konflikt med de andre børn, eller ikke har nogle at lege med. For at støtte disse børn, laver personalet et Marte Meo forløb eller observation af barnet. Observationen bliver brugt som udgangspunkt for det videre arbejde, med at styrke barnet i venskaber og accept af fælles spillerregler. Personalet kontakter altid forældrene først, hvis vi oplever, at et barn har brug for lidt støtte. Vi anser det som en fornem pligt at gøre vores pædagogiske praksis så mangfoldig og alsidig som mulig, således at ligegyldigt hvor udgangspunktet for det enkelte barn ligger, så er der udviklingsmuligheder for dem, indenfor de enkelte kompetenceområder. Det er i denne forbindelse vigtigt for os at understrege, at vi har respekt for forskelligheder ikke alle skal kunne det samme på samme tidspunkt, og vi har alle forskellige kompetencer, hvor vores styrker ligger. Det betyder ikke, at vi ikke er bevidste om, at alle kompetencer skal udvikles, men blot en konstatering af, at normalitetsbegrebet kan dække bredt. 6
Konkret betyder det, at vores pædagogiske aktiviteter tilrettelægges ud fra et nøje kendskab til det enkelte barns kompetencer og udviklingstrin. Vores hverdag er netop sammensat, så alle børn og alle kompetencer kontinuerligt udvikles og styrkes. Vi tilrettelægger og skaber rammerne så fylder aktørerne dem ud. Til hjælp i vores pædagogiske praksis anvender vi følgende Et tæt forældre- og personalesamarbejde, der tager udgangspunkt i København kommunes værdier tillid, dialog, ligeværd og respekt Sparring med kollegaer også på tværs i klyngen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og andre relevante fagfolk Iagttagelser og praksisfortællinger Marte Meo Aktionslæring SMITTE-modellen som består af 5 elementer: S = Sammenhæng (Hvorfor dette mål ) M = Mål (Vi ønsker børn skal have mulighed for ) T = Tiltag/aktivitet (Vi skal ) T = Tegn (Hvilke (positive) tegn skal vise, at vi er på rette vej?) E = Evalueringsforslag (Hvordan evalueres indsatsen) Dokumentation og evaluering I Paletten har vi en ugeplan, som er tilgængelig for forældrene på hver stue. Her oplyser vi blandt andet om kommende aktiviteter i løbet af ugen. I vores dagbøger skriver vi, hvad vi har lavet den pågældende dag. Derudover tager vi mange billeder, som vi hænger op rundt omkring i huset f.eks. i form af dokumentationsplancher efter ture, aktiviteter og projekter. Vi fremstiller Barnets mappe med tegninger, billeder, malerier og små historier (læringshistorier) om barnets liv og dagligdag i Paletten. Vi holder forældresamtaler, med fast dagsorden, så vi sikre at komme hele vejen rundt om barnet og vi sprogvurdere børnene. Vi reflekterer og taler løbende om hvordan vores aktiviteter, aktioner og tiltag opfylder vores læreplaner og evaluerer skriftligt efter ture, aktiviteter, aktioner og projekter f.eks. til stue- og personalemøder. 7