ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL

ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL Demografiske forskelle og ligheder mellem boligområderne i Kokkedal

Indhold s. 3 Indledning: s. 4 Introduktion til områderne s. 6 Resumé af hovedpunkter s. 9 Individ & etnicitet: 1. Antal beboere 2. Aldersfordeling 3. Etnicitet s. 13 Husstand & indkomst: 4. Flyttefrekvens 5. Husstandstype 6. Husstandsstørrelse 7. Husstandsindkomst s. 17 Uddannelse & arbejdsliv: 8. Uddannelsesniveau 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet 10. Arbejdspladsbalance 11. Pendling Side 2 af 22

Indledning Dette bilag har til hensigt at give et billede af, hvem der bor i de områder i Kokkedal, som enten indgår i eller ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er en del af konkurrencen Klimatilpasning Kokkedal. Billedet tegnes med udgangspunkt i demografisk data og sætter særligt fokus på fem boligområder og tre erhvervs- og detailområder. Med bilaget ønsker vi at introducere konkurrencedeltagerne for områdernes forskelle og ligheder og derigennem videregive viden og inspiration til udvikling af konkurrenceforslagene. Notatet er udarbejdet af Hausenberg for Fredensborg Kommune. Data Data for områderne i Kokkedal stammer fra et særudtræk fra Danmarks Statistik samt De kommunale Nøgletal. Som referenceramme bruges tal på Region Hovedstaden hentet fra statistikbanken.dk. I de fleste tilfælde kan tallene fra Region Hovedstaden sammenlignes direkte med særudtrækkene på Kokkedal. Der skal dog tages forbehold for, at forskellige typer af demografisk data sammenlignes, selvom tallene for de forskellige parametre ikke nødvendigvis er trukket fra samme år. De forskellige parametre strækker sig derfor over årene 2008 2011. Ved alle figurer er markeret, hvornår tallene er udtrukket. Afgrænsning og opdeling De otte områder er udvalgt og inddelt dels på baggrund af deres fysiske placering, dels på baggrund af viden fra kommunen samt interviews med borgerne i Kokkedal. Notatet omhandler først og fremmest de fem boligområder, mens erhvervs- og detailområderne kun indgår i afsnit 11 og 12 om arbejdspladsbalance og pendling. De valgte boligområder dækker 64 % af Kokkedals samlede indbyggertal, og det er vigtigt at understrege, at Kokkedal er større end denne afgrænsning. Læsevejledning Først introduceres områderne og de vigtigste demografiske pointer og fortællinger fra hvert af de otte områder, og de væsentligste ligheder og forskelle på tværs gennemgås. Herefter følger selve de demografiske data, fordelt på individ-, husstands- og arbejdslivsniveau. Førstnævnte opsummering giver dermed mulighed for at læse notatets hovedpunkter og få det store overblik, mens de efterfølgende afsnit giver mulighed for at dykke ned i de enkelte parametre og gå på opdagelse i tallene. Side 3 af 22

Figur 1: De otte områder. Det afgrænsede område dækker 64 % af det samlede Kokkedal. Introduktion til områderne 1. Parcelhuskvarteret: Dette område består udelukkende af privatejede parcelhuse, som fortrinsvis er bygget i 1960 erne og 70 erne. Området er struktureret som et typisk parcelhusområde fra denne periode med mange grønne småveje. Udover vejene findes et ekstensivt cykelstisystem, som forbinder området med resten af Kokkedal. Parcelhuskvarteret er det største både i fysisk udstrækning og i antallet af beboere, og er det delområde i Kokkedal, der har den største tilknytning til arbejdsmarkedet og de højeste husstandsindkomster. Området indgår ikke i konkurrencen. 2. Privatejet etagebyggeri: På den anden side af Holmegårdsvej i den nordlige ende af Kokkedal ligger det privatejede etagebyggeri, som består af tre områder: Holmegårdsparken, Mellemengen og Blåbærhaven. Området ligner arkitektonisk det almene boligområde Egedalsvænge med treetagers boligblokke i beton omkranset af parkeringspladser, træer, plæner og veje samt stisystemer. Det privatejede etagebyggeri udgør området med de mindste lejligheder, flest enlige og færrest børn. Området adskiller sig dog fra det øvrige etagebyggeri ved at have en højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Området indgår ikke i konkurrencen. 3. Skovengen, By- /Nordengen og Engen: Engene ligger i et bånd i nord-sydgående retning ved siden af det privatejede etage-byggeri. De fire områder har hver deres afdelingsbestyrelse, men bruger alle Boligselskabet Danmark som administrationsselskab. De fire enge er adskilt fra hinanden ved hjælp af to markante grønne rum, som rummer tilkørslerne til bebyggelserne. Områderne har rækkehuslignende karakter med bygningsstænger i to etager bestående af større lejemål med direkte adgang til og udsigt over ådalen. Engene er det område med flest små børn og den beboergruppe, som pendler mest lokalt i Kokkedal. Området indgår i konkurrencen. Side 4 af 22

4. Egedalsvænge: Syd for Skovengen på den anden side af hovedstien ligger det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Området består af en række etagebyggerier i fire etagers betonblokke struktureret om et stort semi-offentligt gårdrum. Egedalsvænges vestlige side vender ud mod Holmegårdsvej. På østsiden findes et stort parkeringsareal, der grænser op til den sydlige del af ådalen. Egedalsvænge er særligt karakteriseret ved at være området med den højeste bebyggelsestæthed og færrest kvm. pr. person. Egedalsvænge er samtidig det område, som har flest beboere med anden etnisk baggrund, flest større børn, svagest tilknytning til arbejdsmarkedet og mindst udeareal pr. person. Området indgår i konkurrencen. 5. Gl. Kokkedal: Sydøst for Egedalsvænge ligger parcelhusområdet Gl. Kokkedal. Selvom området ikke indgår i konkurrenceområdet, er det interessant, fordi det er parcelhusejere herfra, der har oplevet flest oversvømmelser. Derudover fungerer området som et vigtigt gennemgangssted for beboere til og fra Kokkedal Station, som ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Området er det ældste i Kokkedal og var oprindeligt et sommerhusområde. Nogle huse er derfor fra 1930 erne, mens størstedelen er bygget i 60 erne og 70 erne. Gl. Kokkedal er det område med flest ældre beboere. Gl. Kokkedal er samtidig det område med størst udeareal pr. person. 6. Erhvervsområdet: Kokkedal erhvervsområde er fuldt udbygget og huser flere større autohuse, Nike Denmark A/S, Philipson Wine, Shurgard samt Hørsholm trælasthandel. Området rummer i alt 536 arbejdspladser. Området indgår ikke i konkurrencen. 7. Rådhusområdet: Længst mod vest i Kokkedal lige op til Helsingørmotorvejen ligger området med Fredensborg Rådhus, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (privatskole) samt det gamle Coloplast, som er ved at blive revet ned for at give plads til Føtex, Rema 1000 og en tankstation. Dette område karakteriseres af store, solitære bygninger med god plads mellem husene. Området udgør det mest arbejdstunge område med 683 arbejdspladser og er en vigtig indpendlingsfaktor for Kokkedal. Området indgår ikke i konkurrencen. 8. Holmegårdscenteret: Det centrale Kokkedal ligger midt i konkurrenceområdet. I området ligger Holmegårdscenteret, som består af en række små, selvstændige erhvervsdrivende samt tre dagligvarebutikker og har i alt179 arbejdspladser. I umiddelbar nærhed til Holmegårdscenteret ligger også plejecenteret Egelunden samt Kokkedal Skole. Holmegårdscenteret, Plejecenteret Egelunden og Kokkedal Skole har tilsammen 373 arbejdspladser. Side 5 af 22

Resumé af hovedpointer En læsning på tværs af det demografiske materiale for de fem boligområder kan opsummeres til en række hovedpointer om Kokkedal. De store linjer inden for hhv. individ-, husstand-, og arbejdslivsniveau opsummeres desuden i figur 2 (se næste side). Bosætningsbyen Kokkedal er primært en bosætningsby med høj udpendling og relativt få arbejdspladser dvs. et sted, hvor folk først og fremmest bor. Af alle dem, der er beskæftiget og bor i Kokkedal, pendler 92 % ud. Ud de få lokale arbejdspladser ligger 373 i det centrale Kokkedal i direkte relation til konkurrenceområdet. Flyttefrekvens Kokkedal er et sted, hvor mange flytter til og fra. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Kokkedal en høj flyttefrekvens. De højeste fraflytningsprocenter findes først og fremmest i etagebyggerierne. Opdelt og adskilt Alle aldersgrupper, indkomstgrupper og husstandsindkomster er repræsenteret i det centrale Kokkedal, men der er stor forskel på, hvor de forskellige grupper bor. Billedet af forskelle og ligheder kan i høj grad defineres ud fra boligform og til dels ud fra ejerform. De største forskelle og ligheder findes således mellem parcelhusområderne og etage- og rækkehusbyggeriet. Parcelhusområderne Parcelhusområderne inkluderer parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal. I modsætning til etage- og rækkehusbyggerierne er de to parcelhusområder særligt kendetegnet ved: Flest ældre beboere Den aldersgruppe, der bor flest af i parcelhusområderne, er 60-64-årige. Flest ressourcer Parcelhusområdernes beboere har flest ressourcer både hvad angår økonomi, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Lav bebyggelsesprocent Parcelhusområderne har den laveste bebyggelsesprocent og dermed mest plads. Tilsammen udgør begge parcelhusområder det største areal og det mindste antal beboere. Også hvad angår indendørs boligareal har beboerne i disse to områder mest plads. Størst mobilitet Parcelhusområdets beboere pendler længst og har størst tilknytning til arbejdsmarkedet uden for Kokkedal. Side 6 af 22

Etage- og rækkehusbyggeriet Etage- og rækkehusbyggerierne inkluderer både det privatejede etagebyggeri samt de to almene bebyggelser Egedalsvænge og Engene. Til forskel for parcelhusområderne er det særligt karakteristiske for disse områder: Flest børn og yngre beboere De fleste børn i Kokkedal bor i etage- og rækkehusbyggerierne. I Engene bor de mindste børn (0-14 år), mens de større børn og unge op til 25 år bor i Egedalsvænge. Størstedelen af de unge voksne (25-29 år) bor i det privatejede etagebyggeri. Flest beboere med anden etnisk baggrund I etage- og rækkehusbyggerierne bor størstedelen af Kokkedals beboere med anden etnisk baggrund. Dette gælder særligt Egedalsvænge. Størst befolkningstæthed Etage- og rækkehusbyggeriet udgør klart de områder med den højeste bebyggelsesprocent, det mindste boligareal og de mest begrænsede udearealer. At der er et stort pres på udearealerne omkring etage- og rækkehusbyggerierne kan være årsag til, at mange gør ophold og hænger ud i det centrale Kokkedal især Holmegårdscenteret sådan som de øvrige bilag beskriver. Den største lokale tilknytning Beboerne i etage- og rækkehusbyggerierne pendler mindre regionalt og arbejder mere lokalt. Størstedelen arbejder i Kokkedal eller resten af Fredensborg Kommune. Side 7 af 22

Figur 2: Sammenligning af demografiske parametre på tværs af de fem områder. Side 8 af 22

Individ & etnicitet I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til antallet af beboere, aldersfordeling og etnicitet. 1. Antal beboere Figur 3 viser de fem områders geografiske størrelse samt hvert områdes antal af beboere. Hvad angår størrelse strækker parcelhuskvarteret sig klart over det største areal, mens Gl. Kokkedal er det næststørste. De mindste områder er det private etagebyggeri og det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Skovengen, By- /Nordengen og Engen ligger arealmæssigt i midten og har tillige direkte adgang til ådalen, som de ejer en del af. Hvad angår antallet af beboere i de forskellige områder, udgør parcelhuskvarteret også det boligområde, hvor der bor flest, mens Gl. Kokkedal omvendt er det sted, hvor der bor færrest. Lægger man imidlertid det private etagebyggeri og de almene boligområder sammen, udgør disse tre områder, der som sagt alle er kendetegnet ved at være etage- og rækkehusbyggerier, klart den del af Kokkedal, hvor der bor flest, hvor bebyggelsesprocenten er højest, og hvor udearealet pr. person er mindst. Figur 3: Antal beboere i de fem boligområder. Side 9 af 22

procent KLIMAPASNING KOKKEDAL / Bilag nr. 5 / Et demografisk blik på Kokkdal 2. Aldersfordeling Figur 4 viser den relative aldersfordeling for de fem områder. Det er interessant at se, hvor områderne topper i forhold til de forskellige aldersgrupper. Den største enkeltgruppe i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal er de 60-64-årige. I Skovengen, By- /Nordengen og Engen er det de 10-14-årige. I Egedalsvænge udgør de 20-24-årige den største gruppe, mens den største gruppe i det privatejede etagebyggeri er de 30-34-årige. 14 Alderskurver i de fem områder og Region Hovedstaden 12 10 8 6 4 2 Parcelhuskvarteret Privatejet etagebyggeri Skov-, By- & Nordengen Egedalsvænge Gl. Kokkedal Region Hovedstaden 0 Figur4: Alderskurver med de største enkelte aldersgrupper som toppe på kurverne, pr. 1.1.2011. Som det ses på figuren, bor der en stor andel af børn og unge i de almene boligområder. Her er godt en tredjedel af alle beboere under 19 år. De mindste børn bor i engene, mens de lidt større børn bor i Egedalsvænge. Her bor også den største andel af unge i alderen 15-29 år. Tilsammen bor der i alt 870 børn i de to almene boligområder, hvilket gør disse områder til de mest børnerige. I parcelhuskvarteret bor også en del børn, i alt 587. Den mindste andel af børn findes i det privatejede etagebyggeri, hvor kun 19 % er under 19 år. Samlet set udgør børn under 19 år 27 % af alle beboere i de fem områder. Side 10 af 22

20-29-årige i % 20 15 10 15 17 14 5 0 4 Parcelhuskvartet Privatejet etagebyggeri 8 Skov-, By- & Nordengen 3 Egedalsvænge Gl. Kokkedal Region Hovedstaden Figur 5: De 20-29-åriges andel i de fem områder og Region Hovedstaden, pr. 1.1.2011. Som det ses i figur 5, findes den største procentvise forskel mellem områderne i aldersgruppen 20-29 år. Denne aldersgruppe er samtidig den mindste gruppe inden for de fem boligområder, og Kokkedal kan derfor ikke betegnes som en uddannelsesby. Kigger man særskilt på det privatejede etagebyggeri og Egedalsvænge ligger antallet af de 20-29-årige dog helt på højde med tallene for Region Hovedstaden. Dette skal først og fremmest ses i sammenhæng med etagebyggeriets relativt små boliger, som fungerer som attraktive boliger for førstegangskøbere. I Egedalsvænge ligger ligeledes 132 ungdomsboliger. 3. Etnicitet Figur 6 viser andelen af beboere i de fem boligområder med anden etnisk baggrund ud fra definitionerne indvandrere og efterkommere, hvor personer født i udlandet uden dansk statsborgerskab betegnes indvandrere, mens personer født i Danmark af forældre uden dansk statsborgerskab betegnes efterkommere. Det skal dog her understreges, at tallene ikke siger noget om, fra hvilke lande disse personer eller deres forældre kommer. Etnicitet i de fem områder og Region hovedstaden Indv. og efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse 522 2.006 546 1.097 382 1430048 855 259 180 314 27 269339 Figur 6: Etnicitet. Antal personer angivet på søjlerne, procentvis andel på y-aksen, pr. 1.1.2011. Side 11 af 22

For Region Hovedstaden gælder det, at 16 % af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens 84 % er af dansk oprindelse. I Kokkedal er 25 % af anden etnisk herkomst, når man lægger alle fem boligområder sammen. Ser man på områderne hver for sig, er der en klar overvægt af personer med dansk oprindelse i både parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor kun 11 % og 7 % er af anden etnisk herkomst. Omvendt er Egedalsvænge det boligområde med den klart største andel af personer med indvandrerbaggrund. Her er 62 % af beboerne indvandrere eller efterkommere. Etnicitet i Egedalsvænge fordelt på alder Indv. og efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse 118 303 101 277 538 40 0-17 år 18-64 år 65+ år Figur 7: Fordelingen af personer med anden etnisk og dansk oprindelse i alderskategorier, pr. 1.1.2011. Zoomer man ind på aldersgrupperne i Egedalsvænge, tegnes et billede af, at det især er blandt de yngre generationer, at de største andele af beboere med indvandrerbaggrund findes. Således er 70 % af de 0-17-årige af anden etnisk oprindelse, mens tallet for de 18-64-årige er 64 %. Helt omvendt forholder det sig for beboere over 65 år, hvor kun 28 % er indvandrere eller efterkommere. Tendensen er altså, at det især er blandt de yngre beboere, at de store andele af personer af anden etnisk oprindelse findes. Side 12 af 22

Husstand & indkomst I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til parametre som angår husstanden, dvs. flyttefrekvens, husstandstype, boligareal og husstandsindkomst. 4. Flyttefrekvens Figur 8 viser forholdet mellem antal beboere og flytninger i 2011 i de fem boligområder. Det interessante ved flyttefrekvensen er, at den med undtagelse af parcelhuskvarteret er generelt høj i Kokkedal i denne periode. Størst har udskiftningen været i Egedalsvænge, men også i Skovengen, By- /Nordengen og Engen samt i det private etagebyggeri har flyttefrekvensen været relativ høj. Dette indikerer, at flyttemønsteret følger boligformen, således at udskiftningen er størst i etage- og rækkehusbyggeriet, både det private og det almene. Fraflytninger i % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 7,1 13,3 14,2 15,6 10,7 6,6 Figur 8: Fraflyttede fordelt efter flytteområde, pr.1.1.2011. 5. Husstandstype Figur 9 viser fordelingen af par og enlige med og uden børn i de fem områder. Helt overordnet bor de fleste par i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, mens der bor flest enlige i det privatejede etagebyggeri og i Egedalsvænge. Den største andel af enlige findes i det privatejede etagebyggeri, hvor 64 % er enlige. Dette ligger over Region Hovedstaden, hvor kun 45 % af husstandene består af enlige. Det relativt høje tal for enlige i det privatejede etagebyggeri er relateret til, at en stor del af beboerne her er unge voksne i 30 erne, samt at lejlighederne er små. Side 13 af 22

Husstandstyper i de fem områder og Region Hovedstaden 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 46 22 35 50 7 0 294 54 135 126 44 173512 76 199554 69 15 128 73 69 60841 379 113 256 15 320 484425 28 229 52 126 Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande Figur 9: Husstandstyper i hele tal og procentandele i de fem områder og Region Hovedstaden, pr. 1.1.2011. Som figur 9 viser, bor de fleste par med børn i parcelhuskvarteret, mens de fleste enlige med børn bor i de almene bebyggelser. Disse tal betyder, at en del børn vokser op i husstande med kun en forælder. I Skovengen-, By- /Nordengen og Engen er 18 % af husstandene således enlige med børn, mens tallet for Egedalsvænge er 11 %. For Region Hovedstaden består 6 % af husstandene af enlige med børn. Langt størstedelen af børnene vokser dog op i husstande med to forældre i Egedalsvænge er det tilfældet for to tredjedele af børnene. Side 14 af 22

6. Boligareal Boligarealet er generelt større i parcelhusområderne end i de øvrige områder. Som figur 10 viser, er forskellen størst, når man sammenligner parcelhuskvarteret med etageejendommene, både de private og de almene. Beboerne i parcelhuskvartet og Gl. Kokkedal har således det største boligareal pr. beboer til sammenligning med de almene boliger og det privatejede etagebyggeri. Boligareal i de fem områder 100% 90% 80% 70% 60% 11 6 0 0 0 42 4 11 162 215 507 376 62 50% 40% 624 30% 20% 195 150 104 10% 0% 131 76 0 10 0 Privatejet etagebyggeri 81 kvm pr husstand Parcelhuskvarter 145 kvm pr husstand Skov-, By- & Nordengen 92 kvm pr husstand 63 Egedalsvænge 86 kvm pr husstand 14 Gl. Kokkedal 119 kvm pr husstand Under 40 kv.m 40-79 kv.m 80-119 kv.m 120-159 kv.m 160-199 kv.m 200 kv.m Figur 10: Boligareal i procent i de fem områder, pr. 1.1.2010. Den arealmæssige forskel på parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor førstnævnte har klart det største boligareal, stemmer godt overens med det faktum, at parcelhuskvarteret er udbygget i 60 erne og 70 erne og derfor fortrinsvis består af store et-plans parcelhuse, mens parcelhusene i Gl. Kokkedal er ældre og i visse tilfælde stadig står som gamle sommerhuse. Side 15 af 22

7. Husstandsindkomst Husstandsindkomsten i de fem boligområder varierer markant. De højeste niveauer findes i de to områder, hvor beboerne ejer deres ejendom, nemlig i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i disse områder er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden.1 Således er gennemsnitsindkomsten i parcelhuskvarteret 258.095 kr. højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden, mens man i Gl. Kokkedal gennemsnitligt tjener 79.404 kr. mere. I Skovengen, By- /Nordengen og Engen og det privatejede etagebyggeri tjener man ca. 100.000 kr. mindre end gennemsnittet for Regionen, mens man i Egedalsvænge tjener næsten 200.000 kr. mindre end dette gennemsnit. 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Gennemsnitlig husstandsindkomst 771.341 592.650 413.549 412.399 320.536 513.246 Figur 11: Gennemsnitlig husstandsindkomst, pr. 1.1.2009. Det skal dog her bemærkes, at husstandsindkomsten er afhængig af husstandstypen. I parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor husstandsindkomsten er højest, er størstedelen af beboerne par. Dette giver en højere husstandsindkomst end for enlige. Dette har også betydning for, hvor meget højere husstandsindkomsten er i parcelhusområderne ift. Region Hovedstaden. 1 Gennemsnittet for Region Hovedstaden er trukket fra statistikbanken.dk, mens gennemsnitsindkomsterne i områderne i Kokkedal er særkørsel fra Danmarks Statistik. Definitionen af en husstand er forskellig i de to udtræk: I særkørslen defineres en husstand efter antal tilmeldte personer på adressen, mens statistikbanken opgør husstande i familier dvs. gifte og samboende med og uden børn. I nogle tilfælde kan to familier således blive registreret på samme bopæl. I de fleste tilfælde vil de to husstandsdefinitioner dog komme frem til det samme tal, hvorfor gennemsnittene godt kan sammenlignes som tendenser. Side 16 af 22

Uddannelse & arbejdsliv I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til beboernes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover omhandler afsnittet Kokkedals arbejdspladsbalance og pendlingsmønstre lokale såvel som regionale. 8. Uddannelse Mht. uddannelsesniveauet i områderne findes de største forskelle mellem parcelhusområderne og de almene boligområder. De højeste uddannelsesniveauer ses i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, mens det omvendte er tilfældet i Egedalsvænge, hvor tæt på 60 % af beboere over 16 år har grundskolen som højeste uddannelse. Her skal det dog bemærkes, at det også er i Egedalsvænge, at den største andel af 20-29-årige bor. En del af denne aldersgruppe er under uddannelse og har derfor kun midlertidigt grundskole eller gymnasium som højeste uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau i områderne Parcelhuskvarteret Privatejet etagebyggeri Skov-, By & Nordengen Egedalsvænge Gl. Kokkedal Alle videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole incl. Region Hovedstaden 0 20 40 60 80 Figur 12: Uddannelsesniveau i områderne fordelt på befolkningen over 16 år efter højest fuldførte uddannelse, pr. 1.1.2009. Uddannelsesniveauet i Skovengen, By- /Nordengen og Engen er lidt højere, idet en tredjedel har en erhvervsfaglig uddannelse. Dog har næsten halvdelen af beboerne grundskolen som højeste uddannelsesniveau, selvom få er mellem 20-29 år. Netop de erhvervsfaglige uddannelser, som omfatter tømrer, elektriker, beklædningshåndværker, salgsassistent, tandklinkassistent, SOSU-assistent m.fl. kendetegner i særlig grad de fem områder i Kokkedal i forhold til Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har lidt under en tredjedel hhv. grundskolen og erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte niveau, mens der i Kokkedal er ca. 10 procentpoint flere med disse kompetencer i fire ud af fem områder. Kun Egedalsvænge har færre med en erhvervsfaglig uddannelse end regionsgennemsnittet. Side 17 af 22

9. Tilknytning til arbejdsmarkedet De to områder med størst tilknytning til arbejdsmarkedet er parcelhuskvarteret og det private etagebyggeri, hvilket ikke er overraskende ift. den høje husstandsindkomst i parcelhuskvarteret og den relativt høje husstandsindkomst i det private etagebyggeri. Tilknytningen til arbejdsmarkedet i disse to områder er således større end i Region Hovedstaden, hvor 61 % af befolkningen har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem områder 80 60 70 68 56 48 63 61 40 21 20 25 26 28 20 9 12 19 26 23 0 9 16 Uden for arbejdsmarkedet Efterløn/pensionister På arbejdsmarkedet Figur 13: Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer over 16 år i procent, pr. 1.1.2009 Tilknytningen til arbejdsmarkedet er dermed en af de få parametre, hvor der er forskel på beboerne i det privatejede og almene etage- og rækkehusbyggeri. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavest i Egedalsvænge og Skovengen, By- /Nordengen og Engen. Her er ca. halvdelen af beboerne uden for arbejdsmarkedet. Da næsten halvdelen af de registrerede i kategorien i Egedalsvænge er mellem 16-24, kan en del af disse dog antages at være studerende eller børn og unge. Side 18 af 22

10. Arbejdspladsbalance Arbejdspladsbalancen betegner antallet af arbejdspladser i et område i forhold til antallet af mennesker i den erhvervsdygtige alder, her udtrykt ved de 25-64-årige. Når tallet er over 1 har en by en høj såkaldt oplandseffekt, hvilket betyder, at byen tiltrækker arbejdskraft udefra. Når tallet omvendt er under 1, kan byen betegnes som en bosætningsby. I Kokkedal er arbejdspladsbalancen 0,41, hvilket betyder, at Kokkedal fortrinsvist er en bosætningsby med få arbejdspladser ift. antallet af beboere. 800 700 600 500 400 300 200 100 0 De fem mest arbejdspladstunge områder i Kokkedal 683 536 179 104 90 Figur 14: fordelingen af arbejdspladser i Kokkedal, 2010 Som figur 14 viser, udgør rådhusområdet, som også rummer Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, det mest arbejdspladstunge område i Kokkedal med i alt 683 arbejdspladser. Herefter kommer erhvervsområdet med 536 arbejdspladser. Holmegårdscenteret ligger som sagt midt i konkurrenceområdet. I umiddelbar nærhed hertil ligger også plejecentret Egelunden samt Kokkedal Skole.2 Lægger man antallet af arbejdspladser i Holmegårdscenteret, plejecentret og skolen sammen, udgør disse det mindst arbejdstunge område i Kokkedal med 373 arbejdspladser. En stor del at de mennesker, der bor i de fem boligområder, arbejder dermed i andre byområder. Dette behandles i næste afsnit i en udpendlingsgraf for de fem boligområder. 2 Antallet af arbejdspladser på plejecentret og Kokkedal Skole indgår ikke i særkørslen fra Danmarks Statisk, men er direkte fra plejecentret og skolen. Side 19 af 22

11. Pendling Som anført ved arbejdspladsbalance er Kokkedal en bosætningsby, hvor antallet af udpendlere er større end antallet af indpendlere. Som figur 15 viser, er der således ca. tre gange så mange personer, som pendler ud af Kokkedal i forhold til antallet af personer, som pendler ind. Samlet set pendler 92 % af alle dem, der er beskæftigede og bor i Kokkedal, ud og arbejder i en anden kommune eller i resten af Fredensborg Kommune. 299 personer både arbejder og bor i Kokkedal. Figur 15: Pendlingsmønstre i Kokkedal, 2010 Figur 16 viser, at udpendlingsmønstrene i de fem boligområder i store træk følger boligformen. 60 50 40 30 20 10 0 Udpendling fra de fem områder i % 1: Parcelhuskvarteret 2: Privatejet etagebyggeri 3: Skov-, By- & Nordengen 4: Egedalsvænge 6: Gl Kokkedal Figur 16: Beskæftigede udpendlere fordelt efter bopælsområde og arbejdsstedsområde, 2010. Side 20 af 22

Således arbejder beboerne i etage- og rækkehusbyggerierne generelt mere lokalt end beboerne fra de to parcelhusområder. De største forskelle ses, når pendlingen til Københavnsområdet sammenlignes med den lokale pendling i Fredensborg og Hørsholm Kommune. Som figur 17 viser, pendler ca. dobbelt så mange af de erhvervsaktive i parcelhuskvartererne således til København til sammenligning med de erhvervsaktive i Skovengen, By-/Nordengen og Engen. Et tilsvarende mønster gælder for de erhvervsaktive i Egedalsvænge. Figur 17: Udpendlere fra parcelshuskvarteret samt engene fordelt på geografi Ser man på indpendlingsmønstrene i figur 18, sker den største indpendling fra de omkringliggende byer og andre steder i Fredensborg Kommune. I alt pendler 81 % af dem, som arbejder i Kokkedal ind fra resten af Fredensborg Kommune eller fra øvrige kommuner. Blandt de øvrige kommuner kommer den største indpendling fra Helsingør og Hørsholm, men også fra København. Langt størstedelen af indpendlerne arbejder i rådhusområdet og erhvervsområdet, der som tidligere nævnt udgør de mest arbejdspladstunge områder. Side 21 af 22

Figur 18: Indpendling til Kokkedal, 2010. Side 22 af 22